Kategori: C-vitamin

Astmabørn hjælpes af antioxidanter

Per LarsenSkriv en kommentar til Astmabørn hjælpes af antioxidanter

30. maj 2002

Antioxidanter som C- og E-vitamin kan beskytte lungerne hos astmatiske børn, så de ikke bliver skadet af ozon-forurening i storbyluften. Det viser en ny undersøgelse, der præsenteres i det videnskabelige tidsskrift American Journal of Respiratory and Critical Care Medicine.

Under forsøget fik 158 astmatiske børn i den stærkt forurenede by Mexico City enten tilskud af antioxidanter eller et kontrolpræparat uden aktive stoffer.

Ingen vidste hvem der fik hvad, før koden blev brudt efter forsøgets afslutning halvandet år senere. Børnenes tilskud var på 50 mg E-vitamin og 250 mg C-vitamin om dagen.

I antioxidant-gruppen blev børnenes lungefunktion ikke nedsat i de perioder, hvor byen var plaget af kraftig ozon-forurening. Derimod blev lungefunktionen dårligere hos de børn, der ikke fik antioxidanter men i stedet kontroltabletter uden indhold.

Antioxidanterne synes især at hjælpe børn med moderat eller svær astma, beretter forskerne. Det tyder på, at børn med fremskreden astma er særligt sårbare for ozon, fordi de har et svagt antioxidantforsvar i lungerne.

Nogle astmatikere får sværere symptomer, når de indånder luftbårne irritanter som ozon, der findes i storbyer og især stammer fra biler, kraftværker og industri. Også undersøgelser på raske cykelryttere har vist, at antioxidanter kan mindske ozonforureningens skadevirkninger på lungefunktionen.

Forskerne bag undersøgelsen konkluderer, at astmatiske børn i områder med luftforurening bør have mere C- og E-vitamin for at beskytte lungerne. Denne konklusion kan det danske Vitalrådet tilslutte sig.
Per Tork Larsen


Reference:
American Journal of Respiratory and Critical Care Medicine 2002;166: 703-70.

ajrccm.atsjournals.org/cgi/content/full/166/5/703
www.cbcrp.org/research/PagePeriodical.asp
www.iom.dk

