Antioxidanter forlænger livet
17. maj 2005
Et antioxidant enzym, der beskytter cellernes energiproduktion, forlænger livet hos mus med 20 %. En verdensberømt forsker formoder, at metoden også kan bruges af mennesker.
Antioxidanter forlænger livet. Hvis man manipulerer med arveanlæggene på mus, så de danner ekstra meget af det antioxiderende enzym katalase, lever musene gennemsnitligt 20 % længere.
Samtidig ældes de langsommere, hvilket ses ved en lavere tendens til grå stær samt mindre alderdoms-svækkelse af hjertemusklen. Noget tilsvarende kan højst tænkeligt opnås med mennesker, om end manipulation med menneskers arveanlæg ikke kommer på tale.
Dette er budskabet fra en af sværvægterne i biologisk medicin, amerikaneren Peter S Rabinovitch, professor i patologi ved University of Washington. Rabinovitch er berømt for sin andel i udviklingen af den såkaldte flow cytometri, en teknik til tælling og sortering af celler efter deres biologiske egenskaber. Flow cytometri bruges hver dag verden over, når forskere tæller og opsamler f.eks. kræftceller, celler med særlige genetiske egenskaber m.m.
Enzymet katalase, som budskabet handler om, er en kendt antioxidant. Det neutraliserer brintoverilte og hindrer derved dannelsen af frie iltradikaler, som ellers kunne ødelægge cellernes DNA, medføre kræft eller slå cellerne ihjel.
Rabinovitch og hans team manipulerede med musenes DNA på tre forskellige måder. Nogle blev sat til at danne mere katalase i cellekernerne, hvor DNA-et befinder sig. Andre blev manipuleret til at danne mere i cellernes flydende indre, cytoplasmaet. Endelig blev en tredje gruppe manipuleret til at danne mere i cellernes mitokondrier, dvs. de mikroskopiske energi-fabrikker, der svømmer rundt i cytoplasmaet og forvandler ilt og kulstof til kultveilte og vand – samt energi.
Hvilke mus levede længst? Det gjorde de sidstnævnte! Mens de to første grupper kun levede en ubetydelighed længere, så kunne beskyttelsen af mitokondrierne forlænge livet med 20 %.
Beskyt mitokondrierne
Det er en dominerende teori, at ældning hænger sammen med degeneration af disse mærkelige mikro-organer, som findes i alle celler. Der er mitokondrier i ægceller, men ikke i sædceller, og både mænd og kvinder har derfor deres mitokondrier fra deres mor.
Et mitokondrie har sit eget DNA, som sammenlignet med DNA i cellekernen er ret sårbart over for frie iltradikaler. Desværre danner mitokondrier selv iltradikaler. Det er en uomgængelig bivirkning ved deres funktion. Dannelsen tager til i takt med at mitokondrierne ældes, hvilket går ud over hele cellens maskineri. Det er let at forestille sig, at når mitokondrierne ældes, ældes cellerne.
Rabinovitch fremhæver, at det nye studie understøtter teorien om, at frie radikaler forårsager ældning, og at de navnlig dannes i mitokondrierne. Dette kan i betydelig grad målrette søgningen efter livsforlængende medicin, hvilket Rabinovitch anbefaler.
En nærliggende mulighed, som han dog ikke omtaler, er allerede til rådighed, nemlig mineralet Selen. Adskillige undersøgelser, bl.a. af Rabinovitch selv, har vist, at selen forebygger kræft, og forsøg, der skal afgøre dette endeligt, er i gang. I selenfattige lande som Danmark, vil selen-tilskud medføre væsentligt forhøjet produktion af det antioxiderende enzym glutation-peroxidase (GSHpx).
Det interessante er, at GSHpx neutraliserer brintoverilte på nøjagtigt samme måde som katalase.
Referencer:
1. Science (DOI 10.1126/science.1106653).
2. Rudolph RE, Vaughan TL, Kristal AR, Blount PL, Levine DS, Galipeau PC, Prevo LJ, Sanchez CA, Rabinovitch PS, Reid BJ Serum selenium levels in relation to markers of neoplastic progression among persons with Barrett’s esophagus. J Natl Cancer Inst. 2003 May 21;95(10):750-7.
www.sciencemag.org
jncicancerspectrum.oupjournals.org
www.iom.dk