Ingen fare ved E- og C-vitamin

23. maj 2005

Et bredt udsnit af verdens førende forskere fastslår, at E- og C-vitamin er ufarligt selv i høje doser. Samtidig er teorien om, at de to vitaminer forebygger kronisk sygdom, stadig højst levende.

En række af verdens førende forskere i E- og C-vitamin har slået fast, at de to antioxidanter er fuldkommen sikre over et meget bredt dosisspektrum. Dermed afviser de påstande om det modsatte, som især er fremsat over for offentligheden, i mindre grad videnskabeligt.

Artiklen gør opmærksom på, at hypotesen om at antioxidanter mindsker risikoen for Alzheimers, visse typer kræft, forkalkning af hjertets kransårer m.m. – stadig er meget levedygtig. Selv om åbenlyse mangelsygdomme er sjældne i den vestlige verden, kan lavt indtag accelerere flere indikatorer for ældning. Dette kan i hvert fald delvis skyldes utilstrækkelig beskyttelse mod frie iltradikaler.

Forskerne gennemgår 24 større ”sikkerheds-observationer” af E-vitamin, omfattende alle større undersøgelser fra de senere år. I ingen af dem fandtes nogen skadevirkning.

Det samme gjaldt 29 tilsvarende undersøgelser om C-vitamin, hvor enkelte forsøg dog viste forhøjet udskillelse af oxalsyre – mistænkt for at danne nyresten – i urinen. Dette kan efter forfatternes mening tilskrives en analysefejl, som skyldes, at en del C-vitamin omdannes til oxalsyre som følge af målemetoden.

Artiklen nævner de seneste officielle anbefalinger fra det amerikanske Food and Nutrition Board (FNB), som anfører følgende sikkerhedsværdier for E- og C-vitamin:

………………….E-vitamin (mg)……C-vitamin (mg)
RDA mænd…….15……………………….90
RDA kvinder…..15………………………..75
UL…………………1.000……………………2.000

RDA betyder Recommended Dietary Allowance, dvs. anbefalet dagligt indtag (ADT).
E-vitamin vil sige naturligt E-vitamin. De 15 mg svarer til 33 enheder.
RDA for C-vitamin skal forhøjes med 35 mg for rygere, altså til 125 mg for mænd og 110 mg for kvinder.
UL betyder ”tolerable upper intake level” og er det højeste indtag, man i følge FNB kan indtage med ”rimelig sikkerhed for, at dette ikke medfører skade”.

De anbefalede indtag er højere end tidligere, som udtryk for en stigende anerkendelse – også fra officielt hold – af antioxidanternes betydning.

At de 14 forskere bag artiklen hører til de førende er ingen overdrivelse. Deres navne er kendt af alle med videnskabelig interessere for antioxidanter. Til sammen står de bag mindst 1.500 videnskabelige arbejder.

Ingen overgår dog biokemikeren Lester Packer, der i godt 40 år har været professor ved Sydcaliforniens Universitet og ubestridt er verdens mest anerkendte ekspert på området. Packer har publiceret mere end 70 bøger, heraf én for ikke-specialister, samt over 700 videnskabelige artikler.

Han er præsident for det internationale selskab for forskning i fri radikaler, vicepræsident for UNESCOs internationale selskab for molekylær- og cellebiologi og redaktør af en lang række tunge videnskabelige tidsskrifter. Han har modtaget et utal af videnskabelige priser og sidder for bordenden ved snart sagt enhver videnskabelig kongres af betydning om antioxidanter.

Nu har Packer og medarbejdere præsteret den hidtil grundigste afvisning af de angreb på E- og C-vitamin, som navnlig i Danmark har opskræmt – og muligvis derved skadet – en stor del af befolkningen.
Niels Hertz.


Reference:

Hathcock JN et al. Vitamins E and C are safe across a broad range of intakes. Am J Clin Nutr 2005;81:736-45.

www.ajcn.org
www.iom.dk

Depressiv af vitaminmangel?

