Kategori: B-vitamin

Kan man påvirke sin biologiske alder?

Claus Hancke

29. januar 2024

Det korte svar er: ”Ja. Selvfølgelig kan man det.”
Det vanskelige spørgsmål er: ”Hvor meget?”

Det er jo ikke raketfysik at regne ud, at man forringer sine chancer for et langt og godt liv, hvis man sidder i ensomhed i sofaen dagen lang, ryger, spiser chips og drikker cola, sover for lidt og vejer for meget. Man ældes hurtigere. Det er vist almen viden.

Derfor ligger det lige til højrebenet at starte med at lave om på sådanne uvaner, hvis man vil øge chancen for et godt og langt liv, altså hæmme hastigheden, hvormed man ældes. Det er det, der populært kaldes at sænke sin biologiske alder.

Dette spørgsmål er aktualiseret af en populær TV-udsendelse med omtale af forskning på Rigshospitalet, hvor forskere forsøger at påvirke aldringshastigheden således, at man ældes langsommere eller måske kan blive lidt yngre ud fra en biologisk betragtning

Og her har man da også taget fat i de ovennævnte, specifikke uvaner, hvorefter man ”beregner” den biologiske alder før, under og efter interventionen.

Hvordan beregner man så denne biologiske alder? Det er jo selvfølgelig en rent teoretisk alder, baseret på forventet restlevetid, beregnet ud fra en algoritme, som er konstrueret efter de parametre, som man nu her i 2024 mener vil påvirke levealderen og aldringens hastighed.

Selvsamme personer vil måske have en helt anden biologisk alder om 5 år, hvor videnskaben har blotlagt helt andre parametre, som påvirker levealderen endnu kraftigere. Dette drejer sig specielt om forskellige blodprøver, altså biokemiske parametre, hvor vi hele tiden bliver klogere.

En af de mest sikre målinger af et menneskes biologiske alder, er formentligt måling af rest-telomererne i cellekernernes arvemateriale. Disse telomerer forkortes ved celledeling, og når vi ikke har flere, så dør vi. Mange internationale forskere har interesseret sig for dette de sidste 20 år, herunder den svenske professor Urban Alehagen, der, som nævnt i vort sidste nyhedsbrev, har forsket i den livsforlængende effekt af Q10 og selen.

I ovennævnte TV-udsendelse har man suppleret de forskellige livsstils-tiltag med indtagelse af en pille med Nikotinamid Ribosid, som støtter cellernes energiproduktion.

Mange har spurgt mig, hvad det er for noget, og for at bringe klarhed i de mange forkortelser og biokemiske sammenhænge, har jeg lavet en lille præsentation, som kan ses på Youtube. Det er vanskeligt at beskrive disse biokemiske processer i et nyhedsbrev, hvorfor vi supplerer med denne video.

Nikotiamid Ribosid er kun en af mange former for vitamin B3, som alle bidrager til øget energiproduktion i cellernes kraftværker, hvor cellen laver sin energi, de såkaldte mitokondrier.

Vi indtager vitamin-B3 som nikotinsyre eller nikotinamid, hvorefter det omdannes til nikotinamid ribosid (NR) og derefter til nikotinamid mononukleosid (NMN), som herefter omdannes til det, som det hele drejer sig om, nemlig nikotinamid adenin dinukleotid (NAD) i cellerne.

(NAD har den egenskab, at det kan veksle mellem to oksidationstrin NAD+ og NADH, og derved bidrage til energiproduktionen sammen med Q10.) Dette foregår i mitokondriernes indre membran.

Om man indtager NR eller NMN eller Nikotinamid, er et spørgsmål om, hvor langt nede ad syntesevejen, man vil starte. Overordnet vil slutresultatet være nogenlunde det samme, blot med forskel i den dannede mængde NAD.

Jeg beklager de mange forkortelser og den lidt tunge forklaring, som jeg håber den lille film kan råde bod på.

Tilskud kan være spændende og gode, -og endda livsforlængende. Men glem ikke det vigtigste:

En sund kost, daglig motion, en god søvn, undgå overvægt og hold fast i dine ungdomsvenner. Dem får du ikke nye af. Lad være med at ryge og moderér dit alkoholforbrug. Det er alt sammen med til at løfte din livskvalitet og hæmme aldringsprocessen.

Pas på dig selv og andre.

Claus Hancke
Speciallæge i almen medicin

Vitalrådets 7 minutters video om NAD kan ses her:
https://youtu.be/66BTyE6c5UU

Folinsyre mod hjerneblødning – og for at huske

Claus Hancke

12. juni 2007

Man skal huske sin folinsyre. Ellers glemmer man den.
Det lyder som sludder, men det er det ikke.

Folinsyre er med til at holde hjernen i form, og er man i underskud, får man måske problemer med at tænke klart og huske, når man bliver ældre.

Folinsyre er det vitamin, kvinder i den fødedygtige alder bør tage (0,4 mg om dagen), med mindre de er 100% garderet mod graviditet. Langt fra alle gør det, selv om folinsyre forhindrer, at barnet dømmes til livsvarig invaliditet på grund af rygmarvsbrok – eller fødes med læbespalte eller læbe-ganespalte! At også detforebygges er såkaldt ny viden (1), hvilket bare vil sige, at det blev påpeget – men ignoreret – for over tyve år siden.

Men folinsyre hjælper altså også på hukommelse og tænkeevne. Hvor ved man det fra? Den engelske neurolog Edward Reynolds påviste det for 40 år siden i en artikel i The Lancet. Han havde vist det på 26 epilepsi-patienter, som var blevet bragt i underskud af den medicin, de fik (2). Når de fik folinsyre, gik det bedre, men det glemte man.

Nu er der nye undersøgelser. En enkelt er dog negativ. Forfatterne til den konkluderede, at folinsyre ikke nytter – den kognitive funktion, altså tænkeevnen, blev ikke bedre hos forsøgsdeltagere, der havde fået 0,4 mg folinsyre om dagen (foruden B12-vitamin, som de var i let underskud med) (3).

Det er der dog en simpel forklaring på: Forsøget varede kun 24 uger. Det er ikke nok, hvilket vil fremgå neden for. Men først et par andre resultater.

