Multivitaminer kan nedsætte dødeligheden af HIV

12. december 2003

En ny placebokontrolleret undersøgelse udført af forskere på The London School of Hygiene and Tropical Medicine viser, at et dagligt tilskud af vitaminer og mineraler kan nedsætte dødeligheden af HIV. Ifølge forskerne kan det få stor betydning for behandlingen af HIV-patienter i lande som ikke har adgang til optimal medicinsk behandling.

Antallet af HIV-smittede stiger fortsat med lynets hast. På verdensplan er det næsten 5. millioner der årligt smittes med HIV. I Danmark konstateres hvert år 250-300 personer HIV-positive, og tallet er stigende. Ifølge AIDS Fondet lever der ca. 4.500 HIV-smittede i Danmark, og af dem er (kun) 1.500 i medicinsk behandling.

I det seneste nummer af tidsskriftet AIDS, publiceres resultaterne af en ny opsigtsvækkende undersøgelse. 481 HIV-smittede mænd og kvinder deltog i undersøgelsen. Alle deltagere var fra Thailand, og ingen modtog medicinsk behandling for HIV.

Deltagerne blev delt i to grupper, hvoraf den ene modtog placebo (snydepiller) og den anden et særligt tilskud af vitaminer, mineraler og aminosyrer. Deltagerne blev fulgt i sammenlagt 48 uger, med follow-up hver 12. uge.

Efter 48 ugers behandling viste resultaterne en signifikant lavere dødelighed i gruppen som modtog den aktive behandling.

“Det er første gang at man har påvist nedsat dødelighed ved at give noget så enkelt og billigt som multivitamin/mineraler til HIV-patienter. Det er et meget stærkt og tankevækkende resultat”, siger formanden for Vitalrådet, speciallæge Claus Hancke.

Traditionel medicinsk behandling koster ca. 100.000 om året for hver patient. Behandlingen forlænger i gennemsnit den HIV-smittedes liv med 6-7 år.

“Andre undersøgelser har vist, at multivitamin/mineraler kan øge modstandskraften, og nu viser det sig så, at det også giver bedre overlevelse. Der skal yderligere dokumentation på bordet, men allerede nu bør patientforeninger som fx HIV-Danmark informere deres medlemmer om resultatet”, siger Claus Hancke.
Vitalrådet.

 

Reference:
AIDS (17(17):2461-2469)

www.hivinfo.dk
www.iom.dk

Alkohol modvirker effekten af folinsyre hos kvinder

29. oktober 2003

Ny epidemiologisk undersøgelse påviser mangel på folinsyre hos kvinder med dagligt alkoholforbrug på 2-3 genstande og dermed øget risiko for kroniske ledlidelser, hjertekarsygdomme (blodpropper) og brystkræft.

Kvinder, der dagligt drikker 2-3 glas rødvin eller mere, har en stigende risiko for at udvikle kroniske ledlidelser, hjertekarsygdomme og brystkræft på grund af manglende folinsyre.

En undersøgelse udført af forskere på Harvard School of Public Health i Boston viser, at et dagligt alkoholforbrug ikke alene reducerer effekten af folinsyre, men også markant øger sygdomsrisikoen.

Forskerne, der netop har fået publiceret undersøgelsen i en artikel i American Journal of Epidemiology, har fulgt ca. 83.000 kvinder i alderen mellem 34 og 59 år over en periode på 16 år.

Den højeste risiko for at få hjertekarsygdomme og brystkræft fandt forskerne hos kvinder, der kun fik en lille mængde folinsyre – 180 mikrogram – dagligt, og som samtidig havde et højt alkoholforbrug på 30 gram alkohol om dagen eller 2,5 genstande. Størst risiko konstateredes hos kvinder under 60 år.

Omvendt havde kvinder, der ikke drak og fik meget folinsyre – 400-599 mikrogram dagligt den laveste risiko for at udvikle de samme sygdomme.

På denne baggrund kommer Vitalrådet – med en opfordring til kvinder, der drikker mere end 2-3 genstande om dagen eller 17-18 genstande om ugen. Dels at reducerer indtagelsen af alkohol i henhold til Sundhedsstyrelsens anbefalinger og dels at tage et ekstra tilskud af folinsyre:

“For at forebygge den forøgede risiko for hjertekarsygdomme og brystkræft, bør kvinder med et dagligt alkoholforbrug overveje at tage et tilskud af folinsyre,” siger Vitalrådets formand, speciallæge Claus Hancke.

