Mangel på D-vitamin medvirker muligvis til åreforkalkning

6. december 2005

Oversat særtillæg:

Åreforkalkning skyldes muligvis D-vitaminmangel
Den teori fremsættes i nedenstående nyhedsbrev om paradokser og paradigmer fra det amerikanske Vitamin D Council.
Nyhedsbrevet er så spændende og veldokumenteret, at vi valgte at oversætte det og udsende det som en service for vore abonnenter.

Citat i oversættelse:

“D-vitamin-nyhedsbrevet
December 2005

Paradigmer og paradokser

Dette er et periodisk nyhedsbrev fra D-vitaminrådet
(www.cholecalciferol-council.com), en non-profitorganisation som forsøger at gøre en ende på epidemien af D-vitaminmangel.

Dette nyhedsbrev er ikke beskyttet af copyright. Det må gerne reproduceres og videresendes via internettet.

Klik på Vitamin D Newsletter sign-up page
(www.cholecalciferol-council.com/cgi-bin/dada/mail.cgi?flavor=subscribe&email=email+address),
hvis du ønsker at abonnere på nyhedsbrevet.

Sidste måned publicerede Dr. Armin Zittermann, Ruhr Universitetet i Tyskland, månedens bedste D-vitaminartikel. Han gennemgik de stadig stærkere indicier for, at D-vitaminmangel er en hovedgrund til hjertesygdom.
Br J Nutr. 2005 Oct;94(4):483-92.

Lad os, før vi begynder, snakke om paradigmer og paradokser. Et paradigme er et sæt af formodninger, begreber og handlemåder, som udgør en måde at anskue virkeligheden på. Det aktuelle paradigme er, at hjertesygdom skyldes en kombination af arvelige forhold, forhøjet blodtryk, diabetes, kolesterol, rygning, fedme, inaktivitet og kost. Et paradoks er et faktum, der modsiger et paradigme.

Framingham risiko-formlen er et forsøg på at bruge de mest pålidelige risikofaktorer i paradigmet til at forudsige, hvem der vil få hjertesygdom. Da man anvendte den på engelske mænd gennem ti år, fandt man, at 84 % af alle tilfælde af hjertesygdom optrådte hos mænd, der ifølge klassifikationen havde lav risiko. Ydermere var 75 % af de mænd, der var klassificerede som værende i høj risiko, stadig uden hjertesygdom ti år senere. Det ser ud til, at ligningen mangler et par variable.
BMJ. 2003 Nov 29;327(7426):1267.

Der er adskillige interessante hjertesygdomsparadokser. Hvor godt kender du dem? Lad os lave en lille quiz.

1. Det franske paradoks er den observation, at hjerte-kar-sygdom forekommer relativt sjældent i Frankrig trods et højt indtag af mættet fedt.

A. Sandt
B. Falsk

Sandt. Dette paradoks er måske det bedst kendte af hjerte-kar-sygdoms-paradokserne. Den mest almindelige forklaring er, at franskmændene elsker rødvin og de antioxidanter, den indeholder. Paradokset blev først beskrevet i 1987, før hudlægerne skræmte franskmændene ud af bikinierne. Hyppigheden af hjerte-kar-dødsfald i Frankrig er meget mindre i syd og vest end i nord.
En af verdens bedste D-vitaminforskere, Dr. Marie Chapuy, fandt, at D-vitaminniveauet i blodet hos raske voksne i Frankrig følger samme mønster, med en gennemsnitlig værdi på 38 nanogram/milliliter (ng/ml) i det mere solrige og tørre syd og vest, men mindre end halvt så meget (17 ng/ml) i det koldere, regnfulde og mere forurenede nord.
Arch Mal Coeur Vaiss. 1987 Apr;80 Spec No:17-21.
Hypertension. 2005 Oct;46(4):645-6. Epub 2005 Sep 12.
Hypertension. 2005 Oct;46(4):645-6. Epub 2005 Sep 12.
Osteoporos Int. 1997;7(5):439-43.

2. Det israelske paradoks er den observation, at hjerte-karsygdom forekommer hyppigt I Israel trods højt indtag af flerumættede n-6-fedtsyrer.

A. Sandt
B. Falsk

Sandt. Ifølge det gældende paradigme formodes flerumættede fedtsyrer fra plantefrøolier at sænke risikoen for hjertesygdom. Et højt forbrug af disse olier synes imidlertid ikke at hindre israelerne i at dø af hjerteanfald. Israelerne har, trods deres solrige vejr, høj hyppighed af D-vitaminmangel. Det gennemsnitlige D-vitamin-niveau hos raske voksne i Libanon, lige ved siden af, er kun 9,7 ng/ml – farligt lavt. Raske jødiske mødre, specielt de ortodokse, har lav D-vitaminstatus.

(Hvis du undrer dig over, hvordan de proinflammatoriske n-6-olier skulle kunne hjælpe mod hjertesygdom, så er én mulighed den, at de løsner D-vitaminet fra dets bindingsprotein og derved skaber mere frit tilgængeligt D-vitamin. Tilsyneladende har israelerne ikke nok D-vitamin at frigøre i deres blod).
Isr J Med Sci. 1996 Nov;32(11):1134-43.
Isr Med Assoc J. 2004 Feb;6(2):82-7.
J Bone Miner Res. 2000 Sep;15(9):1856-62.
Isr Med Assoc J. 2001 Jun;3(6):419-21.
J Steroid Biochem Mol Biol. 1992 Sep;42(8):855-61.

3. Det italienske paradoks er den observation, at en befolkning af storrygere har lav hyppighed af hjerte-kar-sygdom.

A. Sandt
B. Falsk

Sandt. Den samlede dødelighed af hjerte-kar-sygdom i Italien, et land af storrygere, er forholdsvis lav. Før du siger, det er på grund af olivenolien og vinen, så spørg dig selv, hvor oliventræer og vinstokke gror – i solen. Mindst to gode studier viser imidlertid, at D-vitamin-status i Europa er et paradoks. Jo nærmere en europæer lever ækvator, jo ringere D-vitamin-status.
Et italiensk studie viste ikke desto mindre, at raske romerske bloddonorer havde robuste D-vitamin-niveauer på 48 ng/ml om sommeren. Selv gennemsnitlige postmenopausale italienske kvinder nåede op på 36 ng/ml om sommeren. Enhver der har rejst i Italien ved, at de fleste italienere elsker solen. Som det gamle italienske ordsprog siger: Hvor solen ikke kommer, kommer doktoren.
QJM. 2000 Jun;93(6):375-83.
Br J Nutr. 1999 Feb;81(2):133-7.

4. Det nordirske paradoks er den observation, at i en befolkning med meget høj hyppighed af kransåreforkalkning er hyppigheden af de forventede risikofaktorer ikke særligt høj.

A. Sandt
B. Falsk

Sandt. Faktisk var den alderskorrigerede dødelighed af forkalkning i hjertets kransårer mere end fire gange højere i Belfast end i Toulouse i Frankrig, trods næsten identiske risikofaktorer. Der skete 761 dødsfald pr. 100.000 i Belfast sammenlignet med 175 i Toulouse. Dette er svært at forklare ud fra det gældende paradigme.
Det er interessant, at Belfast ligger på 54 grader nordlig bredde, ved havniveau, og har 257 regnvejrsdage om året. Toulouse ligger 11 grader nærmere ækvator, dets højde er 500 fod nærmere solen, og Toulouse har kun 74 regnvejrsdage om året. Meget mere D-vitamin i Toulouse!
QJM. 1995 Jul;88(7):469-77.
QJM. 1998 Oct;91(10):667-76.
Weatherbase, Belfast.
Weatherbase, Toulouse.

5. Det indiske paradoks er den observation, at byboere i Indien har høj hyppighed af kransåresygdom trods lavt indtag af mættet fedt.

A. Sandt
B. Falsk

Sandt. Forskere fandt, at en kost med lavt indhold af mættet fedt ikke hindrede hjertesygdom hos byboere i den af messingindustri forurenede by Moradabad i Nordindien. Forfatterne nævnte ikke, at luftforurening dramatisk forringer D-vitaminstatus.
J Am Coll Nutr. 1998 Aug;17(4):342-50.
Arch Dis Child. 2002 Aug;87(2):111-3.

6. Det svenske paradoks er den observation, at den stærke sammenhæng mellem koldt vejr og hjertesygdom i Sverige ikke kan forklares ved de sædvanlige risikofaktorer.

A. Sandt
B. Falsk

Sandt. Forskere forsøgte at forklare, hvorfor hjertedødeligheden er højere blandt svenskere, når de bor i det nordlige, koldere Sverige. Hvor meget de end forsøgte, kunne de ikke støtte det gældende paradigme for hjertesygdomme. De nævnte ikke, at koldt vejr er en markør for lav D-vitamin-status, eftersom udendørs aktivitet i kulde både er begrænset og kræver mere tøj.
Scott Med J. 1991 Dec;36(6):165-8.

Pointen ved disse seks paradokser er simpel. Vort gældende paradigme for forståelse af hjertesygdom er ukomplet. En eller flere hovedgrunde til hjertesygdom er stadig ukendte. Én teori – teorien om at D-vitaminmangel er en væsentlig grund til hjertesygdom – kan måske forklare disse paradokser.