11. april 2005

Flere rapporter taler om sammenhæng mellem mangel på E-vitamin og depression. Noget lignende kendes for C-vitamin og selen. Foreløbig er der dog overvejende stof til spekulationer.

Kan det tænkes, at mangel på E-vitamin spiller en rolle for depression? Noget i den retning tyder en foreløbig australsk undersøgelse på.

Forskere ved Wollongong universitetet i Australien ville undersøge, om flere rapporter om underskud af E-vitamin hos depressive havde noget på sig. De undersøgte i første omgang blodets indhold af E-vitamin hos 49 depressive patienter. I gennemsnit fandt de en værdi på 4,7 mmol/l. Det er langt under de normale 12-42.

Den umiddelbare forklaring kunne jo være, at de depressive for dårlig kost. Men en systematisk udspørgen afslørede intet i den retning. De spiste som alle andre.

Her står sagen. Skal man tro australierne, må det enten være sådan, at depressive har behov for mere E-vitamin end andre – eller at de optager det dårligere fra tarmen.

Måske skal man dog fæste mere lid til andre og større undersøgelser. De har også fundet lavt indhold af E-vitamin i blodet hos depressive, men har i varierende grad fundet en naturlig forklaring: I en undersøgelse af mere end 400 depressive i Rotterdam viste det sig, at de depressive spiste for lidt, eller de fik utilstrækkelig kost.

C-vitamin og selen
Undersøgelserne er dog interessante af andre grunde. Man har nemlig fundet noget lignende, når det gælder både selen og C-vitamin. Begge dele er, lige som E-vitamin, antioxidanter. Den amerikanske C-vitaminforsker Mark Levine opdagede f.eks. under forsøg med studerende, der blev holdt på en kost med uhyre små mængder C-vitamin, at de uvægerligt blev irritable og trætte. Så snart de igen fik mere C-vitamin, steg humøret.

Tilsvarende er tidligere fundet i forsøg med selen. I et engelsk forsøg lod man depressive få enten selen (100 mikrogram/dag) eller snydepiller. Man kunne konstatere forbedring i humøret – og navnlig aftagende angst – i takt med at blodets selenindhold dag for dag steg. En tilsvarende sammenhæng er set hos alkoholikere og patienter i dialyse, hvor der let opstår underskud af selen.

Fra flere sider er der med andre ord mistanke om en eller anden sammenhæng mellem depression og mangel på antioxidanter. Foreløbig er der nok mest baggrund for spekulationer, men så meget kan man vel mene, at der i hvert ikke er grund til at risikere antioxidantmangel, hvis det kniber med humøret.
Vitalrådet.


Referencer:

1. Owen AJ et al. Low plasma vitamin E levels in major depression: Diet or disease? Eur J Clin Nutr 2005;59:304-6.
2. Tiemeier H et al. Vitamin E and depressive symptoms are not related. The Rotterdam Study. J Affect Disord 2002;72:79-83.
3. Maes M et al. Lower seriúm vitamin E concentration in major depression. Another marker of lowered antioxidant defense in that disease. J Affect Disord 2000;58:241-6.
4. Benton D et al. The impact of selenium supplementation on mood. Biol Psychiatry 1991;29:1092-8.

www.nature.com/ejcn/index.html
www.sciencedirect.com
www.iom.dk

Lyt her: Vitaminer bevarer hørelsen!

3. februar 2005

Store doser C- og E-vitamin forebygger kroniske høreskader som følge af støj. Det viser forsøg med både marsvin og amerikanske soldater. Resultatet er vigtigt, for hver tiende voksen hører dårligt.

Kniber det med hørelsen? Så er grunden måske vitaminmangel. Det fremgår af forsøg, som er udført på det berømte Karolinska Sygehus i Stockholm – sygehuset, der er kendt verden over for, at det er forskere herfra, der bestemmer, hvem der skal have den årlige Nobelpris i medicin.

Forsøgene viste, at hvis marsvin før og efter en voldsom støjpåvirkning får store mængder C- og E-vitamin, slipper de for den kroniske høreskade, der ellers bliver resultatet. Forsøg med amerikanske soldater i forbindelse med skydeøvelser har givet tilsvarende resultat.