I februar kunne man i American Journal of Clinical Nutrition læse, at jo mere udtalt ældre mangler folinsyre, jo værre står det – statistisk set – til med deres kognitive funktion. Sandsynligheden for kognitiv svækkelse var mere end fordoblet hos personer med underskud af folinsyre (4). Dem med underskud er der mange af, for folinsyre findes overvejende i lever og grønne blade, dvs. det som mange skubber til side eller pakker ind i servietten.

20% færre hjerneblødninger
Mangel på folinsyre påviser man i grove træk ved at finde forhøjede blodværdier af stoffet homocystein. Det er en aminosyre, som er giftig for bl.a. blodkarrene og mistænkes for at give åreforkalkning – men som organismen alligevel danner. Normalt neutraliseres den (bl.a.) af folinsyre. Mangler folinsyre, stiger blodets indhold af homocystein.

Også i Sverige har man fundet sammenhæng mellem homocystein og kognitiv svækkelse (5). Her viste det sig, at ældre med dokumenterede hukommelsesproblemer forholdsvist tit havde forhøjet homocystein. Det gjaldt dog kun, når den dårlige hukommelse hang sammen med åreforkalkning, som man jo mistænker homocystein for at fremme!

Oven i dette har hollændere nu i et regulært lodtrækningsforsøg påvist, at tilskud af folinsyre (0,8 mg dgl.) til 50-70-årige – foruden at sænke homocystein – statistisk sikkert forbedrer de “hjernefunktioner, der har tendens til at forfalde med alderen”. Både hukommelse, reaktionsevne og evnen til at tale flydende og hurtigt hjalp det på. Forsøget varede tre år – så meget skal der til (6).

Som om det ikke var nok har en samlet opgørelse af otte lodtrækningsforsøg nu vist, at risikoen for hjerneblødning – som følge af åreforkalkning – gennemgående aftager ca. 20%, når man tager folinsyretilskud. Forsøg, der varede mere end tre år, viste det bedst. Deltagere, der allerede havde haft en hjerneblødning, var mindre beskyttede, og var man så heldig at bo i et land (USA, Canada), hvor fødevarer lovmæssigt bliver beriget med folinsyre, var virkningen selvfølgelig også mindre (7).

Så heldige er vi ikke. Vi må tage tilskud – mens vi husker det. Dosis kunne være 0,4-0,8 mg om dagen.
Niels Hertz


Referencer:
1) Bille C et al. Folic acid and birth malformations. BMJ 2007;334:433-34.
2) Reynolds E. Folate and aging. Lancet 2007;;369:1601.
3) Eussen SJ et al. Effect of oral vitamin B12 with or without folic acid on cognitive function in older people with mild vitamin B-12 deficiency: A randomized, placebo-controlled trial. Am J Clin Nutr 2006;84(2):361-70.
4) Haan M et al. Homocysteine, B-vitamins, and the incidence of dementia and cognitive impairment: Results from the Sacramento area latino study on aging. Am J Clin Nutr 2007;85:511-7.
5) Nilsson K et al. Plasma homocysteine is elevated in elderly patients with memory complaints and vascular disease. Dement Geriatr Cogn Discord 2007;23(5):321-6.
6) Durga J et al. Effect of 3-year folic acid supplementation on cognitive function in older adults in the FACIT trial: A randomised double blind controlled trial. The Lancet 2007;369:208-16.
7) Xiaobin Wang et al. Efficacy of folic acid supplementation in stroke prevention: a meta-analysis. The Lancet 2007;369:1876-82.

www.bmj.com
www.thelancet.com
www.ajcn.org

Børn med DAMP / ADHD mangler magnesium

Claus Hancke

17. marts 2006

Et flertal af urolige DAMP-børn manglede magnesium. Samtlige blev forandrede til det bedre af et tilskud af magnesium og B6-vitamin.

I næsten enhver børnehaveklasse sidder der et eller to såkaldte DAMP-børn, der giver pædagogerne grå hår i hovedet ved deres evige uro, omkringfaren, voldsomhed og uopmærksomhed (DAMP står for Deficit in Attention, Motor-control and Perception).

To forsøg – de eneste, der er foretaget – har nu vist, at en kombination af magnesium og B6-vitamin hjælper.

Hvorfor skulle magnesium hjælpe? I et fransk forsøg har man undersøgt 52 børn, der var diagnosticerede som DAMP-børn (uden for Skandinavien kaldet ADHD-børn, dvs. børn med Attention Deficit, Hyperactivity Disorder). Børnene var typisk ca. seks år. Målte man deres magnesium i serum, dvs. på en almindelig blodprøve, fik man normale værdier. Men da næsten al organismens magnesium findes inde i cellerne, kan man heller ikke afsløre mangel på den måde. Det er inde i cellerne, man skal lede.

I gennemsnit havde børnene kun ca. 4/5 af den mængde magnesium i cellerne (her: de røde blodlegemer) som normale voksne har. De havde magnesiummangel!

Derfor fik de dagligt i 1-6 måneder et tilskud af 6 mg magnesium og 0,8 mg B6-vitamin pr kilo legemsvægt. Herefter fik ikke mindre end samtlige børn det bedre. Ved forsøgets start bedømtes f.eks. 26 af børnene at være fysisk aggressive. Efter fire måneder gjaldt dette kun seks. Samtidig var koncentrationsevne og opmærksomhed, bedømt på anerkendt vis, forbedret. Disse resultater var statistisk meget sikre.

En svaghed ved det franske forsøg er, at det er et såkaldt åbent forsøg. Der var ingen ubehandlet kontrolgruppe, og behandlingen var ikke blindet. Det giver plads for tilfældigheder og overfortolkning. På den anden side viste forsøget nøjagtigt det samme som et lignende forsøg fra 1997. Og forbedringen indtraf i takt med, at den målelige magnesiummangel forsvandt. Når det var sket, standsede man behandlingen.

Magnesium i kosten
Virker den, er det måske ikke så overraskende. Samme kur synes i flere forsøg at have hjulpet kvinder med irritabilitet og uligevægt på grund af PMS (PræMenstruelt Syndrom). Dertil kommer den nævnte alment beroligende virkning på nerver (man kan bruge magnesium som lokalbedøvelse). Magnesium har en afslappende virkning på muskulatur. Har magnesium også en beroligende virkning på centralnervesystemet?