7. Robert Scragg, assisterende professor i epidemiologi ved University of Auckland, foreslog som den første, at D-vitaminmangel spiller en rolle ved hjerte-kar-sygdom.

A. Sandt
B. Falsk

Sandt. I de sidste 25 år har Dr. Scragg forsøgt at overbevise alle, der vil lytte, om at D-vitaminmangel forklarer mange af observationerne om hjertesygdom. De omfatter det faktum, at hjertesygdom er mere udbredt i lande mod nord, hos afroamerikanere, hos ældre, inaktive og fede. Husk, at D-vitamin-status er ringere i lande på nordlige breddegrader, om vinteren, hos afroamerikanere, hos ældre, hos inaktive og fede. Højden over havet er den mindst kendte af disse sammenhænge. Den alderskorrigerede dødelighed af hjertesygdom i USA viste i 1979 en slående omvendt sammenhæng med højden over havet. Det var før solforskrækkelsen satte ind. De amerikanske indbyggere, der bor i de største højder, har kun halvt så stor hjertedødelighed som dem, der lever ved havets overflade. For 35 år siden observerede Leaf, at de fleste længe-levende befolkninger i verden lever i stor højde.
Int J Epidemiol. 1981 Dec;10(4):337-41.
J Chronic Dis. 1979;32(1-2):157-62.
Sci Am. 1973 Sep;229(3):44-52.

8. Dr. Scragg viste, at højere D-vitamin-niveauer hænger sammen med lavere risiko for hjertesygdom.

A. Sandt
B. Falsk

Sandt. I 1979 fandt Tromsø Heart Study, at korrigerede D-vitaminniveauer viste det samme.
Int J Epidemiol. 1990 Sep;19(3):559-63.
Br Med J. 1979 Jul 21;2(6183):176.

9. Dr. Scragg er en så god videnskabsmand, at han derpå publicerede et studie, der syntes at modbevise hans teori.

A. Sandt
B. Falsk

Sandt. Han observerede, at en enkelt oral dosis af 100.000 enheder D-vitamin ikke havde nogen indvirkning på risikofaktorer (kolesterol og blodtryk) fem uger senere. Dette syntes at modbevise hans teori, men han publicerede data alligevel, et godt kendetegn på en god videnskabsmand. Vi ved nu, at 100.000 enheder er en lille dosis, og at en sådan ”stødterapi” ikke er fysiologisk. Den lille enkelt-dosis vil hæve D-vitaminniveauet en måned eller to, men derpå falder det hurtigt og har ringe fysiologisk virkning allerede efter fem uger.
Eur J Clin Nutr. 1995 Sep;49(9):640-6.

10. Zittermann fremhæver, at D-vitamin reducerer proliferationen (væksten) af glatte muskler, reducerer forkalkning i blodkar, mindsker parathyreoideahormon-niveauer, mindsker C reaktivt protein (CRP) og andre markører for inflammation samt mindsker renin, hvilket alt sammen burde forhindre eller bedre hjertesygdom.

A. Sandt
B. Falsk

Sandt. Han diskuterer de fleste af de eksisterende indicier for, at hjertesygdom kan forbindes med D-vitaminmangel. D-vitaminteorien om hjertesygdom forklarer den ekstra hjertedødelighed under nordlige breddegrader, ved havets overflade og om vinteren. Ydermere forklarer teorien den større hyppighed hos afroamerikanere, ældre, inaktive og fede, eftersom disse grupper har signifikant mindre D-vitamin i blodet.
Br J Nutr. 2005 Oct;94(4):483-92.

11. I 2003 opdagede Zittermann, at patienter med hjertesvigt (congestive heart failure, CHF) har meget lidt D-vitamin i blodet.

A. Sandt
B. Falsk

Sandt. Han fandt desuden, at et protein (NT-proANP), som udtrykker sværhedsgraden af CHF, var omvendt forbundet med D-vitamin-niveauet.
J Am Coll Cardiol. 2003 Jan 1;41(1):105-12.

12. Blodets indhold af kolesterol er højere på nordlige breddegrader, ved lav højde og om vinteren.

A. Sandt
B. Falsk

Sandt. Breddegradens indflydelse på kolesterol i det førstnævnte studie er ganske bemærkelsesværdig. I det græske studie var total-kolesterol for både mænd og kvinder signifikant lavere ved stor højde over havet, til trods for at kosten var den samme. Årstidsvariationerne i kolesterol er velkendte og kan ikke forklares ved årstidsvariationer i kosten.
QJM. 1996 Aug;89(8):579-89.
J Epidemiol Community Health. 2005 Apr;59(4):274-8.
J Clin Epidemiol. 1988;41(7):679-89.
Chronobiol Int. 2001 May;18(3):541-57.

13. Blodtrykket er højere på nordlige breddegrader, ved lavere højde, om vinteren, hos afroamerikanere, hos ældre og hos fede.

A. Sandt
B. Falsk

Sandt. Højt blodtryk er et af de stærkeste varsler om hjertesygdom. Her kan seks facts om forhøjet blodtryk forklares med én teori: D-vitamin.
Hypertension. 1997 Aug;30(2 Pt 1):150-6.
Ann Hum Biol. 2000 Jan-Feb;27(1):19-28.
Harv Health Lett. 2005 Sep;30(11):8.

14. Diabetes er mere almindelig på nordlige breddegrader, ved lavere højde, hos afroamerikanere, blandt de ældre og de fede. Både blodsukker og HbA1c er højere om vinteren.

A. Sandt
B. Falsk

Sandt. Seks yderligere facts kan forklares med én teori: D-vitamin.
Eur J Epidemiol. 1991 Jan;7(1):55-63.
Nutrition. 2001 Apr;17(4):305-9.
Diabetes Res Clin Pract. 2005 Aug;69(2):169-74. Epub 2005 Jan 12.
Diabetologia. 1982 Apr;22(4):250-3.
Am J Epidemiol. 2005 Mar 15;161(6):565-74.

15. To studier viser, at D-vitamin signifikant sænker C-reaktivt protein (CRP), som måske er bedre til at forudsige hjertesygdom end LDL-kolesterol.

A. Sandt
B. Falsk

Sandt. Det belgiske studie fandt en signifikant virkning på CRP selv om deres høj-dosis D-vitamingruppe kun fik 500 enheder om dagen.
QJM. 2002 Dec;95(12):787-96.
J Clin Endocrinol Metab. 2003 Oct;88(10):4623-32.

16. Den samlede dødelighed er signifikant lavere hos personer med høje D-vitamin-niveauer.

A. Sandt
B. Falsk

Sandt. Studiet er imidlertid finsk og ikke oversat til engelsk (meddelelse fra forfatteren).
Seppanen R, Marniemi J, Alanen E, Impivaara O, Jarvislo J, Ronnemaa T, et al. Ravinnon ja seerumin vitamiinit ja kivennaisaineet vanhusten kuolleisuuden ennustajina. Suom Laakaril 2000;42:4255-60 [Finnish]. Reported in Nutr Metab Cardiovasc Dis. 2005 Jun;15(3):188-97.

17. Det er nu et videnskabeligt bevist faktum, at D-vitamin både forebygger og hjælper mod hjertesygdom.

A. Sandt
B. Falsk

Falsk. Som på så mange områder af D-vitaminforskningen mangler vi det definitive interventionsforsøg, der kan afgøre sagen. Det ville være simpelt for sundhedsmyndighederne at støtte et forsøg, der gik ud på at give hjertepatienter en reel fysiologisk dosis (5.000 enheder/dag) af D-vitamin i et år og se, om CRP, proinsulin, blodtryk, kolesterol, legemsvægt, hjerteanfald eller dødsrate aftog.
Vi må vente nogle år, til videnskaben finder ud af, om D-vitamin forebygger og/eller afhjælper hjertesygdom. Mens du venter, har du et valg. Du kan vente i D-vitaminunderskud (blodniveauer mindre end 40 ng/ml) eller du kan vente som en person, der får D-vitamin nok (omkring 40-60 ng/ml). Valget er dit – et nyt Pascal’s væddemål (Pascal’s Wager) – denne gang er det dit hjerte, du vædder om.

Husk desuden, at mens du venter på flere studier, at D-vitamin bør indtages dagligt, ikke månedligt eller ugentligt. Det bør opnås fysiologisk, ikke på den alt-derpå-intet-måde som ville ske, hvis du tog 100.000 enheder en dag om måneden og intet de øvrige 29 dage. Det er sandsynligt, at høje blodniveauer efterfulgt af lave niveauer skader. Grunden er, at faldende blodniveauer nulstiller de enzymer, der opretholder normale mængder D-vitamin inde i cellerne, hvilket resulterer i lavt indhold i cellerne.
Int J Cancer. 2004 Sep 1;111(3):468; author reply 469.

D-vitamin burde indtages på den måde det menneskelige genom indtog det under dets udvikling i det subækvatorielle Afrika, dvs. Som en konstant mængde hver dag. Hvis du bor mod syd kan du gå ud i solen nogle få minutter hver dag. Lever du mod nord, kan du solbade i de varmere måneder og bruge en sol (sunlamp) eller tage naturligt D-vitamin (cholecalciferol) om vinteren.

