Kategori: E-vitamin

Kejserens nye klæder: HOPE-TOO

Claus Hancke

5. april 2005

Anerkendte amerikanske forskere hævder, at selv store mængder naturligt E-vitamin ikke gavner ved etableret åreforkalkning. Men deres forsøg viser det ikke. Deltagerne fik ingen E-vitamin.

Måske har nogen hørt om den roste amerikanske HOPE-undersøgelse fra 2000. Den skulle vise, at naturligt E-vitamin hverken gør fra eller til for mennesker med åreforkalkning. Det var jo en skuffelse, og dermed kunne emnet for så vidt være uddebatteret.

Sådan gik det ikke. HOPE, der varede 4,5 år og omfattede 9.000 deltagere, blev forlænget 2,5 år. Man ville være helt sikker, sagde man. I opfølgningen, der kaldes HOPE-TOO, deltog kun ca. 4.000. Nogle ville ikke være med, andre var døde, og atter andre ville kun undersøges, men ikke have piller.

Halvdelen fik dagligt 400 enheder naturligt E-vitamin (alfa-tokoferol), mens resten fik “snydepiller”. At de var svært åreforkalkede er sikkert: Hver anden havde haft blodprop i hjertet, lige så mange havde angina pectoris (kransåreforkalkning), og mere end hver tredje havde sukkersyge.

Det indledende HOPE-forsøg viste, at E-vitamin hverken gav mere eller mindre kræft, flere eller færre hjertetilfælde, slagtilfælde, dødsfald eller noget andet. Samme resultat fik man med HOPE-TOO, dog med en enkelt tilføjelse: De der fik E-vitamin, fik en anelse oftere hjertesvigt, altså svækket hjerte-pumpefunktion.

Forskellen var så lille, at den sagtens kan være tilfældig, selv om den var statistisk sikker. Alligevel benytter forfatterne lejligheden til stærkt at advare mod kosttilskud. Men de kunne lige så godt have haft anledning til at anbefale dem. De fandt nemlig også, at E-vitamin beskyttede mod lungekræft!

Dette fund, som altså også var statistisk sikkert, afviser de dog som en ”fejl”. Det sker i en overvejelse over en hel spalte, hvori der henvises til forsøg med betakaroten, der som bekendt er noget helt andet.

Intet tøj på
Men der er en langt alvorligere overraskelse, som helt overskygger denne tendentiøse holdning: Under hele forsøget havde deltagerne ikke mere E-vitamin i blodet (serum) end alle andre mennesker, der ikke tager tilskud. Gennemsnitsværdien var på 17,6 mmol/l. Normalværdien er 12-42. Trods E-vitamin fik de altså kun med nød og næppe dækket deres minimale behov.

Før forsøget havde de ganske vist endnu lavere værdier, gennemsnitligt 10 mmol/l. Det passer jo med, at det var alvorligt syge, overvægtige hjertepatienter, der holdt sig til mager kost. Fedtfattig kost mangler E-vitamin.

Her er nok også forklaringen på de lave blodværdier. E-vitamin kan kun optages fra tarmen i selskab med fedt. Tager man det sammen med fedtfattig mad, kan man næsten lige så godt lade være, også når man tager 20-40 gange det anbefalede, som her.

Man mindes kejserens nye klæder. HOPE-TOO har ingen tøj på. Man hævder at undersøge virkningen af megadoser af E-vitamin, men deltagerne får det kun tilsyneladende. Mærkværdigvis har ingen før påvist denne nærmest komiske fejl.

Alligevel må man undre sig over, at forfatterne selv, som oven i købet fremsætter vidtløftige forklaringer på deres ”fund”, ikke har set fejlen. Ved de intet om E-vitamin? Kan det tænkes, at de ikke kender normalværdierne for E-vitamin i blodet?

Ok ja. Der er mange eksempler på både uvidenhed og overfladiskhed i forskning. Man behøver ikke at gå længere end til den officielle kommentar i samme nummer af JAMA, som bragte HOPE-TOO. Her tilslutter lægen Greg Brown sig undersøgelsens konklusioner.

Han forestod en tilsvarende undersøgelse fra 2001. Den skulle vise, om antioxidanter modvirker forkalkning i hjertets kransårer. Brown konkluderede, at det gør de ikke. Og dog viste hans tal sort på hvidt, at de med statistisk sikkerhed halverer den hastighed, hvormed kransårerne forkalker!
Vitalrådet.


Referencer:
1. The HOPE and HOPE-TOO Trial Investigators. Effects of long-term vitamin E supplementation on cardiovascular events and cancer. JAMA 2005;293:1338-47.
2. B Greg Brown. Is there any hope for vitamin E? JAMA 2005;293:1387-90.
3. Greg Brown et al. Simvastatin and niacin, antioxidant vitamins, or the combination for the prevention of coronary disease. N Engl J Med 2001;345:1583-92.

jama.ama-assn.org
content.nejm.org
www.iom.dk

Lyt her: Vitaminer bevarer hørelsen!

Claus Hancke

3. februar 2005

Store doser C- og E-vitamin forebygger kroniske høreskader som følge af støj. Det viser forsøg med både marsvin og amerikanske soldater. Resultatet er vigtigt, for hver tiende voksen hører dårligt.

Kniber det med hørelsen? Så er grunden måske vitaminmangel. Det fremgår af forsøg, som er udført på det berømte Karolinska Sygehus i Stockholm – sygehuset, der er kendt verden over for, at det er forskere herfra, der bestemmer, hvem der skal have den årlige Nobelpris i medicin.

Forsøgene viste, at hvis marsvin før og efter en voldsom støjpåvirkning får store mængder C- og E-vitamin, slipper de for den kroniske høreskade, der ellers bliver resultatet. Forsøg med amerikanske soldater i forbindelse med skydeøvelser har givet tilsvarende resultat.

Nedsat hørelse er mere almindelig, end man tror. Hver tiende voksen har så alvorlige høreproblemer, at det går ud over kommunikationen i dagligdagen. Hyppigheden tiltager med alderen, men mange får høreskader som unge, hvis de er for ivrige efter at høre voldsom musik eller af arvelige grunde er særligt støjfølsomme.

Det er professor Mats Ulfendahl fra Karolinska’s høreklinik, der stod bag forsøget. Det byggede på den viden, at støj danner frie iltradikaler i det indre øre’s sanseceller. Det er disse radikaler, der ødelægger sansecellerne. Derfor var det logisk at forsøge at dæmpe skaden ved tilførsel af antioxidanter. Ulfendahl fremlagde resultaterne på en kongres om høreskader på Karolinska i september.

Mats Ulfendahl er blandt verdens absolut førende forskere i hørenedsættelse og har blandt andet påvist, at der er stamceller i det indre øre, der kan udvikle sig til modne høre- og nerveceller. Han mener, at denne opdagelse i løbet af 10-20 år kan betyde, at mennesker med erhvervet døvhed kan høre normalt igen. Får han ret er det vel ikke utænkeligt, at hans kolleger på Karolinska nominerer ham til Nobelprisen.