“Dermed ønsker vi ikke at opfordre kvinderne til at fortsætte med at drikke. Da risikoen er markant forøget og statistikkerne viser, at omkring 15 procent eller hver sjette kvinde i aldersgruppen drikker mere end Sundhedsstyrelsens anbefalede maksimum på 14 genstande om ugen, bør man tage dette alvorligt” påpeger Vitalrådets formand.

Da det er svært at få tilstrækkelig med folinsyre via kosten, anbefales det at tage en vitaminpille eller en multivitamintablet med folinsyre. I kosten er især grønsager som broccoli og grønkål rige på folinsyre.

I forvejen anbefaler Sundhedsstyrelsen gravide at tage ca. 400 mikrogram folinsyre dagligt for at forebygge rygmarvsbrok hos børnene.
Vitalrådet.

 

Reference:
American Journal of Epedemiology 2003;158:760-771

www.iom.dk

“Amatøragtig” udtalelse fra Anti Doping Danmark

27. oktober 2003

I flere landsdækkende dagblade kunne man midt i oktober 2003 læse ret skarpe advarsler mod kombinationen af kosttilskud og sport. Bag de dømmende udtalelser stod læge Rasmus Damsgaard fra Anti Doping Danmark.

Damsgaard er citeret for flere bastante udmeldinger – bl.a.: “Kosttilskudsprodukter virker ikke – basta”. Og han kalder det ligefrem amatøragtigt, når respekterede trænere som Ulrik Wilbæk, anvender kosttilskud til sine spillere.

Men hvad er fakta? Ja hvis man læner sig op ad videnskaben, som det må formodes at Damsgaard også gør, er der faktisk evidens for, at flere kosttilskud har gavnlig effekt i forbindelse med sport.

Det omfatter for eksempel præparater, som kan forebygge nogle af de mange skader, som eliteidrætten er hæmmet af, men også præparater der giver øget udholdenhed.

Som eksempel kan nævnes et par velgennemførte videnskabelige interventionsforsøg med placebokontrol:

Spanske basketballspillere, som dyrkede ekstrem træning over 35 dage fik efter lodtrækning tilskud af E-vitamin, C-vitamin og betakaroten eller placebo.

I vitamin-gruppen var der et fald på næsten 30 % i den skadelige fri radikal aktivitet i forhold til placebogruppen. (Eur J Nutr. 2001 Aug;40(4):178-84)

Den hyppige immunsvækkelse efter ekstrem udholdenhedssport er undersøgt hos ultramarathon-løbere (>42 Km).

Tilskud med Vitamin-C gav signifikant færre luftvejsinfektioner efter løbet, nemlig 33 % i C-vitamingruppen mod 68 % i placebogruppen. (Am J Clin Nutr. 1993 Feb;57(2):170-4)

Præstationsfremmende effekt er der såmænd også fin dokumentation for. Finske elite langrendsløbere fik efter lodtrækning Q10, 30 mg x 3, og dette tilskud gav en signifikant forbedret præstationsevne, iltoptagelse og “recovery time” i Q10-gruppen. (Mol Aspects Med. 1997;18 Suppl:S283-90)

Desværre er Rasmus Damsgaard ikke den eneste med et meget unuanceret syn på kosttilskud. Både Team Danmark og Danmarks Idræts-Forbund generaliserer og tager afstand til kategorien kosttilskud.

Vitalrådet er enig i, at man skal være forsigtig med at købe kosttilskud via nettet, simpelthen fordi reglerne er anderledes i andre lande, og det kan være vanskeligt at kontrollere indholdet i det enkelte produkt.

Men kosttilskud købt i almindelig handel i Danmark, er underlagt dansk lov, og det omfatter bl.a. et krav om tydelig indholdsdeklaration.

Elitesportsudøvere er udsat for ekstrem belastning, og derfor bør de spise en optimal kost – bl.a. for at undgå skader.

Den anbefaling støtter Vitalrådet 100 %. Men elitesportsudøvere er ikke anderledes end mange andre danskere, og det kniber ofte med at følge de officielle kostråd. Maden er sjældent så sund og varieret, som den burde være. Derfor vælger også idrætsudøvere at supplere med udvalgte kosttilskud. For eksempel har Viborgs anfører Karen Brødsgaard og Slagelses træner Anja Andersen begge udtalt sig positivt omkring brugen af udvalgte kosttilskud.

Indtil videre er der kun publiceret en beskeden mængde undersøgelser i relation til kosttilskud og sport – men både med positive og negative resultater. Damsgaard bør derfor afholde sig fra at generalisere og advare mod alle kosttilskud.

Det er muligvis en nem og populær holdning, men det demonstrerer en udpræget mangel på viden om de seriøse og veldokumenterede produkter som findes.