Voksne nordboere kunne tage 5.000 enheder (125 mikrogram) om dagen sidst på efteråret, om vinteren og i det tidlige forår, noget mindre i det sene forår og det tidlige efterår, og intet i sommermånederne – afhængigt af solvaner. Børn over 22 kilo behøver 2.000-enheder (50 mkg) hver dag, mens børn, der vejer mindre, behøver omkring 1.000 enheder (25 mkg) dagligt i de koldere måneder. Kun få behøver tilskud om sommeren, hvis man ser bort fra folk med solskræk. Få D-vitamin nok til at sikre stabile D-vitaminniveauer (omkring 50 ng/ml 25-hydroxy-vitamin D) i blodet året rundt.

Sidste spørgsmål: Bør patienter, der dør af hjertesvigt, have lov til at dø med D-vitaminmangel? Ifølge det gældende paradigme er svaret ja. I det mindste besværer ingen af de hjertelæger, jeg kender, sig med at kontrollere D-vitamin i blodet. I betragtning af den videnskabelige litteratur er dette en smule paradoksalt.”

John Cannell, MD
www.cholecalciferol-council.com
9100 San Gregorio Road
Atascadero, CA 93422
USA
_____________________________

www.cholecalciferol-council.com
www.iom.dk

EF-domstolens Generaladvokat udtaler: Kosttilskudsdirektivet er ugyldigt

5. april 2005

De mange milloner europæiske kosttilskudsbrugere har grund til at være glade i dag. På baggrund af helsefrihedsalliancen Alliance for Natural Health’s retslige udfordring af det meget omdiskuterade Kosttilskudsdirektiv ved EF-domstolen, har EF-domstolens chefjurist Generaladvokat Geelhoed udtalt, at EUs Kosttilskudsdirektiv er ugyldigt i forhold til EU-retten.

Dermed er chancen forøget for at de mange kosttilskudsbrugere, som ønsker at tage kosttilskud for at tage vare på deres helbred, kan bevare denne mulighed.

Modstanden mod det planlagte EU-direktiv har været voksende i de sidste fem år og kosttilskudsbrugere øjner nu en mulighed for at kunne vinde sagen, som vel bedst kan sammenlignes med kampen mellem David og Goliath.

Generaladvokaten fremkom med sine udtalelser i Luxembourg kl. 9.30 til morgen:

  • Kosttilskudsdirektivet overtræder proportionalitetsprincippet – et af EF-domstolens grundlæggende principper (fordi)
  • Direktivet tager ikke tilstrækkeligt hensyn til kravet om retslig beskyttelse, retslig sikkerhed og fornuftig administration.
  • Direktivet er dermed ugyldigt i forhold til EU-retten.

Generaladvokatens udtalelse ikke lig med en retsafgørelse; EF-domstolen vil komme med sin endelige afgørelse i juni i år, men domstolen følger normalt Generaladvokatens anbefalinger 80 procent.

Hvis EF-domstolen godkender anbefalingerne vil det kosttilskudsforbud, som ellers er planlagt til at skulle træde i kraft pr. 1. august i år, blive ophævet. Det planlagte forbud gælder (ca. 270) vitamin- og mineralformer, der ikke findes på EU-direktivets “Positivliste” og derfor vil blive forbudt at sælge og umulige at købe.

Oppositionen mod Positivliste-konceptet mener, at de videnskabelige krav til næringsstoffer for at komme på denne liste er alt for restriktive, snævre og baseret på en for svag forskning.

For eksempel ser det ud til, at kun syntetisk produceret selen kan risikere at blive tilladt på Positivlisten, hvorimod den naturlige form som findes i fx paranødder kan blive forbudt.

Det gælder også de syntetiske udgaver af E-vitamin (der ofte benyttes i de rapporterede forsøg, som giver negative resultater), der ifølge direktivet vil blive tilladt, mens de naturlige og mere kropsvenlige E-vitaminformer står til at blive forbudt.

Biopat Inge Lundberg-Hansen hilser med glæde Generaladvokatens melding velkommen, og udtaler: “Der findes så megen sygdom. Vi ved at kosttilskud forebygger og at kosttilskud kan spare mange for de meget udbredte lidelser som fx astma og allergi, og at folk ved hjælp af kosttilskud kan få mere energi, et bedre helbred og humør, bedre forhold til familie, arbejde og økonomi. Vi er mange, der vil være glade for, hvis Kosttilskudsdirektivets forbud ikke træder i kraft”.

Biopat og helsekostekspedient Agathe Langhof mener, at Kostilskudsdirektivets forbud vil gøre folk meget vrede, så hun er også glad for dagens positive nyhed. Hun siger: “Mange flere mennesker er afhængige af deres vitaminer og mineraler end myndighederne er klar over. Kosttilskudsbrugere udgør ikke længere en minoritet, men snarere halvdelen af befolkningen. Og Kosttilskudssagen har gjort modsætninger mellem medicinalindustriens produkter og kosttilskuddene tydeligere for folk, og de vil selv bestemme over deres helbred. Men måske må vi ikke blive for sunde og for gamle?”

Læge Claus Hancke, formand for Vitalrådet udtaler: “Generaladvokatens udtalelse er det første tegn vi ser på en sund dømmekraft i forbindelse med EUs Kosttilskudsdirektiv og det er mit inderlige håb, at EF-domstolen følger Generaladvokatens anbefaling”.

________________________________

For yderligere information:
Alliance for Natural Health (ANH)