Et andet spørgsmål er, hvorfor DAMP-børn tilsyneladende mangler magnesium. Franskmændene foreslår, at arvelige forhold spiller ind, men hos et flertal var ikke kun den ene, men begge forældre også i underskud med mineralet. Det tyder på, at ernæring spiller en større rolle.

En engelsk vurdering tyder på, at fødevarernes indhold af magnesium er aftaget de sidste 60 år. I grønsager og frugt skønnes der at være hhv. 24 % og 16 % mindre end i 1940. Dertil kommer et stærkt øget sukkerforbrug. – De, der frejdigt hævder, at man roligt kan lade 10% af kalorierne udgøre af sukker, anbefaler også, at man roligt kan se bort fra 10% af fødens magnesium. Hertil kommer, at mindre fysisk arbejde medfører mindre behov for mad i det hele taget og dermed mindre magnesium-indtag. Et typisk indtag af magnesium i dag (3-400 mg/dag) er formentlig under halvdelen af, hvad det var for 100 år siden.

En anden overvejelse: Der findes en lang række mere eller mindre bekræftede iagttagelser af sammenhæng mellem adfærdsforstyrrelser hos børn og unge (og kriminelle) og usund kost. Er det tilfældigheder?
Der går flere måneder, før en magnesiummangel er korrigeret. Men det kan være et forsøg værd.
Vitalrådet.


Referencer.
1) Mousain-Bosc et al. Magnesium VitB6 intake reduces central nervous system hyperexcitability in children. J Am Coll Nutrition 2004;23:545S-548S
2) Starobrat-Hermelin et al. The effects of magnesium physiological supplementation on hyperactivity in children with attention deficit hyperactive disorder (ADHD). Magnes Res 1997;10:143-8

www.jacn.org
www.iom.dk

Større behov for B12-vitamin

Claus Hancke
  1. februar 2006

Midaldrende og ældre kvinders behov for B12-vitamin er med stor sikkerhed 2,5 gange større, end man har troet. En daglig vitaminpille er meget ofte ikke nok.

Hvordan fastlægger man behovet for et vitamin? Tidligere fandt man ud af, hvor meget der skulle til for at undgå akut mangelsygdom. Det gør man somme tider endnu. Vore dages anbefalinger for C-vitamin bygger f.eks. stadig på et forsøg under anden verdenskrig med 20 engelske militærnægtere. Halvdelen af dem fik skørbug, to var tæt ved at dø. Til gengæld opdagede man, at skørbug kan undgås med 12 mg C-vitamin om dagen.

Den slags metoder er lovligt brutale for nutidens smag. Men de er også forældede, fordi de overser de mangelsygdomme, som opstår efter lang tid og ikke viser sig ved blå mærker, skrøbelige knogler, lammelser eller andre akutte mangelsymptomer. I stedet for at skrive ned, hvornår forsøgspersonerne bliver dødsens syge, følger man nu de processer, vitaminerne indgår i og vurderer, om de foregår optimalt.

Sådan har f.eks. amerikaneren Mark Levine påvist, at behovet for C-vitamin snarere er 200 mg om dagen end de sædvanligt anbefalede 60 mg. Nøjes man med 60 mg, må man regne med, at C-vitaminafhængige reaktioner går for langsomt, og man har signifikant større risiko for hjerte-karsygdomme og kræft.

Aktuelt er der nyt om behovet for B12-vitamin. Hidtil har man sat det til 2,4 mikrogram om dagen, men et meget grundigt dansk forsøg har nu vist, at det er to en halv gange så stort, altså 6 mikrogram. Det fremgik af en undersøgelse af 98 gennemsnitligt 60-årige danske kvinder. Et så stort behov udgør imidlertid et problem: Kvinderne fik typisk kun 4,6 mikrogram i kosten.

Selv om de supplerede med en almindelig vitaminpille (1 mikrogram), fik halvdelen af dem altså for lidt. Der er brug for stærkere piller.

Alment stigende anbefalinger
I snart 50 år har man vurderet B12-status ved at måle blodets B12-indhold. Men de senere år har man vidst, at en ”normal” B12-værdi ikke nødvendigvis betyder, at man får nok. Trods normal B12-værdi kan der være ophobning i blodet af de stofskifteprodukter – homocystein og MMA (metyl-malon-syre) – som B12 skulle fjerne. Derfor undersøger man for ophobning af de to stoffer, når man leder efter mangel.

For nylig er desuden et tredje indirekte mål for B12-mangel kommet til: Holo-trans-cobalamin – et B12-holdigt protein i blodet – som ser ud til at kunne erstatte de førnævnte og endda være mere følsomt for B12-mangel. Det er meget vigtigt at have nok af dette protein. Det er det, der leverer B12 så at sige til døren i hver enkelt celle nærmest som avisbudet, der kommer med avisen. Uden avisbud ingen avis.

Den danske undersøgelse viste, at først når man får mere end 6 mikrogram B12 om dagen, tyder værdierne for holo-trans-cobalamin, MMA og homocystein ikke længere på mangel. Får man mindre end 6 mikrogram, er der grus i B12-maskineriet.

Forskerne konkluderer meget utvetydigt:
– Vore og andres resultater tyder stærkt på, at det anbefalede daglige indtag på 2,4 mikrogram om dagen bør sættes i vejret.
Det samme kan i høj grad siges om flere andre vitaminer. Erfaringer fra de seneste år peger på, at anbefalingerne for ikke bare B12, men også C- og E-vitamin, folinsyre, D-vitamin og mineralerne selen, krom og magnesium bør øges, i visse tilfælde stærkt. Desuden kunne man ønske øget indtag af flere andre B-vitaminer, af jod, magnesium m.m.

D-vitamin, som Vitalrådet har skrevet meget om i de seneste måneder, er specielt et behov for os danskere, der bor heroppe i vintermørket. Det anbefalede daglige tilskud burde som minimum fordobles, for at give os de store fordele ved D-vitaminet.

De officielle anbefalinger er i det hele taget langt fra fulgt med forskningen, selv om der i alle tilfælde er vægtige grunde til de nye forslag. Man ønsker stærkere beviser. Men over for dette står lige så stærke formodninger om, at de nye forslag kunne forebygge alvorlige kroniske sygdomme.

Dilemmaet forstærkes af, at det er vanskeligt eller umuligt at opfylde de nye krav med moderne kost. Nogle filosoferer over, at man til gengæld kunne opfylde dem med stenalderkost.
Men stenalderen får vi næppe igen.
Vitalrådet.