Og ikke mindst viser det en manglende respekt for de mange professionelle idrætsudøvere som vælger et eller flere former for tilskud – med godt resultat.

Vitalrådet.

www.iom.dk

Alternativ behandling af slidgigt

16. september 2003

Gigtforeningen må få proportionerne på plads. Gigtforeningen har netop offentliggjort en spørgeskemaundersøgelse, som viser, at 86 % af slidgigtpatienter bruger alternativ medicin, selv om flere af præparaterne tilsyneladende ikke har dokumenteret effekt på slidgigt.

Som eksempel nævnes fiskeolie, som hele 65 % af de adspurgte slidgigtpatienter oplyser at de benytter, og af dem er 62 % tilfredse med effekten. Det finder Gigtforeningen meget overraskende “paradoksalt.”

“Det er korrekt, at der endnu ikke findes velgennemførte kliniske undersøgelser på fiskeolie og slidgigt, men der findes data fra befolkningsundersøgelser og andre undersøgelser, som antyder at der kan være en effekt,” siger formanden for Vitalrådet – speciallæge Claus Hancke.

“Bl.a. har overlæge Pekka Helin og praktiserende læge Vibeke Bunch foretaget en række undersøgelser i Grønland i 1996 og 1997. De undersøgte primært patienter med ledegigt, men også en del slidgigtpatienter. Forskerne konkluderede efterfølgende, at patienterne med slidgigt kun havde få smerter og langt de fleste havde hårdt fysisk arbejde som fx fangere eller fabriksarbejdere. Man kan derfor ikke udelukke at fiskeolie har en effekt på slidgigt, selv om det endnu ikke er dokumenteret gennem store kliniske undersøgelser,” forklarer Claus Hancke.

Det meget omtalte Glucosaminsulfat startede også sin karriere som et såkaldt “alternativ”, men er i dag godkendt som et naturlægemiddel mod slidgigt, og har en god dokumentation bag sig. En dokumentation af effekt uden bivirkninger.

“Vi vil meget gerne støtte Gigtforeningens initiativ om mere forskning indenfor kosttilskud og naturlægemidler, og vi vil gerne bidrage til formidling af mere viden til patienterne så de benytter de bedste præparater i korrekt dosis. Men vi må også vise respekt for de patienter som hidtil har følt sig godt hjulpet af fx fiskeolie og ingefær. Og man bør ikke fortænke patienterne i at bruge kosttilskud som et alternativ til stærkt smertestillende gigtmedicin, hvor det er kendt at bivirkningerne er alvorlige,” slutter Claus Hancke.
At beklage dette er proportionsforvridning.
Vitalrådet.

 

www.gigtforeningen.dk
www.iom.dk

Selen mod brystcancer!

19. juni 2003

En kombination af ernæringsforskning og viden om gener kan måske føre til en tidligere opdagelse og forebyggelse af brystcancer. Ny forskning tyder på, at kosttilskud med selen kan forebygge brystkræft hos de kvinder, der genetisk er disponeret for sygdommen.

En kombination af ernæringsforskning og viden om gener kan måske føre til en tidligere opdagelse og forebyggelse af brystcancer. Ny forskning tyder på, at kosttilskud med selen kan forebygge brystkræft hos de kvinder, der genetisk er disponeret for sygdommen.

Forskerne mener, at der er en mulighed for at finde ud af, hvem der er i farezonen – inden sygdommen udvikler sig – og derpå forebygge via tilskud af selen.

– Vi har længe haft dokumentation for at selen har en forebyggende effekt på udviklingen og dødeligheden ved kræftsygdomme. Teorien har hidtil været, at selen, specielt selenomethionin påvirker et bestemt protein P53, således at kræften ikke bliver så aggressiv. Men denne undersøgelse tyder på, at Selen også har betydning for de genetisk kræftdisponerede, og det vil betyde et stort spring fremad i indsatsen for at forebygge kræft, siger læge Claus Hancke.

En undersøgelse fra University of Illinois i Chicago har fokuseret på virkningen af et selenholdigt protein (glutathione peroxidase) der fungerer som en antioxidant. Man undersøgte det gen, der indeholder “koden” for proteinet, for at finde ud af om der var forskelle i relation til brystkræft.

Resultaterne antyder, at ernæringsforskningen kan være tæt forbundet med vores viden om generne, idet ændringer i et bestemt gen måske kan bruges til at stille diagnoser tidligere end ellers.

Forskerne sammenlignede bestemte gener hos 517 raske personer med vævsprøver fra 79 brystkræftpatienter, og det viste sig, at der var en tydelig forskel på forekomsten af genet i de to grupper.