C-vitamin, ascorbinsyre, forskningsresultater

Admin

Januar 1999

1. Anderson R, Oosthuizen R, Maritz R et al. Effects of increasing weekly doses of ascorbate on certain cellular and humoral immune functions in normal volunteers. Am J Clin Nutr 33: 71-76, 1980.
2. Atkins GL et al. Quantitative aspects of ascorbic acid metabolism in man. J Biol Chem 239:2975-80, 1964.
3. Baetgen D. Results of the treatment of epidemic hepatitis in children with high doses of ascorbic acid in the years 1957 – 1958. Medizinische Monatschrift 15:30-36, 1961 (in German).
4. Baird IM et al. The effects of ascorbic acid and flavonoids on the occurrence of symptoms normally associated with the common cold. Am J Clin Nutr 32: 1686-90, 1979.
5. Baur H, Staub H. Treatment of hepatitis with infusions of ascorbic acid: Comparison with othertherapies. Abstract. JAMA 156; (5): 565, 1954.
6. Bendich A, Langseth L. The health effects of vitamin C supplementation. A review J Am Col Nutr 14: 124-136, 1995.
7. Belfield, WO, Stone, I. Megascorbic prophylaxis and megascorbic therapy: A new orthomolecular modality in veterinary medicine. Journal of the International Academy of Preventive Medicine, 2:10-26, 1975.
8. Bjelke E. Epidemiologic studies of cancer of the stomach, colon and rectum; with special emphasis on diet. Scand J Gastroenterol 9: 1-235S, 1974.
9. Block G. Vitamin C and cancer prevention. The epidemiologic evidence. Am J Clin Nutr 53: 270S-282S, 1991.
10. Blondin J et al. Prevention of eye lens protein damage by dietary vitamin C. Fed Proc 45:478, 1986.
11. Bordia A et al. Effect of vitamin C on platelet adhesiveness and platelet aggregation in coronary artery disease patients. Clin Cardiol 810:552-4, 1985.
12. Bouton SM Jr. Vitamin C and the aging eye. Arch Intern Med 63:930-45, 1939.
13. Brighthope I. AIDS – Remissions using nutrient therapies and megadose intravenous ascorbate. Int Clin Nutr Rev 7; (2):53-75, 1987.
14. Bulpitt CJ. Vitamin C and blodd pressure. J of Hypertension 12; 1071-1075, 1990.
15. Buzina R, Suboticanec K. Vitamin C and physical working capacity. Int Z VitamErnahrungsforsch (Bern) 27: 157-66, 1985; Suboticanec-Buzina K et al. Vitamin C status and physical working capacity in adolescents. Int J Vitam Min Res 54; 1: 55-60, 1984.
16. Calabrese EJ. Does exposure to environmental pollutants increase the need for vitamin C? J Environ Pathol Toxicol Oncol 1985, 5: 81-90, 1985.
17. Calleja HB, Brooks RH. Acute hepatitis treated with high doses of vitamin C. Ohio State Med J 56:821-3, 1960.
18. Cameron, E, Pauling, L. Supplemental ascorbate in the supportive treatment of cancer: Prolongation of survival times in terminal human cancer. Proc. Natl. Acad. Sci. USA, 73:3685-3689, 1976.
19. Cameron, E, Pauling, L. The orthomolecular treatment of cancer: Rereviewuation of prolongation of survival times in terminal human cancer. Proc. Natl. Acad. Sci. USA, 75:4538-4542, 1978.
20. Cameron, E, Pauling, L. Cancer and Vitamin C. The Linus Pauling Institute for Science and Medicine, Menlo Park, 1979.
21. Campbell, GD Jr., Steinberg, MH and Bower, JD. Ascorbic acid induced hemolysis in G-6-PD deficiency. Ann. Int. Med. 82:810, 1975.
22. Carr AB, Einstein R, Lai LYC, et al. Vitamin C and the common cold: Using identical twins as controls. Med J Aust 2: 8: 411-12, 1981.
23. Cathcart, RF. Clinical trial of vitamin C. Medical Tribune, June 25, 1975.
24. Cathcart, RF. Clinical use of large doses of ascorbic acid. Presented at the annual meeting of the California Orthomolecular Medical Society, San Francisco, February 19, 1976.
25. Cathcart, RF. Vitamin C as a detoxifying agent. Presented at the annual meeting of the Orthomolecular Medical Society, San Francisco, January 21, 1978.
26. Cathcart, RF. Vitamin C – The missing stress hormone. Presented at the annual meeting of the Orthomolecular Medical Society, San Francisco, March 3, 1979.
27. Cathcart, RF. The method of determining proper doses of vitamin C for the treatment of disease by titrating to bowel tolerance. J. Orthomolecular Psychiatry, 10:125-132, 1981.
28. Cathcart RF III. Vitamin C in the treatment of acquired immune deficiency syndrome (AIDS). Med Hypotheses 14; 4:423-33, 1984.
29. Cathcart RF 3rd. Glutathione and HIV infection. Letter. Lancet i:235, 1990; Cathcart RF 3rd. Vitamin C in the treatment of acquired immune deficiency syndrome (AIDS). Med Hypotheses 14; (4):423-33, 1984.
30. Cathcart, RF. The third face of vitamin C. J Orthomol Med 7: 197-200, 1992.
31. Chakrabarty S, Nandi A, Mukhopadhyay C, et al. Protective role of ascorbic acid against lipid peroxidation and myocardial injury. Mol Cell Biochem 111:41-7, 1992.
32. Chamiec T et al. Effects of antioxidant vitamins C and E on signal-averaged electrocardiogram and acute myocardial infarction. Am J Cardiol 77:237-41, 1996.
33. Chandra DB, Varma R, Ahmad S et al. Vitamin C in the human aqueous humor and cataracts. Int J Vit Nutr Res 56: 165 168, 1986.
34. Chandra DB et al. Vitamin C in the human aqueous humor and cataracts. Int J Vitam Nutr Res 56:165-9, 1986.
35. Cheraskin E, Ringsdorf WM Jr, Michael DW et al. Daily vitamin C consumption and reported respiratory findings. Int J Vit Nutr Res 43: 42-55, 1973.
36. Cheraskin E, Ringsdorf WM Jr. Vitamin C and chronologic versus bone age. J Tenn Dent Assoc  57: 177-178, 1974.
37. Cheraskin E, Ringsdorf WM Jr, Medford FH. Daily vitamin C consumption and fatigability. J Am Geriatr Soc 24; (3): 136-7, 1976.
38. Cheraskin E, Ringsdorf WM Jr, Medford FH. The ‘ideal’ daily vitamin C intake. J Med Assoc State Alabama  46: 39-40, 1977.
39. Choi ESK et al. Correlation of plasma ascorbic acid with cardiovascular risk factors. Am J Clin Nutr 51:511, 1990.
40. Cheraskin E, Ringsdorf WM Jr, Sisley EL. The vitamin C connection. New York: Harper & Row. p 1-279, 1983.
41. Cook JD, Watson SS, Simpson KM et al. The effect of high ascorbic acid supplementation on body iron stores. Blood 64: 721-726, 1984.
42. Cousins, N. Anatomy of an Illness as Perceived by the Patient. W.W. Norton & Company, New York, 1979.
43. Cunningham J. Reduced Mononuclear Leukocyte Ascorbic Acid Content in Adults with Insulin-Dependent Diabetes Mellitus Consuming Adequate Dietary Vitamin C. Metabolism 40: 146-49, 1991.
44. Cunningham JJ, Mearkle PL and Brown RG. Vitamin C: An Aldose Reductase Inhibitor that Normalizes Erythrocyte Sorbitol in Insulin-Dependent Diabetes Mellitus. J Am Coll Nutr 4: 344-50, 1994.
45. Curhan GC, Willett WC, Rimm EB, Stampfer MJ. A prospective study of the intake of vitamins C and B6, and the risk of kidney stones in men. J Urol 155:61847-51, 1996.
46. Dallal GE et al. Ascorbic acid, HDL cholesterol, and apolipoprotein A-I in an elderly Chinese population in Boston. J Am Coll Nutr 8;1:69-74, 1989.
47. Davie Sj, Gould BJ and Yudkin JS. Effect of Vitamin C on Glycosylation of Proteins. Diabetes 41: 167-73, 1992.
48. Dawson EB. Relationship between ascorbic acid and male fertility. World Review of Nutrition and Dietetics 62; 1-26, 1990.
49. Devamanoharan P et al. Prevention of selenite cataract by vitamin C. Exp Eye Res 52:563-8, 1991.
50. Dobson HM et al. The effect of ascorbic acid on the seasonal variations in serum cholesterol levels. Scot Med J 293:176-82, 1984.
51. Eaton SB, Shostak M, Konner M. The paleolithic prescription. New York: Harper & Row. p 82,130-131, 1988.
52. Emstrom JE, Kanim LE, Klein MA. Vitamin C intake and mortality among a sample of the United States population. Epidem 3: 194-202, 1992.
53. Enstrom JE, Kanim LE, Klein MA. Vitamin C intake and mortality among a sample of the United States population. Epidemiology 3:3:194-202, 1992.
54. Erden F, Gulenc S, Torun M et al. Ascorbic acid effect on some lipid fractions in human beings. Acta Vitaminol Enzymol 7: 131-138, 1985.
55. Eriksson J, Kohvakka A. Magnesium and ascorbic acid supplementation in diabetes mellitus. Ann Nutr Metab 394:217-23, 1995.
56. Esk C et al. Correlation of plasma ascorbic acid with cardiovascular risk factors. Clin Res 38:A747, 1990.
57. Fontham ET, Pickle LW, Haenszel W et al. Dietary vitamins A and C and lung cancer risk in Louisiana. Cancer 62: 2267-2273, 1988.
58. Fraga CG. Ascorbic acid protects against endogeneous oxidative DNA damage in human sperm. Proceedings of the National Academy of Sciences 88; 11003-6, 1991.
59. Freudenheim JL, Johnson NE, Smith EL. Relationships between usual nutrient intake and bone-mineral content of women 35-65 years of age. longitudinal and cross-sectional analysis. Am J Clin Nutr 44: 863-876, 1986.
60. Gaby SK, Singh VN. Vitamin intake and health: A scientific review. New York: Marcel Dekker. p 103-161, 1991.
61. Gatto LM, Hallen GK, Brown AJ, Samman S. Ascorbic acid induces a favorable lipoprotein profile in women. J Am Coll Nutr 152:154-8, 1996.