Foreløbig kan man som bekendt ikke reparere ødelagte høreceller hos mennesker. Fugle gendanner derimod hørelsen automatisk, når de er blevet døve som følge af støjskade. Tanken om reparation er altså ikke principielt umulig. Men tænker man på forebyggelse før man skal på diskotek, er det nok værd at overveje et tilskud af vitaminer i megadosis.
Vitalrådet.


Referencer:
Her har vi for en gangs skyld ikke en reference til en videnskabelig artikel, men ovennævnte foredrag, som man kan høre direkte på nedenstående web-adresser.
1) Kan verkligen vitaminer lindra hörselnedsättning? http://www.hrf.se/templates/Page2x1____3855.aspx
2) Ta en vitamin och hör sen! http://www.karolinska.se/templates/Page.aspx?id=39736

www.hrf.se/templates/Page2x1____3855.aspx
www.karolinska.se/templates/Page.aspx
www.iom.dk

E-vitamin eller falsk varebetegnelse

Claus Hancke

12. november 2004

Beregninger over gamle forsøg fører til påstand om øget dødelighed af antioxidanter og E-vitamin, men bygger i virkeligheden på forsøg med betakaroten.

For nylig publicerede forskere en undersøgelse om betakaroten, men kaldte det antioxidanter. Nu er der en ny undersøgelse af betakaroten, men denne gang kaldes det E-vitamin. Begge studier er såkaldte metaanalyser, dvs. beregninger over tidligere forskning.

De to studier hævder at vise, at hhv. antioxidanter og E-vitamin forøger dødeligheden, men de bygger faktisk begge på resultater af gamle forsøg med betakaroten. Siden 1994 har man vidst, at betakaroten kan medføre kræft og forhøjer dødeligheden hos i hvert fald mandlige rygere.

Den seneste metaanalyse stammer fra Johns Hopkins universitetet i USA. Her har man undersøgt dødeligheden i sammenlagt 19 gamle behandlingsforsøg med E-vitamin. Tilsyneladende forhøjede doser på over 400 enheder om dagen dødeligheden en smule, selv om den dog var nedsat i det forsøg, hvor dosis var højest (2.000 enh./dag). Der var 11 forsøg, hvor man brugte mere end 400 enheder om dagen. Ved lavere dosis var der tendens til nedsat dødelighed.

Af de 11 forsøg er det såkaldte Heart Protection Study (HPS) fra 2000 imidlertid langt det største. Faktisk så stort, at det helt dominerer udregningen. I HPS døde næsten dobbelt så mange som i alle de øvrige 10 forsøg tilsammen – og mere end fire gange så mange som i de øvrige forsøg med øget dødelighed. Problemet ved dette er, at i HPS bestod behandlingen foruden af E-vitamin af C-vitamin og betakaroten!

Man kan selvsagt ikke udtale sig om risikoen ved E-vitamin ud fra et forsøg, hvor man har brugt både E- og C-vitamin samt betakaroten. Man kan kun udtale sig om E- og C-vitamin samt betakaroten!

I det pågældende forsøg (HPS) brugte man i øvrigt syntetisk E-vitamin. Det består af otte forskellige kemiske forbindelser, hvoraf kun én findes i naturen. Det gør det jo endnu sværere at udtale sig om E-vitamin, som de fleste køber i naturlig form.

Man kan indvende meget andet mod den nye metaanalyse. Hvis man f.eks. arrangerer tallene bare en smule anderledes, men stadig rimeligt, forsvinder overdødeligheden helt. Det sker, hvis man ser bort fra den vildledende HPS-undersøgelse og medregner forsøg, der bruger over 300 enheder i stedet for kun over 400. Det ville være absolut plausibelt.

Dette og meget andet kan være grunden til, at flere uafhængige statistikere over for New York Times erklærede, at de ikke troede på konklusionen.

Man kan diskutere, om der er et reelt behov for disse undertiden vilkårlige opkog af gamle forsøg, som let fører til mistolkninger. Langt større er behovet for store undersøgelser af, om f.eks. en kombination af naturligt E- og C-vitamin forebygger åreforkalkning hos mennesker, der ikke er overvældende åreforkalkede i forvejen. Det er her, man kan forvente effekt, men disse forsøg er ikke foretaget.

Salget af E-vitamin er stigende i USA, hvor navnlig mange læger tager det. Kombinationen af E- og C-vitamin ses bl.a. som en konkurrent til de umådeligt dyre, men næsten uvirksomme, receptmidler mod Alzheimer. Ifølge en rapport tidligere i år – i øvrigt også fra Johns Hopkins – har brugere af begge disse vitaminer ca. 80 % nedsat risiko for at få Alzheimer – sammenlignet med dem, der kun får et af dem eller slet ingen.

Senest har desuden nobelpristageren Louis Ignarro på baggrund af egne forsøg kraftigt anbefalet samme kombination som forebyggelse mod åreforkalkning.
Vitalrådet.


Referencer:
1) Metaanalysis: High-dosage vitamin E supplementation may increase all-cause mortality. Ann Int Med 2004;142.
2) Bjelakowic G, Nikolova D, Simonetti R G, Gluud C. Antioxidant supplements for prevention of gastrointestinal cancers: a systematic review and meta-analysis. The Lancet 2004;364:1219-28.
3) Ignarro L J et al. “Long Term Beneficial Effects of Physical Training and Metabolic Treatment on Atherosclerosis in Hypercholesterolemic Mice. PNAS 2004 (May 24).
4) Zandi PP et al. Reduced risk of Alzheimer disaease in users of antioxidant vitamin supplements. Arch Neurol 2004;61:82-88.
5) Gina Kolata: Large Doses of Vitamin E May Be Harmful. New York Times 11.11.04.

www.annals.org
www.lancet.com
www.pnas.org
archneur.ama-assn.org
www.nytimes.com

E-vitamin konkurrerer med Viagra

Claus Hancke

26. oktober 2004

Diabetiske mus, der ikke kan få rejsning, har næsten lige så god gavn af E-vitamin som af Viagra. En kombination er endnu bedre, og behandlingen foreslås til diabetiske mænd med samme problem.

På baggrund af dyreforsøg mener canadiske forskere, at mandlige diabetikere, der lider af rejsningsbesvær, kan hjælpes med E-vitamin.

Diabetiske mænd må på grund af svækket rejsning forholdsvis ofte ty til Viagra. Men trods den udbredte brug af dette præparat, er dets effekt ikke sjældent utilstrækkelig.

Et supplement med en høj dosis E-vitamin kan ifølge forskerne på den urologiske afdeling ved St. Joseph Health Care, University of Western Ontario (Canada) måske hjælpe.