Man har ikke hidtil kunnet finde videnskabeligt grundlag for teorien om, at selen kan forebygge kræftsygdomme, men mange kliniske studier har tydet på, at det er tilfældet. Gennem tyve år har dyreforsøg vist, at mindre tilskud af selen kan forebygge kræft i forskellige organer.

Forskerne mener, at visse proteiner i brystets celler indeholder selen, som kan fremme en forebyggende effekt. Ved at undersøge generne kan man måske finde ud af, hvem der selv kan danne proteinet, og hvem der har brug for selentilskud.
Vitalrådet


Reference:

Cancer Research, 15. juni 2003

www.cancerresearch.org
www.iom.dk

Nøl i sundhedsvæsenet koster liv!

2. juni 2003

Tusinder af dødsfald skyldes ifølge British Medical Journal, at myndighederne i bl.a. Danmark ikke vil bruge den tilgængelige dokumentation om folinsyre.

350.000 dødsfald på grund af hjerte-karsygdomme kunne være undgået de sidste ti år, hvis de britiske myndigheder havde anvendt den tilgængelige viden om virkningen af folinsyre, refererer British Medical Journal fra en konference i London (BMJ 2003;326:1054).

Her sagde professor Godfrey Oakley bl.a:
“Ved ikke at kræve obligatorisk tilsætning af folinsyre i melet, har myndighederne begået en fatal sundhedspolitisk fejl”. Oakley har opbakning fra en række kolleger, og kardiologen David Wald anbefaler fx, at man tager et kosttilskud på 800 µg folinsyre om dagen, indtil myndighederne gør noget ved sagen.

Tilsætningen er nemlig ikke obligatorisk i noget EU-land, og dermed når dødstallet langt op over millionen på europæisk plan.

“Det er en utidig nølen, præcis som vi har set det med selen og C-vitamin. Naturligvis skal vi være grundige og kritiske, men vi skal bruge den dokumentation, der er tilgængelig. Nu kan vi også i Danmark begynde at regne på, hvor mange liv vores tøven har kostet os, siger læge Claus Hancke, formand for Vitalrådet.

Folinsyre menes at beskytte mod hjertesygdomme og blodpropper i hjernen, fordi det sænker koncentrationen af homocystein; en aminosyre, man i de sidste 15 år har sat i forbindelse med disse to sygdomme. Folinsyre er også kendt for at kunne forebygge neuralrørsdefekter (medfødte, invaliderende rygmarvsdefekter) og tages derfor af mange kvinder før og under graviditeten.

USA og Canada er blandt de 39 lande, der tager forskningsresultaterne alvorligt og har besluttet at tilsætte folinsyre til melet. I fx Nova Scotia har man gjort det siden 1998, og i løbet af de fem år er antallet af dødsfald halveret. (Canadian Medical Association Journal 2002;167:241-5).

“Myndighederne burde gå ud generalpræventivt og anbefale et tilskud af folinsyre – den hidtidige forskning tyder på, at det kunne redde mange liv” siger Claus Hancke. “Det, vi ser nu, er den kedelige skyggeside af mange års misinformation om kosttilskud.”
Vitalrådet


Reference:

BMJ 2003;326:1054.

www.bmjpg.com
www.iom.dk

Q10 og Ginkgo biloba frikendt

5. maj 2003

Q10 og Ginkgo biloba må gerne tages sammen med blodfortyndende medicin. Dansk forsøg viser, at det er ufarligt at tage de to kosttilskud samtidig med det blodfortyndende stof Warfarin.

En artikel i Ugeskrift for Læger afkræfter mistanken om at de to tilskud enten kan svække eller forstærke virkningen af Warfarin (Marevan), der typisk bruges ved forebyggelse og behandling af blodpropper, fx i hjertet eller hjernen.

Undersøgelsen omfattede 24 patienter, der var i længerevarende behandling med Warfarin, og man fandt ingen klinisk betydende forskel mellem de, der fik placebo og de, der fik Warfarin.

Praktiserende læge Claus Hancke fra Lyngby finder det glædeligt, at der nu er rammet en pæl igennem den fejlagtige opfattelse, at der var problemer med at blande disse midler. “Det er af stor betydning, at patienter med hjertesvigt, som ofte får Marevan som blodfortyndende medicin, nu igen kan forbedre hjertets pumpeevne med Q10,” siger Claus Hancke, som er formand for Vitalrådet.

Han understreger også vigtigheden af, at alle patienter som tager kolesterolnedsættende medicin, de såkaldte statiner, samtidig tager Q10 for at forebygge alvorlige langtidsbivirkninger af den kolesterolnedsættende medicin.