62. Gey KF. Scientific evidence for dietary targets in europe bibliotheca nutr deta, vol. 37. Basil: Karger, 1986.
63. Gey KF, Stahelin HB, Eichholzer M. Poor plasma status of carotene and vitamin C is associated with higher mortality from ischemic heart disease and stroke: Basel Prospective Study. Clin Invest 71:3-6, 1993.
64. Ginter E. Cholesterol: Vitamin C controls its transformation to bile acids. Science 179; (74):702-4, 1973.
65. Ghosh J, Das S. reviewuation of vitamin A and C status in normal and malignant conditions and their possible role in cancer prevention. Jpn J Cancer Res 76: 1174-1178, 1985.
66. Ginter E, Cerna O, Budlovsky J et al. Effect of ascorbic acid on plasma cholesterol in humans in a long-term experiment. Int J Vit Nutri Res 47: 123-134, 1977.
67. Ginter E et al. Vitamin C in the control of hypercholesterolemia in man. Int J Vitam Nutr Res Suppl 23:137-52, 1982.
68. Greco AM, Gentile M, DiFilippo O et al. Study of blood vitamin C in lung and bladder cancer patients before and after treatment with ascorbic acid. A preliminary report. Acta Vitaminol Enzymol 4: 155-162, 1982.
69. Greenwood, J. Optimum vitamin C intake as a factor in the preservation of disc integrity. Medical Annals of the District of Columbia, 33:274-276, 1964.
70. Gustafsson U et al. The effect of vitamin C in high doses on plasma and biliary lipid composition in patients with cholesterol gallstones: Prolongation of the nucleation time. Eur J Clin Invest 27:387-91, 1997.
71. Hallberg L, Rossander L. Absorption of iron from Western-type lunch and dinner meals. Am J Clin Nutr 35: 502-509, 1982.
72. Hallfrisch J et al. High plasma vitamin C associated with increased plasma HDL- and HDL 2 -cholesterol. Clin Res 39: A203, 1991.
73. Hallfrisch J, Singh VN, Muller DC, et al. High plasma vitamin C associated with high plasma HDL-and HDL2 cholesterol. Am J Clin Nutr 60:100-5, 1994.
74. Harakeh S, Jariwalla RJ, Pauling L. Suppression of human immunodeficiency virus replication by ascorbate in chronically and acutely infected cells. Proc Natl Acad Sci USA 87; (18):7245-9, 1990.
75. Harakeh S, Jariwalla RJ. Comparative study of the anti-HIV activities of ascorbate and thiol-containing reducing agents in chronically HIV-infected cells. Am J Clin Nutr 54:1231S-5S, 1991.
76. Harakeh S, Jariwalla RJ. Ascorbate Effect on Cytokine Stimulation of HIV Production, Nutrition 11, Suppl. 5: 684-7, 1995.
77. Herbaczynska-Cedro K, Klosiewicz-Wasek B, Cedro K, et al. Supplementation with vitamins C and E suppresses leukocyte oxygen free radical production in patients with myocardial infarction. Eur Heart J 16:1044-9, 1995.
78. Hemilä H. Vitamin C and the common cold. Br J Nutr 67:3-16, 1992.
79. Hemilä H. Vitamin C and plasma cholesterol. Crit Rev Food Sci Nutr 32: 33-57, 1992.
80. Hemilä H. Does vitamin C alleviate symptoms of the common cold? – a review of current evidence. Scand J Infect Dis 26:1-6, 1994.
81. Hemilä H, Herman ZS. Vitamin C and the common cold: A retrospective analysis of Chalmers’ review. J Am Coll Nutr14; (2):116-23, 1995.
82. Hemilä H. Vitamin C supplementation and common cold symptoms: Problems with inaccurate reviews. Nutrition 12; (11-1):804-9, 1996.
83. Hemilä H. Vitamin C and common cold incidence: A review of studies with subjects under heavy physical stress. Int J Sports Med 17; 5: 370-83, 1996.
84. Hemilä H. Vitamin C, the placebo effect, and the common cold: a case study of how preconceptions influence the analysis of results. J Clin Epidemiol 49; 10: 1079-84, 1996.
85. Hemilä H. Vitamin C intake and susceptibility to the common cold. Br J Nutr 77:1-14, 1997.
86. Henson DE. Ascorbic acid: Biologic functions and relation to cancer. J of Nat Cancer Inst 83; 8; 547-550, 1991.
87. Horsey J, Livesley B, Dickerson JW. Ischemic heart disease and aged patients: Effects of ascorbic acid on lipoproteins. J Hum Nutr 35:1:53-8, 1981.
88. Hovi T et al. Topical treatment of recurrent mucocutaneous herpes with ascorbic acid-containing solution. Antivi Res 27; (3):263-70, 1995.
89. Howard PA and Meyers DG, Effect of Vitamin C on Plasma Lipids Pharmacother 29; 1129-36, 1995.
90. Hume R, Weyers E. Changes in leucocyte ascorbic acid during the common cold. Scot Med J 18:3-7, 1973.
91. Jacques PF et al. Ascorbic acid, HDL, and total plasma cholesterol in the elderly. J Am Coll Nutr 6;2:169-74, 1987.
92. Jacques PF. Effects of vitamin C on high-density lipoprotein cholesterol and blood pressure. J Am Coll Nutr 11;2:139-44, 1992.
93. Jacques PF et al., Ascorbic Acid and Plasma Lipids, Epidemiol 5; 19-26, 1994.
94. Jacques PF, Sulsky SI, Perrone GA, Schaefer EJ. Ascorbic acid and plasma lipids. Epidemiology 5:19-24, 1994.
95. Jacques PF, Sulsky SI, Perrone GE, et al. Effect of vitamin C supplementation on lipoprotein cholesterol, apolipoprotein, and triglyceride concentrations. Ann Epidemiol 51:52-9, 1995.
96. Jenkins SA. Vitamin C and gallstone formation: A preliminary report. Experientia 33:1616-17, 1977.
97. Jenkins SA. Biliary lipids, bile acids and gallstone formation in hypovitaminotic C guinea-pigs. Br J Nutr 40:317-22, 1978.
98. Jenkins SA. Vitamin C status, serum cholesterol levels and bile composition in the pregnant guinea-pig. Br J Nutr 43:1:95-100, 1980.
99. Jialal I, Vega Gl, Grundy SM. Physiologic levels of ascorbate inhibit the oxidative modification of low density lipoprotein. Atherosclerosis 82:185-91, 1990.
100. Johnston CS, Luo B. Comparison of the absorption and excretion of three commercially available sources of vitamin C. J Am Dietetic Assoc 94: 779-781, 1994.
101. Kennes B, Dumont 1, Brohee D et al. Effect of vitamin C supplements in cell-mediated immunity in old people. Gerontology 29: 310, 1983.
102. Khaw K-T, et al. Lancet, Vol. 357; 9257: p. 657-663, 2001
103. Khaw K-T, Woodhouse P. Interrelation of vitamin C, infection, hemostatic factors and cardiovascular disease. BMJ 310:1559-63, 1995.
104. Kinsman RA, Hood J. Some behavioral effects of ascorbic acid deficiency. Am J Clin Nutr 24; (4): 455-64, 1971.
105. Klenner, FR. Virus pneumonia and its treatment with vitamin C. J. South. Med. and Surg., 110:60-63, 1948.
106. Klenner, FR. The treatment of poliomyelitis and other viral diseases with vitamin C. J. South. Med. and Surg., 111:210-214, 1949.
107. Klenner FR. Observations on the dose of administration of ascorbic acid when employed beyond the range of a vitamin in human pathology. J Appl Nutr 23; (3&4):61-88, Winter, 1971.
108. Klenner, FR. Significance of high daily intake of ascorbic acid in preventive medicine. J. Int. Acad. Prev. Med., 1:45-49, 1974.
109. Krumdieck C, Butterworth CE Jr. Ascorbate-cholesterollecithin interactions. Factors of potential importance in pathogenesis of atherosclerosis. Am J Clin Nutr 27: 866-876, 1974.
110. Krystal G et al. Stimulation of DNA synthesis by ascorbate in culture of articular chondrocytes. Arthritis Rheum 25: 318-25, 1982.
111. Kune S, Kune GA, Watson LF. Case-control study of dietary etiological factors. The Melbourne Colorectal cancer study. Nutr Cancer 9: 21-42, 1987.
112. Lamden MP, Chrystowski GA. Urinary oxalate excretion by man following ascorbic acid ingestion. Proc Soc Exp Biol Med 85:190-2, 1954.
113. Levine GN, Frei B, Koulouris SN, et al. Ascorbic acid reverses endothelial vasomotor dysfunction in patients with coronary artery disease. Circulation 93:6:1107-13, 1996.
114. Levine M, Rumsey S, Wang Y, Park J et al. Vitamin C. In: Present knowledge in nutrition. 7th edn. Washington DC: International Life Sciences Press. p 146-159, 1996.
115. Lewin, S. Vitamin C: Its Molecular Biology and Medical Potential. Academic Press, London, 1976.
116. Li ZY et al. Amelioration of photic injury in rat retina by ascorbic acid: A histopathologic study. Invest Ophthalmol Vis Sci 26:11:1589-98, 1985.
117. Libby, AF and Stone, I. The hypoascorbemia-kwashiorkor approach to drug addiction therapy: A pilot study. J. Orthomolecular Psychiatry, 6:300-308, 1977.
118. Lohmann W. Ascorbic acid and cataract. Ann NY Acad Sci 498: 307-311, 1987.
119. Losonczy KG, Harris TB, Havlik RJ. Vitamin E and vitamin C supplement use and risk of all-cause and coronary heart disease mortality in older persons: the Established Populations for Epidemiologic Studies of the Elderly. Am J Clin Nutr 64:190-6, 1996.
120. Lu SH, Otishima H, Fu HM, Tian Y, Li FM, Blettner M, Wahrendorf J, Bortsch H. Urinary excretion of N-nitrosamino acids and nitrate by inhabitants of high and low-risk areas of esophageal cancer in Northern China. Endogenous formation of nitrosoproline and its inhibition by vitamin C. Cancer Res 46: 1485-1491, 1986.
121. Marshall J, Graham S, Mettlin C et al. Diet in the epidemiology of oral cancer. Nutr Cancer 3: 145-149, 1982.
