Forfatter: Claus Hancke

Farligt at ophøre med fiskeolie!

Claus Hancke

8. september 2004

Af meddelelser i pressen de seneste dage er det fremgået, at fiskeolie ifølge en dansk undersøgelse ikke forebygger hjerteflimmer. Mange har fået det indtryk, at fiskeolie overhovedet ikke gavner hjertet. Dette er i højeste grad forkert! Af hensyn til de mange, der tager fiskeolie af hensyn til hjertet, er det utroligt vigtigt at denne fejl rettes! Det kan være farligt at ophøre med tilskuddet!

Adskillige undersøgelser har vist, at et beskedent indtag af fiskeolie effektivt forhindrer hjertestop. Den måske mest pålidelige undersøgelse, det såkaldte GISSI-forsøg, der i 1999 blev offentliggjort i The Lancet, omfattede 11.000 mænd, der alle på forhånd havde haft blodprop i hjertet og med stor sandsynlighed ville få en ny.

I dette lodtrækningsforsøg halverede fiskeolie risikoen for pludseligt hjertestop og nedsatte den samlede dødelighed med 20 %. Ingen anden medicin kan forebygge hjertedødsfald i det omfang!

Den danske undersøgelse er ikke, som GISSI, et behandlingsforsøg med de garantier for korrekte konklusioner dette indebærer. Studiet er ikke blindet og har f.eks. ingen kontrolgruppe, hvis deltagere får blindtabletter (placebo).

Desuden drejer spørgeskemaet sig om indtagelse af fisk, og hvis man svarer ja, fordi man spiser torskepinde og rødspættefileter, så er der ikke meget fiskeolie i den kost. Det er derfor højst tvivlsomt, hvad man kan udlede af en sådan spørgeskemaundersøgelse.

Fiskeolie nedsætter bedre end nogen hjertemedicin risikoen for dødsfald som følge af blodprop i hjertet, dvs. i hjertets kransårer. Der er fuldkommen videnskabelig enighed om dette, og intet i den danske undersøgelse modsiger det. Det er højst ulykkeligt – ja direkte farligt – hvis presseforlydender lokker hjertepatienter til at standse tilskuddene.
Vitalrådet.


Referencer:
1) Albert C. Fish oil – an appetising alternative to anti-arrhytmic drugs? Lancet 2004;363:1412-3
2) Schrepf, R et al. Immediate effects of n-3 fatty acid infusion on the induction of sustained ventricular tachycardia. Lancet 2004;363:1441-2

www.thelancet.com
www.iom.dk

B12-vitamin hjælper mod kløe

Claus Hancke

6. september 2004

Kronisk kløe kan effektivt afhjælpes med B12-vitamin – i hvert fald hvis kløen skyldes børneeksem, også kaldet atopisk eksem. Den stærkt kløe-lindrende virkning er påvist af seks tyske hudlæger i et ganske simpelt eksperiment med 49 patienter.

De forkradsede patienter fik hver udleveret to tuber creme. Den ene var en neutral fugtighedscreme, mens den anden indeholdt B12-vitamin, der ellers kun fås som tabletter eller som opløsning til injektion. I de følgende otte uger smurte patienterne den ene creme på den ene kropshalvdel og den anden på den anden. Efter de otte uger opgjorde både patienter og læger resultatet.

Virkningen var overbevisende. I ca. 60 % af tilfældene havde B-12-vitamin-cremen efter både lægens og patientens mening medført et ”godt” eller ”meget godt” resultat. På den side af kroppen, der havde fået fugtighedscreme, var resultatet derimod næsten uvægerligt ”moderat” eller ”dårligt”. Også her var læger og patienter enige.

B12-vitamin-cremen tåltes usædvanligt godt og er ganske ufarlig. Virkemåden antages at være den, at vitaminet i visse sammenhænge er en effektiv antioxidant, der neutraliserer NO (kvælstofilte) i betændte væv. Man vidste på forhånd, at når man ved astmaeksem blokerer dannelsen af NO medicinsk, aftager kløe og udslet. Det nye er, at samme virkning opnås på denne simple måde ved at blokere NO, når det er dannet.