Referencer:
1. Mustafa Vakar Bor et al. A daily intake of approximately 6 {micro}g vitamin B-12 appears to saturate all the vitamin B-12-related variables in Danish postmenopausal women. Am J Clin Nutr. 2006 Jan;83(1):52-8.
2. Zouë Lloyd-Wright et al. Holotranscobalamin as an Indicator of Dietary Vitamin B12 Deficiency. Clinical Chemistry 49: 2076-2078, 2003;10.1373/clinchem. 2003.020743.
www.ajcn.org
www.clinchem.org
www.iom.dk

B12 og folinsyre nedsætter risikoen for blodprop i hjernen

Claus Hancke

31. oktober 2005

Efter at amerikanerne fra 1996 har fået tilskud af folinsyre i kosten, er hyppigheden af blodprop i hjernen faldet 15 %. Nu viser forsøg, at tilskud af B12-vitamin oveni sænker risikoen yderligere markant.

Umiddelbart lyder det simpelt: Man ved, at mennesker med højt indhold af aminosyren homocystein i blodet har forhøjet risiko for blodprop i hjernen og i hjertet. Man ved også, at man kan sænke homocystein med folinsyre samt i mindre grad med B6- og B12-vitamin. Da amerikanerne fra 1996 begyndte at berige kornprodukter med folinsyre, faldt både gennemsnits-amerikanerens homocystein og hyppigheden af blodprop i hjernen med omkring 15 % på tre år.

Pengene passer, og herefter er resultatet næsten på forhånd indlysende, hvis man vil foretage et lodtrækningsforsøg, hvor hver anden deltager får folinsyre, B6- og B12-vitamin. Selvfølgelig får de færre blodpropper i hjernen.

Men virkeligheden er mere broget. I Norge lavede man sådan et forsøg (NORVIT) med 3.750 patienter, der netop havde overstået en blodprop i hjertet. I 3,5 år fik de tilskud af enten folinsyre (0,8 mg), B6-vitamin (40 mg), begge dele eller blindtabletter (placebo). Blandt dem, der kun fik folinsyre, faldt dødeligheden ca. 10 %, dog ikke statistisk sikkert. Men i de to andre grupper var dødstallene forøget, heller ikke dette statistisk sikkert.

Måske er det for sent at begynde at tage tilskud, når man allerede er svært forkalket. Eller, som det vil fremgå, måske var det mere afgørende, at nordmændene ”glemte” at give deltagerne B12-vitamin.

Også i USA har man nemlig gjort et forsøg (VISP). Det var med personer, der var kommet sig efter en blodprop i hjernen, men jo havde forhøjet risiko for en ny. Heller ikke amerikanerne fandt ganske vist i første omgang nogen effekt. Tilskud af folinsyre (2,5 mg), B6-vitamin (25 mg) og B12-vitamin (0,4 mg) gjorde hverken fra eller til mht. dødelighed eller risiko for blodprop i hjernen. Derfor standsede man simpelthen forsøget efter to år. Det var nytteløst, mente man.

B12 nytter, hvis det optages
En nærliggende forklaring kunne være den nævnte berigelse af kornprodukter med folinsyre. Det gennemsnitlige homocystein var jo allerede faldet med ca. 15 % hos amerikanerne. Under forsøget faldt det kun 2 % yderligere.

Men amerikanerne har alligevel siden studeret tallene nøjere. Derved opdagede de især én vigtig fejlkilde: Mange af de 3.680 ældre deltagere havde nedsat optagelse af B12-vitamin fra tarmen og havde derfor forholdsvis lidt B12 i blodet (mindre end 250 pmol/l). Dette ses tit hos ældre, og man ved nu, at disse ældre behøver tilskud på mindst 1.000 mikrogram B12-vitamin om dagen. Men deltagerne havde kun fået 400.

Hvordan ville det se ud, hvis man nu så bort fra disse deltagere og koncentrerede sig om dem med normal B12-optagelse? Det besluttede man at undersøge. Man så samtidig bort fra deltagere med nedsat nyrefunktion, da også de reagerer trægt på disse tilskud. Endelig så man naturligvis bort fra deltagere, der på forhånd var i medicinsk behandling med B12.

Tilbage var 2.155 personer, som ikke havde problemer med at optage B12. I denne store gruppe havde tilskuddene både sænket homocystein yderligere og mindsket den samlede risiko for død, blodprop i hjertet eller blodprop i hjernen – med 21 %! Behandlingen hjalp altså alligevel; endda meget, når evnen til B12-optagelse var intakt.

Som anført ser det ud til, at berigelsen af kornprodukter med folinsyre har nedsat amerikanernes risiko for blodprop i hjernen med ca. 15 %. Nu lader det til, at et solidt tilskud af B12-vitamin oveni kan nedsætte den markant mere – men de mange ældre, som optager B12-vitamin dårligt, behøver antageligt større tilskud.

Dette er facit p.t. Det skal efterprøves, før det er godkendt. Men indicierne er der.
Vitalrådet.


Referencer:
1. Toole JF, et al. Lowering homocysteine in patients with ischemic stroke to prevent recurrent stroke, myocardial infarction, and death: the Vitamin Intervention for Stroke Prevention (VISP) randomized controlled trial. JAMA. 2004 Feb 4;291(5):565-75.
2. Bonaa KH. NORVIT: Randomized trial of homocysteine-lowering with B-vitamins for secondary prevention of cardiovascular disease after acute myocardial infarction. Program and Abstracts from the European Society of Cardiology Congress 2005; September 3-7, 2005; Stockholm, Sweden. Hot Line II. Iflg. Linda Brooks. NORVIT: The norwegian vitamin trial. Medscape sept. 2005. (Ikke publiceret i trykt medie)
3. Spence DJ et al. Vitamin intervention for stroke prevention trial. An efficacy analysis. Stroke 2005;36:2404-2409.

jama.ama-assn.org
www.medscape.com
stroke.ahajournals.org
www.iom.dk

Man skal sætte bundproppen i, før båden er sunket

Claus Hancke

11. oktober 2005

Et norsk forsøg viste, at man ikke nedsætter risikoen for ny blodprop i hjertet med folinsyre, B6- og B12-vitamin, hvis man først har haft en blodprop; også selv om man sænker deres homocystein.
Får man godt med folinsyre, vil blodets indhold af aminosyren homocystein være forholdsvis lavt. Så meget er sikkert. Når indholdet er lavt, er risikoen for blodprop i hjertet eller hjerneblødning – alt andet lige – også lav. Det er ligeledes sikkert, men begge dele er kun statistik.