Nedsat hørelse er mere almindelig, end man tror. Hver tiende voksen har så alvorlige høreproblemer, at det går ud over kommunikationen i dagligdagen. Hyppigheden tiltager med alderen, men mange får høreskader som unge, hvis de er for ivrige efter at høre voldsom musik eller af arvelige grunde er særligt støjfølsomme.

Det er professor Mats Ulfendahl fra Karolinska’s høreklinik, der stod bag forsøget. Det byggede på den viden, at støj danner frie iltradikaler i det indre øre’s sanseceller. Det er disse radikaler, der ødelægger sansecellerne. Derfor var det logisk at forsøge at dæmpe skaden ved tilførsel af antioxidanter. Ulfendahl fremlagde resultaterne på en kongres om høreskader på Karolinska i september.

Mats Ulfendahl er blandt verdens absolut førende forskere i hørenedsættelse og har blandt andet påvist, at der er stamceller i det indre øre, der kan udvikle sig til modne høre- og nerveceller. Han mener, at denne opdagelse i løbet af 10-20 år kan betyde, at mennesker med erhvervet døvhed kan høre normalt igen. Får han ret er det vel ikke utænkeligt, at hans kolleger på Karolinska nominerer ham til Nobelprisen.

Foreløbig kan man som bekendt ikke reparere ødelagte høreceller hos mennesker. Fugle gendanner derimod hørelsen automatisk, når de er blevet døve som følge af støjskade. Tanken om reparation er altså ikke principielt umulig. Men tænker man på forebyggelse før man skal på diskotek, er det nok værd at overveje et tilskud af vitaminer i megadosis.
Vitalrådet.


Referencer:

Her har vi for en gangs skyld ikke en reference til en videnskabelig artikel, men ovennævnte foredrag, som man kan høre direkte på nedenstående web-adresser.
1) Kan verkligen vitaminer lindra hörselnedsättning? http://www.hrf.se/templates/Page2x1____3855.aspx
2) Ta en vitamin och hör sen! http://www.karolinska.se/templates/Page.aspx?id=39736

www.hrf.se/templates/Page2x1____3855.aspx
www.karolinska.se/templates/Page.aspx
www.iom.dk

Ny viden om spredning af kræft

5. januar 2005

Forskning på Finsen Instituttet forklarer, hvordan kræftknuder danner dattersvulster. Resultaterne kan få meget afgørende betydning for behandlingen og kan give bl.a. C-vitamin en central rolle.

En fundamental og ubehagelig egenskab ved kræftsvulster er deres tendens til at danne dattersvulster. Det sker ved at kræftceller løsner sig fra den oprindelige svulst og vandrer med lymfen eller blodet til f.eks. lever, lunger, knogler eller hjerne. Her slår de sig ned og danner nye, selvstændige svulster. Det er klart, at når denne ulyksalige proces først er sket, er det uhyre svært at helbrede sygdommen helt.

Hvordan kan denne spredning (metastasering) hindres? For mere end ti år siden fremsatte den tysk-amerikanske læge Matthias Rath sammen med Nobelpristageren Linus Pauling en hypotese om dette. De mente, at en forudsætning for at der kan dannes dattersvulster er, at kræftcellerne først danner enzymer, som nedbryder den grundsubstans og det bindevæv, der som mørtel omkring mursten omgiver alle celler. Enzymerne er nødvendige både når kræftcellen vil løsrive sig fra modersvulsten, og når den skal bore sig ind mellem de sunde celler for at slå sig ned i et andet organ.

Navnlig hæftede de to sig ved et forstadium (uPA) til enzymet plasmin, der dels nedbryder proteinstoffet fibrinogen, dels indirekte nedbryder bindevævsfibre m.m. De hævdede, at kræftpatienter kunne få stor gavn af især store doser C-vitamin, tilskud af aminosyren Lysin samt antioxidanterne (epigallokatekin) i grøn te. Alt dette vil nemlig ifølge de to forskere formindske dannelsen af uPA og dermed modvirke dattersvulster.