Kløe er også et problem ved mange andre hudsygdomme, lige som mange ældre lider af kronisk kløe. Om vitaminet virker ved andre kløetilstande, vides ikke. Det anslås, at hver tiende ældre i Danmark har B12-vitaminmangel.
Vitalrådet.


Reference:
Stucker M, Pieck C, Stoerb C, Niedner R, Hartung J, Altmeyer P Topical vitamin B(12)-a new therapeutic approach in atopic dermatitis-evaluation of efficacy and tolerability in a randomized placebo-controlled multicentre clinical trial. Br J Dermatol. 2004;150(5):977-83.

www.blackwell-synergy.com/servlet/useragent

www.iom.dk

Gravide alkoholikere bør have antioxidanter

Claus HanckeSkriv en kommentar til Gravide alkoholikere bør have antioxidanter

30. august 2004

Hvert år fødes i Danmark omkring 100 børn, som er svært skadede af moderens alkoholmisbrug. Disse børn, der fødes med det såkaldte føtale alkoholsyndrom, er både mentalt retarderede, har nedsat vækst og iøjnefaldende misdannelser af ansigt, arme og ben, hjertefejl m.m.

Forskere ved et center for alkoholstudier under University of North Carolina mener nu, at en del af disse skader kan undgås, hvis mødre med ukontrollabelt alkoholforbrug får tilskud af antioxidanter, f.eks. E-vitamin.

Synspunktet er, at hvis mødrene alligevel ikke kan holde igen, og det er jo netop alkoholikeres problem, er det bedre at begrænse skaderne end at stille uopfyldelige krav.

Oplysningen bygger på forsøg med museunger, som er blevet udsat for alkohol under moderens svangerskab. Det viste sig, at fostrenes nerveceller, som særligt let skades af alkohol, delvis beskyttes af antioxidanten SOD. Dette tyder på, at skaderne skyldes dannelse af såkaldte frie radikaler, og centrets forskere har tidligere påvist, at E-vitamin, der også er en antioxidant, mindsker denne dannelse.

I det aktuelle forsøg fødtes museungerne med betydeligt mindre misdannede lemmer, når de var beskyttede af SOD. På den baggrund erklærede lederen af forsøget, professor Kathleen K. Sulik, at det ville være ”vidunderligt”, hvis man kunne få kvinder med alkoholproblemer til at tage vitamintilskud.

Hvor mange danske børn, der fødes med mere diskrete alkoholskader, vides ikke. Det formodes, at et forbrug på helt ned til én genstand om dagen kan forøge risikoen for abort og medføre væksthæmning på op til flere hundrede gram, mens barnet opholder sig i livmoderen.
Vitalrådet.


Referencer:
1. Protection from ethanol-induced limb malformations by the superoxide dismutase/catalase mimetic, EUK-134. Chen SY, Dehart DB, Sulik KK. FASEB J. 2004.
2. Graviditet og alkohol. Sundhedsstyrelsen 1999.

www.fasebj.org
www.iom.dk

Vitaminer hindrer nedslidning ved sport

Claus HanckeSkriv en kommentar til Vitaminer hindrer nedslidning ved sport

23. august 2004

Hård og udmattende fysisk træning gavner ikke helbredet. Det fremgår af, at disse udfoldelser både medfører skader på DNA (arveanlæggene) og ødelægger cellevægge, begge dele ved iltning.

Hård og udmattende fysisk træning gavner ikke helbredet. Det fremgår af, at disse udfoldelser både medfører skader på DNA (arveanlæggene) og ødelægger cellevægge, begge dele ved iltning.