Med disse facts i bagagen fristes man til at mene, at tilskud af folinsyre må være en god ide. Folinsyre er som bekendt det B-vitamin, unge kvinder bør tage for ikke at få børn med rygmarvsbrok. Man kan være enig med den amerikanske hjerteforening, der råder alle til at få 0,4 mg folinsyre om dagen, samme dosis som kvinder bør tage som tilskud.

I Tromsø i Norge har man i det såkaldte NORVIT-forsøg (Norwegian Vitamin Trial) som de første afprøvet, om tilskud også hjælper hjertepatienter, som allerede har haft en blodprop i hjertet. Skal man tro medierne, endte det med en forskrækkelse.

Resultaterne, som blev fremlagt i september ved årets kongres i det europæiske selskab for kardiologi (ESC), førte ligefrem til advarsler mod folinsyre i pressen: B-vitaminer kan være farlige for hjertepatienter, hed det, og vor egen hjerteforening skyndte sig at meddele, at folinsyre ”fortsat” ikke anbefales til hjertepatienter – selv om man måneden forinden havde sagt noget nær det modsatte.

Men som det så ofte sker, var referaterne vildledende. Strengt taget viste det norske forsøg ikke, at folinsyre er farligt. Hvis man overhovedet vil hævde, at det viste noget, var det, at risikoen for blodprop i hjertet, hjerneblødning eller dødsfald aftog – om end kun med få procent – hos dem, der fik 0,8 milligram folinsyre om dagen i 3,5 år. Dette var dog ikke statistisk sikkert.

Sagen er, at der i virkeligheden var tale om ikke ét, men tre forsøg, med i alt 3.750 personer, der alle havde haft blodprop i hjertet. Det ene viste, at en kombination af folinsyre, B6- og B12-vitamin medførte ca. 20 % flere tilfælde af blodprop i hjertet end placebo (snydepiller). Det andet – det eneste, hvor man kun brugte folinsyre – viste altså i realiteten ingen forskel. Der var heller ingen forskel i det tredje forsøg, hvor deltagerne kun fik B6-vitamin.

På ét område faldt forsøgene heldigt ud: De, der fik folinsyre, opnåede et fald i blodets indhold af homocystein på ca. 30 %. Nok til, at man kunne håbe på et pænt fald i antallet af nye blodpropper. Som altså udeblev.

Men spørgsmålene melder sig: Kan det passe, at hjertepatienter skal vogte sig for at tage folinsyre, B6- og B12-vitamin samtidig?
Eller er der tale om helt andre anatomiske forhold ved sekundær-profylakse, end der er ved primær profylakse? Man har jo trods alt haft en blodprop.

Også på kongressen tvivlede ESC’s udpegede kommentator, Ian Graham på resultatet. Han mente, at forsøget måske havde været for lille og for kompliceret til at være troværdigt.

Man kan gå et skridt videre og mene, at resultatet rent ud sagt skyldes tilfældigheder. Det underbygges i hvert fald ikke af nogen teori.
Mere sandsynligt er det, at folinsyre bare ikke egner sig til at forebygge blodprop hos svært åreforkalkede. – Altså sekundær profylakse.

Særdeles meget tyder på, at folinsyre – og lavt homocystein – bremser udviklingen af åreforkalkning hos raske – altså primær profylakse. Men nytten af denne funktion svinder, når forkalkningen allerede er svært fremskreden. Man skal sætte bundproppen i, før båden er sunket.

Hvis folinsyre skal hindre blodprop, skal man antageligt begynde i god tid. Til gengæld har vitaminet andre fordele. Bl.a. tyder forsøg overbevisende på, at det er med til at holde hjernen ung, også hos ældre.
Vitalrådet.


Reference:
Bonaa KH. NORVIT: Randomized trial of homocysteine-lowering with B-vitamins for secondary prevention of cardiovascular disease after acute myocardial infarction. Program and Abstracts from the European Society of Cardiology Congress 2005; September 3-7, 2005; Stockholm, Sweden. Hot Line II. Iflg. Linda Brooks. NORVIT: The norwegian vitamin trial. Medscape sept. 2005. (Ikke publiceret i trykt medie).

www.medscape.com/viewprogram/4494_pnt
www.iom.dk

Grønt og vitaminpiller beskytter mod Alzheimer

Claus Hancke

30. august 2005

Ifølge en amerikansk undersøgelse har ældre, der får folinsyre nok, 55 % mindre risiko for at blive senile af Alzheimer’s demenssygdom.

Mangel på B-vitaminet folinsyre er antageligt den mest udbredte mangel-tilstand i Danmark. Kun de færreste tygger sig igennem de 2-300 gram grønne grønsager, der skal til hver dag, hvis man vil have de anbefalede 0,3 mg via kosten. I USA anbefales 0,4 mg, men her er kornprodukter lovmæssigt beriget med folinsyre.

De fleste kvinder ved godt, at hvis planlægger graviditet, bør de tage folinsyre (0,4 mg/dag) for at undgå risikoen for at føde et barn med rygmarvsbrok. Færre ved, at meget taler for, at folinsyre også beskytter mod åreforkalkning og endda visse former for kræft.

At folinsyre desuden forebygger Alzheimers demens, har flere undersøgelser tydet på. Men nu indledes det første nummer af et nyt tidsskrift for den amerikanske videnskabelige Alzheimer-forening med et særdeles håndfast resultat: Ældre, som mindst får de anbefalede 0,4 mg folinsyre om dagen, får mindre end halvt så tit Alzheimer som andre!

Hvis dette ikke kun er et statistisk sammentræf, er betydningen enorm. Hver femte voksen får før eller siden Alzheimer, og de færreste får måske de beskyttende 0,4 mg folinsyre om dagen. Næsten alle (87 %) dem, der nåede målet i den amerikanske undersøgelse, tog vitaminpiller som tilskud.

Undersøgelsen fulgte 579 ældre mænd og kvinder. Blandt dem fik 57 Alzheimer i løbet af de følgende ni år, men risikoen var altså klart formindsket (til 45 %) hos den tredjedel, der fik folinsyre nok. Det er vigtigt at vide, at det var underordnet, om folinsyren stammede fra grønsager eller vitamintilskud. Man fandt ingen tilsvarende sammenhæng med andre vitaminer.