www.iom.dk

Antioxidanter forskningsreferencer

Januar 1999

1. Abbott RA, Cox M, Markus H, Tomkins A. Diet, body size and micronutrient status in Parkinson’s disease. Eur J Clin Nutr 46:879-84, 1992.
2. Ames BN, Shigenaga MK, Hagen TM. Oxidants, antioxidants and the degenerative diseases of aging. Proc Natl Acad Sci USA 1993; 90: 7915-22.
3. Ames BN, Gold LS, Willett WC. The causes and prevention of cancer. Proc Natl Acad Sci. USA 1995; 92: 5258-65.
4. Azen SP, Qian D, Mack W, et al. Effect of supplementary antioxidant vitamin intake on carotid arterial wall intima-media thickness in a controlled clinical trial of cholesterol lowering. Circulation 94;10:2369-72, 1996.
5. Bhat KS. Nutritional status of thiamine, riboflavin and pyridoxine in cataract patients. Nutr Rep Int 363:685-92, 1987.
6. Boers GH. Hyperhomocysteinaemia: A newly recognized risk factor for vascular disease. Neth J Med 45:1:34-41, 1994.
7. Boniton-Kopp C, Coudray C, Berr C, et al. Combined effects of lipid peroxidation and antioxidant status on carotid atherosclerosis in a population aged 59-71 y: The Eva study. Am J Clin Nutr 65:121-7, 1997.
8. Brattström L. Vitamins as homocysteine-lowering agents: A mini review. Presentation at the American Institute of Nutrition Colloquium, April 13, 1995, Atlanta, Georgia; Brattström L. Vitamins as homocysteine-lowering agents. J Nutr 126:4 Suppl:1276S-1280S, 1996.
9. Calzada C, Bruckdorfer K, Rice-Evans C. The influence of antioxidant nutrients on platelet function in healthy volunteers. Atherosclerosis 128;1: 97-105, 1997.
10. Cerhan JR, Wallace RB, Folsom AR. Antioxidant intake and risk of Parkinson’s Disease in older women. Am J Epidemiol 139;11:S65, 1994.
11. De Lorgeril , Boissonnat P, Salen P, et al. The beneficial effect of dietary antioxidant supplementation on platelet aggregation and cyclosporine treatment in heart transplant recipients. Transplantation 58:193-4, 1994.
12. De Rijk MC et al. Dietary antioxidants and Parkinson disease: The Rotterdam study. Arch Neurology 54:762-5, 1997.
13. Ely J. Crary, Smyrna, Georgia, USA – quoted in Zarrow S. Keep your eyes young and sharp. Prevention March, 1985, pp. 74-80; Crary E. Antioxidant treatment of macular degeneration of the aging and macularedema in diabetic retinopathy. South Med J 80 no. 9, supple 3:38, 1987.
14. Fahn S. An open trial of high-dosage antioxidants in early Parkinson’s disease. Am J Clin Nutr 53:380S-1S, 1991.
15. Gartside PS, Glueck CJ. Relationship of dietary intake to hospital admission for coronary heart and vascular disease: The NHANES II National Probability Study. J Am Coll Nutr 12:6:5676-84, 1993.
16. Ghosh S, et al. Dietary intake and plasma levels of antioxidant vitamins in health and disease: A hospital-based case-control study. J Nutr Environ Med 5:235-42, 1995.
17. Grimes JD et al. Prevention of progression of Parkinson’s disease with antioxidative therapy. Prog Neuropsychopharmacol Biol Psychiatry 122-3:165-72, 1988.
18. Hankinson S, Stampfer M, Seddon J, et al. Nutrient intake and cataract extraction in women: A prospective study. BMJ 305: 335-9, 1992.
19. Heliovaara M, Knekt P, Aho K, et al. Serum antioxidants and risk of rheumatoid arthritis. Ann Rheum Dis 53: 51-3, 1994.
20. Hodis HN, Mack WJ, LaBree L, et al. Serial coronary angiographic evidence that antioxidant vitamin intake reduces progression of coronary artery atherosclerosis. JAMA 273;23:1849-54, 1995.
21. Ince S. Vitamin Supplements may help delay onset of AIDS. Medical Tribune September 9, p.18, 1993.
22. Jacques PF, Chylack LT Jr, McGandy RB, Hartz SC. Antioxidant status in persons with and without senile cataract. Arch Ophthalmol 106:3:337-40, 1988.
23. Jacques PF, Chylack LT Jr. Epidemiologic evidence of a role for the antioxidant vitamins and carotenoids in cataract prevention. Am J Clin Nutr 53: 352S-5S, 1991.
24. Jacques PH et al. Vitamin intake and senile cataract. J Am Coll Nutr 6:5:435, 1987.
25. Jain VK, Chandra RK. Does nutritional deficiency predispose to Acquired Immune Deficiency Syndrome (AIDS)? Nutr Res 4:537-43, 1984.
26. Jariwalla RJ. Micro-nutrient imbalance in HIV infection and AIDS: Relevance to pathogenesis and therapy. J Nutr Environ Med 5:297-306, 1995.
27. Knekt P, Reunanen A, Jarvinen R, et al. Antioxidant vitamin intake and coronary mortality in an longitudinal population study. Am JEpidemiol 139:1180-9, 1994.
28. Knekt P, Heliovaara M, Rissanan A, et al. Serum antioxidant vitamins and risk of cataract. BMJ 305:1392-4, 1992.
29. Kritchevsky SB, Shimakawa T, Tell GS, et al. Dietary antioxidants and carotid artery wall thickness: The ARIC study. Circulation 92:8:2142-50, 1995.
30. Manson JE, Stampfer MJ, Willett WC, et al. A prospective study of antioxidant vitamins and incidence of coronary heart disease in women. Abstract. J Am Coll Nutr 11:5:633, 1992.
31. Mares-Perlman J, Klein R, Klein B, et al. Relationship between age-related maculopathy and intake of vitamin and mineral supplements. Invest Ophthalmol Vis Sci 34:1133, 1993.
32. McAlindon TE, Jacques P, Zhang Y, et al. Do antioxidant micronutrients protect against the development and progression of knee osteoarthritis? Arthritis Rheum 39(4): 648-56,1996.
33. Mastroiacovo P et al. Antioxidant Vitamins and Immunodeficiency. Int J Vitam Nutr Res 66:141-5, 1996.
34. Mooradian AD et al. Selected Vitamin and Mineral in Diabetes. Diabetes Care 17; 464-79, 1994.
35. Newsome D et al. The trace element and antioxidant economy of the human macula: Can dietary supplementation influence the course of macular degeneration? J Am Coll Nutr 10:5:536, 1991.
36. Olson RJ. Supplemental dietary antioxidant vitamins and minerals in patients with macular degeneration. J Am Coll Nutr 10:5:550, 1991.
37. Olszewski AJ et al. Reduction of plasma lipid and homocysteine levels by pyridoxine, folate, cobalamin, choline, riboflavin, and troxerutin in atherosclerosis. Atherosclerosis 75:1:1-6, 1989.
38. Pories WJ, Henzel JH, Hennessen JA. Proc U of Missouri First Annual Conference on Trace Substances in the Environment and Health 1968:114, 1967.
39. Rath M, Pauling L. A unified theory of human cardiovascular disease leading the way to the abolition of this disease as a cause for human mortality. J Orthomol Med 7:1:5-15, 1992.
40. Singh R, Niaz M, Bishnol J, et al. Diet, antioxidant vitamins, oxidative stress, and risk of coronary artery disease. Acta Cardiol 49:5:453-67, 1994.
41. Singh RB, Ghosh S, Niaz MA, et al. Dietary intake, plasma levels of antioxidant vitamins and oxidative stress in relation to coronary artery disease in elderly subjects. Am J Cardiol 76:1233-8, 1995.
42. Singh RB, Niaz MA, Ghosh S, et al. Dietary intake and plasma levels of antioxidant vitamins in health and disease: A hospital-based case-control study. J Nutr Environ Med 5:235-42, 1995.
43. Singal PK, Kapur N, Dhillon KS et al. Role of free radicals in catecholamine induced cardiomyopathy. Can J Physiol Pharmacol 60:1390, 1982.
44. Snodderly DM. Evidence for protection against age-related macular degeneration by carotenoids and antioxidant vitamins. Am J Clin Nutr 62:suppl:1448S-61S, 1995.
45. Steinberg D.Antioxidants in the prevention of human Artherosclerosis. Circulation 85; 6; 2338-2344, 1992.
46. Tang A, Graham N, Kirby A, et al. Dietary micronutrient intake and the risk of progression to Acquired Immunodeficiency Syndrome (AIDS) in Human Immunodeficiency Virus Type 1 (HIV-1) infected homosexual men. Am J Epidemiol 138: 937-51, 1993.
47. Tang AM, Graham NM, Saah AJ. Effects of Micronutrient Intake on Survival in Human immunodeficiency virus type 1 Infection. Am J Epidemiol 143:1244-56, 1996.
48. Tavani A et al. Food and nutrient intake and risk of cataract. Ann Epidemiol 6:41-6, 1996.
49. Tolonen, Matti: Fria radikaler och antioxidantia i biologi och medicin. Vitaminers og spormineralers betydning for velfærdssygdomme. (Significance of vitamins and traceminerals in disease), Rigshospitalets Symposium, Pharma Nord Research, 1988 (in Danish/Swedish).
50. Vitale S, West S, Hallfrish H, et al. Plasma antioxidants and risk of cortical and nuclear cataract. Epidemiology 4:195-203, 1993.
Ward RJ et al. Reduced antioxidant status in patients with chronic alcoholic myopathy. Biochem Soc Trans 16:581, 1988.
51. Ward RJ, Peters TJ. The antioxidant status of patients with either alcohol-induced liver damage or myopathy. Alcohol Alcohol 27;4:359-65, 1992.
52. Weisberger JH. Nutritional approach to cancer prevention with emphasis on vitamins, antioxidants, and carotenoids. Am J Clin Nutr 1995; 53: 226s.
53. West S, Vitale S, Hallfrisch J, et al. Are antioxidants or supplements protective for age-related macular degeneration? Arch Ophthalmol 112:222-7, 1994.
54. Woodside J et al. The effects of vitamin supplementation on cardiovascular risk. J Inherit Metabol Dis 19:Suppl 1:26/P51, 1996.

– Se også betacaroten, B6-vitamin, C-vitamin, E-vitamin, Q10, selen og zink.

Kilder:
Joseph E. Pizzorno Jr., Michael T. Murrey & Melvyn R. Werbach.