I virkeligheden sker der en generel nedslidning af samme art som den, organismen udsættes for ved en operation, en blodprop i hjertet eller anden voldsom belastning. Beviserne for ødelæggelserne kan findes i blod- og urinprøver.

Et nyt forsøg har imidlertid vist, at mange af skaderne kan hindres hos sportsfolk, hvis de før de krævende præstationer tager tilskud af E- og C-vitamin. Begge dele er antioxidanter, hvilket vil sige, at de forebygger, at cellevæggenes fedtstoffer utilsigtet iltes, så cellerne ikke kan fungere. Mange sportsfolk tager tilskud, men at det også nytter, er nu påvist i et omhyggeligt forsøg med amerikanske ultramaratonløbere.

Forsøget blev udført ved et videnskabeligt sportsinstitut under Oregon State University. I seks uger før det 50 km. lange løb tog hver anden af de 22 deltagere hver dag ét gram C-vitamin og 400 enheder E-vitamin, mens resten fik blindtabletter (placebo). Før og efter løbet blev der foretaget en lang række målinger på begge grupper.

Det viste sig, at vitaminerne fuldkommen hindrede harskning af fedtstoffet i cellevæggene (oxidation), både under og efter løbet. Uden vitaminer var følgerne af anstrengelserne målelige i mindst seks dage hos mænd, men de forekom overhovedet ikke hos dem, der fik vitaminer. Ejendommeligt nok slap de kvindelige deltagere billigere. De havde kun forhøjede prøver et par timer efter løbet, selv om de ikke fik tilskud.

Talskvinde for forskergruppen er professor Maret Traber, der med en baggrund i flere æreshverv og over 160 videnskabelige artikler anses for en af verdens førende eksperter i E-vitamin.

Hun erklærer på grundlag af forsøget, at hvis man har kroniske helbredsproblemer, kan man meget vel have gavn af større doser af de to vitaminer end det normalt anbefalede.

I den forbindelse nævner hun bl.a. diabetes, Alzheimers sygdom og hjertesygdom, men også overvægt og rygning. Alt sammen tilstande med forøget harskning af cellevæggenes fedtstoffer.
Vitalrådet.


Reference:
Mastaloudis A., Morrow JA, Hopkins DW, Devaraj S, Traber M. Antioxidant supplementation prevents exercise-induced lipid peroxidation, but not inflammation, in ultramarathon runners. Free Radical Biology & Medicine 2004;36(10):1329-1341.

www.sciencedirect.com/science
www.iom.dk

Kolesterolmedicin halverer blodets indhold af Q10

Claus HanckeSkriv en kommentar til Kolesterolmedicin halverer blodets indhold af Q10

16. august 2004

Hjertespecialister trækker som regel på skuldrene, når nogen foreslår, at patienter i behandling med kolesterol-sænkende medicin skal have Q10. Man ved ganske vist godt, at medicinen går ud over organismens evne til at danne Q10, og at Q10 er livsnødvendigt. Alligevel fastholdes det, at supplement er overflødigt. Behandlingen forlænger jo livet og virker godt!

Nu imødegås denne holdning af nye undersøgelser, der viser, at et af de mest brugte kolesterolsænkende midler ikke bare sænker, men halverer, blodets indhold af Q10. Dette viste sig i et forsøg, som blev sponseret af medicinal-giganten Pfizer, firmaet bag præparatet atorvastatin (Zarator). Atorvastatin er et af de mest brugte kolesterolsænkende midler.

Q10 er den velkendte antioxidant, som samtidig er nødvendig for at cellerne kan danne energi. Q10 dannes i organismen, men det findes også i kosten, hvor især oksekød, soja, makrel, sild og sardiner er gode kilder. Med alderen aftager organismens egenproduktion, og indholdet af Q10 i blodet mindskes.

Den nye undersøgelse er udført på Columbia University i New York ved et center for patienter med hjerneblødning. Her fik 34 patienter målt deres indhold af Q10 i blodet, før de fik atorvastatin. Allerede 14 dage senere var deres Q10-indhold i blodet sikkert formindsket. Efter 30 dage var det halveret!