Forsøget blev udført på mus, der kunstigt var gjort diabetiske med et stof (streptozocin), der ophæver insulinproduktionen. Nogle af musene fik Viagra, andre fik E-vitamin og en tredje gruppe fik begge dele.

Til sammenligning fik en fjerde gruppe af de diabetiske mus kun jordnøddeolie, og endelig blev alle disse mus sammenlignet med en gruppe, der ikke havde diabetes.

Musenes kønsorganer blev nu stimuleret mekanisk, hvorpå man målte, hvor meget penis svulmede. Samtidig blev penis’ indhold af stoffet NO (kvælstofilte) målt. Det er NO, der under normale forhold får blodkarrene til at udvide sig, og det er også NO, som dannes i forøgede mængder ved hjælp af Viagra – mennesker og mus har det samme enzym til formålet. I talrige andre forsøg har man fundet forhøjet dannelse af NO i blodkarrene som følge af bl.a. E- og C-vitamintilskud.

Forsøget viste, at E-vitamin (20 enheder pr. mus) fik penis til at svulme omtrent lige så effektivt som Viagra. Med begge midler nåedes en udvidelse af penis på ca. 75 % af, hvad ikke-diabetiske mus opnåede. Til sammenligning nåede mus, der kun fik jordnøddeolie, kun op på ca. 50 %. Men mus, der fik både Viagra og E-vitamin nåede helt op på 88% af den normale musereaktion.

Disse resultater stemte med, at man i vævene, som forventet, fandt forhøjede mængder NO hos de E-vitaminbehandlede mus.

Forskerne konkluderer, at E-vitamin potentielt ”kan redde rejsnings-funktionen hos patienter, der ikke har tilstrækkelig virkning af Viagra”. Men virkningen er ifølge sagens natur endnu ikke afprøvet på mennesker.
Vitalrådet.


Reference:
De Young L, Yu D, Bateman RM, Brock GB. Oxidative stress and antioxidant therapy: their impact in diabetes-associated erectile dysfunction. J Androl. 2004 Sep-Oct;25(5):830-6.

www.andrologyjournal.org
www.iom.dk

E-vitamin mod Alzheimer og forkølelse

Claus Hancke

11. oktober 2004

Verdens førende eksperter i E-vitamin afholdt i forsommeren en kongres i New York, sponseret af New York Academy of Sciences. Sidst en sådan kongres blev afholdt var i 1989, og nogle af nyhederne er nu beskrevet i oktoberudgaven af akademiets videnskabelige tidsskrift.

Det er forbavsende, at man stadig diskuterer, hvilket formål, naturen har med E-vitamin. Det er faktisk svært at finde iøjnefaldende mangelsymptomer hos mennesker.

At vitaminet alligevel har afgørende betydning er dog sikkert. Alle højerestående dyr – helt ned til fisk – danner proteinet TTT, hvis eneste opgave er at transportere E-vitamin rundt i blodet. Naturen havde næppe gjort sig denne umage for et stof, der kan undværes.

– Når naturen netop har valgt alfatokoferol ud af alle de tusinder af antioxidanter, der findes omkring os, må der være en grund, som Angelo Azzi fra Bern’s Universitet sagde. E-vitamin bremser blodpladerne, når de vil klumpe sig sammen og danne blodpropper. Det spiller også en rolle for andre cellers tendens til at klæbe sammen, til at dele sig og til at sende signaler til hinanden.

Yderligere forhøjer det dannelsen af kvælstofilte (NO), et vigtigt signalmolekyle der afslapper blodkarrene og sænker blodtrykket. Men hvordan kan man oversætte disse fundamentale egenskaber til noget, vi kan se og føle?

Kongresdeltagerne fremlagde resultater, der har vist, at E-vitamin bremser Alzheimer’s sygdom. Ifølge en fransk undersøgelse modvirker en kombination af C- og E-vitamin, at man overhovedet får sygdommen. Samme kombination forebygger også svangerskabsforgiftning. Endelig har et lodtrækningsforsøg vist, at E-vitamin mindsker hyppigheden af forkølelser hos ældre med 25 %.

Et stadigt stridsspørgsmål er, hvorfor kun et enkelt lodtrækningsforsøg har vist, at E-vitamin forebygger blodprop i hjertet, når så meget andet tyder på, at det gør. Forklaringen kan være, at man ofte har brugt syntetisk E-vitamin i stedet for det naturlige. Syntetisk E-vitamin består af otte forskellige stoffer, hvoraf kun ét findes i naturen.

En anden grund kan være, at man ikke har suppleret E- med C-vitamin, hvilket automatisk sker hos dyr, fordi de selv laver C-vitamin. Men grunden kan også være, at deltagerne i næsten alle forsøgene har været svært åreforkalkede fra begyndelsen.

”Når der først er dannet en forkalknings-læsion i en pulsåre, er den svær at komme af med”, sagde professor Meydani fra Tufts University, USA. E-vitamin er formentlig bedre til at forebygge end til at helbrede!

Professor Maret Traber fra Oregon anslår, at 70-80 % af alle voksne får mindre end de anbefalede 30 mg E-vitamin om dagen. Hendes råd er, at man skal leve sundt, og at det ikke skader at supplere med ekstra E-vitamintilskud. Men helt præcist hvorfor det gavner, ved vi måske først om 15 år.
Vitalrådet.


Reference:
Hopkin K. New York Academy of Sciences Magazine 2004; October: 4-6.

www.nyas.org/publications
www.iom.dk

E-vitamin hindrer forkølelser

Claus Hancke

13. september 2004

Med et beskedent tilskud af E-vitamin kan ældre spares for hver femte af de forkølelser, de ellers ville have fået. Det er resultatet af det hidtil bedste lodtrækningsforsøg på dette område. Det er nu offentliggjort i den amerikanske lægeforenings blad, JAMA.

Forsøget blev gennemført af et universitetsbaseret forskerteam, der sorterer under det amerikanske landbrugsministerium og har basis i Boston. Det ledes af Simin Meydani, en kvindelig professor og specialist i ernæring og ældning, der tidligere har påvist, at det ikke er tro, men virkelighed, at E-vitamin stimulerer immunsystemets T-celler.

Forsøget omfattede 617 personer på 33 plejehjem, der alle var over 65 år, og hvoraf halvdelen gennem et år fik et tilskud af 200 enheder E-vitamin daglig. Resten fik blindtabletter (placebo), og under forsøget blev det opgjort, hvem der fik færrest luftvejsinfektioner.

Det viste sig, at de der fik E-vitamin havde færre infektioner end de øvrige, og navnlig var antallet af forkølelser med statistisk sikkerhed nedsat med 20 %. Til gengæld var der ingen effekt på hyppigheden af lungebetændelse.

Meydani fremhæver at selv om kun hver femte forkølelse blev hindret, er resultatet alligevel betydningsfuldt. E-vitamin er helt harmløst, og forkølelse er årsag til 30 % af alt sygefravær i USA.

