Broccoli og spinat påvirker næppe INR
10. december 2004
Lovende hollandsk forsøg med K-vitamin. Den lidt kryptiske overskrift er sikkert volapyk for de fleste mennesker, men har dog stor betydning for alle dem, der er i behandling med de blodfortyndende lægemidler (antikoagulantia) som f.eks. Marevan, og som skal kontrolleres løbende med en blodprøve, som kaldes INR.
Denne blodprøve skal sikre at dosis er korrekt, men også forhindre en overdosering, hvorved blodet bliver ”for tyndt”. Dette er farligt og kan resultere i indre blødninger.
12 raske frivillige indgik i et forsøg, hvor man i 13 uger havde givet dem korrekt dosering af antikoagulantia og indstillet dem på vedligeholdelsesdosis med konstant og stabil INR-værdi, så de ikke kunne danne blodpropper.
Herefter fik de K-vitamin i stigende dosis fra 50 op til 500 mikrogram igennem 7 dage.
Der var ingen påvirkning af INR, før man kom op på en dosis på 150 mikrogram K-vitamin om dagen som vitamintilskud. Selv ved denne dosis ændredes INR kun hos 3 af de 12 forsøgspersoner.
Da man forsøgte med kost, som er specielt rig på K-vitamin, nemlig broccoli og spinat, var der ingen klinisk relevant påvirkning af INR, fordi virkningen var ganske kortvarig, og forfatterne foreslår, at det kan være på grund af ringe biotilgængelighed fra grøntsagerne. Dette kan undre, da grønkål, spinat og broccoli kan indeholde helt op til 400 mikrogram K-vitamin pr. 100 gram.
Doser på 100 mikrogram K-vitamin som letoptageligt kosttilskud, havde ingen betydning for koagulationstallet.
Hvis dette forsøg på raske yngre forsøgspersoner kan gentages med samme resultat på patienter med tilbøjelighed til dannelse af blodpropper, så vil det kunne gøre livet betydeligt lettere for de mange mennesker, som hver dag stirrer fortvivlet på den lange liste over K-vitaminholdige madvarer, som de ikke må spise samtidig med deres Marevan.
Vitalrådet.
Reference:
Schurgers LJ, Shearer MJ, et al: Effect of Vitamin K Intake on the Stability of Oral Anticoagulant Treatment. Dose-Response Relationships in Healthy Subjects. Blood 2004;104(9):2682-2689.
www.bloodjournal.org
www.iom.dk