Der er stort behov for forskning i kombinationen af receptpligtig medicin og kosttilskud. Derfor har den nye undersøgelse stor værdi for både læger og patienter.

Godt fem procent af den danske befolkning tager regelmæssigt Q10, som er et vitaminpræparat, der indeholder coenzym Q10, som laver energi i cellerne. Mange gør det, fordi de har problemer med hjertet, og derfor vil der netop være en del af patienterne, der samtidig bruger Warfarin.

Også Gingko biloba bruges af en stor del af befolkningen. Det anvendes især til at forbedre blodgennemstrømningen, hvis man har problemer med kolde hænder eller nedsat hukommelse.

Vitalrådet.

Reference:
Ugeskrift for Læger, 28. april 2003, nr. 18.

Fiskeolie – en hjertesag

7. marts 2003

Fedtsyrerne i fiskeolie kan forebygge hjertesygdomme hos ældre mennesker. Det har en del forbrugere og læger gode erfaringer med, men det er nu også bekræftet i en undersøgelse, som netop er offentliggjort i American Journal of Clinical Nutrition.

Forsøget omfattede 360 personer på 65 år, og forskerne nåede frem til, at en høj koncentration af fedtsyrerne DHA og EPA er forbundet med en lavere risiko for at dø af blodpropper i hjertet.

– Her er igen et godt eksempel på, at det kan betale sig at forebygge med naturlige midler som fiskeolie, siger formanden for Vitalrådet, læge Claus Hancke.

– Fiskeolie nedsætter risikoen for både blodpropper og åreforkalkning, så der er sund fornuft i at tage fiskeolie, specielt hvis man ikke spiser så meget fisk.

– Forskningsresultater af denne type får desværre alt for lidt opmærksomhed i Danmark, tværtimod har vi ofte fået at vide, at kosttilskud slet ikke nytter. Som forbruger kan det derfor være svært at vide, hvad man skal tro.

– Derfor mener jeg, at en sober information om kosttilskud som fx fiskeolie bør være én af de oplagte opgaver for et kommende bredt råd for motion og ernæring, siger Hancke, der er speciallæge i almen medicin og daglig leder af Institut for Orthomolekylær Medicin i Lyngby.

Videnskaben ved i dag meget lidt om sammenhængen mellem hjertesygdomme hos ældre og kroppens indhold af disse fedtsyrer, og derfor hilses undersøgelser som denne velkommen af de læger, der til daglig arbejder med orthomolekylær medicin, populært sagt: Biologisk medicin.

Vitalrådet.

 

Reference:
American Journal of Clinical Nutrition, Vol. 77, No. 2, 319-325, February 2003

Ernæringsrådets negative udfald mod kosttilskud

12. nov. 2002

Medierne har atter ladet sig vildlede af Ernæringsrådets negative udfald mod kosttilskud.

I TV2 lød det i går “knockout til Q10 og Selen”. Dette er grov vildledning af seerne.

Ernæringsrådet har ved Steen Stender relanceret en artikel i The Lancet fra 6. juli 2002, som bl.a. fandt, at små doser Vitamin E, C og betakaroten ikke havde hverken gavnlig eller skadelig effekt på en risikogruppe af hjertepatienter. Q10 og Selen er slet ikke nævnt i denne undersøgelse.

Medierne har ukritisk nøjedes med at lytte til den ene part i dette kontroversielle felt. -og de har end ikke opdaget, at dette er en ren dansk nyhed. De har ikke undret sig over, at denne engelske undersøgelse slet ikke er nævnt i udenlandske medier.

Men den nævnte undersøgelse om Vitamin C, E og Betacarotén i små doser viste ikke desto mindre, at disse havde “no beneficial OR HARMFUL EFFECT”.
For det første er der ikke deri videnskabeligt holdepunkt for at hævde, at antioxidanter ikke virker.

For det andet er det vildledning, når man bruger denne undersøgelse til at påstå, at antioxidanter har bivirkninger.

Fødevareministeren udtalte da også i sommer, at der aldrig er registreret bivirkninger af kosttilskud i Danmark. Det svarer til status i andre lande.

Det er på tide, at medierne får øjnene op for, at de bliver udnyttet i et spil. Et spil der sigter imod at kontrollere og regulere befolkningens adgang til sundhedsfremmende kosttilskud, og censurere befolkningens adgang til fri og åben information om den sundhedsfremmede effekt af disse tilskud.
Vitalrådet.

Claus Hanckes tale ved stiftelsen af Vitalrådet

Den 20. september 2002

Det Kgl. Bibliotek, den Sorte Diamant, Holbergsalen

Hjertelig velkommen til dette pressemøde i anledning af stiftelsen af Vitalrådet.