Et andet perspektiv er den mulighed, at E-vitamin måske specielt virker mod virusinfektioner, som forkølelse, men ikke mod lungebetændelser, der som regel skyldes bakterier – uanset at man traditionelt taler om ”viruslungebetændelse”.

På den baggrund spørger andre forskere, om det kan få betydning i bekæmpelsen af AIDS, hvor netop T-cellerne er angrebet, men Meydani selv ønsker ikke at udtale sig på dette punkt.

Resultaterne blev første gang fremlagt i maj i år ved et lukket videnskabeligt symposium om E-vitamin arrangeret af New York Academy of Science. Her deltog næsten hele verdenseliten af E-vitaminforskere.

Blandt andet fremlagdes også her de yderst opsigtsvækkende fund, at C- og E-vitamin-tilskud i kombination mindsker forværringen af Alzheimers sygdom til det halve, og at samme kombination hindrer svangerskabsforgiftning hos hver anden gravid i risikozonen for denne alvorlige sygdom.
Vitalrådet.

 

Reference:
Vitamin E and Respiratory Tract Infections in Elderly Nursing Home Residents A Randomized Controlled Trial Simin Nikbin Meydani, DVM, PhD; Lynette S. Leka, BS; Basil C. Fine, MD; Gerard E. Dallal, PhD; Gerald T. Keusch, MD; Maria Fiatarone Singh, MD; Davidson H. Hamer, MD JAMA. 2004;292:828-836.

www.jama.com

Nobelpristager: E- og C-vitamin hindrer åreforkalkning!

Claus HanckeSkriv en kommentar til Nobelpristager: E- og C-vitamin hindrer åreforkalkning!

13. juli 2004

Teorien om, at antioxidanter beskytter mod åreforkalkning og dermed blodprop i hjertet, hjerneblødning m.m., får nu kraftig støtte af en af verdens absolutte eksperter på området.

Den amerikanske Nobelpristager Louis J Ignarro fra UCLA-universitetet i Californien anbefaler i klare vendinger, at man tager tilskud af antioxidanterne E- og C-vitamin.

– Det virker på mus, siger han. Det vil også virke på mennesker!

Ignarro er af uddannelse kemiker og farmakolog, men han er først og fremmest en verdensberømt ekspert, når det gælder blodkar. I 1998 modtog han som kun 57-årig Nobelprisen i medicin for sine opdagelser af NOs (kvælstofilte) virkning på blodkarrene.

Det var en banebrydende opdagelse. Tidligere mente man, at dette simple molekyle blot var en generende del af luftforureningen over storbyer.

Ignarro påviste, at NO er et biologisk aktivt molekyle, der dannes i blodkarrene og sikrer, at de holder sig åbne. Han viste også, at NO dramatisk hindrer, at blodplader klumper sig sammen og danner blodpropper.

I årene omkring 1980 afdækkede han, at den gammelkendte hjertemedicin nitroglycerin – hvis virkemåde indtil da var et mysterium – udvider hjertets kransårer netop ved at omsættes til NO.

Ignarro’s forskning har været overvældende inspirerende for andre forskere. Uden hans indsats havde f.eks. Viagra, der forøger NO-indholdet i penis’ blodkar, været utænkeligt.

I de nye og meget minutiøse forsøg anvendtes mus, der på grund af højt kolesterol var stærkt disponerede for åreforkalkning. Når man lod musene gennemføre et svømmeprogram, steg blodkarrenes indhold af NO, og omfanget af åreforkalkning blev 35 % mindre end hos inaktive mus.

Når musene i stedet for motion fik tilskud af både E- og C-vitamin, var beskyttelsen lidt større end ved motion! Men når de både svømmede og fik vitaminer, forstærkedes virkningen betydeligt.

Den forstærkede beskyttelse forklares af Ignarro med, at E- og C-vitamin er antioxidanter, der beskytter NO mod at ødelægges af iltning. Dermed sikrer de to vitaminer, når de vel at mærke tages samlet, en højere NO-koncentration i blodkarrene. Ignarro erklærer, at hvad der er godt for mus – i denne forbindelse – også er godt for mennesker!

Han anbefaler at dyrke moderat motion og tage kosttilskud, hvis man vil undgå åreforkalkning. Følger af åreforkalkning er den almindeligste dødsårsag i den vestlige verden!
Vitalrådet.


Reference:
Ignarro L J et al. Long Term Beneficial Effects of Physical Training and Metabolic Treatment on Atherosclerosis in Hypercholesterolemic Mice. PNAS 2004.

www.pnas.org
www.iom.dk

Vitamin C og E beskytter børn mod åreforkalkning

Per LarsenSkriv en kommentar til Vitamin C og E beskytter børn mod åreforkalkning
  1. september 2003

Børn og unge med forhøjet kolesterol, kan nedsætte risikoen for at udvikle åreforkalkning, hvis de får et dagligt tilskud af C- og E-vitamin.
Det er resultatet af en undersøgelse publiceret i det anerkendte tidsskrift Circulation, som udgives af den amerikanske hjerteforening.

15 børn og unge fra 9 til 20 år indgik i undersøgelsen. Halvdelen af børnene fik et dagligt tilskud af 500 mg C-vitamin og 400 i.e. (internationale enheder) E-vitamin. De resterende børn fik placebo. Efter 6 uger byttede man om på grupperne.

Efter 6 ugers aktiv behandling viste resultaterne en signifikant bedring af pulsårens indervæg. Vitaminer alene sænker ikke forhøjet kolesterol, men vitaminerne kan tilsyneladende beskytte blodårerne mod forkalkning, og dermed sikre at årerne bevarer elasticiteten.

“Det er første gang at man har undersøgt hvordan antioxidanter som C- og E-vitamin kan forbedre kredsløbsfunktionen,” siger formanden for Vitalrådet, speciallæge Claus Hancke.

“Selvom det er en lille undersøgelse, er resultaterne betydningsfulde for børn med forhøjet kolesterol. Hvis de alternativt skal have kolesterolsænkende medicin i flere år, er risikoen for alvorlige bivirkninger ret høj. Derfor er det fornuftigt at prioritere kostændringer samt tilskud af ekstra C- og E-vitamin som førstevalg i behandlingen,” mener Claus Hancke.

I den amerikanske undersøgelse fik børnene også kostanbefalinger, men de fulgte ikke anbefalingerne. Bl.a. fik de for meget animalsk fedt og for lidt frugt og grønt. Derfor valgte lægerne at kombinere kostændringerne med tilskud af C- og E-vitamin.

Undersøgelsen er gennemført på University of California, under ledelse af læge Marguerite Engler.
Per Tork Larsen.