Nu tyder bl.a. dansk forskning på, at i hvert fald første del af teorien holder stik. Forskningen foregår på Finsen Instituttet i København, hvor man i mere end fem år har interesseret sig særligt for netop uPA-enzymsystemet, dog uden at gå ind på de nævnte muligheder for behandling. Mindst 15 artikler om uPA etc. er siden 1999 udgået fra instituttet.

Senest har en undersøgelse på mus, offentliggjort i International Journal of Cancer, vakt international interesse. Den viste, at genetisk manipulerede mus, der var gjort ude af stand til at danne uPA, i seks ud af syv tilfælde slap for dattersvulster, de ellers havde fået. Musene trivedes fint uden enzymet. Det ser altså ud til, at canceren behøver dette enzym langt mere end det behøves af den sunde organismen.

Perspektivet er naturligvis, at man ved at hæmme uPA-systemet kan holde kræft i skak og undgå medicin med stærke bivirkninger. Både dansk og udenlandsk forskning tyder nu overbevisende på, at første del af Matthias Rath’s og Linus Paulings teori holder stik.
Det styrker formodningen om – men giver desværre ikke vished for – at også anden del af teorien stemmer.
Vitalrådet.


Referencer:

1) http://www4.dr-rath-foundation.org/NHC/aids/study/study01.htm
2) Almholt K, Johnsen M. Stromal cell involvement in cancer. Recent Results Cancer Res. 2003;162:31-42.
3) Rockway TW, Giranda VL. Inhibitors of the proteolytic activity of urokinase type plasminogen activator. Curr Pharm Des. 2003;9(19):1483-98.

cancerres.aacrjournals.org
www.iom.dk

C-vitamin kan beskytte hjertet

20. december 2004

En ny metaanalyse blev offentliggjort for nogle uger siden med det positive resultat, at høje doser C-vitamin kan nedsætte risikoen for blodprop i hjertet med 25 %.

Ni videnskabelige undersøgelser med tilsammen 290.000 mennesker uden hjertesygdom blev gennemanalyseret af en gruppe forskere fra Danmark, Sverige, Finland, Israel og USA med flere store centre.

I denne gruppe forekom over ti år ca. 4.600 store blodpropper i hjertet. Man analyserede herefter de forskellige faktorer, som kunne have indflydelse på dette.

Der er tidligere dokumentation for at meget frugt og grønt nedsætter denne hjerte-risiko, og derfor var det vigtigt for forskerne at skelne mellem de, som kun havde fået deres vitaminer gennem kosten, og de der havde suppleret kosten med kosttilskud.

Forskergrupperne fandt, at et dagligt kosttilskud med en høj dosis C-vitamin med stor statistisk sikkerhed (p<0,001) kunne nedsætte risikoen for en blodprop i hjertet med 25 %, sammenlignet med dem, der ikke tog noget tilskud.

Den dosis C-vitamin, man skulle have, for at opnå denne risikoreduktion, var over 700 mg pr. dag. Det svarer nogenlunde til den mængde C-vitamin, der findes i: 15 friske appelsiner, 35 friske æbler, 75 friske bananer eller ½ kg friske solbær. Det skal blot spises hver dag. Det kan vist gøres nemmere.

Analysen bekræfter i øvrigt et studie tidligere på året, som viste, at C-vitamin nedsætter hs-CRP (høj-sensitiv C-reaktiv protein), som er en blodprøve, der forudsiger hjerterisikoen betydeligt sikrere end alverdens kolesterol-værdier.

Analysen kunne kun svagt støtte den hypotese, at E-vitamin nedsætter risikoen for blodprop i hjertet. Dette resultat var ikke statistisk sikkert.
Vitalrådet.


Reference:
Knekt P, Heitmann Berit L, Augustsson Katarina et al: Antioxidant vitamins and coronary heart disease risk: a pooled analysis of 9 cohorts.American Journal of Clinical Nutrition (vol. 80, issue 6, pp1508-1520, 2004).

www.ajcn.com
www.iom.dk

C-vitamin modvirker sejt slim og tørre slimhinder

23. august 2004

Amerikansk forskning tyder på, at C-vitamin kan gavne de mange, der lider af sejt sekret i luftvejene, f.eks. ved astma, kronisk bihulebetændelse og kronisk bronkitis.