Nogen spørger måske sig selv: Er der nu også brug for endnu en spiller på banen, når der skal diskuteres kosttilskud, vitaminer, mineraler og naturmedicin. – Ja, det er der. I allerhøjeste grad!

Der kommer konstant nye forskningsresultater, som peger på gavnlige virkninger af vitaminer, mineraler, næringsstoffer og naturlægemidler. Men disse gavnlige resultater nyder ikke samme bevågenhed i den offentlige debat, som de få negative resultater, og det betyder, at der i den danske befolkning og i den offentlige debat ofte hersker forvirring og uklarhed omkring mange af disse budskaber.

Det er baggrunden for, at Dansk Selskab for Orthomolekylær Medicin – støttet af en række seriøse, danske producenter og leverandører af kosttilskud, næringsstoffer og naturlægemidler – nu har taget dette initiativ: At etablere et Vitalråd, hvis formål det er, at oplyse danskerne om næringsstoffer og naturlægemidlers betydning for sundheden.

Vitalrådet vil henvende sig til offentligheden, sætte fokus på forskningsresultater og medvirke til en konstruktiv, alsidig og nuanceret debat om tilskuddenes betydning for sundheden.

Vi vil hovedsageligt arbejde ved at indsamle og kortlægge forskningsresultater om virkningen af stofferne, men vi beskæftiger os kun med generiske stoffer som en fælles gruppe og vil derfor ikke informere om enkelte leverandørers varemærker.

Vitalrådet ønsker at give en hurtig, men også præcis oplysning om nye internationale forskningsresultater, der kan gavne folkesundheden.

Vi håber dermed at kunne bidrage til mindre forvirring og mere klarhed om hvad der er godt og hvad der er skidt ved vitaminer, mineraler, andre næringsstoffer og naturlægemidler.

Vitalrådet (VR) er sammensat således:

Formand: Speciallæge Claus Hancke
Næstformand: Speciallæge Per Tork Larsen
Forskningsansvarlig: Professor dr.med., civilingeniør Jørgen Clausen
Medlem: Apoteker, cand.pharm. Poul Pedersen

Webmaster: Tamara Thérèsa Mosegaard

Formanden for Vitalrådets Støtteforening (VRS) er Direktør Peter Møller Hansen fra Dansk Droge.

Baggrunden for vort initiativ er således opstået af et behov. Et behov, som er opstået på baggrund af megen misinformation som igennem de seneste år ofte har efterladt befolkningen mere forvirret end informeret. Pakket ind som beskyttelse af forbrugeren, fremsættes ofte påstande, som er alt andet end forbrugerbeskyttende.

Nogle husker sikkert, hvordan offentlige danske råd og myndigheder i april måned i den enestedanske public-service-station, nemlig DR, oplyste befolkningen om, at kosttilskud kunne forårsage sygdom og endog død.

Udtalelserne var udokumenterede og forkerte, men alligevel fremsat på en måde, der skræmte den store del af befolkningen, der har taget disse tilskud i årevis. Udtalelserne blev senere dementeret, men da var skaden sket. Befolkningen var blevet misinformeret og opskræmt uden grund.

Sådanne udtalelser fremsættes ofte meget hurtigt efter publiceringen af en eller anden videnskabelig undersøgelse. – Desværre ofte for hurtigt.

Ofte er det nemlig så meget om at gøre, at komme først med en kommentar, at det ender med en halv sandhed. De halve sandheder er et fund, når der skal laves smarte overskrifter, men der kommer tit så forfærdelig meget sludder ud af det.

Det er som om, det er bedre at være først til at sige noget sludder, hvis det er en sensation, end det er at fortælle den reelle historie. – Den historie, som vi alle vil kunne blive klogere af.

Det andet bliver vi bare dummere af, og det skaber modsætninger, fordi mere besindige vil reagere imod sensations-sludderet, når det går op for dem, hvad der ligger til grund. – Men sensationelt sludder sælger desværre flere aviser end eftertænksom information.

Lad det være sagt med det samme, at det er intentionen med Vitalrådet, at vi vil finde en sober balance mellem publicisme og seriøsitet.

Det er jo altid godt med nogle aktuelle eksempler, og da vi hyppigt er vidne til offentlig misinformation, er det ikke vanskeligt at finde eksempler:

I forgårs kunne vi læse, hvordan forbrugeren vildledes af det statslige Forbrugerinformations nyhedsbrev. Her erklæres kostens krom at være kræft- og allergifremkaldende.

Det er forkert, og udtalelsen må, efter det foreliggende, bygge på grundlæggende manglende ernæringsmæssig viden hos den anvendte ernæringsekspert. Forklaringen er, at den hexavalente såkaldte “Krom-VI” ganske rigtigt kan være både kræftfremkaldende og allergi-fremkaldende.