Dette fund støttes af andre, men det må understreges, at det kun viser sammenhænge, ikke årsager. På den anden side kan man let forestille sig en årsags-sammenhæng. Alzheimer skyldes aflejring i hjernen af stoffet beta-amyloid, der er så giftigt for hjernecellerne, at de kan dø. Ved mangel på folinsyre stiger kroppens indhold af det ligeledes skadelige homocystein, der derfor kan tænkes at forstærke giftvirkningen af beta-amyloid. Dette understøttes faktisk af dyreforsøg.

En anden forklaring har at gøre med folinsyrens betydning i det såkaldte ét-kulstof-stofskifte. Sammen med bl.a. B12-vitamin er folinsyre ansvarlig for leveringen af ganske små biokemiske byggesten – såkaldte metylgrupper, der indeholder ét kulstofatom. Disse små byggesten bruges i opbygningen af en mangfoldighed af proteiner foruden DNA. Mangel på folinsyre kan derfor gå ud over de mekanismer, der normalt hindrer aflejring af beta-amyloid. Også dette støttes af videnskabelige forsøg.

Dannelsen af beta-amyloid med den efterfølgende ødelæggelse af hjerneceller er imidlertid en særdeles kompliceret proces, hvor både adskillige enzymer, DNA, proteinstoffer der tager sig af kolesterol, frie iltradikaler m.m. spiller en rolle.

Dette afspejles i den amerikanske Alzheimer-forening’s meget generelle leveråd til dem, der vil slippe for Alzheimer: Forbliv psykisk og fysisk aktiv, spis fedtfattigt og hold kolesterolet nede. Få desuden rigeligt med mørkt farvede frugter og grønsager.

Det er i disse grønsager og frugter, man finder folinsyre. Det nye er, at der nu, ganske vist med forbehold, peges langt mere direkte på netop folinsyre som forebyggende faktor.
Vitalrådet.


Referencer:
1. Corrada MM. et al. Alzheimer’s & Dementia. 2005;1:11-18.
2. Fuso A. et al. S-adenosylmethionine/homocysteine cycle alterations modify DNA methylation status with consequent deregulation of PS1 and BACE and beta-amyloid production. Mol Cell Neurosci. 2005 Jan;28(1):195-204.
3. Quadri P. et al. Homocysteine, folate and vitamin B12 in mild cognitive impairment, Alzheimer disease aqmd vascular dementia. Am J Clin Nutr 2004,80:114-22

www.sciencedirect.com/science
www.ajcn.org
www.iom.dk

B6-vitamin mod tyktarmskræft

Claus Hancke

14. juni 2005

Alkohol forhøjer risikoen for flere former for kræft. Det kan skyldes, at alkohol forstyrrer bestemte livsvigtige stofskifteprocesser. Men B6-vitamin og folinsyre synes at genoprette skaden.

Tillader man sig 1-2 glas rødvin om dagen, forlænger man sandsynligvis livet og hjælper sig selv mod åreforkalkning. Det er en kendt sag. Samtidig forhøjer man imidlertid sin risiko for f.eks. brystkræft og tyktarmskræft. Det er også en kendt sag. Mindre kendt er det, at denne ulempe tilsyneladende kan elimineres med B-vitaminerne folinsyre og B6-vitamin. Når alkohol udgør en kræftrisiko, er det måske fordi alkohol griber ind i netop de processer, som de to vitaminer varetager.

For ca. to år siden opdagede man, at alkohol tilsyneladende ikke forhøjer risikoen for brystkræft hos kvinder, hvis de får folinsyre nok. I 2004 viste noget tilsvarende sig mht. tyktarmskræft i en opfølgning af ca. 500.000 mænd og kvinder i flere lande. Risikoen var i denne undersøgelse forhøjet med 30 %, hvis man fik mere end to genstande daglig, men den var ikke forhøjet hos dem, der fik mest folinsyre. Samme resultat kom man til i en svensk undersøgelse af kræft i æggestokkene.

Nu viser en ny svensk undersøgelse, at det samme gælder for B6-vitamin, også kaldet pyridoxin. 61.433 kvinder, hvis kost blev undersøgt i årene 1987-90 og igen i 1997, blev fulgt i gennemsnitligt 14,8 år. I den periode fik 805 af kvinderne kræft i tyktarmen. Den femtedel der fik mest B6-vitamin, havde en tredjedel lavere risiko for tyktarmskræft.

Den beskyttende virkning af vitaminet var imidlertid særligt stor hos kvinder med et regelmæssigt alkoholforbrug. Hvis man fik mindst to genstande om ugen og hørte til den femtedel, der fik mest B6 i kosten, kunne man glæde sig over en risiko for tyktarmskræft, der kun var godt en fjerdedel (28 %) så høj, som hvis man havde hørt til dem, der fik mindst.

B6-vitamin spiller lige som folinsyre og B12-vitamin en rolle for det såkaldte 1-kulstof-stofskifte. Det betyder, at det bl.a. har til opgave at danne kemiske grupper (metylgrupper), der kun indeholder ét kulstofatom, og som bruges i opbygning af enzymer, cellernes arvemateriale (DNA) m.m.

Disse vitaminer leverer altså smådele til organismens forskellige konstruktions-opgaver. Alkohol forstyrrer denne leverance, hvilket kan være forklaringen på, at alkohol øger risikoen for kræft – eller en del af forklaringen. Til gengæld ser det altså ud til, at forstærkelse af 1-kulstof-stofskiftet med folinsyre og B6-vitamin gør skaden god igen.

Gode kilder til B6-vitamin er kød, lever, nyre, gær, fuldkorn (altså ikke grovboller), nødder og grønne grønsager. Fuldkorn har før været en afgørende kilde til B6-vitamin, men afskalningen af alt korn har medført, at mennesker gennemgående har betydeligt mindre B6-vitamin i blodet end f.eks. husdyr. Det er svært at få de anbefalede daglige 1,7 mg i kosten

Folinsyre findes især i lever, grønne grønsager og gær. I praksis er den vigtigste kilde grønne grønsager. Dem får de færreste nok af. Seks om dagen hedder det jo.

