Print side
| Forsiden | Send side | Søg

Kæmpe sejr for ytringsfriheden i USA

AF: VITALRÅDET / 05-05-2011 09:30


Den amerikanske Lægemiddelstyrelse og Fødevarestyrelse ”FDA” har lidt et svidende nederlag i en retssag i Washington DC, hvor deres tyranniske censur af seriøse sundhedsanprisninger er fundet forfatningsstridig.

 
 I begyndelsen var ordet
”First Amendment to the United States Constitution” omtaler ytringsfriheden som helt grundlæggende for nationen, og er da også grundlaget for ethvert civiliseret retssamfund i dag.

Uden ytringsfrihed - ingen frihed
Imidlertid har der i mange landes embedsværk indsneget sig en tendens til at fremme egne politiske mål ved at intimidere og overadministrere frem for at underadministrere.
 
Dette er velkendt i EU's enorme embedsværk, hvor ingen sag er for lille til at styre fra Bruxelles. Og her i Danmark kender vi det som embedsværkets tendens til at administrere kosttilskudsreglerne langt mere restriktivt, end det nogen sinde har været tænkt eller udtalt i EU’s kosttilskudsdirektiv, selv om dette er langt mere restriktivt end det tilsvarende i USA.
 
I andre EU-lande som Holland og England administreres de samme EU-regler langt mere i tråd med befolkningens tarv, end det er tilfældet her i Landet.
 
I USA fik borgerrettighedsgruppen ”Citizens for Health” (svarer til MayDay her i Danmark) i 1996 gennemført, at et kosttilskud kun kan forbydes, hvis det er skadeligt.
Her i Danmark bliver det forbudt, hvis det er gavnligt!
 
Retssag mod FDA
Den amerikanske Lægemiddel- og Fødevarestyrelse Food and Drug Administration (FDA) har i mange år været grundigt infiltreret af den farmaceutiske industri med mange inhabilitetssager til følge, og FDA har en lang tradition for at bekæmpe kosttilskud med alle til rådighed stående midler. Da de efter 1996 blev hindret i at forbyde kosttilskud, så har de i tiltagende grad spændt ben for enhver sundhedsmæssig anprisning af såvel kost som kosttilskud.  På et tidspunkt forbød FDA nogle anprisninger af vitamin-E og –C og påstod, at vitaminerne E og C ikke havde nogen nævneværdig forebyggende rolle for kræftlidelser.
 
Det blev dråben, der fik bægeret til at flyde over for ”Alliance for Natural Health” (ANH), og organisationen anlagde ovennævnte sag mod FDA i ”District Court for District of Columbia”, som forleden afsagde dom i sagen.

Domstolen fastslog, at FDA’s censur af dokumenterede anprisninger er i strid med den amerikanske forfatnings allerførste ord om ytringsfrihed. Domstolen tillod endda eksplicit følgende anprisninger, som dog ikke var om kosttilskud, men vitaminer:  "C-vitamin kan reducere risikoen for mavekræft" og "E-vitamin kan reducere risikoen for blærekræft."
 
Danmark
I en fjern fremtid må vi håbe, at danske politikere bliver vækket af befolkningen, som undrer sig over, at der er sundhedsfremmende information, den ikke må få, selv om den ønsker det.

En dag vil befolkningen gøre politikerne opmærksom på, at dette er i strid med den europæiske menneskerettighedskonventions art.10, hvori man ikke må forholde borgere information, som de selv måtte ønske at modtage.
 
Dette betyder, at myndighederne er på tynd is, når de forbyder internetsider at indeholde dokumenteret produktinformation om kost eller kosttilskud. Borgeren udfører dog en selvstændig, aktiv handling, når han eller hun taster sig ind på en hjemmeside; -altså selv søger information. Men den må han ikke få. Det er ikke godt for ham at se, hvordan han kan forbedre sin sundhed.
Det må slå en med undren, hvem der dog kan have interesse i at forholde befolkningen disse informationer.
 
Et råb om frihed
Tillad os her på Danmarks frihedsdag at fremsætte nedenstående fromme ønske til fremme af sundhedstilstanden i et frit Danmark:
 
Vitalrådet mener, at befolkningen skal have fri adgang til information om kosttilskud og fri adgang til at købe sikre kosttilskud. Det er den bedste garanti for, at der ikke sker ulykker, og for at forbrugeren får det bedst mulige produkt til netop sit behov.
Dette indebærer, at:
 
1. Forbrugeren skal have fri adgang til information
Vitalrådet mener, at misinformation skal straffes.
I dag straffer man information. Ikke en gang apoteker og læger må informeres om foreliggende videnskabelig dokumentation vedrørende kosttilskud.
Dette bør ændres, så forbrugeren kan få fri adgang til korrekt information.
 
2. Forbrugeren skal have fri adgang til kosttilskud
Vitalrådet mener ikke, at det er i befolkningens interesse at få beskåret sin adgang til at købe de kosttilskud, den måtte ønske, når disse i øvrigt er sikre at indtage.

Vitalrådet skal derfor opfordre til, at man ikke fra myndighedsside administrativt hindrer befolkningen adgang til kosttilskud, hvis sikkerhed ikke kan betvivles.
 
Se i øvrigt:
http://www.anh-usa.org/free-speech-...

 
 
Yderligere oplysninger:
Speciallæge Niels Hertz
Speciallæge Claus Hancke
Vitalrådet
Lyngby Hovedgade 37


www.anh-usa.org
 
 
 
 
 
 


Relaterede poster:



<- Tilbage til listen