A-vitamin og betacaroten forskningsreferencer

Januar 1999

1. Band P.R. et al. Treatment of Benign Breast Disease with Vitamin A. Prev Med 549-54, 1984.
2. Bendich A. Symposium conclusions: Biological actions of carotenoids. J Nutr 119: 112-5, 1989.
3. Bichler KH et al. Influence of vitamin A deficiency on the excretion of uromucoid and other substances in the urine of rats. Clin Nephrol 20:32-9, 1983.
4. Branowitz SA, Starrett B, Brookner AR. Carotene deficiency in HIV patients. AIDS 10; (1):115, 1996.
5. Burton GW, Ingold KU. Beta-carotene. An unusual type of lipid antioxidant. Scicnce 224: 569-573, 1984.
6. Cheraskin E, Ringsdorf WM, Medford FH. The ‘ideal’ daily vitamin A intake. Int J Vit Nutr Res 46: 11-13, 1976.
7. Chole Q. Vitamin A in the cochlea. Arch Otorhinolaryngol 124:379-82, 1978.
8. Comstock GW et al. Serum concentrations of alpha-tocopherol, beta-carotene, and retinol preceding the diagnosis of rheumatoid arthritis and systemic lupus erythematosus. Ann Rheum Dis 56: 323-5, 1997.
9. Connett JE, Kuller KH, Kjelsberg MO et al. Relationship between carotenoids and cancer. Cancer 64: 126-134, 1989.
10. Coutsoudis A, Bobat R, Coovadia H. The effects of vitamin-A supplementation on the morbidity of children born to HIV-infected women. Am J Public Health 85; (8):1076-81, 1995.
11. Delmas-Beauvieux M-C, Peuchant E, Couchouron A, et al. The enzymatic antioxidant system in blood and glutathione status in human immunodeficiency virus (HIV)-infected patients: Effects of supplementation with selenium or carotene. Am J Clin Nutr 64: 101-7, 1996.
12. DiMascio P, Murphy ME, Sies H. Antioxidant defense systems the role of carotenoids, tocopherols and thiols. Am J Clin Nutr 53: 194S-200S, 1991.
13. Eldred GE. Vitamins A and E in RPE lipofuscin formation and implications for age-related macular degeneration. Prog Clin Biol Res 314: 113-29, 1989.
14. Ferreira R et al. Antioxidant action of vitamins A and E in patients submitted to coronary bypass surgery. Vasc Surg 25: 191-195, 1991.
15. Gaby SK, Singh VN. Vitamin intake and health: A scientific review. New York: Marcel Dekker. p 29-57, 1991.
16. Gershoff SN, McGandy RB. The effects of vitamin A-deficient diets containing lactose in producing bladder calculi and tumors in rats. Am J Clin Nutr 34: 483, 1981.
17. Goodman DS. Vitamin A and retinoids in heath and disease. N Eng J Med 310: 1023-1031, 1984.
18. Hayes KC. Retinal degeneration in monkeys induced by deficiencies of vitamin E or A. Invest Ophthalmol Vis Sci 13:7:499-510, 1974.
19. Honkanen V et al. Vitamins A and E, retinol binding protein and zinc in rheumatoid arthritis. Clin Exp Rheumatol 7: 465-9, 1989.
20. Honkanen VEA et al. Serum cholesterol and vitamins A and E in juvenile chronic arthritis. Clin Exp Rheumatol 8: 187-91, 1990.
21. Liao CH, Erdman JW, Johnston PV. Dietary vitamin A deficiency and the immune system in a murine model of systemic lupus erythematosus. Nutr Res 16: 279-92, 1996.
22. Lohle E. The influence of chronic vitamin A deficiency on human and animal ears. Arch Otorhinolaryngol 234:167-73, 1982.
23. Mckeown LA. Beta carotene lifts CD4 counts. Study reported in Medical Tribune Feb. 25, p. 1. 1993.
24. Mobarhan S, Bowen P, Andersen B et al. Effects of beta-carotene repletion on beta-carotene absorption, lipid peroxidation, and neutrophil superoxide formation in young men. Nutr Cancer 14: 195-206, 1990.
25. Newbold PCH. Beta-carotene in the treatment of discoid lupus erythematosus. Br J Dermatol 95: 100-1, 1976.
26. Olson JA. Vitamin A. In: Present knowledge in nutrition. 7th edn. Washington DC: Intemational Life Sciences Press. p 109-119, 1996.
27. Oson JA. Provitamin A function of carotenoids. Thc conversion of B-carotene to Vitamin A. J Nutr 119: 105-108, 1989.
28. Paganini-Hill A, Chao A, Ross RK et al. Vitamin A, beta carotene and the risk of cancer. A prospective study. J Natl Cancer Inst 79: 443-448, 1987.
29. Palgi A. Association between dietary changes and morality rates; Israel 1949 to 1977; a trend-free regression model. Am J Clin Nutr 34: 1569-1583, 1981.
30. Prince MR, Frisoli JK. Beta-carotene accumulation in serum and skin. Am J Clin Nutr 1993; 57: 175-181, 1993.
31. Pryor WA. The antioxidant nutrients and disease prevention what do we know and what do we need to find out? Am J Clin Nutr 53: 391S-393S, 1991.
32. Riemersma RA, Wood DA, MacIntyre CCH, et al. Risk of angina pectoris and plasma concentrations of vitamins A, C and E and carotene. Lancet 337:1-5, 1991.
33. Romeo G. The therapeutic effect of vitamins A and E in neurosensory hearing loss. Acta Vitaminol Enzymol 7 Suppl:85-92, 1985.
34. Sahyoun NR et al. Carotenoids, vitamins C and E, and mortality in an elderly population. Am J Epidemiol 144:5:501-11, 1996.
35. Sappey C et al. Vitamin, Trace element and Peroxide status in HIV seropositive patients: Asymptomatic patients present a severe Carotene Deficiency. Clin Clim Acta 230:35-42, 1994.
36. Semba R, Graham N, Caiaffa W, et al. Increased Mortality associated with Vitamin A Deficiency during Human Immunodeficiency Virus type 1 infection. Arch Intern Med 153:2149-54, 1993.
37. Semba RD, Park S, Royal W, Griffin DE. Vitamin A deficiency and T-cell subpopulation in HIV-infected adults. Nutr Res 16:915-23, 1996.
38. Sommer A., West, KP. The duration of the effect of vitamin A supplementation. Am J Public Health 1997; 87: 467, 1997.
39. Salonen JT. Risk of cancer in relation to serum concentrations of selenium and vitamins A and E: matched case-control analysis of prospective data. Br Mcd J 1985, 290: 417-420, 1985.
40. Schauss AG. Beta-carotene and the incidence of lung cancer in Finnish male smokers. A critique. Q Rev Natural Med 191-195, 1994.
41. Seddon JM, Ajani UA, Sperduto RD, et al. Dietary carotenoids, vitamins A, C, and E, and advanced age-related macular degeneration. JAMA 272:1413-20, 1994.
42. Stahelin HB, Gey KB, Eichholzer M et al. Beta-carotene and cancer prevention. The Basel Study. Am J Clin Nutr 53: 265S-269S, 1991.
43. Street DA et al. Serum antioxidants and myocardial infarction: Are low levels of carotenoids and alpha-tocopherol risk factors for myocardial infarction? Circulation 90;3:1154-61, 1994.
44. Tang AM et al. Association between Serum Vitamin A and E levels and HIV-1 disease progression. AIDS 11:613-20, 1997.
45. Underwood BA. Was the ‘anti-infective’ vitamin misnamed? Nutr Rev 52: 140-143, 1994.
46. Vitale S et al. Plasma vitamin C, E and beta carotene levels and risk of cataract. Invest Ophthalmol Vis Sci 32:723, 1991.
47. Weisburger J. Nutritional approach to cancer prevention with emphasis on vitamins, antioxidants, and carotenoids. Am J Clin Nutr 53: S226-237, 1991.
48. Weisberger JH. Nutritional approach to cancer prevention with emphasis on vitamins, antioxidants, and carotenoids. Am J Clin Nutr 1995; 53: 226s.
49. Werler MA, Lammer EJ, Mitchell AA. Teratogenicity of high vitamin A intake. Letter. N Eng J Med 334: 1195, 1995.
50. White WS, Kim Cl, Kalkwarf HJ et al. Ultraviolet light-induced reduction in plasma carotenoid levels. Am J Clin Nutr 47: 879-883, 1988.
51. Willette W. Nutritional epidemiology. New York: Oxford University Press. p 292-310, 1990.
52. Ziegler RG. Vegetables, fruits and carotenoids and the risk of cancer. Am J Clin Nutr 53: 251S-259S, 1991.

Kilder
Joseph E. Pizzorno Jr., Michael T. Murrey & Melvyn R. Werbach.

B1-vitamin, Thiamin forskningsreferencer

Januar 1999

1. Allison JR. The relation of hydrochloric acid and vitamin B complex deficiency in certain skin diseases. South Med J 38: 235-241, 1945.
2. Bendich A, Cohen M. Nutrition and Immunology. New York: Alan R. Liss. p 101-123, 1988.
3. Butterworth RF et al. Thiamin deficiency in AIDS. Lancet 338:1086, 1991.
4. Cheraskin E, Ringsdorf WM Jr, Setyaadmadja AT et al. Thiamin consumption and cardiovascular complaints. J Am Geriatrics Soc 15: 1074-1079, 1967.
5. Cheraskin E, Ringsdorf WM Jr, Setyaadmadja AT et al. Carbohydrate consumption and cardiovascular complaints. Angiology 18: 224-230, 1967.
6. Cheraskin E, Ringsdorf WM Jr, Medford FH et al. The ‘ideal’ daily vitamin B, intake. J Oral Med 33: 77-79, 1978.
7. Cheraskin E, Ringsdorf WM Jr. How much refined carbohydrate should we eat? Am Lab 6: 31-35, 1974.
8. Cummings F, Briggs M, Briggs, M. Vitamins in human biology and medicine. Boca Raton, FL: CRC Press. 1981.
9. Iber FL, Blass JP, Brin M et al. Thiamin in the elderly-relation to alcoholism and to neurological degenerative disease. Am J Clin Nutr 6: 1067-1082, 1982.
10. Lonsdale DA. Nutritionist’s guide to the clinical use of vitamin B1. Tacoma, WA: Life Sciences Press. p 1-209, 1987.
11. Lonsdale D. Red cell transketolase studies in a private practice specializing in nutritional correction. J Am Coll Nutr 7: 61-68, 1988.
12. Rindi, G. Thiamin. In: Present knowledge in nutrition. 7th edn. Washington DC: International Life Sciences Press. p 160-166, 1996.
13. Ropert R. Utilisation de la Vitamine B1 fortes doses dans le traitement de divers syndromes douloureux facio-céphaliques. Sem Hôp 4:508-9, 1958 (in French).
14. Shils ME, Young VR. Modern nutrition in health and disease. 7th edn. Philadelphia: Lea and Febiger. p 358, 1988.

Kilder
Joseph E. Pizzorno Jr., Michael T. Murrey & Melvyn R. Werbach.