 

Reference:
Circulation 2003;108:802.

www.circulationaha.org
www.amhrt.org/presenter.jhtml

Astmabørn hjælpes af antioxidanter

Per LarsenSkriv en kommentar til Astmabørn hjælpes af antioxidanter

30. maj 2002

Antioxidanter som C- og E-vitamin kan beskytte lungerne hos astmatiske børn, så de ikke bliver skadet af ozon-forurening i storbyluften. Det viser en ny undersøgelse, der præsenteres i det videnskabelige tidsskrift American Journal of Respiratory and Critical Care Medicine.

Under forsøget fik 158 astmatiske børn i den stærkt forurenede by Mexico City enten tilskud af antioxidanter eller et kontrolpræparat uden aktive stoffer.

Ingen vidste hvem der fik hvad, før koden blev brudt efter forsøgets afslutning halvandet år senere. Børnenes tilskud var på 50 mg E-vitamin og 250 mg C-vitamin om dagen.

I antioxidant-gruppen blev børnenes lungefunktion ikke nedsat i de perioder, hvor byen var plaget af kraftig ozon-forurening. Derimod blev lungefunktionen dårligere hos de børn, der ikke fik antioxidanter men i stedet kontroltabletter uden indhold.

Antioxidanterne synes især at hjælpe børn med moderat eller svær astma, beretter forskerne. Det tyder på, at børn med fremskreden astma er særligt sårbare for ozon, fordi de har et svagt antioxidantforsvar i lungerne.

Nogle astmatikere får sværere symptomer, når de indånder luftbårne irritanter som ozon, der findes i storbyer og især stammer fra biler, kraftværker og industri. Også undersøgelser på raske cykelryttere har vist, at antioxidanter kan mindske ozonforureningens skadevirkninger på lungefunktionen.

Forskerne bag undersøgelsen konkluderer, at astmatiske børn i områder med luftforurening bør have mere C- og E-vitamin for at beskytte lungerne. Denne konklusion kan det danske Vitalrådet tilslutte sig.
Per Tork Larsen


Reference:
American Journal of Respiratory and Critical Care Medicine 2002;166: 703-70.

ajrccm.atsjournals.org/cgi/content/full/166/5/703
www.cbcrp.org/research/PagePeriodical.asp
www.iom.dk