122. Mena MA, Pardo B, Paino CL, et al. Levodopa toxicity is foetal rat midbrain neurones in culture: Modulation by ascorbic acid. Neuro Rep 4:438-40, 1993.
123. Mezzetti A, Lapenna D, Pierdomenico SD, et al. Vitamins E, C and lipid peroxidation in plasma and arterial tissue of smokers and nonsmokers. Atherosclerosis 112:91-9, 1995.
124. Moran JP, Cohen L, Greene JM et al. Plasma ascorbic acid concentrations relate inversely to blood pressure in human subjects. Am J Clin Nutr 57: 213-217, 1993.
125. Morishige F, Murata A. Vitamin C for prophylaxis of viral hepatitis B in transfused patients. J Int Coll Prev Med 5; (1):54-58, 1978.
126. Muhlmann V et al. Vitamin C therapy of incipient senile cataract. Arch Oftalmol B Aires 14:552-75, 1939.
127. Mullen A, Wilson CWM. The metabolism of ascorbic acid in rheumatoid arthritis. Proc Nutr Sci 35: 8A-9A, 1976.
128. Murata, A. Virucidal activity of vitamin C: Vitamin C for the prevention and treatment of viral diseases. Proceedings of the First Intersectional Congress of Microbiological Societies, Science Council of Japan, 3:432-442, 1975.
129. Ness A, Khaw K, Bingham S, Day NE. Vitamin C status and serum lipids. Eur J Clin Nutr 50; 11:724-9, 1996.
130. Nyyssonen K et al. Vitamin C deficiency and risk of myocardial infarction: Prospective population study of men from Eastern Finland. BMJ 314:634-8, 1997.
131. O’Connor HJ, Habibzedah N, Schorah CJ et al. Effect of increased intake of vitamin C on the mutagenic activity of gastric juice and intrgastric concentrations of ascorbic acid. Carcinogenesis. 6: 1675-1676, 1985.
132. Oldroyd KG, Dawes PT. Clinically significant vitamin C deficiency in rheumatoid arthritis. Br J Rheumatol 24: 362-3, 1985.
133. Organisciak DT et al. The protective effect of ascorbate in retinal light damage of rats. Invest Ophthalmol Vis Sci 26:11:1580-8, 1985.
134. Pauling, L. Vitamin C and the Common Cold. W.H. Freeman and Company, San Francisco, 1970.
135. Pauling, L. Vitamin C, the Common Cold, and the Flu. W.H. Freeman and Company, San Francisco, 1976.
136. Ramirez J, Flowers NC. Leukocyte ascorbic acid and its relationship to coronary artery disease in man. Am J Clin Nutr 33: 2079-2087, 1980.
137. Rath M, Pauling L. Solution to the puzzle of human cardiovascular disease: Its primary cause is ascorbate deficiency leading to the deposition of lipoprotein a and fibrinogen/fibrin in the vascular wall. J Orthomol Med 6:3-4:125-34, 1991.
138. Riemersma RA, Wood DA, MacIntyre CCH, et al. Risk of angina pectoris and plasma concentrations of vitamins A, C and E and carotene. Lancet 337:1-5, 1991.
139. Ringsdorf WM Jr, Cheraskin E. Vitamin C and human wound healing. Oral Surg 53: 231-236, 1982.
140. Riemersma RA, Wood DA, Macintyre CAC et al. Vitamin E. Biochemistry and health implications, vol. 570. New York: Ann NY Acad Sci. p 291-295, 1989.
141. Ringsdorf WM Jr, Cheraskin E. Vitamin C and human wound healing. Oral Surg 53: 231-236, 1982.
142. Rivers JM. Safety of high level vitamin C ingestion. Int J Vitamin Nutr Res 30: 95-102, 1989.
143. Roberts P et al. Vitamin C and inflammation. Med Biol 62:88, 1984.
144. Romney SL, Duttagupta C, Basu J et al. Plasma vitamin C and uterine cervical dysplasia. Am J Obstet Gynecol 151: 976-980, 1985.
145. Sahud MA, Cohen RJ. Effect of aspirin ingestion on ascorbic-acid levels in rheumatoid arthritis. Lancet i: 937-8, 1971.
146. Sahyoun NR et al. Carotenoids, vitamins C and E, and mortality in an elderly population. Am J Epidemiol 144:5:501-11, 1996.
147. Salaman, M. Fighting infection-the cat and the “C”. Let’s Live, 128-130, April 1980.
148. Schorah CJ, Scott DL, Newill A, Morgan DB. Clinical effects of vitamin C in elderly inpatients with low blood-vitamin C levels. Lancet i: 403-5, 1979.
149. Schwartz PL. Ascorbic acid in wound healing: A review. J Am Diet Assoc 56: 497-503, 1970.
150. Schwartz ER. The modulation of osteoarthritic development by vitamins C and E. Int J Vitam Nutr Res Suppl. 26: 141-6, 1984.
151. Seddon JM, Ajani UA, Sperduto RD, et al. Dietary carotenoids, vitamins A, C, and E, and advanced age-related macular degeneration. JAMA 272:1413-20, 1994.
152. Shilotri PG, Bhat KS. Effect of mega doses of vitamin C on bactericidal activity of leukocytes. Am J Clin Nutr 30: 1007-1081, 1977.
153. Siegel, BV. Enhancement of Interferon Response by poly(rI).- poly(rC) in Mouse Cultures by Ascorbic Acid. Nature 254:531-532, 1975.
154. Siegel, BV, Morton, J.I. Vitamin C and the Immune Response. Experientia 33:393-395, 1977.
155. Simon JA, Vitamin C and Cardiovascular Disease: A Review, J Am Coll Nutr 11; 107-125, 1992.
156. Stone, I. Studies of a mammalian enzyme system for producing evolutionary evidence on man. Am. J. Phys. Anthro., 23:83-86, 1965.
157. Stone, I. Hypoascorbemia: The genetic disease causing the human requirement for exogenous ascorbic acid. Perspectives in Biology and Medicine, 10:133-134, 1966.
158. Stone, I. The Healing Factor: Vitamin C Against Disease. Grosset and Dunlap, New York, 1972.
159. Subramanian, N. et al. Detoxification of histamine with ascorbic acid. Biochemical Pharmacology. 27:1671-1673, 1973.
160. Sowers MR, Wallace RB and Lemke JH. Correlates of mid-radius bone density among postmenopausal women. A community study. Am J Clin Nutr 41: 1045-1053, 1985.
161. Stamler J. Nutrition, lipids and coronary heart disease. New York: Raven Press. p 25, 1979.
162. Tannenbaum SR, Wishnok JS, Leaf CD. Inhibition of nitrosamine formation by ascorbic acid. Am J Clin Nutr 53: 247S-250, 1991.
163. Terezhalmy GT, Bottomley WK, Pelleu GB. The use of water-soluble bioflavonoid-ascorbic acid complex in the treatment of recurrent herpes labialis. Oral Surg Oral Med Oral Pathol 45; (1):56-62, 1978.
164. Tomoda H, Yoshitake M, Morimoto K, Aoki N, et al. Possible prevention of postangioplasty restenosis by ascorbic acid. Am J Cardiology 78;11:1284-6, 1996.
165. Toohey L et al. (Low) Plasma ascorbic acid concentrations are related to cardiovascular risk factors in African-Americans. J Nutr 126:121-8, 1996.
166. Turley S et al. Role of ascorbic acid in the regulation of cholesterol metabolism and the pathogenesis of atherosclerosis. Atherosclerosis 24:1-18, 1976.
167. Vallance BD, Hume R, Weyers E. Reassessment of changes in leucocyte and serum ascorbic acid after acute myocardial infarction. Br Heart J 40;1:64-8, 1978.
168. Varma SD, Richards RD. Light-induced damage to ocular lens cation pump: Prevention by vitamin C. Proc Natl Acad Sci U S A 76: 3504-6, 1979.
169. Varma SD et al. Photoperoxidation of lens lipids: Prevention by vitamin E. Photochem Photobiol 36:6:623-36, 1982.
170. Varma SD. Ascorbic acid and the eye with special reference to the lens, in JJ Burns, JM Rivers, LJ Machlin, Eds. Third Conference on Vitamin C. New York, New York Academy of Sciences 498: 280-306, 1987.
171. Vinson JA et al. In Vitro and in Vivo Reduction of Erythrocyte Sorbitol by Ascorbic Acid. Diabetes 38: 1036-41, 1989.
172. Vitale S et al. Plasma vitamin C, E and beta carotene levels and risk of cataract. Invest Ophthalmol Vis Sci 32:723, 1991.
173. Wandzilak TR, D’andre SD, Davis PA, Williams HE. Effect of high dose vitamin C on urinary oxalate levels. J Urol 151:834-837, 1994.
174. Wartamowicz M, Panczenko-Kresowka B, Ziemlaski S et al. The effect of alpha-tocopherol and ascorbic acid on the serum lipid peroxide level in elderly people. Ann Nutr Metabol 28: 186-191, 1984.
175. Wassertheil-Smoller S, Romney SC, Wylie-Rosett J et al. Dietary vitamin C and uterine cervical dysplasia. Am J Epidemiol 114: 714-724, 1981.
176. Weisburger J. Nutritional approach to cancer prevention with emphasis on vitamins, antioxidants, and carotenoids. Am J Clin Nutr 53: S226-237, 1991.
177. Weisburger JH. Vitamin C and disease prevention. J Am Col Nutr 14: 109-111, 1995.
178. Will EJ, Bijvoet OL. Primary oxalosis: Clinical and biochemical response to high-dose pyridoxine therapy. Metabolism 28; 5:542-548, 1979.
179. Williams, RJ. The Prevention of Alcoholism Through Nutrition. Bantam Books, New York, 1981.
180. Williams, RJ. Biochemical Individuality. John Wiley, New York, 1956. University of Texas Press, Austin, Texas, 1973.
181. Yapa S. Detection of subclinical ascorbate deficiency in early Parkinson’s disease. Public Health 106:393-5, 1992.
182. Yoshioka M, Matsushita T, Chuman Y. Inverse association of serum ascorbic acid level and blood pressure or rate of hypertension in male adults aged 30-39 years. Int J Vit Nutr Res 54: 343-347, 1984.
183. Ziemlanski S, Wartanowicz M, Potrzebnicka K et al. Ascorbic acid and tocopherol levels in the organs and serum of guinea pigs with experimentally induced atherosclerosis. Acta Physiol Pol 40: 552-557, 1989.
184. Zureick M. Treatment of shingles and Herpes with Vitamin C intravenously. J des Praticiens 64:586, 1950.