B2-vitamin, Riboflavin forskningsreferencer

Januar 1999

1. Belko AZ, Obarzanek E, Kalkwarf HJ et al. Effects of exercise on riboflavin requirements of young women. Am J Clin Nutr 37: 509-517, 1983.
2. Belko AZ, Obazanek E, Roach R et al. Effects of aerobic exercise and weight loss on riboflavin requirements of moderately obese, marginally deficient young women. Am J Clin Nutr 40: 553-561, 1984.
3. Belko AZ, Meredith MP, Kalkwarf HJ et al. Effects of exercise on riboflavin requirements. Biological validation in weight reducing women. Am J Clin Nutr 41: 270-277, 1985.
4. Bendich A, Cohen M. Nutrition and Immunology. New York: Alan R. Liss. p. 114, 1988.
5. Beutler E. Glutathione reductase. Stimulation in normal subjects by riboflavin supplementation. Science 165: 614-615, 1969.
6. Goodwin JS, Garry PJ. Relationship between megadose vitamin supplementation and immunological function in a healthy elderly population. Clin Exp Immunol 51: 647-653, 1983.
7. Joint, FAO/WHO Expert Group. Riboflavin. WHO Technical Report Series No. 362. p. 86, 1967.
8. Prchal JT, Conrad ME, Skalka HW. Association of presenile cataracts with heterozygosity for glactosaemic states and riboflavin deficiency. Lancet i: 12-143, 1978.
9. Rivlin RS. Riboflavin. In: Ziegler EE, Filer LJ Jr, eds. Present knowledge in nutrition. 7th edn. Washington DC: International Life Sciences Press. p 167-173, 1996.
10. Salim-Hanna M, Edwards AM, Silva E. A photo-induced adduct between a vitamin and an essential amino acid: binding of riboflavin to tryptophan. Int J Vit Nutr Res 57: 155-159, 1987.
11. Schoenen J, Jacquay J, Lenaerts M. Effectiveness of high-dose riboflavin in migraine prophylaxis: a randomized controlled trial. Neurology 50: 466-470, 1998.
12. Schoenen J, Lenaerts M, Bastings E. High-dosc riboflavin as a prophylactic treatment of migraine: results of an open pilot study. Cephalalgia 14: 328-329, 1994.
13. Skalka HW, Prchal JT. Cataracts and riboflavin deficiency. Am J Clin Nutr 34: 861-863, 1981.
14. Webster RP, Gawde MD, Bhattacharya RK. Modulation of carcinogen-induced DNA damage and repair enzyme activity by dietary riboflavin. Cancer Lett 98: 129-135, 1996.
15. Weisburger J. Nutritional approach to cancer prevention with emphasis on vitamins, antioxidants, and cartenoids. Am J Clin Nutr 53: S226-227, 1991.

Kilder
Joseph E. Pizzorno Jr., Michael T. Murrey & Melvyn R. Werbach.

B3-vitamin, Niacin, forskningsreferencer

Januar 1999

1. Alhadeff L, Gualtieri GT, Lipton M. Toxic effects of water-soluble vitamins. Nutr Rev 42: 33-40, 1984.
2. Bendich A, Cohen M. Nutrition and immunology. New York: Alan R. Liss. p 114-115, 1988.
3. Carlson LA, Hamsten A, and Asplund A. Pronounced Lowering of Serum Levels of Lipoprotein Lp(a) in Hyperlipidaemic Subjects Treated with Nicotinic Acid, J Intern Med 226, 271-6, 1989.
4. Cheraskin E, Ringsdorf WM Jr, Medford FH. The ‘ideal’ daily niacin intake. Int J Vit Nutr Res 46: 58-60, 1976.
5. Cleary JP. Vitamin B3 in the Treatment of Diabetes Mellitus: Case Reports and Review of the Literature. J Nutr Med 1: 217-25, 1990.
6. DiPalma JR and Thayer WS, Use of Niacin as a Drug, Ann Rev Nutr 11; 169-87, 1991.
7. Einstein N, Baker A, Galper J et al. Jaundice due to nicotinic acid therapy. Am J Digest Dis 20: 282-286, 1975.
8. El-Enein AMA et al., The Role of Nicotinic Acid and Inositol Hexaniacinate as Anticholesterolemic and Antilipemic Agents, Nutr Rep Intl 28, 899-911, 1983.
9. Figge HL, Figge J, Souney PF et al. Nicotinic acid. A review of its clinical use in the treatment of lipid disorders. Pharmacotherapy 8: 287-294, 1988.
10. Gaby SK. Vitamin intake and health: A scientific review. New York: Marcel Dekker. p 189-192, 1991.
11. Goldsmith GA, Miller ON, Unglaub WG. Efficiency of tryptophan as a niacin precursor in man. J Nutr 73: 172-176, 1961.
12. Grundy SM. Drug therapy in dyslipidemia. Scand J Clin Lab Invest 50: 63-72, 1990.
13. Illingworth DR et al., Comparative Effects of Lovastatin and Niacin in Primary Hypercholesterolemia, Arch Intern Med 154, 1586-95, 1994.
14. Jacob, RA, Swendseid, ME. Niacin. In: Present knowledge in nutrition. 7th edn. Washington DC: International Life Sciences Press. p 184-190, 1996.
15. Jonas WB et al. The effect of niacinamide on osteoarthritis: a pilot study. Inflamm Res 45: 330-4, 1996.
16. Lefavi R. Lipid-lowering effects of a dietary nicotinic acid-chromium III complex in male athletes. FASEB J 5;6:A1645, 1991.
17. Lefavi R et al. Lipid-lowering effect of a dietary chromium III-nicotinic acid complex in male athletes. Nutr Res 13:239-49, 1993.
18. Luria MH. Effect of low-dose niacin on high-density lipoprotein cholesterol and total cholesterol/high density lipoprotein cholesterol ratio. Arch Intern Med 148: 2493-5, 1988.
19. Mandrup Paulsen T. Nicitinamide in the Prevention of Insulin Dependent Diabetes Mellitus. Diabetes Metabol Rev 9: 295-309, 1993.
20. McKenney JM et al., A Comparison of the Efficacy and Toxic Effects of Sustained- vs Immediate-Release Niacin in Hypercholesterolemic Patients, JAMA 271, 672-7, 1994.
21. O’Hara J, Jolly PN, Nicol CG. The therapeutic efficacy of inositol nicotinate (I lexopal) in intermittent claudication of a controlled trial. Br J Clin Practice 42: 377-383, 1988.
22. Patterson JI, Brown RR, Lindswiler H et al. Exertion of tryptophan-niacin metabolites by young men. Effects of tryptophan, leucine, and vitamin B6 intakes. Am J Clin Nutr 33: 2157-2167, 1980.
23. Pocoit F, Reimers JI and Andersen HU. Nicotinamide: Biological Actions and Therapeutic Potential in Diabetes Prevention. Diabetologia 36: 574-76, 1993.
24. Pozzilli P et al. The Potential Role of Nicotinamide in the Secondary Prevention of IDDM. Diabetes Metabol Rev 9: 219-30, 1993.
25. Salem and Abdel M. The Role of Nicotinic Acid and Inositol Hexaniacinate as Anticholesterolemic and Antilipemic Agents. Nutr Rep Intl 28: 899-911, 1983.
26. Urberg M and Zemel MB. Evidence for Synergism Between Chromium and Nicotinic Acid in the Control of Glucose Tolerance in Elderly Humans. Metabolism 36: 896-99, 1987.
27. Urberg M et al. Hypocholesterolemic effect of nicotinic acid and chromium supplementation. J Fam Pract 27;6:603-6, 1988.
28. Vega GL and Crundy SM. Lipoprotein Responses to Treatment with Lovastatin, Gemfibrozil, and Nicotinic Acid in Normolipidemic Patients with Hypoalphalipoproteinemia, Arch Intern Med 154: 73-82, 1994.
29. Welsh AL and Ede M, Inositol Hexanicotinate for Improved Nicotinic Acid Therapy, Int Record Med 174: 9-15, 1961.

Kilder
Joseph E. Pizzorno Jr., Michael T. Murrey & Melvyn R. Werbach.

B5-vitamin, Pantothensyre forskningsreferencer

Januar 1999

1. Barton-Wright EC, Elliott WA. The Pantothenic Acid Metabolism of Rheumatoid Arthritis. Lancet ii: 862-3, 1963.
2. Fry PC et al. Metabolic response to a pantothenic acid deficient diet in humans. J Nutr Sci Vitaminol 22: 339-46, 1976.
3. Welsh AL. Lupus erythematosus: Treatment by combined use of massive amounts of pantothenic acid and vitamin E. Arch Dermatol Syphilol 70: 181-98, 1954.


Kilder

Joseph E. Pizzorno Jr., Michael T. Murrey & Melvyn R. Werbach.