Lægerne ved forskningsafdelingen på Childrens Hospital i Oakland har vist, at C-vitamin er nødvendigt for dannelse af det væskelag på overfladen af slimhinderne, som er nødvendigt for slimhindernes funktion. De optimale koncentrationer af C-vitamin er dog så høje, at de muligvis kun kan nås ved lokalbehandling af slimhinderne med C-vitamin i sprayform.

Der er tale om særdeles raffineret grundforskning i de amerikanske undersøgelser. De handler om det såkaldte CFTR-molekyle, der er defekt ved den medfødte sygdom cystisk fibrose, også kaldet sejt slim-sygdom. CFTR er et molekyle, der dannes centralt i cellerne, men vandrer ud til overfladen, hvor det fungerer som transportør af klor-ioner, der sekundært trækker væske med sig. Når molekylet beskadiges, mangler celleoverfladen sit væskelag, og der dannes slim i stedet.

Undersøgelserne har vist, at C-vitamin er nødvendigt for CFTR-molekylets funktion i celleoverfladen. Hvis slimhinden kommer i underskud med C-vitamin, fordi det opbruges af frie iltradikaler på grund af rygning eller betændelse, skades molekylet. Som følge heraf udtørrer cellernes overflade, og i luftvejene vil der dannes sejt slim. Direkte overfladebe-handling af slimhinderne med C-vitamin, forbedrede imidlertid molekylets funktion markant hos frivillige.

På basis af undersøgelserne spås det derfor, at lokalbehandling med C-vitamin vil vise sig at kunne løsne det seje sekret ved de nævnte sygdomme og dermed bl.a. hindre infektioner. Forskerne mener også, at C-vitamin bør undersøges ved den såkaldte Sjøgrens sygdom, en udbredt sygdom, der viser sig ved tørre slimhinder.

Undersøgelserne giver for første gang en forklaring på, hvorfor indtag af C-vitamin i høje doser medfører løs afføring. Forklaringen er, at vitaminet påvirker tarmslimhinden på samme måde som andre slimhinder og altså fremmer dannelse af et væskelag i overfladen.

Umiddelbart kan resultaterne dog ikke anvendes ved cystisk fibrose. Her er CFTR-molekylet defekt på en måde, så det slet ikke når ud til celleoverfladen, hvor det ellers aktiveres af C-vitamin.
Vitalrådet.


Reference:

Fischer H et al.: Vitamin C controls the cystic fibrosis transmembrane conductance regulator chloride channel. Journal of the National Academy of Sciences 2004;101: 3691–3696.

www.jstor.org/journals/nas.html
www.iom.dk

Nobelpristager: E- og C-vitamin hindrer åreforkalkning!

13. juli 2004

Teorien om, at antioxidanter beskytter mod åreforkalkning og dermed blodprop i hjertet, hjerneblødning m.m., får nu kraftig støtte af en af verdens absolutte eksperter på området.

Den amerikanske Nobelpristager Louis J Ignarro fra UCLA-universitetet i Californien anbefaler i klare vendinger, at man tager tilskud af antioxidanterne E- og C-vitamin.

– Det virker på mus, siger han. Det vil også virke på mennesker!

Ignarro er af uddannelse kemiker og farmakolog, men han er først og fremmest en verdensberømt ekspert, når det gælder blodkar. I 1998 modtog han som kun 57-årig Nobelprisen i medicin for sine opdagelser af NOs (kvælstofilte) virkning på blodkarrene.

Det var en banebrydende opdagelse. Tidligere mente man, at dette simple molekyle blot var en generende del af luftforureningen over storbyer.

Ignarro påviste, at NO er et biologisk aktivt molekyle, der dannes i blodkarrene og sikrer, at de holder sig åbne. Han viste også, at NO dramatisk hindrer, at blodplader klumper sig sammen og danner blodpropper.