Kilder
Joseph E. Pizzorno Jr., Michael T. Murrey & Melvyn R. Werbach.

C-vitamin og cancerbehandling 1. del

Claus Hancke

Maj 1997

– Uddrag og kommentarer fra den videnskabelige litteratur

Af Gary Null, PhD, Howard Robins, DPM, Mark Tanenbaum, DPM og redaktør Patrick Jennings.
Townsend Letter for Doctors & Patients – maj 1997

Hvorfor denne kritiske gennemgang af videnskabelig litteratur?

Ordentlig basal ernæring er et vigtigt fundament for sundhed, men der er en voksende erkendelse af at det ikke er nok. Man behøver kun at tage sygdomsstatistikkerne i vores samfund i betragtning – infektionssygdomme er nu den tredjestørste dræber i USA samt den største i hele Verden, og tilfælde af cancer, gigt og psykiske lidelser er ikke formindsket – for at se, at vi er nødsaget til at gå videre end den basale ernæring for at bekæmpe sygdom.

Det er på tide at vi ser mere seriøst på kosttilskud, for bedre at forstå deres rolle i at støtte vores naturlige immunforsvar til at forebygge sygdom og ændre sygdomsforløb.

Folk taler om ortodoks medicin og alternativ medicin, som om der er et stort skel mellem de to, men der er faktisk ikke brug for en sådan adskillelse. Det vigtigste spørgsmål inden for behandling og bevarelsen af ens helbred er egentlig: Hvad virker? og vi skulle have lov til at spørge, mens vi evaluerer tilbuddene fra begge lejre, og til at kombinere det bedste fra dem begge.

Når alt kommer til alt, er det beviset for at noget virker – og ikke prædikatet man giver det – som er den vigtige faktor, der afgør om en bestemt behandling, funktion eller forebyggelsesmetode er af værdi.

Følgende er en oversigt over videnskabelig litteratur vedrørende C-vitaminets indvirkning på cancer. Spørgsmålene bag denne oversigt var motiverede af: ”Hvad virker?” og ”Hvordan skal det bruges?” Som også denne oversigt gør, vil enhver oversigt kun medtage veldesignede forsøg fra peer-reviewede tidsskrifter. De oprindelige tidsskrift-citater er medtaget, ligesom de koncentrerede beskrivelser af de oprindelige forsøgsuddrag er det.

Med andre ord, det følgende er ikke anekdotisk bevisførelse; det er et videnskabeligt bevis. Vi kan bevæge os ud over niveauet, hvor ”quackbusters”, undskyldninger fra specielle interessegrupper og andre tilhængere af jorden-er-flad-bevægelsers intellektuelle udspørgen ønsker at fastholde, at der intet bevis er for næringsstoffers værdi. Helt enkelt fordi det er bevist, og beviset er her.

______________________________________________________________________

Denne oversigtsartikel fremhæver at omkring 90 forsøg vedrørende C-vitamin’s rolle i cancerforebyggelse har været foretaget, og at disse for de flestes vedkommende har fundet statistisk signifikant virkning. Den beskyttende virkning er blevet påvist i forbindelse med cancer i bugspytkirtelen, mundhulen, maven, spiserør, livmoderhals, rektum, bryster og lunger.

– G. Block, et al., Epidemiologic Evidence Regarding Vitamin C and Cancer, American Journal of Clinical Nutrition, 54 (6 Suppl), December 1991, p. 1310S-1314S.

__

Daglig indtagelse af 1 gram C-vitamin formindskede mængden af kromosomskade fremkaldt i lymfocytter ved en udsættelse for bleomycin over de sidste 5 timer af en cellekultur. Forfatterne foreslår et lignende forsøg om genetisk ustabilitet kan være en hjælp til at påvise heterozygote med kromosomskade-syndromer og foreslå kost- og livsstilsændringer på grundlag af resultaterne fra denne bleomycin undersøgelse og relaterede fosøg vedrørende genetisk instabilitet.

– H. Pohl and J.A. Reidy, Vitamin C Intake Influences the Bleomycin-induced Chromosome Damage Assay: Implications for Detection of Cancer Susceptibility and Chromosome Breakage Syndromes, Mutat Research, 224(2), October 1989, p. 247-252.

__

En trifold antioxidant-vitaminblanding bestående af askorbinsyre, alfa-tokoferol og lecithin sammen med rosmarinekstrakt, med carnosinsyre og carnosol som de to mest aktive ingredienser, viste sig at udvise stærke antimutagene virkninger i Ames tester strain TA102.

Askorbinsyren ansås for at være ansvarlig for denne hæmmende egenskab i vitaminblandingen, mens carnosinsyre blev identificeret som den antimutagene formidler i rosmarinekstrakt. Forfatterne konkluderer at disse antioxidanter måske udviser anticarginogene egenskaber.

– M. Minnunni, et al., Natural Antioxidants as Inhibitors of Oxygen Species Induced Mutagenicity, Mutat Research, 269(2), October 1992, p. 193-200.

__

I dette forsøg viste C-vitamin at kunne hæmme nyretumor incidens med omkring 50 % i syriske hamstere, kunne nedsætte koncentrationen af diethylstilbesterol-4′,4″-quinon, den genotoksiske metabolit af diethylstilbestrol in vitro og i hamstere behandlet med stilbene, og nedsætte niveauet i hamstere af DES-DNA -fusioner skabt af quinon-metabolitten.

Forfatterne, som bemærkede at østrogen måske danner tumorer ved deres metaboliske oxidation af tilsvarende quinon-metabolitter, taler for, at C-vitamin kan hæmme dannelsen af tumorer ved at nedsætte koncentrationen af quinon-metabolitter og deres DNA-fusioner.

– J.G. Liehr, Vitamin C Reduces the Incidence and Severity of Renal Tumors Induced by Estradiol or Diethylstilbestrol, American Journal of Clinical Nutrition, 54 (6 Suppl), December 1991, p. 1256S-1260.

__

Dette skrift rapporterer om resultaterne af to stort anlagte forsøg med L-askorbinsyre i foder til mus, for at undersøge overlevelsen uden tumorer. Det første viste at forhøjet askorbinsyre i kosten signifikant forsinkede udviklingen af spontan brystkræft, med en gennemsnitlig alder ved den første tumor på 124,9 uger i den højest doserede askorbatgruppe og 82,5 uger i ad libitum-kontrolgruppen. Andelen af mus med tumorer blev også reduceret.

Det andet forsøg opdagede en signifikant forsinkende virkning af askorbat på tumorangreb og nedsættelse af forekomsten af kræft-skader. Omkring 5 gange så mange mus udviklede skader i nul-askorbatgruppen i forhold til askorbatgruppen efter 20 ugers indtagelse.

– L. Pauling, Effect of Ascorbic Acid on Incidence of Spontaneous Mammary Tumors and UV-Light-Induced Skin Tumors in Mice, American Journal of Clinical Nutrition, 54 (6 Suppl), December 1991, p. 1252S-1255S.

__

Askorbat stabiliserer den normale tilstand i fugle-seneceller ved at reducere Rous sarcom-virusproduktion og fremme syntesen af differentierede proteiner, som tillader at virus eksisterer i cellen, frem for helt at overtage den.

– R.I. Schwarz, Ascorbate Stabilizes the Differentiated State and Reduces the Ability of Rous Sarcoma Virus to Replicate and to Uniformly Transform Cell Cultures, American Journal of Clinical Nutrition, 54 (6 Suppl), December 1991, p. 1247S-1251S.

__

I erindring om at teorier har påvist, at askorbinsyre kan være i stand til at nedsætte risikoen for mavecancer ved at forebygge cancervæksten i mavesyre, har forfatterne målt både askorbinsyre i mavesaft og totalmængden af C-vitamin, og opdaget, at askorbinsyre bliver udskilt i mavesækken, hvorfor mavesaften ofte ligger højere i c-vitamin koncentration end koncentrationen i plasma. Mavesygdomme kan indvirke på denne sekretion, så det medfører lavere mavesaftværdier end plasmaniveauer.

– C.J. Schorah, et al., Gastric Juice Ascorbic Acid: Effects of Disease and Implications for Gastric Carcinogenesis, American Journal of Clinical Nutrition, 58 (1 Suppl), January 1991, p. 287S-293S.

__

Dette case-control forsøg evaluerede forbindelsen mellem specifikke substanser i kosten og invasiv kræft i livmoderhalsen hos kvinder i fire latinamerikanske lande. C-vitamin viste sig signifikant at kunne nedsætte risikoen for invasiv kræft i livmoderhalsen, hvilket også viste sig med betakaroten og andre karotenoider.

Disse resultater er i overensstemmelse med andre forsøg, som påpeger, at C-vitamin har en beskyttende rolle i udviklingen af invasiv kræft i livmoderhalsen.