B6-vitamin, Pyridoxin forskningsreferencer

Januar 1999

1. Annand JC. Pyridoxine and magnesium in the treatment of shock. Lancet ii: 340-1, 1957.
2. Antopol W, Schotland CE. The use of vitamin B6 in pseudohypertrophic muscular dystrophy. JAMA, March 23, pp. 1058-9, 1940.
3. Barr W, Pyridoxine Supplements in the Premenstrual Syndrome, Practitioner 228: 425-7, 1984.
4. Bassler KH. Megavitamin therapy with pyridoxine. Int J Vit Nutr Res 58: 105-118, 1988.
5. Berman MK, et al. Vitamin B6 in Premenstrual Syndrom, J Am Diet Assoc 90 : 859-61, 1990.
6. Brattström L et al. Impaired homocysteine metabolism in early-onset cerebral and peripheral occlusive arterial disease. Effects of pyridoxine and folic acid treatment. Atherosclerosis 81:1:51-60, 1990.
7. Brattström L, Stavenow L, Galvard H, et al. Pyridoxine reduces cholesterol and low-density-lipoprotein and increases antithrombin III activity in 80- year-old men with low plasma pyridoxal 5-phosphate. Scand J Clin Lab Invest 50:8:873-7, 1990.
8. Bum MK et al. Association of Vitamin B6 Status with Parameters of Immune Function in Early HIV-1 Infection. J AIDS 4:122-32, 1991.
9. Caby SK. Vitamin intake and health: A scientific review. New York: Marcel Dekker. p 163- 74, 1991.
10. Cohen M, Bendich A. Safety of pyridoxine – a review of human and animal studies. Toxicol Letters 34: 129-139, 1986.
11. Curhan GC, Willett WC, Rimm EB, Stampfer MJ. A prospective study of the intake of vitamins C and B6, and the risk of kidney stones in men. J Urol 155:61847-51, 1996.
12. Dalery K et al. Homocysteine and coronary artery disease in French Canadian subjects: Relation with vitamins B12, B6, pyridoxal phosphate and folate. Am J Cardiol 75:1107-11, 1995.
13. Driskell JA, Wesley RL, Hess IE. Effectiveness of pyridoxine hydrochloride treatment on carpal tunnel syndrome patients. Nutr Rep Int 1986; 34: 103-1040, 1986.
14. Ellis JM. Vitamin B6 deficiency and rheumatism. Anabolism Winter 1985.
15. Folkers K, Morita M, McRee Jr. J. The activities of coenzyme Q10 and vitamin B6 for immune response. Biochem Biophys Res Commun 193:88-92, 1993.
16. Gaby AR. The safe use of vitamin B6 J Nutr Med 1: 153-157, 1990.
17. Gershoff SN, Prien EL. Excretion of urinary metabolites in calcium oxalate urolithiasis: Effect of tryptophan and vitamin B6 administration. Am J Clin Nutr 8:812, 1960.
18. Gershoff S, Prien EL. Effect of daily MgO and vitamin B6 administration to patients with recurring calcium oxalate kidney stones. Am J Clin Nutr 20:393-399, 1967.
19. Gibbs DA, Watts RWE. The action of pyridoxine in primary hyperoxaluria. Clin.Sci 38:277-86, 1970.
20. Gvozdova LG, Paramonova EG, Goriachenkova EV et al. The content of pyridoxal coenzymes in the blood plasma of patients with coronary atherosclerosis on a background of therapeutic diet and after supplemental intake of vitamin B6. Vop Pitan 25: 40-44, 1966.
21. Hallert C, Astrom J, Walan A. Reversal of psychopathology in adult coeliac disease with the aid of pyridoxine (vitamin B6). Scand J Gastroenterol 18; (2):299-304, 1983.
22. Harrison AR et al. Hyperoxaluria and recurrent stone formation apparently cured by short course of pyridoxine. Br Med J 282: 2097-8, 1981.
23. Jaeger P. et al. Idiopathic hyperoxaluria cured by a short course of pyridoxine B6: Further evidence for B6-deficiency. Abstract. Clin Res 34, 2:546A, 1962.
24. Jones CL et al. Pyridoxine Deficiency: A New Factor in Diabetic Neuropathy. J Am Pod Assoc 68: 646-53, 1978.
25. Kasidas GP et al. Mild but clinically significant metabolic hyperoxaluria and its response to pyridoxine, in H von G Gasser, Wahlensieck W, Eds. Pathogenese und Klinik Harnstein XI. Darmstadt, Steinkopff Verlag, 394-9, 1985.
26. Kok FJ et al. Low vitamin B6 status in patients with acute myocardial infarction. Am J Cardiol 63:513-16, 1989.
27. Kuzuya F. Arteriosclerosis in pyridoxine deficient-monkeys. Primates 2:99, 1959.
28. Kuzuya F F. Experiment on arteriosclerosis and arteriolosclerosis induced in pyridoxine-deficient monkeys and their recovery. Primates 3:77, 1962.
29. Kuzuya F. Reversibility of arteriosclerosis in pyridoxine-deficient monkeys, in G Schettler, Y Goto, Y Hata, G Klose, Eds. Atherosclerosis IV. Berlin, Springer-Verlag, 275-8, 1977.
30. Kuzuya F. Vitamin B6 and arteriosclerosis. Nagoya J Med Sci 55:1-4:1-9, 1993.
31. Lam SC et al. Investigation of possible mechanisms of pyridoxal-5-phosphate inhibition of platelet reactions. Thrombosis Res 20:633-45, 1980.
32. Leklem, JE. Vitamin B-6. In: Present knowledge in nutrition.7th edn. Washington DC: International Life Sciences Press. p 174-83, 1996.
33. Levene CI, Murray JC. The aetiological role of maternal B6 deficiency in the development of atherosclerosis. Lancet i:628, 1977.
34. Lewy A, Fox N. Clinical notes; New instruments and technics: Pyridoxine (B6) used in the treatment of vertigo. Arch Otolaryngol pp.681-3, Nov. 1947.
35. Lyon E, Borden T, Ellis J, Vermeulen C. Calcium oxalate lithiasis produced by pyridoxine deficiency and inhibition with high magnesium diets. Invest Urol 4: 133-142, 1966.
36. McCully KS. Vascular pathology of homocysteinemia: Implications for the pathogenesis of arteriosclerosis. Am J Pathol 56: 111-128, 1969.
37. Milliner D, Eickholt J, Berstrahl E, et al. Results of long-term treatment with orthophosphate and pyridoxine in patients with primary hyperoxaluria. N Engl J Med 331; 23:1553-8, 1994.
38. Mitwalli A et al. Control of hyperoxaluria with large doses of pyridoxine in patients with kidney stones. Int Urol Nephrol 20; 4:353-9, 1988.
39. Murthy MS, Farooqui S, Talwar HS, et al. Effect of pyridoxine supplementation on recurrent stone formers. Int J Clin Pharmacol Ther Toxicol 20; 9: 434-7, 1982.
40. Mushett CW, Emerson G. Arteriosclerosis in pyridoxine-deficient monkeys and dogs. Fed Proc 4:526-7, 1956.
41. Parry GJ, Bredesen DE. Sensory neuropathy with low dose pyridoxine. Neurology 1985; 35: 1466- 1468.
42. Prien EL, Gershoff S. Magnesium oxide-pyridoxine therapy for recurring calcium oxalate urinary calculi. J Urol 112:509-512, 1974.
43. Rattan VF, Sidhu H, Vaidyanathan S, et al. Effect of combined supplementation of magnesium oxide and pyridoxine in calcium-oxalate stone formers. Urol Res 22; 3:161-5, 1994.
44. Reinken L, Zieglauer H. Vitamin B6 absorption in children with acute celiac disease and in control subjects. J Nutr 108:1562, 1978.
45. Revusova V et al. The significance of oxaluria reduction by pyridoxine in prevention of calcium oxalate nephrolithiasis. Cas Lek Ces 121; 6:163-6, 1982.
46. Rinehart JF, Greenberg LD. Arteriosclerotic lesions in pyridoxine deficient monkeys. Am J Pathol 25:481-96, 1949.
47. Rinehart JF, Greenberg LD. Pathogenesis of experimental arteriosclerosis in pyridoxine deficiency with notes on similarities to human arteriosclerosis. Arch Pathol 51:12-29, 1951.
48. Rinehart JF, Greenberg LD. Vitamin B6 deficiency in the Rhesus monkey. Am J Clin Nutr 4:318-325, 1956.
49. Rhinehart JF, Greenberg LD. Vitamin B6 deficiency in the rhesus monkey, with particular reference to the occurrence of atherosclerosis, dental caries and hepatic cirrhosis. Am J Clin Nutr 4:318, 1956.
50. Roubenoff R et al. Abnormal vitamin B6 status in rheumatoid cachexia. Arthritis Rheum 1: 105-9, 1995.
51. Serofontein WJ, Ubbink JB, De Villiers LS, et al. Plasma pyridoxal-5-phosphate level as risk index for coronary artery disease. Atherosclerosis 55:3:357-61, 1985.
52. Serofontein WJ, Ubbink JB, De Villers LS, Becker PJ. Depressed plasma pyridoxal-5′-phosphate levels in tobacco-smoking men. Atherosclerosis. 59: 341-346; 1986.
53. Shor-Posner G, Feaster D, Blaney N, et al. Impact of Vitamin B6 Status on Psychological Distress in a longitudinal Study of HIV-1 infection. Int J Psychol Med 24; (3):209-22, 1994.
54. Shultz TD, Santamaria AG, Gridley DS et al. Effect of pyridoxine and pyridoxal on the in vitro growth of human malignant melanoma. Nutr Res 8: 201-207, 1988.
55. Solomon LR et al. Erythrocyte O2 Transport and Metabolism and Effects of Vitamin B6 Therapy in Type II Diabetes mellitus. Diabetes 38: 881-86, 1989.
56. Stone S. Pyridoxine and thiamine therapy in disorders of the nervous system. Dis Nerv Sys 11;5:131-8, 1950.
57. Subbarao K et al. Pyridoxal 5’-phosphate – a new physiological inhibitor of blood coagulation and platelet function. Biochem Pharmacol 28:531-4, 1979.
58. Swift ME, Shultz TD. Relationship of vitamins B6 and Bl2 to homocysteine levels: Risk for coronary heart disease. Nutr Rep Int 34: 1-14, 1986.
59. Talbott MC, Miller LT, Kerkvliet NI. Pyridoxine supplementation effect on Lymphocyte responses in elderly persons. Am J Clin Nutr 46: 659-664, 1987.
60. Thind SK et al. Role of vitamin B6 in oxalate metabolism in urolithiasis. Abstract. Am J Clin Nutr 32; 6:20, 1979.
61. Ubbink JB, Vermaak WJH, van der Merwe A, Becker PJ. Vitamin B-12, vitamin B-6, and folate nutritional status in men with hyperhomocysteinemia. Am J Clin Nutr 57:47-53, 1993.
62. Verhoef P, Stampfer MJ, Buring JE, et al. Homocysteine metabolism and risk of myocardial infarction: Relation with vitamin B6, B12, and folate. Am J Epidemiol 143:9:845-59, 1996.
63. Verrmaak WJ, Barnard HC, Potgieter GM et al. Plasma pyridoxal 5′-phosphate levels in myocardial infarction. S Afr Med J 70: 195-196, 1986.
64. Vermaak WJH et al. Vitamin B6 and coronary heart disease. Epidemiological observations and case studies. Atherosclerosis 63:235, 1987.
65. Vijayammal PL, Kurup PA. Pyridoxine and atherosclerosis: Role of pyridoxine in the metabolism of lipids and glycosaminoglycans in rats fed normal and high fat, high cholesterol diets containing 16% casein. Austral J Biol Sci 31:1:7-20, 1978.
66. Weisburger J. Nutritional approach to cancer prevention with emphasis on vitamins, antioxidant, and carotenoids. Am J Clin Nutr 53: S226-S237, 1991.