Uanset at ingen mærkede forandringen, var den så slående, at gruppen bag forsøget opfordrer til rutinemæssig supplering med Q10 ved behandling med atorvastatin og andre ”statiner”. Dvs. at næsten alle, som får behandling for højt kolesterol, tilrådes et tilskud.

I en erklæring hed det, at undersøgelsen forklarer de almindeligste bivirkninger ved ”statinerne”, nemlig muskelsmerter, muskeltræthed og nedsat fysisk ydeevne! Q10’s vidtgående mangel på giftighed blev fremhævet som en ekstra grund til at tage det!
Vitalrådet.


Reference:
Rundek T, Naini A, Sacco R, Coates K, DiMauro S. Atorvastatin decreases the coenzyme Q10 level in the blood of patients at risk for cardiovascular disease and stroke. Arch Neurol. 2004;61(6):889-92.

archneur.ama-assn.org
www.iom.dk

Første tabel over kostens antioxidanter

Claus HanckeSkriv en kommentar til Første tabel over kostens antioxidanter

12. august 2004

Den voksende interesse for antioxidanter har fået to videnskabelige institutioner under det amerikanske landbrugsministerium til at udarbejde den første omfattende tabel over kostens antioxidanter.

Grunden er den voksende tro på, at antioxidanter beskytter mod åreforkalkning, kræft, Parkinsons sygdom, Alzheimers demens, aldersblindhed og for den sags skyld aldring i almindelighed. Senest har det også vist sig, at de, der får kræft i spiserør og mavesæk, gennemgående får betydeligt færre antioxidanter i kosten end andre.

Den nye tabel har krævet et enormt laboratoriearbejde og omfatter 100 almindelige fødevarer fra planteriget, der som bekendt er hovedkilden til antioxidanter i kosten. Den viser ikke alene, hvilke fødevarer der indeholder flest antioxidanter, men udpeger også dem med færrest. Arten af antioxidanter (E- og C-vitaminer, fenoler, carotenoider) omtales ikke, kun den samlede virkning.

Blandt bær og frugter er der flest antioxidanter i tranebær, solbær, hindbær, rødkindede æbler, svesker og blommer. Derimod er bananer, kiwi, mango, vandmelon og ananas forholdsvis dårlige kilder.

I grønsagsgruppen er først og fremmest artiskok, men også tørrede, kidney-bønner, løg, kål, peberfrugt, spinat og kogte kartofler gode kilder, mens salat (navnlig Iceberg), grønne ærter og rå tomater indeholder klart mindre. Helt i bunden, med et meget lavt indhold, ligger agurk.

90 % af antioxidanterne er vandopløselige, mens resten er fedtopløselige og har andre egenskaber. Dem er det svært at få nok af gennem kosten, men de findes i nødder, havregryn, avocado, broccoli og artiskok. Utroligt rige kilder er krydderierne kanel og (især) kryddernellike, efterfulgt et godt stykke nede af oregano og basilikum. Selv i små mængder kan de spille en stor rolle. Også chokolade giver et forsvarligt tilskud.

Sammenlignet med grønsager, bær, frugt og nødder indeholder kornprodukter som cornflakes og hvidt brød få antioxidanter. De, der lever af brød og kødmad uden mange krydderier, får traditionel morgenmad, sjældent får anden frugt end bananer, og holder sig til Iceberg-salat med agurk og tomat, får ikke mange antioxidanter i kosten!
Vitalrådet.


Reference:
Xainli Wu, Gary R Beecher, Joanne Holden et al. Lipophilic and hydrophilic antioxidant capacities of common foods in the United States. J Agric. Food Chem. 2004;52:4026-37.

pubs.acs.org/journals/jafcau
www.iom.dk

C-vitamin modvirker sejt slim og tørre slimhinder

Claus HanckeSkriv en kommentar til C-vitamin modvirker sejt slim og tørre slimhinder

23. august 2004

Amerikansk forskning tyder på, at C-vitamin kan gavne de mange, der lider af sejt sekret i luftvejene, f.eks. ved astma, kronisk bihulebetændelse og kronisk bronkitis.