E-vitamin forskningsreferencer

Admin

Januar 1999

1. Ackerman Z et al. Neurological manifestations in celiac disease and vitamin E. J Clin Nutr 11; 5: 603-5, 1989.
2. Anderson TW et al. A double-blind trial of vitamin E in angina pectoris. Am J Clin Nutr 27:1174-8, 1974.
3. Adayeva Y et al. Vitamin E treatment in dystrophy of the macula lutea. Am J Ophthalmol 56:498, 1963.
4. Ayres S, Ihan R. Post-herpes Zoster neuralgia: Response to Vitamin E Therapy. Arch Dermatol 108:855-6, 1973.
5. Ayres S, Mihan R. Is vitamin E involved in the autoimmune mechanism? Cutis 21: 321-5, 1978.
6. Barboriak JJ et al. Vitamin E supplements and plasma high-density lipoprotein cholesterol. Am J Clin Pathol 77;3:371, 1982.
7. Bellizzi MC, Franklin MF, Duthie GG, et al. Vitamin E and coronary heart disease: The European paradox. Eur J Clin Nutr 48:822-31, 1994.
8. Bendich A, Machlin LJ. Safety of oral intake of vitamin E. Am J Clin Nutr 48: 612-619, 1988.
9. Bierenbaum M et al. Relationship between serum lipid peroxidation products in hypercholesterolemic subjects and vitamin E status. Biochem Int 28:57-66, 1992.
10. Blankenhorn G. Vitamin E: Clinical research from Europe. Nutr Dietary Consult June, 1988.
11. Bruce A et al. The effect of selenium and vitamin E on glutathione peroxidase levels and subjective symptoms in patients with arthrosis and rheumatoid arthritis, in Proc N Z Workshop on Trace Elements in N Z. Dunedin, U. of Otago, 92, 1981.
12. Block MT. Vitamin E in the treatment of diseases of the skin. Clin Med January pp. 31-4, 1953.
13. Burgess JF, Pritchard JE. Tocopherol (vitamin E) treatment of lupus erythematosus: Preliminary report. Arch Dermatol Syphilol 57: 953, 1948.
14. Burton GW, Ingold KU. Vitamin E as an in vitro and in vivo antioxidant. In: Diplock AT, Machoin LJ, Parker L, Pryor WA, eds. Vitamin E: Biochemistry and health implications. Ann NY Acad Sci 570: 7-22, 1989.
15. Carpenter KLH et al. Depletion of alpha-tocopherol in human atherosclerotic lesions. Free Rad Res 23:549- 58, 1995.
16. Cavarocchi NC et al. Superoxide generation during cardiopulmonary bypass: Is there a role for vitamin E? J Surg Res 40:519-27, 1986.
17. Chamiec T et al. Effects of antioxidant vitamins C and E on signal-averaged electrocardiogram and acute myocardial infarction. Am J Cardiol 77:237-41, 1996.
18. Chavance M. Nutrition, immunity, and illness in the elderly. New York: Pergamon Press. p 137-142, 1985.
19. Cheraskin E, Ringsdorf WM, Jr. Nutr Rep Int 2: 107-117, 1970.
20. Cloarec MJ et al. Alpha-tocopherol: Effect on plasma lipoproteins in hypercholesterolemic patients. Isr J Med Sci 23;8:869-72, 1987.
21. Cochrane T. Post-herpes Zoster neuralgia: Response to Vitamin E Therapy. Letter. Arch Dermatol 111:396, 1975.
22. Coghlan JG, Flitter WD, Clutton SM, et al. Lipid peroxidation and changes in vitamin E levels during coronary artery bypass grafting. J Thorac Cardiovasc Surg 106;2:268-74, 1993.
23. Comstock GW et al. Serum concentrations of alpha-tocopherol, beta-carotene, and retinol preceding the diagnosis of rheumatoid arthritis and systemic lupus erythematosus. Ann Rheum Dis 56: 323-5, 1997.
24. Creighton MO, Trevitchick JR. Cortical cataract formation prevented by vitamin E and glutathione. Exp Eye Res 29:6:689-93, 1979.
25. Creighton MO et al. Modelling cortical cataractogenesis: V. Steroid cataracts induced by Solu-medrol partially prevented by vitamin E in vitro. Exp Eye Res 37:1:65-76, 1983.
26. Creter D et al. Effect of vitamin E on platelet aggregation in diabetic retinopathy. Acta Hematol 62:74, 1979.
27. DeMaio SJ et al. Vitamin E supplementation, plasma lipids and incidence of restenosis after percutaneous transluminal coronary angioplasty PTCA. J Am Coll Nutr 11;1:68-73, 1992.
28. Dieber-Rotheneder M et al. Effect of oral supplementation with D-alpha-tocopherol on the vitamin E content of human low density lipoproteins and resistance to oxidation. J Lipid Res 32:1325- 32, 1991.
29. DiMascio P, Murphy M, Sies H. Antioxidant and defense systems. The role of carotenoids, tocopherols and thiols. Am J Clin Nutr 53: S194-200, 1991.
30. Dimitrov NV et al. Plasma tocopherol concentrations in response to supplements vitamin E. Am J Clin Nutr 1991; 53: 723-729, 1991.
31. Diplock AT, Machlin LJ, Packer L et al, eds. Daily vitamin E consumption and reported cardiovascular findings. New York: Ann NY Acad Sci. 1989: p 1-535, 1989.
32. Eldred GE. Vitamins A and E in RPE lipofuscin formation and implications for age-related macular degeneration. Prog Clin Biol Res 314:113-29, 1989.
33. Esterbauer H, Dieber-Rotheneder M, Striegl G et al. Role of vitamin E in preventing the oxidation of low-density lipoprotein. Am J Clin Nutr 1991; 53: 314S-321S.
34. Fahn S. A pilot trial of high-dose alpha-tocopherol and ascorbate in early Parkinson’s disease. Ann Neurol 32:S128-32, 1992; Fahn S. An open trial of high-dosage antioxidants in early Parkinson’s disease. Am J Clin Nutr 53:380S-1S, 1991.
35. Factor SA, Sanchez-Ramos JR, Weiner WJ. Vitamin E therapy in Parkinson’s disease. Adv Neurol 53:457-61, 1990.
36. Ferreira R et al. Antioxidant action of vitamins A and E in patients submitted to coronary bypass surgery. Vasc Surg 25:191-5, 1991.
37. Fink M, Fink J. Treatment of herpes simplex by alpha-tocopherol (Vitamin E). Br Dent J 148:246, 1980.
38. Fong JSC. Alpha-tocopherol. Its inhibition on human platelet aggregation. Experientia 32: 639-641, 1976.
39. Gaby WK et al. Vitamin intake and health: A scientific review. New York: Marcel Dekker. 1991: p 71-101.
40. Gey KF. Inverse correlation between plasma vitamin E and mortality from ischemic heart disease in cross-cultural epidemiology. Am J of Clin Nutr 53 (suppl.1); 326S-34S, 1991.
41. Giani E et al. Heated fat; vitamin E and vascular eicosanoids. Lipids 20: 439-448, 1985.
42. Haenszel W, Correa P, Lopez A et al. Serum micronutrient levels in relation to gastric pathology. Int J Cancer 36: 43-48, 1985.
43. Hayes KC. Retinal degeneration in monkeys induced by deficiencies of vitamin E or A. Invest Ophthalmol Vis Sci 13:7:499-510, 1974.
44. Hennig B et al. Protective effects of vitamin E in age-related endothelial cell injury. Int J Vitam Nutr Res 59:273-9, 1989.
45. Herbaczynska-Cedro K, Klosiewicz-Wasek B, Cedro K, et al. Supplementation with vitamins C and E suppresses leukocyte oxygen free radical production in patients with myocardial infarction. Eur Heart J 16: 1044-9, 1995.
46. Hermann WJ et al. The effect of tocopherol on high-density lipoprotein cholesterol: A clinical observation. Am J Clin Pathol 72:848-52, 1979.
47. Honkanen V et al. Vitamins A and E, retinol binding protein and zinc in rheumatoid arthritis. Clin Exp Rheumatol 7: 465-9, 1989.
48. Honkanen VEA et al. Serum cholesterol and vitamins A and E in juvenile chronic arthritis. Clin Exp Rheumatol 8: 187-91, 1990.
49. Horwitt MK. Supplementation with vitamin E. Am J Clin Nutr 47: 1088-1089, 1988.
50. Hu JJ et al. Effects of dietary supplementation of alpha-tocopherol on plasma glutathione and DNA repair activities. Canc Epidemiol Biomark Preven 5; (4): 263-70, 1996.