– R. Herrero, et al., A Case-Control Study of Nutrient Status and Invasive Cervical Cancer: I. Dietary Indicators, American Journal of Epidemiology, 134 (11), December 1, 1991.

__

2.974 mænd, som deltog i den tredje undersøgelse af det prospektive Basel-forsøg fra 1971-1973, blev undersøgt for plasma-antioxidanterne A-, C- og E-vitamin og karoten. Et gennemsnitlig lavt plasmaniveau af karoten, justeret efter kolesterol og C-vitamin, var forbundet med øget generel cancerdødelighed. Lavere C-vitaminværdier viste en større risiko for mavecancer og gastrointestinal cancer hos ældre mennesker.

I lyset af disse resultater for C-vitamin – og i kombination med resultater fra de andre undersøgte vitaminer – konkluderede forfatterne, at lave antioxidant-niveauer er forbundet med en forhøjet dødelighedsrisiko for adskillige cancertyper.

– H.B. Stahelin, et al. Plasma Antioxidant Vitamins and Subsequent Cancer Mortality in the 12-year Follow-up of the Prospective Basel Study, American Journal of Epidemiology, 133(8), April 15, 1991, p. 766-775.

__

Man fandt et omvendt forhold mellem indtagelse af karotenoider, E-vitamin og C-vitamin og hyppigheden af lungecancer hos ikke-rygere i et 20-årigt opfølgningsforsøg bestående af 4.538 finske mænd uden cancer. Forfatterne peger på, at en øget indtagelse af disse næringsstoffer kan vise sig at beskytte mod udvikling af lungecancer hos ikke-rygere.

– P. Knekt, et al. Dietary Antioxidants and the Risk of Lung Cancer, American Journal of Epidemiology, 134(5), September 1, 1991, p. 471-479.

__

NAC indgivet i doser fra 0,1 til 10 mmol/L nedsatte antallet af mutagen-inducerede skader pr celle fra 23 – 73 %. På et dosisniveau fra 0,01 til 1 mmol/L nedsatte askorbinsyre kromosomskader med 21 – 58 %.

Disse resultater viser NAC og askorbinsyres beskyttende virkning medieret in vitro imod mutagen-fremkaldt kromosomskade. Forskellen på forekomsten af hoved og halscancer i befolkningsgrupper med forskelligartet kost kan forklares ved relaterede forhold in vivo.

– Z. Trizna, et al. Effects of N-acetyl-L-cysteine and Ascorbic Acid on Mutagen-induced Chromosomal Sensitivity in Patients with Head and Neck Cancers, American Journal of Surgery 162(4), October 1991, p. 294-298.

__

158 prøver taget af 139 lungecancerpatienter blev undersøgt for plasmaniveauer og ”buffy-coat” C-vitamin. Kostafhængig hypovitaminosis C viste tendens til at være til stede i størstedelen af prøverne og viste sig at blive forhøjet ved orale tilskud. Prøverne viste, at tumorer havde et større C-vitamin-indhold end normalt lungevæv.

– H.M. Anthony and C.J. Schorah, Severe Hypovitaminosis C in Lung-Cancer Patients: The Utilization of Vitamin C in Surgical Repair and Lymphocyte-Related Host Resistance, British Journal of Cancer, 46(3), Sept. 1982, p. 354-367.

__

Betakaroten og askorbinsyre viste sig vedvarende at beskytte imod colorektal cancer i dette case-controlforsøg med 828 patienter med coloncancer og 498 patienter med endetarmscancer i Norditalien.

– M. Ferraroni, et al. Selected Micronutrient Intake and the Risk of Colorectal Cancer. British Journal of Cancer, 70(6), December 1994, p. 1150-1155.

__

C-vitamintilskud viste sig at være modsat relateret til blære- og coloncancer hos kvinder i et 8-årigt opfølgningsforsøg begyndt i 1981 med 11.580 beboere uden cancer i et plejehjemsfællesskab.

– A. Shibata, et al. Intake of Vegetables, Fruits, Beta Carotene, Vitamin C and Vitamin Supplements and Cancer Incidence Among the Elderly: A Prospective Study, British Journal of Cancer (1992 Oct) 66(4), Oct. 1992, p. 673-679.

__

Dette dobbeltblindede, placebo-kontrollerede forsøg undersøgte forholdet mellem askorbinsyre og store tyktarmssvulster. 3 g. askorbinsyre pr. dag reducerede polypområdet på 9 måneders opfølgning og resulterede i en faldende tendens, både hvad område og antal af rektale polypper angik.

– H.J. Bussey, et al. A Randomized Trial of Ascorbic Acid in Polyposis Coli, Cancer, 50(7), October 1, 1982, p. 1434-1439.

__

Human neoplastiske cellelinier MCF-7 (brystcarcinom), KB (oral epidermal carcinom) og AN3-CA (endometrial adenocarcinom) blev undersøgt vedrørende virkninger på in vivo indgivelse af natrium-askorbat (C-vitamin) alene eller i kombination med 2-methyl-1,4-napthoquinon (K3-vitamin).

Når disse blev indgivet hver for sig, viste C-vitamin eller K-vitamin begge væksthæmmende virkning, men kun ved store koncentrationer (henholdsvis 5.10(3) umol/l og 10(5) nmol/l).

Når disse blev givet i kombination med hinanden, viste begge vitaminer en synergistisk hæmning af cellevækst ved 10 til 50 gange lavere koncentrationer. Tilføjelse af katalase til dyrkningsmediet, som indeholdt C-vitamin og K-vitamin, undertrykte totalt denne tumorcellevæksthæmmende virkning.

Forfatterne mener, at dette antyder, at en overproduktion af hydrogenperoxid (brintoverilte) er involveret i mekanismer ansvarlige for C-vitaminets hæmmende virkning af tumorcellevækst.

– V. Noto, et al., Effects of Sodium Ascorbate (Vitamin C) and 2-methyl-1,4-Naphthoquinone (Vitamin K3) Treatment on Human Tumor Cell Growth in Vitro. I. Synergism of Combined Vitamin C and K3 Action, Cancer, 63(5), March 2, 1989, p. 901-906.

__

I dette hospitalsbaserede, case-control forsøg over lungecancer, blev en stærk beskyttende effekt mod planocellulær og småcellet carcinom forbundet med C-vitamin-indtagelse fra kosten, baseret på kostspørgeskemaer.

– E.T. Fontham, et al., Dietary Vitamins A and C and Lung Cancer Risk in Louisiana. Cancer, 62(10), November 15, 1988, p. 2267-2273.

__

Virkningerne af 6-hydroxydopamin (6-OHDA) og H202 på metaboliske parametre kritiske for celleoverlevelse blev i dette forsøg undersøgt hos celler med et lavt og højt ferritin-indhold med tilstedeværelse og fravær af askorbat. Human neuroblastoma SKN-SH-celler med forskelligt jernindhold blev forbehandlet med 100 uMol FeSO4 og10 uMol desferoxamin i 24-timer.

Den mest udtalte virkning viste sig i de jernrigholdige celler og ved tilstedeværelsen af askorbinsyre. Brug af isoleret CCC PM2 DNA, 6-OHDA og askorbinsyre forårsagede (DNA-) strengbrud, som blev forebygget ved tilstedeværelsen af mannitol eller desferrithiocin. H202-medierede strengbrud sås kun ved tilstedeværelsen af askorbinsyre.

Forfatterne, som fremfører deres data sammen med tidligere forsøgsresultater, indikerer at høje doser af askorbinsyre indtaget kontinuerligt kan være en effektiv ny metode i behandlingen af neuroblastoma.

– G. Bruchelt, et al., Ascorbic Acid Enhances the Effects of 6-Hydroxdopamine and H202 on Iron-Dependent DNA Strand Breaks and Related Processes in the Neuroblastoma Cell Line SK-N-SH, Cancer Research, 51(22), November 15, 1991, p. 6066-6072.

__

Dette forsøg, som involverede patienter med akut nonlymfocyt leukæmi, opdagede at antallet af leukæmisk knoglemarvcelle-kolonier dyrket i kultur aftog hos 21 % af kontrol i 7/28 af patienterne ved at tilsætte 0,3 milliM of L-askorbinsyre til kulturmediet. Koncentrationer af L-askorbinsyre så lave som 0,1 milliM var i stand til at undertrykke den leukæmiske celle-koloni i kulturer af både leukæmiske og normale knoglemarvsceller. Dog var 1 milliM af L-askorbinsyre nødvendig til at undertrykke normale myeloid kolonier.