Lægerne ved forskningsafdelingen på Childrens Hospital i Oakland har vist, at C-vitamin er nødvendigt for dannelse af det væskelag på overfladen af slimhinderne, som er nødvendigt for slimhindernes funktion. De optimale koncentrationer af C-vitamin er dog så høje, at de muligvis kun kan nås ved lokalbehandling af slimhinderne med C-vitamin i sprayform.

Der er tale om særdeles raffineret grundforskning i de amerikanske undersøgelser. De handler om det såkaldte CFTR-molekyle, der er defekt ved den medfødte sygdom cystisk fibrose, også kaldet sejt slim-sygdom. CFTR er et molekyle, der dannes centralt i cellerne, men vandrer ud til overfladen, hvor det fungerer som transportør af klor-ioner, der sekundært trækker væske med sig. Når molekylet beskadiges, mangler celleoverfladen sit væskelag, og der dannes slim i stedet.

Undersøgelserne har vist, at C-vitamin er nødvendigt for CFTR-molekylets funktion i celleoverfladen. Hvis slimhinden kommer i underskud med C-vitamin, fordi det opbruges af frie iltradikaler på grund af rygning eller betændelse, skades molekylet. Som følge heraf udtørrer cellernes overflade, og i luftvejene vil der dannes sejt slim. Direkte overfladebe-handling af slimhinderne med C-vitamin, forbedrede imidlertid molekylets funktion markant hos frivillige.

På basis af undersøgelserne spås det derfor, at lokalbehandling med C-vitamin vil vise sig at kunne løsne det seje sekret ved de nævnte sygdomme og dermed bl.a. hindre infektioner. Forskerne mener også, at C-vitamin bør undersøges ved den såkaldte Sjøgrens sygdom, en udbredt sygdom, der viser sig ved tørre slimhinder.

Undersøgelserne giver for første gang en forklaring på, hvorfor indtag af C-vitamin i høje doser medfører løs afføring. Forklaringen er, at vitaminet påvirker tarmslimhinden på samme måde som andre slimhinder og altså fremmer dannelse af et væskelag i overfladen.

Umiddelbart kan resultaterne dog ikke anvendes ved cystisk fibrose. Her er CFTR-molekylet defekt på en måde, så det slet ikke når ud til celleoverfladen, hvor det ellers aktiveres af C-vitamin.
Vitalrådet.


Reference:
Fischer H et al.: Vitamin C controls the cystic fibrosis transmembrane conductance regulator chloride channel. Journal of the National Academy of Sciences 2004;101: 3691–3696.

www.jstor.org/journals/nas.html
www.iom.dk

Antioxidanter hindrer lungekræft – alligevel

Claus HanckeSkriv en kommentar til Antioxidanter hindrer lungekræft – alligevel

4. august 2004

Rygere, der indtager en bred vifte af antioxidanter i kosten, formindsker deres risiko for lungekræft. Det viser en opfølgning af en verdensberømt undersøgelse, der i ti år er blevet taget til indtægt for det modsatte.

Det opsigtsvækkende resultat stammer fra den såkaldte ATBC-undersøgelse, en finsk undersøgelse fra 1994, der viste, at mandlige rygeres risiko for lungekræft ikke faldt, men steg, når de fik store tilskud af betakaroten – det gule farvestof i gulerødder.

ATBC-undersøgelsen var et chok for forskere verden over, der på baggrund af et utal af dyreforsøg følte sig sikre på, at antioxidanter forebygger kræft. Den har siden været det vigtigste argument for tilbagevendende advarsler mod antioxidanter i TV m.m.