Forfatterne til den aktuelle undersøgelse, der er udført på Karolinska sygehuset i Stockholm, konkluderer forståeligt, at deres fund kan være væsentligt for forebyggelsen af tyktarmskræft, både fordi mange bruger alkohol, og fordi befolkningens B6-status let kan forbedres med bl.a. kostforandring og vitamintilskud.
Vitalrådet.


Referencer:
1. Larsson SC, Giovannucci E, Wolk A. Vitamin B6 intake, alcohol consumption, and colorectal cancer: a longitudinal population-based cohort of women. Gastroenterology. 2005 Jun;128(7):1830-7.
2. Eunyoung Cho et al. Alcohol intake and colorectal cancer: A pooled analysis of 8 cohort studies. Annals of Internal Medicine 2004;140:603-13.

www.gastrojournal.org/scripts/om.dll/serve
www.annals.org
www.iom.dk

Folinsyre sænker blodtrykket og forebygger blodpropper

Claus Hancke

19. april 2005

Folinsyre sænker blodtrykket, men i så stor dosis, at det er nødvendigt at tage det som tilskud. Samtidig beskytter vitaminet hjerte og hjerne mod blodprop.

Det er for længst dokumenteret, at B-vitaminet folinsyre forebygger medfødt rygmarvs-brok. I Canada har man i otte år beriget alt mel med folinsyre og har dermed hindret ca. 80% af disse sørgelige tilfælde. Også i USA er berigelse obligatorisk, men i Danmark må vordende mødre klare sig selv. Det er deres eget problem at finde ud af at tage tilskud – før de bliver gravide!

Hovedkilden til folinsyre er grønne grønsager (”folium” betyder ”blad”). Dem er der mange, der ikke kan lide, og mangel på folinsyre er derfor den hyppigst forekommende vitaminmangel. Desværre skader dette ikke kun de ufødte, men også voksne, hvor det både øger dødeligheden af blodprop i hjertet og af apopleksi (blodprop i hjernen). Ikke nok med det: Sandsynligvis forhøjer manglen også tendensen til forhøjet blodtryk.

Den hidtil ukendte sammenhæng med blodtrykket blev opdaget, da man gennem otte år observerede 156.000 amerikanske sygeplejersker. 1) Deres risiko for at få højt blodtryk, som yngre (27-44 år), var kun halvt så stor, når de fik ét mg folinsyre om dagen, som når de kun fik 0,2 mg. Sidstnævnte mængde er både i USA og Danmark et meget almindeligt indtag via kosten (gennemsnitligt 0,25 mg om dagen). Det er derimod næsten umuligt at få 1 mg, fem gange så meget, uden tilskud.

Med hensyn til apopleksi og blodprop i hjertet er der de seneste år kommet højst interessant viden:

I USA, hvor man indførte berigelse af mel i 1996, er dødeligheden af apopleksi siden faldet meget dramatisk, vel at mærke i alle befolkningsgrupper og for både mænd og kvinder, dvs. ret uafhængigt af livsstil.

Før 1996 var det årlige fald i dødelighed som følge af apopleksi godt en procent og kunne tilskrives bedre behandling og forebyggelse. Men i de efterfølgende tre år faldt dødeligheden 3-4 gange så meget, nemlig i alt 10-15 %! Dette har man statistisk kun kunnet forklare ved, at den typiske amerikaner nu har dobbelt så meget folinsyre i blodet som før. 2)

Apopleksi er tilmed særligt skadelig, hvis man mangler folinsyre. Det blev for nylig demonstreret på mus. De fik kunstigt påført en apopleksi, ved at man simpelt hen afklemte en pulsåre til hjernen. Det viste sig, at hjerneskaden kun var halvt så omfangsrig, når musene havde fået folinsyre nok, som når de led af mangel. 3)

Men øjensynligt beskytter folinsyre også hjertet. Det fremgik senest, da italienske læger undersøgte ca. 900 patienter, der var indlagt med og uden blodprop i hjertet.

De opdelte alle de indlagte efter, hvor meget folinsyre, de fik til daglig, og af den tredjedel, der fik mindst folinsyre, fandt forskerne lagt de fleste på hjerteafdelingen. Denne tredjedel havde en risiko, der var dobbelt så stor som hos de, der fik mest folinsyre. Når man medregnede indtaget af B6-vitamin – B6 samarbejder med folinsyre – havde de, der fik mest, en relativ risiko på kun 29 %. 4)

Det er ikke selve folinsyren, der beskytter hjertet og hjernen. Derimod sænker folinsyre blodets indhold af den skadelige aminosyre homocystein, som angriber blodkarrene.

Ca. 10 % af befolkningen har uden at vide det arveligt forhøjet homocystein (og skal derfor have mere folinsyre). For nylig har det vist sig, at disse 10 % får apopleksi betydeligt oftere end andre. 5, 6). I forvejen vidste man, at nøjagtigt det samme er tilfældet mht. blodprop i hjertet. 7)

Ingen har endnu foretaget blindforsøg, hvor man med tilskud effektivt har sænket blodets indhold af homocystein. Det opfordres der nu til 8). Men med den eksisterende viden ser det ud til, at det er klogt at få et tilskud.
Det ideelle er måske 0,8 mg (800 mikrogram) om dagen.
Vitalrådet.


Referencer:
1. Forman JP, Rimm EB, Stampfer MJ, Curhan GC. Folate intake and the risk of incident hypertension among US women. JAMA. 2005 Jan 19;293(3):320-9.
2. American Heart Association’s 44th annual Conference on Cardiovascular Disease Epidemiology and Prevention. carole.bullock@heart.org
3. Endres M, Ahmadi M, Kruman I, Biniszkiewicz D, Meisel A, Gertz K. Folate deficiency increases postischemic brain injury. Stroke. 2005 Feb;36(2):321-5. Epub 2004 Dec 29.
4. Taivani A et al. Folate and vitamin B6 intake and risk of acute myocardial infarct in Italy. Eur J Clin Nutr 2004;58:1266-72.
5. Al-Delaimy WK, Rexrode KM, Hu FB, Albert CM, Stampfer MJ, Willett WC, Manson JE. Folate intake and risk of stroke among women. Stroke. 2004 Jun;35(6):1259-63.
6. Casas JP et al. Homocysteine and stroke: Evidence on a causal link from mendelian randomisation. The Lancet 2005;365: 224-32.
7. Klerk M, Verhoef P, Clarke R, Blom HJ, Kok FJ, Schouten EG; MTHFR Studies Collaboration Group. MTHFR 677C–>T polymorphism and risk of coronary heart disease: a meta-analysis. JAMA. 2002 Oct 23-30;288(16):2023-31.
8. S Schwammenthal et al. Homocysteine, B-vitamin supplementation, and stroke prevention. From observational to interventional trials. Lancet Neurol. 2004;3(8):493.

jama.ama-assn.org
www.nature.com
www.stroke.org
www.thelancet.com
www.iom.dk

Mangel på B-vitamin giver demens

Claus Hancke

18. april 2005

Ifølge én amerikansk undersøgelse svækker folinsyre ældres hukommelse. Ifølge en anden sker det modsatte. Indirekte tyder stort set alle undersøgelser på, at folinsyre forebygger både åreforkalkning og demens.