51. Jacques PF. Chylack antioxidant status in persons with and without senile cataract. Arch Ophthalmol 106: 337-340, 1988.
52. Jain SK, McVie R, Jaramillo JJ, et al. The effect of modest vitamin E supplementation on lipid peroxidation products and other cardiovascular risk factors in diabetic patients. Lipids 31:S87-90, 1996.
53. James S et al. Effekter av selenvitamin E-behandling till kvinnor med lång variga arbetsrelaterade nack-och skuldersmärtor. En dubbelblindstudie. Läkaresällskapets Riksstämma, 1985.
54. Jandak J et al. Reduction of platelet adhesiveness by vitamin E supplementation in humans. Thrombosis Res 49:393-404, 1988.
55. Jandak J et al. Alpha tocopherol, an effective inhibitor of platelet adhesion. Blood 73:141-9, 1989.
56. Jialal I, Grundy SM. Effect of dietary supplementation with alpha-tocopherol on the oxidative modification of low density lipoprotein. J Lipid Res 33;6:899-906, 1992.
57. Jialal L, Fuller CJ, Hunt BA. The effect of alpha-tocopherol supplementation on LDL oxidation. Arterioscler Thromb Vasc Biol 15:190-8, 1995.
58. Juhlin L et al. Blood glutathione-peroxidase levels in skin diseases: Effect of selenium and vitamin E treatment. Acta Derm Venereal (Stockh) 62; 3: 211-4, 1982.
59. Knekt P et al. Serum vitamin E level and risk of cancer among Finnish men during a 10-year follow-up. Am J Epidemiol 127: 28-41, 1988.
60. Kneckt P. Serum vitamin E level and risk of female cancers. Int J Epidem 17: 281-286, 1988.
61. Knekt P, Aromaa A, Maatela J et al. Vitamin E and cancer prevention. Am J Clin Nutr 53: 283S-286S, 1991.
62. Kok FJ, de Bruijn AM, Vermeeren R et al. Serum selenium, vitamin antioxidants, and cardiovascular mortality. N Eng J Med 316: 1416, 1987.
63. London R.S. et al. Endocrine Parameters and Alpha-Tocopherol Therapy of Patients with Mammary Dysplasia, Cancer Res 41; 3811-3, 1981.
64. London RS, et al. The Effect of Alpha-tochopherol on Premenstrual Symptomatology: A Double-blind Study. II Endocrine Correlates, J Am Col Nutr 3 : 351-6, 1984.
65. Losonczy, KG, Harris, TB, Havlik, RJ. Vitamin E and vitamin C supplement use and risk of all-cause and coronary heart disease mortality in older persons. The established populations for epidemiologic studies of the elderly. Am J Clin Nutr 64: 190-196, 1996.
66. Machlin LJ. Use and safe of elevated dosages of vitamin E in adults. Int J Vitam Nutr Res Suppl 30: 56-68, 1989.
67. Machtey I, Ouaknine, L. Tocopherol in osteoarthritis: A controlled pilot study. J Am Geriatr Soc 26: 328-30, 1978.
68. Mauro A, Orsi L, Mortara P, et al. Cerebellar syndrome in adult celiac disease with vitamin E deficiency. Acta Neurol Scand 84; 2:167-70, 1990.
69. Menkes MS, Comstock GW, Vuilleumier JP et al. Serum beta carotene vitamins A and E, selenium, and the risk of lung cancer. N Eng J Med 315: 1250-1254, 1986.
70. Meydani M et al. Muscle uptake of vitamin E and its association with muscle fiber type. Nutr Biochem 8: 74-78, 1997.
71. Mezes M, Bartosiewicz G. Investigations on vitamin E and lipid peroxide status in rheumatic diseases. Clin Rheumatol 2; 3: 259-63, 1983.
72. Mezzetti A, Lapenna D, Pierdomenico SD, et al. Vitamins E, C and lipid peroxidation in plasma and arterial tissue of smokers and nonsmokers. Atherosclerosis 112: 91-9, 1995.
73. Miwa K, Miyagi Y, Igawa A, et al. Vitamin E deficiency in variant angina. Circulation 94;1:14-18, 1996.
74. Miyamoto H, Araya Y, Ito M et al. Serum selenium and vitamin E. concentrations in families of lung cancer patients. Cancer 60: 1159-1162, 1987.
75. Muckle T, Hazir D. Variation in human blood high-density lipoprotein response to oral vitamin E megadosage. Am J Clin Pathol 91: 165-71, 1989.
76. Munthe E, Aaseth J. Treatment of Rheumatoid Arthritis with Selenium and Vitamin E. Scan J of Rheumatol 53; (suppl.): 103, 1984.
77. Nead DE. Effective vitamin E treatment for ulcerative herpetic lesions. Dent Survey 52; (7):50-1, 1976.
78. Niki E, Yamamoto Y, Komuro E et al. Membrane damage due to lipid oxidation. Am J Clin Nutr  53: S201-205, 1991.
79. Novelli GP et al. Vitamin E protects human skeletal muscle from damage during surgical ischemia-reperfusion. Am J Surg March 173: 206-9, 1997.
80. Odeleye OE, Watson RR. The potential role of vitamin E in the Treatment of immunologic abnormalities during Acquired Immune Deficiency Syndrome. Prog Food Nutr Sci 15; (1-2):1-19, 1991.
81. Pacht ER, Kaseki H, Mohammed JR et al. Deficiency of vitamin E in the alveolar fluid of cigarette smokers. J Clin Invest 77: 789-798, 1986.
82. Paolisso G et al. Cronic Intake of Pharmacological Doses of Vitamin E Might be Useful in the Therapy of Elderly Patients with Coronary Heart Disease. Am J Clin Nutr 61: 848-52, 1995.
83. Pascoe GA, Fariss MW, Olafsdottir K et al. A role of vitamin E in protection against cell injury. Maintenance of intracellular glutathione precursors and biosynthesis. Eur J Biochem 166: 241-247, 1987.
84. Prasad JS. Effect of vitamin E supplementation on leukocyte function. Am J Clin Nutr 33: 606-608, 1980.
85. Princen H, van Poppel G, Vogelezang C, et al. Supplementation with vitamin E but not beta carotene in vivo protects low density lipoprotein from lipid peroxidation in vitro: Effect of cigarette smoking. Arter Throm 12: 554-62, 1992.
86. Princen HM et al. Supplementation with low doses of vitamin E protects LDL from lipid peroxidation in men and women. Arterioscler Thromb Vasc Biol 15: 325-33, 1995.
87. Pryor WA. Can vitamin E protect humans against the pathological effects of ozone in smog? Am J Clin Nutr 53: 702-722, 1991.
88. RabinovitchR et al. Neuromuscular disorders amenable to wheat germ oil therapy. J Neurol Neurosurg Psychiatry 14: 95-100, 1951.
89. Reddy ACP, Lokesh BR. Dietary unsaturated fatty acids, vitamin E, curcumin and eugenol
90. alter serum and liver lipid peroxidation in rats. Nutr Res 14: 1423-37, 1994.
91. Regnström J, Nilsson J, Moldeus P, et al. Inverse relation between the concentration of low-density- lipoprotein vitamin E and severity of coronary artery disease. Am J Clin Nutr 63: 377-85, 1996.
92. Riemersma RA, Wood DA, MacIntyre CCH, et al. Risk of angina pectoris and plasma concentrations of vitamins A, C and E and carotene. Lancet 337: 1-5, 1991.
93. Riemersma RA, Wood DA, MacIntyre CCA et al. Low plasma vitamins E and C increased risk of angina in Scottish men. In: Diplock AT, Machlin LJ, Packer L et al, eds. Vitamin E: Biochemistry and health implications, vol. 570. New York: Ann NY Acad Sci. p 291-295, 1989.
94. Robertson JM, Donner AP, Trevithick JR. Vitamin E: Biochemistry and health implications, vol. 570. New York: Ann NY Acad Sci. p 372-382, 1989.
95. Robertson JM, Donner AP, Trevithick JR. Vitamin E intake and risk of cataracts in humans. Ann NY Acad Sci 570: 372-378, 1989.
96. Robertson JM et al. Vitamin E intake and risk of cataracts in humans. Ann N Y Acad Sci 570: 372-82, 1989.
97. Robison WG Jr et al. Vitamin E deficiency and the retina: Photoreceptor and pigment epithelial changes. Invest Ophthalmol Vis Sci 18:7:683-90, 1979.