I den nye undersøgelse har statistikere fra det prestigefyldte amerikanske Yale University sammen med finske kolleger gennemgået 1.787 tilfælde af lungekræft. Så mange af de godt 27.000 mandlige storrygere i ATBC-gruppen fik lungekræft i løbet af 14 år.

I den nye undersøgelse målte man ikke bare en enkelt antioxidant, men det samlede indtag af antioxidanterne selen, E-vitamin, C-vitamin samt farvede bestanddele i planter, de såkaldte karotenoider og flavonoider. På forhånd udarbejdede man et indeks – det hidtil mest omfattende – der i ét tal sammenfatter det samlede antioxidant-indtag.

Det viste sig, at den femtedel af rygerne, der havde det højeste indeks, statistisk set havde spist sig til 16 % mindre risiko for lungekræft! Hos rygere, som spiste meget kød – rødt kød virker særligt oxiderende – var risikoen nedsat med hele 25 %! Det underbygger, at det var netop den antioxiderende virkning, der gjorde forskellen.

Det er ikke første gang, man ser sådanne resultater, men de er opsigtsvækkende, fordi de stammer fra netop ATBC-undersøgelsen, der har været et af de vigtigste argumenter for at advare mod antioxidanter. I to andre store undersøgelser har man fundet risikoen for lungekræft nedsat med så meget som hhv. 32 % og 68 %.

I en kommentar fremhæver forskerne, at når det oprindelige forsøg skuffede, kan forklaringen være, at rygerne ikke fik kombinationer af vitaminer m.m., men kun betakaroten. De opfordrer rygere til at sørge for et bredt indtag af antioxidanter som beskyttelse mod kræft.
Vitalrådet.

 

Referencer:
1. Wright ME et al. Development of a comprehensive dietary antioxidant index and application to lung cancer risk in a corhort of male smokers. Am J Epidemiol 2004;160:68-76.
2. Yong LC et al.Intake og vitamins E, C and A and risk of lung cancer: The NHANES I epidemiologic follow-up study. Am J Epidemiol 1997;146:231-43.
3. Michaud DS et al. Intake of specific carotenoids and risk of lung cancer in 2 prospective US cohorts. Am J Clin Nutr 2000;72:990-7.

jama.ama-assn.org/cgi/content/abstract/290/4/476
www.aje.oupjournals.org
www.ajcn.org

B-vitamin giver måske stærkere knogler

Claus HanckeSkriv en kommentar til B-vitamin giver måske stærkere knogler

2. august 2004

B-vitaminet folinsyre kan måske bekæmpe knogleskørhed. Det fremgår af en amerikansk og en hollandsk befolkningsundersøgelse, offentliggjort samtidig i lægetidsskriftet New England Journal of Medicine.

Folinsyre forebygger rygmarvsbrok, som er en alvorlig og hyppig medfødt misdannelse. Det antages desuden, at vitaminet modvirker blodprop i hjertet, slagtilfælde og andre følger af åreforkalkning. Mangel på folinsyre er udbredt. Mangel viser sig bl.a. ved, at blodets indhold af aminosyren homocystein er højere end normalt.

I Holland fulgte man i op til ni år 2.406 personer over 55 år fra Rotterdam og Amsterdam. I den amerikanske undersøgelse, der var et led i det kendte Framingham studie, indgik 1.999 ældre, der blev observeret i 15 år. Foruden knoglebrud registreredes en lang række andre forhold af betydning for knogleskørhed: Rygevaner, alder, højde og vægt, forbrug af kaffe og alkohol, indtag af kalk og D-vitamin, østrogentilskud m.m.

De to undersøgelser fastslog, at højt homocystein og høj risiko for at brække hoften følges ad. Begge viste, at den fjerdedel af befolkningen, der har mest homocystein i blodet, har ca. fordoblet risiko for at brække hoften sammenlignet med dem, der har mindst.