I årene omkring 1980 afdækkede han, at den gammelkendte hjertemedicin nitroglycerin – hvis virkemåde indtil da var et mysterium – udvider hjertets kransårer netop ved at omsættes til NO.

Ignarro’s forskning har været overvældende inspirerende for andre forskere. Uden hans indsats havde f.eks. Viagra, der forøger NO-indholdet i penis’ blodkar, været utænkeligt.

I de nye og meget minutiøse forsøg anvendtes mus, der på grund af højt kolesterol var stærkt disponerede for åreforkalkning. Når man lod musene gennemføre et svømmeprogram, steg blodkarrenes indhold af NO, og omfanget af åreforkalkning blev 35 % mindre end hos inaktive mus.

Når musene i stedet for motion fik tilskud af både E- og C-vitamin, var beskyttelsen lidt større end ved motion! Men når de både svømmede og fik vitaminer, forstærkedes virkningen betydeligt.

Den forstærkede beskyttelse forklares af Ignarro med, at E- og C-vitamin er antioxidanter, der beskytter NO mod at ødelægges af iltning. Dermed sikrer de to vitaminer, når de vel at mærke tages samlet, en højere NO-koncentration i blodkarrene. Ignarro erklærer, at hvad der er godt for mus – i denne forbindelse – også er godt for mennesker!

Han anbefaler at dyrke moderat motion og tage kosttilskud, hvis man vil undgå åreforkalkning. Følger af åreforkalkning er den almindeligste dødsårsag i den vestlige verden!
Vitalrådet.


Reference:

Ignarro L J et al. Long Term Beneficial Effects of Physical Training and Metabolic Treatment on Atherosclerosis in Hypercholesterolemic Mice. PNAS 2004.

www.pnas.org
www.iom.dk

Vitamin C og E beskytter børn mod åreforkalkning

  1. september 2003

Børn og unge med forhøjet kolesterol, kan nedsætte risikoen for at udvikle åreforkalkning, hvis de får et dagligt tilskud af C- og E-vitamin.
Det er resultatet af en undersøgelse publiceret i det anerkendte tidsskrift Circulation, som udgives af den amerikanske hjerteforening.

15 børn og unge fra 9 til 20 år indgik i undersøgelsen. Halvdelen af børnene fik et dagligt tilskud af 500 mg C-vitamin og 400 i.e. (internationale enheder) E-vitamin. De resterende børn fik placebo. Efter 6 uger byttede man om på grupperne.

Efter 6 ugers aktiv behandling viste resultaterne en signifikant bedring af pulsårens indervæg. Vitaminer alene sænker ikke forhøjet kolesterol, men vitaminerne kan tilsyneladende beskytte blodårerne mod forkalkning, og dermed sikre at årerne bevarer elasticiteten.

“Det er første gang at man har undersøgt hvordan antioxidanter som C- og E-vitamin kan forbedre kredsløbsfunktionen,” siger formanden for Vitalrådet, speciallæge Claus Hancke.

“Selvom det er en lille undersøgelse, er resultaterne betydningsfulde for børn med forhøjet kolesterol. Hvis de alternativt skal have kolesterolsænkende medicin i flere år, er risikoen for alvorlige bivirkninger ret høj. Derfor er det fornuftigt at prioritere kostændringer samt tilskud af ekstra C- og E-vitamin som førstevalg i behandlingen,” mener Claus Hancke.

I den amerikanske undersøgelse fik børnene også kostanbefalinger, men de fulgte ikke anbefalingerne. Bl.a. fik de for meget animalsk fedt og for lidt frugt og grønt. Derfor valgte lægerne at kombinere kostændringerne med tilskud af C- og E-vitamin.

Undersøgelsen er gennemført på University of California, under ledelse af læge Marguerite Engler.
Per Tork Larsen.

 

Reference:
Circulation 2003;108:802.

www.circulationaha.org
www.amhrt.org/presenter.jhtml

C-vitamin lindrer smerter ved slidgigt på 14 dage

6. juli 2003

C-vitamin lindrer smerter ved slidgigt på 14 dage. Det er konklusionen af en dansk videnskabelig undersøgelse, som for nyligt blev offentliggjort i Ugeskrift for Læger.