Krom VI findes i støv i arbejdsmiljøet, bl.a. ved fremstilling af rustfrit stål, farvepigment og kemikalier. Men det har intet med kostens trivalente krom III at gøre.

Krom III er helt stabil, og krom VI omdannes i øvrigt let til den “uskyldige” krom III. Men det omvendte kan ikke lade sig gøre. Mennesker kan ikke omdanne krom III til krom VI. (Dietary Reference Intakes, Institute of medicine 2002: 197-215.)

Så arbejdsmiljøets risiko for kræft og allergi har intet at gøre med krom i kost og kosttilskud. Det er grebet ud af luften. – Men det er offentlig misinformation til skade for befolkningen, hvor det skaber unødig frygt.

Et andet pudsigt eksempel på offentlig vildledning af befolkningen hørte vi for 3 dage siden. En repræsentant for Fødevaredirektoratet har igen udtalt, at det for de fleste mennesker er unødvendigt at tage en vitaminpille og at langt størstedelen af den danske befolkning får dækket deres behov via kosten.
(Lars Ovesen, Fødevaredirektoratet/P. Junø, B.T., 17.9.2002)

I samme moment siger den pågældende, at gravide dog skal have folinsyre. – Men han glemmer at fortælle, at samme myndighed, nemlig Fødevaredirektoratet, stiller krav om, at folinsyrepakker mærkes med at “det ikke må indtages af gravide uden efter aftale med læge eller jordemoder”. Heri ligger altså et signal om, at når man er gravid, skal man passe på med folinsyre. Det er i sig selv et eksempel på offentlig vildledning af befolkningen.

B-vitaminet folinsyre halverer risikoen for fosterskader. Men alligevel advares danske gravide mod vitaminet på pilleglasene. Det er lidt barokt. En ny undersøgelse fra denne uge viser, at et stort antal canadiske kvinder har undgået at føde et barn med alvorlige handicap, fordi mange fødevarer i Canada nu bliver tilsat B-vitaminet folinsyre, og fordi kvinder tager vitamintilskud.

På blot fem år er antallet af børn med neuralrørs-defekt faldet til det halve. Der er tale om en alvorlig medfødt misdannelse, hvor rygmarven ikke er lukket som normalt, så barnet har lammelser og andre skader. De færre tilfælde af denne misdannelse falder sammen med, at canadiske kvinder er blevet opfordret til at sikre sig nok folinsyre, bl.a. gennem kosttilskud. I samme tidsrum er antallet af dødfødsler i Canada også blevet halveret.

Hvis en kvinde mangler folinsyre, når hun bliver gravid, stiger hendes risiko for at føde et barn med denne alvorlige misdannelse. En ud af 1.000 nyfødte rammes af neuralrørs-defekt, hvis ikke moderen har taget tilskud af folinsyre omkring befrugtningstidspunktet. Herhjemme anbefaler vi derfor en kvinde at tage et tilskud på 400 mikrogram Folinsyre, allerede når hun planlægger at blive gravid.

Men på de samme vitaminpillers pakning står der altså, at de kun i samråd med en læge må anvendes af gravide. Det er jo barokt, at kvinder på den måde nærmest skræmmes fra at forebygge fosterskader.

(Det skal i parentes bemærkes, at folinsyre er helt uden bivirkninger, selv om man tager den 10-dobbelte dosis – også som gravid.) Vitalrådet vil derfor opfordre myndighederne til hurtigst muligt at fjerne dette vildledende forbehold på vitaminpilleglassene.

Hver gang vi hører den fortærskede traver: At vi får dækket vort vitaminbehov gennem kosten, så må vi lige stoppe op og tænke os lidt om. Hvis med ordet “behov” mener, at vi lige netop holder os fri af symptomer på vitaminmangel som skørbug og engelsk syge, og vi med ordet “kost” mener den perfekte kostcirkel, så er det måske nok rigtigt.

– Men korrekt brug af vitaminer og mineraler kan meget mere, end blot holde mangelsymptomer væk. De kan også forebygge livsstilssygdomme som åreforkalkning og kræft.

Lad mig citere Ernæringsrådet fra i år:
“Ernæringsrådet har den opfattelse, at hvis kosttilskud bruges rigtigt, er de effektive midler til at forebygge og behandle vigtige sygdomme som hjerte-karsygdom, knogleskørhed og visse øjensygdomme.” (Berlingske Tidende, 17.4.2002)

Hertil kan Vitalrådet kun sige, at vi er enige. Der er en tiltagende strøm af nye forsknings-resultater, som tyder på overordentlig positiv effekt ved naturmedicin samt tilskud af vitaminer, mineraler og andre næringsstoffer.