98. Romeo G. The therapeutic effect of vitamins A and E in neurosensory hearing loss. Acta Vitaminol Enzymol 7 Suppl:85-92, 1985.
99. Ross WM et al. Modelling cortical cataractogenesis: III. In vivo effects of vitamin E on cataractogenesis in diabetic rats. Can J Ophthalmol 17:2: 61-6, 1982.
100. Ross WM et al. Radiation cataract formation diminished by vitamin E in rat lenses in vitro. Exp Eye Res 36:5: 645-53, 1983.
101. Ross WM, Creighton MO, Trevithick JR. Radiation cataractogenesis induced by neutron or gamma irradiation in the rat lens is reduced by vitamin E. Scan Micros 4: 641-50, 1990.
102. Rouhiainen P, Rouhiainen H, Salonen J, et al. Association between low plasma vitamin E concentration and progression of early cortical lens opacities. Am J Epidemiol 144: 5: 496-500, 1996.
103. Sahyoun NR et al. Carotenoids, vitamins C and E, and mortality in an elderly population. Am J Epidemiol 144:5:501-11, 1996.
104. Saito T. The preventive effect of vitamin E on gallstone formation. (1). A study of biliary cholesterol and bile acids in vitamin E-deficient hamsters. Arch Jpn Chir 56; 3: 247-61, 1987.
105. Salonen JT, Salonen R, Lappetelainen R et al. Risk of cancer in relation to serum concentrations of selenium and vitamins A and E. matched case-control analysis of prospective data. Br Med J 290: 417-420, 1985.
106. Salonen JT et al. Increased Risk of Non-Insulin Diabetes Mellitus at Low Plasma Vitamin E Concentrations: A Four-Year Follw-up Study in Men. Br Med J 311: 1124-27, 1995.
107. Schwartz ER. The modulation of osteoarthritic development by vitamins C and E. Int J Vitam Nutr Res Suppl. 26: 141-6, 1984.
108. Seddon JM, Ajani UA, Sperduto RD, et al. Dietary carotenoids, vitamins A, C, and E, and advanced age-related macular degeneration. JAMA 272:1413-20, 1994.
109. Simon E et al. Plasma and erythrocyte vitamin E content in asymptomatic hypercholesterolemic subjects. Clin Chem 43:2:285-9, 1997.
110. Simons LA, Von Konigsmark M, Balasubramaniam S. What dose of vitamin E is required to reduce susceptibility of LDL to oxidation? Aust N Z J Med 26;4:496-503, 1996.
111. Sklodowska M, Wasowicz W, Gromnadzinska J, et al. Selenium and vitamin E concentrations in plasma and erythrocytes of angina pectoris patients. Trace Elem Med 8:113-17, 1991.
112. Sklodowska M et al. Vitamin E, thiobarbituric acid reactive substance concentrations and superoxide dismutase activity in the blood of children with juvenile rheumatoid arthritis. Clin Exp Rheumatol 14: 433-9, 1996.
113. Sokol RJ. Vitamin E. In: Ziegler EE, Filer LJ Jr, eds. Present knowledge in nutrition. 7th edn. Washington DC: International Life Sciences Press. p 130-136, 1996.
114. Stampfer M, Hennekens C, Manson J, et al. Vitamin E consumption and the risk of coronary heart disease in women. N Engl J Med 328:1444-9, 1993.
115. Starasoler S, Haber GS. Use of vitamin E oil in primary herpes gingivostomatitis in an adult. N Y State Dent J 44; (9):382-3, 1978.
116. Steinberg CL. Vitamin E and collagen in the rheumatic diseases. Ann N Y Acad Sci 52:380-9, 1949.
117. Steiner M. Effect of alpha-tocopherol administration on platelet function in man. Thromb Haemostas 49: 73-77, 1983.
118. Steiner M. Influence of vitamin E on platelet function in humans. J Am Coll Nutr 10;5:466-73, 1991.
119. Steiner M, Glantz M, Lekos A. Vitamin E plus aspirin compared with aspirin alone in patients with transient ischemic attacks. Am J Clin Nutr 62; suppl:1381S-4S, 1995.
120. Stephens NG, Parsons A, Schofield PM, et al. Randomised controlled trial of vitamin E in patients with coronary disease: Cambridge Heart Antioxidant Study CHAOS. Lancet 347:781-6, 1996.
121. Stone WL et al. Effects of dietary selenium and vitamin E on plasma lipoprotein cholesterol levels in male rats. Ann Nutr Metab 30: 94-103, 1986.
122. Street DA et al. Serum antioxidants and myocardial infarction: Are low levels of carotenoids and alpha-tocopherol risk factors for myocardial infarction? Circulation 90; 3:1154-61, 1994.
123. Suzukawa M, Ishikawa T, Yoshida H, Tokorozawa N. Effect of in-vivo supplementation with low-dose vitamin E on susceptibility of low-density lipoprotein and high-density lipoprotein to oxidative modification. J Am Coll Nutr 14:1:46-52, 1995.
124. Suzuki T, Kawase T, Harada T. Clinical study of vitamin E status in patients with chronic liver diseases. Nippon Shokakibyo Gakkai Zasshi 88; 4:1066-73, 1991.
125. Sword J, Pope A, Hoekstra W. Endotoxin and lipid peroxidation in vitro in selenium and vitamin E deficient and adequate rat tissue. J Nutr 121: 251-257, 1991.
126. Sword J, Pope A, Hoekstra W. Endotoxin and lipid peroxidation in vitro in selenium and vitamin E deficient and adequate rat tissue. J Nutr 121: 258-264, 1991.
127. Takamatsu S, Takamatsu M, Satoh K, et al. Effects on health of dietary supplementation with 100 mg d-alpha tocopheryl acetate, daily for 6 years. J Int Med Res 23:342-57, 1995.
128. Tang AM et al. Association between Serum Vitamin A and E levels and HIV-1 disease progression. AIDS 11:613-20, 1997.
129. Taylor A. Associations between nutrition and cataract. Nutr Rev 47: 225-234, 1989.
130. Tolonen M, Markku H, Sarna S. Vitamin E and selenium supplementation in geriatric patients A double-blind preliminary clinical trial. Biol Trace Elem Res 7: 161-168, 1985.
131. Torun M et al. Serum levels of vitamin E in relation to cardiovascular diseases. J Clin Pharm Therap 20:335-40, 1995.
132. Van Den Berg JJ, Roelofsen B, OpdenKamp JAF et al. Vitamin E: Biochemistry and health implications, vol. 570. New York: Ann NY Acad Sci. p 527-529, 1989.
133. Veris Research Summary. The role of antioxidants in prevention of coronary heart disease. p 1-16, Nov. 1996.
134. Verlangieri AJ, Bush MJ. Effects of d-a-tocopherol supplementation on experimentally induced primate atherosclerosis. J Am Coll Nutr 11;2:131-8, 1992.
135. Vitale S et al. Plasma vitamin C, E and beta carotene levels and risk of cataract. Invest Ophthalmol Vis Sci 32:723, 1991.
136. Wald NJ, Boreham J, Hayward JL et al. Plasma retinol beta carotene and vitamin E levels in relation to future risk of breast cancer. Br J Cancer 49: 321-324, 1984.
137. Wang Y, Watson RR. Potential Therapeutics of Vitamin E (Tocopherol) in AIDS and HIV, Drugs 48:327-38, 1994.
138. Weisburger J. Nutritional approach to cancer prevention with emphasis on vitamins, antioxidants and carotenoids. Am J Clin Nutr 53: S226-237, 1991.
139. Welsh AL. Lupus erythematosus: Treatment by combined use of massive amounts of pantothenic acid and vitamin E. Arch Dermatol Syphilol 70: 181-98, 1954.
140. White G. Vitamin E inhibition of platelet prostaglandin biosynthesis. Fed Proc 36: 350, 1977.
141. Yau TM, Weisel RD, Mickle DA, et al. Vitamin E for coronary bypass operations. A prospective, double-blind, randomized trial. J Thorac Cardiovasc Surg 108; 2: 302-10, 1994.
142. Örndahl G et al. Myotonic dystrophy treated with selenium and vitamin E. Acta Med Scand 219: 409-44, 1986.

Kilder
Joseph E. Pizzorno Jr., Michael T. Murrey & Melvyn R. Werbach.