133 patienter med slidgigt i hofteled og knæled blev behandlet med et gram C-vitamin eller snydepiller to gange dagligt i 14 dage. Hos de der fik C-vitamin var der klart bedre smertelindring, end i den anden gruppe.

Man lavede undersøgelsen, fordi mange mennesker af sig selv har fortalt, at C-vitamin har hjulpet på deres slidgigt.

“Vores forsøg, der er udført efter den højeste videnskabelige standard, har vist, at C-vitamin allerede i løbet af 14 dage dæmper smerterne ved slidgigt i hofte- eller knæled”, udtaler speciallæge i almen medicin Niels Hertz.

“Denne virkning var statistisk usædvanligt sikker og medførte meget klare forbedringer i de gigtramtes funktionsevne. Størrelsen af virkningen svarer til halvdelen af, hvad man normalt finder med gigtpiller (NSAID), men til forskel fra disse er behandlingen med C-vitamin fri for bivirkninger og kan tåles i det uendelige.

Fundet er ekstra interessant, fordi andre undersøgelser har vist, at gigtramte, der får meget C-vitamin, ikke forværres så meget med tiden som dem, der får almindelige danske gennemsnitsmængder. Det fandt man for nogle år siden i den berømte amerikanske Framingham-undersøgelse, et resultat der på daværende tidspunkt vakte opsigt.

Man kan med andre ord forestille sig, at C-vitamin ikke alene dæmper smerterne ved slidgigt, men også modvirker forværring af gigten!

Der er mange eksempler på, at det kan gå sådan. En pensioneret sygeplejerske, jeg kender, mente for ca. 10 år siden, at hun ikke længere kunne slippe for en hofteoperation. Hun havde så mange smerter. Så begyndte hun at tage C-vitamin, og i dag er hun stadig ikke opereret. Jeg ser hende jævnligt på gaden, uden stok og i fint humør.

Hver tyvende dansker får mindre end 30 mg C-vitamin om dagen, og meget få kommer i nærheden af de amerikanske middeltal fra Framingham. Dette er højst uheldigt for folkesundheden.

Flere af verdens førende eksperter i C-vitamin mener, at den anbefalede daglige dosis (ADT) bør sættes betydeligt i vejret.

C-vitamin er efter min mening et fantastisk spændende vitamin, som højst tænkeligt har flere andre positive overraskelser i sig. Vi er langt fra færdige med at udforske det,” slutter Niels Hertz.
Vitalrådet.


Reference:

Jensen, Niels H.P. Hertz Ugeskr Læger 2003;165:2563-6.

www.dadlnet.dk/ufl/seneste.htm
www.iom.dk

C-vitamin giver færre smerter ved slidgigt i hofte- eller knæled

16. juni 2003

Det konkluderer et dobbeltblindt, randomiseret, placebokontrolleret overkrydsnings-multipraksisforsøg på 133 deltagere med røntgenverificeret symptomatisk slidgigt i hofte- og/eller knæled. I alt blev 94 knæled og 39 hofteled evalueret.

Deltagerne blev behandlet med et gram calciumascorbat eller placebo to gange dagligt i 14 dage. Hos de der fik calciumascorbat-behandling fandtes der en signifikant bedre smertelindring ved slidgigt i hofte eller knæled end hos de der fik placebo.

Undersøgelsen skyldes, at mange brugere af C-vitamin uopfordret har berettet, at calciumascorbat har hjulpet på deres slidgigt.

Slidgigt er en af de hyppigste grunde til invaliditet i hofter og knæ. Ca. 6 % af over 65-årige danskere har slidgigt i et eller to hofteled, hvilket medfører mere end 4.000 operationer årligt.

Den smertedæmpende virkning af C-vitamin ved slidgigt forklares med mindsket oxidativt stress som følge af C-vitaminets antioxidantfunktion.
Per Tork Larsen

 

Reference:
Jensen, Niels H.P. Hertz Ugeskr Læger 2003;165:2563-6.