Positiv effekt på de livsstilssygdomme, som kvæler livskvaliteten hos mange ældre, og som tynger de nationale sundhedsbudgetter til jorden. Alle disse positive resultater skal også ud til befolkningen. – Ikke kun de negative.

Sporadisk kan jeg nævne fra blot de sidste par måneder:

Uge 25: JAMA: Vitaminer forebygger kronisk sygdom hos voksne.
Uge 26: Brit.J.Psych.: Vold og aggressioner falder ved vitamin-mineraltilskud.
Uge 27: Arch. Intern. Med.: Vitamin B3 forbedrer lipidbalancen.
Uge 28: Arch.Neurol.: Vitamin-E forsinker den aldersrelaterede demens.
Uge 29: Gut: Folinsyretilskud nedsætter risiko for tyktarmskræft.
Uge 30: Epidemiology: Kosttilskud med vitaminer til gravide nedsætter risikoen for kræft hos børn.
Uge 36: American J. of Clinical Nutrition: Vitamin-E bremser tidlig åreforkalkning.
Uge 37: J. Canadian Medical Association: Folinsyre til gravide forebygger fosterskader.

Ikke mange af disse nyheder har været fremme i den offentlige debat. Det er her, Vitalrådet vil gøre en indsats.

Til dato har vi i Danmark haft en meget ensidig nyhedsinformation hvad angår naturmedicin, vitaminer og mineraler. Når der sker nyt på det skolemedicinske område, så hører man en skolemediciners positive omtale af nyheden – og hvis der er positivt nyt om en naturmedicin, et vitamin eller kosttilskud, så hører man igen en skolemediciner, men oftest med en negativ vurdering af nyheden.

Hvor ville det være spændende og progressivt, hvis man fra begge sider kunne samarbejde til patienternes bedste, i stedet for de offentlige hundeslagsmål, som ingen i befolkningen har glæde af.

Det ville være befriende, hvis den danske befolkning kunne få fri og uhindret adgang til neutral og seriøs information om den sundhedsfremmende virkning, som ligger i mange vitaminer, mineraler, næringsstoffer og naturmedicin.

Det er for tåbeligt, at der på pakninger med folinsyre skal stå, at det ikke bør indtages af gravide, uden efter forudgående samtale med en læge, og det er for bureaukratisk, når glucosamin skal forbydes som kosttilskud, fordi det viser sig at have en positiv virkning på gigtlidelser. Det er jo ikke blevet mere giftigt, fordi det viser sig at have en positiv effekt.

I USA er kosttilskud kun forbudt, hvis der er påvist en skadelig effekt. USA har i dag verdens frieste adgang til kosttilskud, og det er der ingen, der er døde af. Til sammenligning dør der årligt 16.000 amerikanere ved brug af almindelig gigtmedicin. Det er flere, end der dør af AIDS.

Lad os håbe, at vort restriktive bureaukrati vil blive blødt op på dette område, så det atter bliver tilladt at fortælle, at Selen forebygger kræft, at C-vitamin forebygger blodpropper og kræft, at folinsyre forebygger fosterskader, at fiskeolie er godt mod blodpropper og gigt, og meget meget mere, som i dag forholdes befolkningen uden anden grund end et forældet regelsæt. Det er et formynderi, som burde høre fortiden til.

Det ville være dejligt, hvis den danske befolkning kunne få lov til at købe de sunde kosttilskud, som de i dag skal til Malmö for at købe. Myndighederne har i årtier vænnet sig til at betragte befolkningen som en flok umælende individer uden egen dømmekraft. Hvert fjerde år lægger man dog landets fremtid i hænderne på denne dømmekraft.

Vi vil appellere til at myndighederne med tiden vil slække på deres stramme restriktioner for befolkningens adgang til sundhedsfremmende tilskud og frie adgang til information om disse. – Og så i stedet bruge kræfterne på at slå ned på skadelige stoffer og uærlig information.

Det ville være en værdig holdning til befolkningens adgang til selv at tage vare på sit helbred. Og det vil kunne spare formuer på sundhedsbudgetterne.

Mange af disse tanker skal først igennem den historiske triade: Først bliver de latterliggjort. Dernæst bliver de voldsomt angrebet. Og til sidst bliver de accepteret som noget helt naturligt.

Vitalrådet håber at kunne bidrage til en accept af vitaminer, mineraler, næringsstoffer og naturlægemidler, som en naturlig mulighed for befolkningen til selv at tage vare på sin sundhed.