Baseret på deres resultater, the argumenterer forfatterne for at den opnåede suppression var en specifik virkning af L-askorbinsyre og ikke til dets oxidation-nedsættende potentiale eller pH-forandring, siden normale hemopoietiske celler ikke blev undertrykt, medens man opnåede at udvalgte leukæmiske celler in vivo blev påvirket af en koncentration af L-askorbinsyre.

– C.H. Park, Biologial Nature of the Effect of Ascorbic Acids on the Growth of Human Leukemic Cells, Cancer Research, 45(8), August 1985, p. 3969-3973.

__

81 patienter med præmaligne mundhuleskader fik 30 mg betacaroten, 1000 mg askorbinsyre og 800 i.e. alfatocoferol dagligt i 9 måneder. 55,6 % oplevede at skaderne var svundet enten fuldstændigt eller delvist.

Baseret på disse resultater anbefaler forfatterne, at man indtager antioxidant-kosttilskud til behandling af præmaligne mundhuleskader.

– G. Kaugars, et al. Serum and Tissue Antioxidant Levels in Supplemented Patients with Premalignant Oral Lesions (Meeting abstract), FASEB Journal, 7(4), 1993, A519.

__

Dette forsøg undersøgte niveauer af C-vitamin og askorbinsyre i mavesaften på 77 patienter, som led af fordøjelsesbesvær (dyspepsi). De gastriske koncentrationer af C-vitamin og askorbinsyre var signifikant lavere hos patienter med kronisk mavekatar (gastritis), og man opdagede at patienter med nedsat saltsyreindhold (hypochlorhydia) havde specielt lave niveauer af askorbinsyrekoncentrationer.

– G.M. Sobala, et al., Ascorbic Acid in the Human Stomach, Gastroenterology, 97(2), August 1989, p. 357-368.

__

I dette placebo-kontrollerede forsøg blev vitamintilskud undersøgt i relation til disses virkning på celle kinetik ved ikke-afficeret rektal mucosa i patienter med kolorektale adenomer.

A-, C- og E-vitamin blev indgivet til 20 personer (subjekter) 6 måneder efter fuld polypectomi . Resultaterne indikerer at vitamintilskud var effektivt til at reducere abnormaliteter på cellekinetik, som kan indikere en præcancer-tilstand.

– G.M. Paganelli, et al., Effect of Vitamin A, C and E Supplementation on Rectal Cell Proliferation in Patients with Colorectal Adenomas, Journal of the National Cancer Institute, 84(1), January 1, 1992, p. 47-51.

__

I dette case-control forsøg af 117 cervikale cancer in situ patienter, fandt man at C-vitamin reducerede cancer-risikoen med 60 %.

– K. E. Brock, et al., Nutrients in Diet and Plasma and Risk of in Situ Cervical Cancer. Journal of the National Cancer Institute, 80(8), June 15, 1988, p. 580-585.

__

Dette case-control forsøg af 419 colon- og rektalcancer-patienter viste, at indtag af C-vitamin fra kosten resulterede i nedsat risiko for rektal cancer hos kvinder.

– J.D. Potter and A.J. McMichael, Diet and Cancer of the Colon and Rectum: A Case-Control Study, Journal of the National Cancer Institute, 76(4), April 1986, p. 557-569.

_

I forlængelse af, at brugen af askorbat til cancerbehandling begyndte i 1971, involverede dette case-control-forsøg over 300 patienter med cancer, som hver fik 2,5 gram C-vitamin 4 gange dagligt i kombination med standard operativ behandling og strålebehandling (ganske få tilfælde af kemoterapi).

Man opdagede at 266 patienter med uhelbredelig cancer fik signifikant gavn af C-vitaminbehandlingen, som viste sig at have signifikant gavnlige virkninger for dem der led af mave- og coloncancer og en lignende tendens for dem med blærecancer.

Baseret på disse resultater konkluderede forfatterne, at askorbat i høje doser kan forbedre overlevelsen hos visse typer cancer.

– L. Moffat, et al., High Dose Ascorbate Therapy and Cancer, NFCR Cancer Research Association Symposium, (2), 1983, p. 243-256.

__

Denne oversigtsartikel om virkningen af A-, C- og E-vitamin samt selen på cancer anfører forskning, der peger på askorbinsyres evne til at forebygge dannelsen af nitrosaminer og andre N-nitroso-forbindelser. Flere forsøg viser også, at tilskud af C-vitamin kan hæmme hud-, nyre-, lunge- og luftrørscancer.

– D.F. Birt, Update on the Effects of Vitamins A, C, and E and Selenium on Carcinogenesis, Proc Soc Exp Biol Med, 183(3), December 1986, p. 311-320.

__

Man opdagede at indgivelse af askorbinsyre (0,1 – 20 mkg/ml i første uge) hæmmede røntgen-fremkaldt transformation af C3H1OT1/2 celler på en koncentrations-afhængig måde efter stråling.

Celler udsat for stråling forblev sårbare over for askorbinsyre indtil tidspunktet, hvor morfologisk phenotype kommer til udtryk. På basis af disse fund, postulerer forfatterne, at den neoplastisk transformerede phenotype bliver fremhjulpet ved frie radikaler og peroxyd-radikaler genereret i celler under hele prøveperioden, og de mener, at deres data kan være behjælpelig som en vejledning for kemopreventive indsatser imod strålingsfremkaldt cancer.

– M. Yasukawa, et al., Radiation-induced Neoplastic Transformation of C3HlOT1/2 Cells is Suppressed by Ascorbic Acid, Radiation Research, 120(3), December 1989 p. 456-467.

__

I dette forsøg så man, at præbehandling af tumortarget-celler in vitro med en kombination af interferon og askorbat resulterede i en 71 % stigning i væksthæmning af target-celler til sammenligning med interferon alene. Indgivelse af askorbat alene viste minimal virkning på tumortarget-cellevækst i humane monocytter.

– M .J. Skeen, et al., Synergy of Interferon and Ascorbic Acid in Stimulating Human Monocyte Cytostasis Against Tumor Target Cells. Rev Latinoam Oncology Clin, 13(4), 1981, p. 9-14.

__

C-vitamin (85 mg/kg) indtagelse har vist sig at resultere i en reduktion af DNA-enkeltstrengbrud foranlediget af ioniseret stråling i humane lymfocytter, indikeret ved en signifikant aftagelse af samlet segmentlængde hos både ubestrålede kontrolpersoner og hos dose-response til ioniseret strålingsskade. Man observerede at virkningen varede op til 6 timer.

– C. F. Arlett, et al., The Modulation of DNA Damage in Human Lymphocytes by Dietary Vitamin C Supplementation, Molecular Mechanisms in Radiation Mutagenesis and Carcinogenesis, April 19-22, 1993, Doorwerth, The Netherlands.

__

Patienter med oral leukoplaki blev indgivet 30 mg betacaroten, 1000 mg askorbinsyre og 800 i.e. alfa-tokoferol dagligt i 9 måneder. 55,6 % af de 81 patienter, som fuldførte forsøget, viste enten delvis eller total klinisk helbredelse af deres orale skader.

– G. Kaugars, et al., The Role of Antioxidants in the Treatment of Oral Leukoplakia, CCPC-93: Second International Cancer Chemo Prevention Conf., April 28-30, 1993, Berlin, Germany, p. 65.

__

24 lungecancer- og 35 blærecancerpatienter blev behandlet med doser af 5 gram askorbinsyre dagligt. Resultaterne viser, at så høje doser er nyttige til at korrigere for lav koncentration af C-vitamin i blodet og til at forøge forsvarsreaktioner hos patienter, der lider under disse cancertyper.

– A.M. Greco, et al., Study of Blood Vitamin C in Lung and Bladder Cancer Patients Before and After Treatment with Ascorbic Acid: A Preliminary Report, Acta Vitaminol Enzymol, 4(1-2), 1982, p. 155-162.

__

Denne oversigtsartikel påpeger, at C-vitamins rolle ved cancerforebyggelse er blevet diskuteret i litteraturen i over 50 år, ligesom den refererer til undersøgelser, som tyder på, at fødevarer rige på C-vitamin forbindes med en lavere risiko for mavecancer og cancer i spiserøret.

Askorbinsyre viste sig at have indvirkning på en række tumorfremkaldende forbindelser, såsom forstadier til N-nitrosoforbindelser, og forebygge tumorer. Dyre- og in vivo-forsøg har også vist at askorbinsyre afbryder tumorpromotion.