B-vitaminet folinsyre forebygger som bekendt medfødt rygmarvsbrok. Men det kan også sænke blodets indhold af homocystein, et biprodukt i stofskiftet, der bl.a. fremmer åreforkalkning. Forhøjet homocystein er lige så farligt som kolesterol: Op til 40 % af alle tidligt åreforkalkede har forhøjet homocystein.

At homocystein også skader hjernen, tyder mindst 20 undersøgelser på. Med næsten usvigelig sikkerhed har man fundet, at demente gamle har mere homocystein i blodet end andre, og at hukommelsesprøver klares bedst af dem, der har mindst homocystein. Et klart argument for folinsyre.

Men helt uventet er der nu dryppet malurt i bægeret. En undersøgelse fra Rush University i Chicago har vist, at det kan forholde sig modsat. Får man som ældre mere end de i USA typiske 0,4 mg folinsyre om dagen, går det hurtigere ned ad bakke med hukommelsen.

I alt 3.718 personer over 65 blev fulgt i fem-seks år efter at have oplyst om deres spisevaner. Tre gange blev de psykologisk testet. Resultatet var det samme, uanset om de fik folinsyren fra kosten eller som tilskud. Hukommelsen aftog hurtigst hos dem, der fik mest folinsyre.

Skyldes resultatet tilfældigheder? Det undrer i hvert fald, at de 20 %, der fik mest folinsyre (0,7 mg dgl.), som udgangspunkt klarede sig langt bedre end resten i de psykologiske tests. Ganske vist forringedes deres hukommelse lidt hurtigere, men de havde også betydeligt mere at tage af. Hvorfor havde de det, hvis folinsyre skader?

Dertil kommer, at så sent som i februar 2005 offentliggjorde læger fra UCLA universitetet i Californien et diametralt modsat resultat. Blandt 499 velfungerende 70-79-årige fandt man mest folinsyre i blodet hos dem, der huskede bedst. Og nok så vigtigt: De havde syv år senere også bevaret deres åndsevner langt bedre.

Ingen forklaring
Hvilken af delene passer? Hvis sandheden skal findes i Chicago-undersøgelsen, skal den måske søges i samarbejdet mellem B12-vitamin og folinsyre.

Begge vitaminer mindsker blodets homocystein, og begge har som hovedopgave at levere små kemiske enheder – der kun indeholder étkulstofatom – til opbygning af andre molekyler. Folinsyre afleverer sine enheder til B12-vitamin, som sender dem videre til – homocystein. Derved neutraliseres homocystein og bliver til en uskadelig aminosyre. Og blodets indhold af homocystein falder.

Uanset om man mangler B12-vitamin, folinsyre eller begge dele, vanskeliggøres altså transporten af étkulstofenhederne. Det fører i alle tre tilfælde til en særlig type blodmangel, som kendes på, at de røde blodlegemer er unormalt store. Men symptomerne ved B12- og folinsyremangel er alligevel ikke ens.

Ved folinsyremangel får man ikke nervebetændelse, altså nerveskade. Det gør man ved B12-mangel. Blodmanglen ved B12-mangel kan ophæves med folinsyre. Det kan nervebetændelsen ikke. B12-vitamin har en virkning på nervevæv, som folinsyre ikke har.

Op til 30 % af alle ældre har påviselig B12-mangel, oftest i let grad. Man kan forestille sig, at store mængder folinsyre forstærker B12-manglen i nervesystemet ved at blokere de små mængder B12 med étkulstofforbindelser. Det kunne stemme med et andet fund i Chicago-undersøgelsen: Hukommelsen aftog 25 % mindre hos dem, der fik mest B12-vitamin.

Undersøgelsens leder, Martha Clare Morris, mener, at måske maskerer folinsyre den blandt ældre udbredte B12-mangel. Det er omtrent det samme. I begge tilfælde bør konsekvensen være, at ældre får mere B12-vitamin, ikke mindre folinsyre, som beskytter dem på andre områder.

Dette er budskabet, hvis man da ikke vælger at tro, det nye fund er en tilfældighed og sandheden den modsatte. Det er faktisk også sandsynligt. Men foreløbig er Morris’ konklusion enkel: – Vi ved ikke, hvad der foregår, siger hun.

Op til ca. hver tredje ældre har påviselige tegn på let B12-mangel. Hvis undersøgelsen fra Chicago taler sandt, bør de muligvis ikke spare på folinsyren, men hellere få B12-vitamin nok.
Vitalrådet.


Referencer:
1. Morris MC et al. Dietary folate and vitamin B12 and cognitive decline among community-dwelling older persons. Arch Neurol 2005;62:641-5.
2. Austin RC et al. Role of hyperhomocysteinemia in endothelial dysfunction and atherthrombotic disease. Cell Death and Differentiation2004;11:S56-S64.
3. Morris MS. Homocysteine and Alzheimers disease. Lancet Neurol 2003;2:425-8.
4. Kado DM et al. Homocysteine versus the vitamins folate, B6, and B12 as predictors of cognitive function and decline in older high-functioning adults: Mac Arthur Studies of Successfull Aging. Am J Med 2005;118:161-7.
5. Garcia A et al. Homocysteine and cognitive function in elderly people. CMAJ, Oct. 12, 2004; 171 (8).

archneur.ama-assn.org
www.nature.com/cdd/index.html
www.thelancet.com
www.sciencedirect.com
www.cmaj.ca
www.iom.dk