Kilder
Joseph E. Pizzorno Jr., Michael T. Murrey & Melvyn R. Werbach.

Folinsyre, Folsyre, Folat, forskningsreferencer

Januar 1999

1. Alpert JE, Fava, M. Nutrition and depression. The role of folate. Nutr Rev 55: 145-149, 1997.
2. Bailey LB, Wagner PA, Davis CG, Dinning JS. Food frequency related to folacin status in adolescents. J Am Diet Assoc 84: 801-804, 1984.
3. Baker H, Jaslow SP, Frank O. Severe impairment of dietary folate utilization in the elderly. J Am Geriatr Soc 26: 218-221, 1978.
4. Bates CJ, Fleming M, Paul AA et al. Folate status and its relation to vitamin C in healthy elderly men and women. Age Aging 9: 241-248, 1980.
5. Bendich A, Cohen M. Nutrition and immunology. New York: Alan R. Liss. p 101-123, 1988.
6. Botez MI, Botez T, Léveillé J, et al. Neuropsychological correlates of folic acid deficiency: Facts and hypotheses, in MI Botez, EH Reynolds, Eds. Folic Acid in Neurology, Psychiatry, and Internal Medicine. New York, Raven Press, 435-461, 1979.
7. Brattstrom LE, Hultberg BL, Hardebo JE. Folic acid responsive postmenopausal homocysteinemia. Metabolism 34: 1073-1077, 1987.
8. Brattstrom LE, Israelsson B, Jeppsson JO, Hultberg BL. Folic acid – an innocuous means to reduce plasma homocysteine. Scand J Clin Lab Invest 48: 3; 215-221, 1988.
9. Brattström L et al. Impaired homocysteine metabolism in early-onset cerebral and peripheral occlusive arterial disease. Effects of pyridoxine and folic acid treatment. Atherosclerosis 81:1:51-60, 1990.
10. Briggs RM. Vitamin supplementation as a possible factor in the incidence of cleft lip/palate deformities in humans. Clin Plast Surg 1976; 3: 647-652, 1976.
11. Butterworth CE, Tamura T. Folic acid safety and toxicity. A brief review. Am J Clin Nutr 50: 353-358, 1989.
12. Center for Disease Control. Knowledge about folic acid and use of multivitamins containing folic acid among reproductive-aged women. Morbidity Mortality Weekly Report 45: 793-795, 1996.
13. Center for Disease Control. Recommendations for the use of folic acid to reduce the number of cases of spina bifida and other neural tube defects. Morbidity Mortality Weekly Report 41: RR-14, 1996.
14. Clark AJ, Mossholder S, Gates R. Folacin status in adolescent females. Am J Clin Nutr 1987; 46: 302-306.
15. Dalery K et al. Homocysteine and coronary artery disease in French Canadian subjects: Relation with vitamins B12, B6, pyridoxal phosphate and folate. Am J Cardiol 75:1107-11, 1995.
16. Deller DJ et al. Folic acid deficiency in rheumatoid arthritis. Relation of levels of serum folic acid activities to treatment with phenylbutazone. Br Med J i: 765-7, 1966.
17. Flynn MA, Irvin W, Krause G. The effect of folate and cobalamin on osteoarthritic hands. J Am Coll Nutr 13; 4: 351-6, 1994.
18. Gaby SK, Bendich A. Vitamin intake and health: A scientific review. New York: Marcel Dekker. p 175-188, 1991.
19. Gough KR et al. Folic acid deficiency in rheumatoid arthritis. Br Med J i: 212-17, 1964.
20. Halsted CH, Reisenauer AM, Romero JJ, et al. Jejunal perfusion of simple and conjugated folates in celiac sprue. J Clin Invest 59: 933-40, 1977.
21. Hjelt K, Krasilnikoff PA. The impact of gluten on haematolgical status, dietary intakes of haemopoietic nutrients and vitamin B12 and folic acid absorption in children with coeliac disease. Acta Paediatr Scand 79; (10):911-19, 1990.
22. Huber AM, Wallins LL, DeRusso P. Folate nutriture in pregnancy. J Am Diet Assoc 88: 791-814, 1988.
23. Jacques P, Bostom A, Williams R, et al. Relation between folate status, a common mutation in methylene tetrahydrofolate reductase, and plasma homocysteine concentrations. Circulation 93; 1: 7-9, 1996.
24. Kang SS, Wong PWK, Norusis M. Homocysteinemia due to folate deficiency. Metabolism 36: 458-462, 1987.
25. Laurence KM, James N, Miller MH et al. Double-blind randomized controlled trial of folate treatment before conception to prevent recurrence of neural-tube defects. Br Med J 282: 1509-1511, 1981.
26. Milunsky A, Jick H, Jick SS, Bruell CL, MacLaughlin DS, Rothman KJ, Willette W. Multivitamin/folic acid supplementation in early pregnancy reduces the pr-reviewence of neural tube defects. J Am Med Assoc 262: 2847-2852, 1989.
27. Modesto C, Castro L. Folinic acid supplementation in patients with juvenile rheumatoid arthritis treated with methotrexate. J Rheumatol 23; (2): 403-4, 1996.
28. Morgan SI, Alarcon GS, Krumdieck CL. Folic acid supplementation during methotrexate therapy: It makes sense. Editorial. J Rheumatol 20; (6): 929-30, 1993.
29. Morgan SL, Baggott JE, Vaughn WH, et al. Supplementation with folic acid during methotrexate therapy for rheumatoid arthritis: a double-blind, placebo-controlled trial. Ann Intern Med 121: 833-41, 1994.
30. Murray, MT. reviewuating the many benefits of folic acid. Am J Natural Med 3: 8-11, 1996.
31. Omer A, Mowat AG. Nature of anaemia in rheumatoid arthritis. IX. Folate metabolism in patients with rheumatoid arthritis. Ann Rheum Dis 27: 414-24, 1968.
32. Preuss HG. CRC Handbook series in nutrition and food. Section F: Nutntional disorders, vol. 1. Boca Raton, FL: CRC Press. p 61-62, 1978.
33. Selhub, J, Rosenberg, IH. Folic acid. In: Present knowledge in nutrition. 7th edn. Washington DC: International Life Sciences Press. p 206-219, 1996.
34. Smithells RW, Nevin NC, Seller MJ et al. Further experience of vitamin supplementation for prevention of neural tube defect recurrences. Lancet 1: 1027-1031, 1983.
35. Ubbink JB, Vermaak WJH, van der Merwe A, Becker PJ. Vitamin B-12, vitamin B-6, and folate nutritional status in men with hyperhomocysteinemia. Am J Clin Nutr 57:47-53, 1993.
36. Ventura A, bouquet F, Sartorelli C, et al. Coeliac disease, folic acid deficiency and epilepsy with cerebral calcifications. Acta Paeditr Scand 80; (5):559-62, 1991.
37. Verhoef P, Stampfer MJ, Buring JE, et al. Homocysteine metabolism and risk of myocardial infarction: Relation with vitamin B6, B12, and folate. Am J Epidemiol 143:9:845-59, 1996.
38. Weisburger JH. Nutritional approach to cancer prevention with emphasis on vitamins, antioxidants, and carotenoids. Am J Clin Nutr 53: S226-S237, 1991.

Kilder
Joseph E. Pizzorno Jr., Michael T. Murrey & Melvyn R. Werbach.