Flere forhold taler for, at der er en årsagssammenhæng. Bl.a. kunne man statistisk udelukke, at risikoen hang sammen med kendte årsager til knogleskørhed som rygning, mangel på kalk i kosten m.m.

Man ved også, at knogleskørhed er et fremtrædende fænomen ved den arvelige sygdom homocystinuri, hvor homocystein er særligt højt. Endelig er det i laboratorieforsøg påvist, at homocystein svækker tværbindingerne i det fletværk af bindevævsfibre, som knoglerne er bygget op omkring.

Ifølge de hollandske tal kan højt homocystein – og dermed mangel på folinsyre – være årsag til omkring en femtedel (19 %) af alle hoftebrud!
Vitalrådet.


Referencer:
1. Van Meurs Joyce B J et al. Homocysteine levels and the risk of osteoporotic fracture. N Engl J Med 2004;350:2033-41
2. Mc Lean Robert R et al. Homocysteine as a predictive factor for hip fracture in older persons, N Engl J Med 2004;350:2042-9
3. (Editorial) Raisz LG. Homocysteine and osteoportic fractures – culprit or bystander? N Engl J Med 2004;350:2089-90.

content.nejm.org
www.iom.dk

Q10 forebygger migræne

Claus HanckeSkriv en kommentar til Q10 forebygger migræne

26. juli 2004

Antioxidanten Q10 er et effektivt og bivirkningsfrit middel til forebyggelse af migræne. Det er påvist af schweiziske forskere fra universitetshospitalet i Zürich. Opdagelsen blev fremlagt i San Francisco ved en kongres for neurologer lige før sommerferien.

Det schweiziske forsøg er det andet i træk, der har vist, at Q10 forebygger migræne. For to år siden blev behandlingen afprøvet i et såkaldt åbent forsøg på Jefferson University i Pennsylvania. Her indgik 32 svært angrebne migrænepatienter, som gennemsnitligt havde ca. otte anfald om måneden. I løbet af tre måneder, hvor de hver fik 150 mg Q10 om dagen, faldt hyppigheden gradvist til under tre.

Resultatet fra Pennsylvania gjorde så meget indtryk, at man fandt behov for en dyberegående undersøgelse. Den foreligger nu i form af det schweiziske forsøg, der var et lodtrækningsforsøg med 42 deltagere. Før forsøget havde de gennemsnitligt 4-5 anfald om måneden.

Under forsøget fik hver anden placebo (snydepiller), mens resten fik 300 mg Q10 fordelt på tre doser om dagen. Efter tre måneder var hyppigheden af migræne halveret hos 48 % af dem, der fik Q10, mens det samme kun var sket for 14 % af dem, der fik placebo. Det giver som nettoresultat, at 36 % har betydelig gavn af behandlingen. Et resultat i den størrelsesorden tåler absolut sammenligning med de bedste af de kendte behandlinger.

Lederen af det schweiziske forsøg, neurologen Peter S. Sandor, fremhæver fraværet af bivirkninger som noget afgørende, navnlig for unge kvinder, der kan frygte, at den traditionelle behandling skader et eventuelt foster.

Men resultatet åbner også for interessante perspektiver i forståelsen af migræne. Q10 er et naturligt stof, der er nødvendigt for cellernes dannelse af energi, og teorien bag forsøget er, at migræne kan skyldes mangel på kemisk energi i nervecellerne.

Ifølge David Dodick, professor i neurologi ved de ansete Mayo klinikker i Arizona, er det nye forsøg veludført og resultatet statistisk robust. Han skønner, at Q10 kan blive en attraktiv behandling for dem, der foretrækker et naturligt alternativ til receptmedicin.
Vitalrådet.


Reference:
Sandor P. et al. Water-soluble Coenzyme Q10 demonstrates significant migraine prophylaxis. American Academy of Neurology. 56th Annual Meeting: Abstract S43.004, 2004.

www.aan.com/professionals
www.iom.dk