Baseret på en oversigt over den eksisterende dokumentation konkluderer forfatterne, at C-vitamin kan hæmme dannelsen af visse cancertyper.

– B.E. Glatthaar, et al., The Role of Ascorbic Acid in Carcinogenesis, Adv Exp Med. Biol, 206, 1986, p. 357-377.

__

Indgivelsen af flavoner, quercetin og fisetin, enten alene eller i kombination med askorbinsyre, blev undersøgt for (disses) virkning på pladeepitelcarcinom (HTB 43) in vitro. Fisetin og quercetin (2 mkg/ml) svækkede signifikant cellevæksten kombineret med askorbinsyre (2 mkg/ml) på 72 timer. Askorbinsyre givet alene havde ingen virkning, heller ikke når den blev givet sammen med flavoner.

– C. Kandaswami, et al. Ascorbic Acid-enhanced Antiproliferative Effect of Flavonoids on Squamous Cell Carcinoma in Vitro, Anticancer Drugs, 4(1), February 1993, p. 91-96.

__

Denne oversigtsartikel over forholdet mellem C- og E-vitamin og cancer omtaler forsøg som antyder, at indtagelse af fødevarer der indeholder C-vitamin forbindes med en nedsat risiko for mavecancer og cancer i spiserøret.

Tilskud med C-vitamin har vist sig at kunne hæmme nerve-, lunge-, nyre- og hudcancer. Forsøg har også vist, at C-vitamin er i stand til at hæmme tumorcellevækst og carcinogenfremkaldt DNA-skade. In vitro og dyreforsøg har vist, at C-vitamin hæmmer udviklingen af carcinogene nitrosaminer.

– L.H. Chen, et al. Vitamin C, Vitamin E and Cancer, Anticancer Research, 8(4), July-August 1988, p. 739-748.

__

Tidligere forskning har påvist C-vitamin som cytotoksisk over for neuroblastomceller in vitro og in vivo. I dette forsøg viste askorbinsyre sig at være mere cytotoksisk end Dehydro-askorbinsyre i neuroblastome SK-NSH-celler.

Man opdagede også, at optagelsen af [14C] askorbinsyre og [14C] Dehydro-askorbinsyre blev svækket af gluthathion og diethiothreitol. [14C] Dehydro-askorbinsyre var delvist nedsat reduceret til [14C] askorbinsyre, når denne først var i cellen.

Forfatterne argumenterer for at deres resultater tilføjer støtte til tidligere tiltro til, at askorbinsyre opfører sig som en pro-oxidant indeni neuroblastomceller og de anbefaler brugen af askorbinsyre ved behandling af neuroblastomer.

– S.L. Baader, et al., Uptake and Cytotoxicity of Ascorbic Acid and Dehydroascorbic Acid in Neuroblastoma (SK-N-SH) and Neuroectodermal (SK-N-LO) Cells, Anticancer, 14(1A), January-February 1994 p. 221-227.

__

L-askorbat og dets oxidative produkt dehydro-askorbat har vist sig at være dræbende eller cytotoksisk over for hurtigtvoksende maligne celler, samtidig med at det er mindre giftigt over for ikke-maligne celler.

Det samme sås med D-askorbat og D-isoaskorbat. Supplerende forsøg har vist, at askorbatets indvirkning på cellevækst var et resultat af dets direkte dødbringende effekt, fremfor dets cytostatiske natur.

– P.Y. Leung, et al. Cytotoxic Effect of Ascorbate and its Derivatives on Cultured Malignant and Nonmalignant Cell Lines, Anticancer Research, 13(2), March-April 1993, p. 475-480.

__

Under hensyntagen til den strålebeskyttende virkning af C-vitamin på patienter med nakke- og halscancer bør bemærkes, anbefaler denne afhandling oral indgivelse af askorbinsyre til de nævnte cancerpatienter.

– R. Garcia-Alejo Hernandez, et al., Radioprotective Effect of Ascorbic Acid on Oral Structures in Patients with Cancer of the Head and Neck, Av Odontoestomatol, 5(7), September 1989, p. 469-472.

__

I dette forsøg så man, at doser af 2 mM askorbinsyre havde en stærk cytotoksisk virkning på neuroblastom-, osteosarcom-, rhabdomyosarcom- og retinoblastom-celler dyrket in vitro. Askorbinsyre indgivet i små doser som 0,2 mM vedbliver at være cytotoksisk over for neuroblastom-, osteosarcom- og retinoblastom-celler, men stimulerer væksten af rhabdomyosarcom-celler.

– M. A. Medina, et al. Ascorbic Acid is Cytotoxic for Pediatric Tumor Cells Cultured in Vitro, Biochem Mol Biol Int, 34(5), November 1994, p. 871-874.

__

I dette case-controlforsøg af 723 mavecancerpatienter, opdagede man, at der var et signifikant forebyggende effekt mellem askorbinsyre og risikoen for at udvikle sygdommen.

– C. La Vecchia, et al. Selected Micronutrient Intake and the Risk of Gastric Cancer. Cancer Epidemiol Biomarkers Prevention, 3(5), July-August 1994, p. 393-398.

__

I dette case-control-forsøg over biopsi-bekræftede cervikal intraepithelial neoplasia (CIN)-patienter, så man at lav C-vitamin fra kosten gav øget cervikal intraepithelial neoplasia.

– J. VanEenwyk, et al. Folate, Vitamin C, and Cervical Intraepithelial Neoplasia. Cancer Epidemiol Biomarkers Prevention, 1(2), January-February 1992, p. 119-124.

__

Dette forsøg undersøgte virkninger af nitrogenoxid og askorbat på humane hjernetumorceller i kontroller. Resultaterne viste, at kombinationen af nitroprussid og askorbat kunne være en effektiv tilgang til behandlingen af hjernetumorer.

– Y.S. Lee and R.D. Wurster. Potentiation of Anti-Proliferative Effect of Nitroprusside by Ascorbate in Human Brain Tumor Cells, Cancer Letters, 78(1-3), April 1, 1994, p. 19-23.

__

Dette forsøg opdagede, at de cytotoksiske virkninger af askorbinsyre på to følsomme lymfocyt-tumorer og cellelinier var afhængig af dosering og tid. Forfatterne foreslår, at tilstedeværelsen af lymfocytlinier med forskellig følsomhed over for askorbinsyre måske bør overvejes i en brugbar model i undersøgelsen af C-vitamins indvirkning på cancerceller.

– T.L. Kao, et al. Inhibitory Effects of Ascorbic Acid on Growth of Leukemic and Lymphoma Cell Lines, Cancer Letters, 70(1-2), June 15, 1993, p. 101-106.

__

I dette forsøg så man, at C-vitamin havde to forskellige virkninger på mutational specificitet af 6 antineoplastiske medikamenter. Forfatterne anfører, at sådanne resultater er signifikante med hensyn til den kliniske forebyggelse af tumorer,

– Z.Z. Zhao and M.T. Huang. A Study of Vitamin Inhibition on the Mutagenicity of the Antineoplastic Drugs, Chung Hua Yu Fang I Nsuch Tsa Chih, 26(5), September 1992, p. 291-293.

__

I forlængelse af at DES eller østradiol-behandlede syriske han-hamstre, der er blevet givet tilskud med C-vitamin har vist sig at hæmme nyre-carciogenese, blev virkningerne af indgivet C-vitamin på en række biokemiske markører i forhold til nyre-carciogenese undersøgt. Resultaterne tyder på, at C-vitamin hæmmer østrogen-fremkaldt carciogenese ved at formindske koncentrationer af østrogen-quinonmetabolitter og deres DNA-addukter.

– J.G. Liehr, et al. Mechanism of Inhibition of Estrogen-Induced Renal Carcinogenesis in Male Syrian Hamsters by Vitamin C, Carcinogenesis, 10(11), November 1989, p. 1983-1988.

__

43 patienter blev behandlet med orale tilskud af C-vitamin. Behandling med C-vitamin hos patienter med en normal maveslimhinde resulterede i en forhøjelse af intragastriske askorbatniveauer i alle tilfælde. C-vitamintilskud formindskede DNA-skade i maveslimhinden hos 28 ud af 43 patienter, hvilket antyder, at C-vitamin muligvis spiller en beskyttende rolle imod angreb af mavecancer.

– G.W. Dyke, et al., Effect of Vitamin C Supplementation on Gastric Mucosal DNA Damage, Carcinogenesis, 15(2), p. 291-295.