Kategori: Kolesterolsænkende

Q10 mindsker muskelsmerter ved kolesterolbehandling

Claus Hancke

24. maj 2007

Ikke sjældent ser vi i klinikken patienter, som er sat i kolesterolsænkende behandling med de såkaldte statiner, som nedsætter blodets totale indhold af kolesterol.

Nyttevirkningen hos kvinder samt ældre mennesker af begge køn er dårligt dokumenteret og for tiden stærkt omdiskuteret i store videnskabelige tidsskrifter som Lancet (20.januar 2007 ) og British Medical Journal (11.maj 2007), men trods den ringe dokumentation for effekt er der stadig et stort antal kvinder og ældre mænd, som indtager disse medicamina. – Men gør det noget?

Ja. Det gør det.
Problemet er bivirkningerne.

Hvis en behandling ikke har en dokumenteret effekt, må det være et minimumskrav, at den i det mindste ikke har bivirkninger.

Primum non nocere (Vigtigst: Gør ikke skade) er en basal regel for al lægegerning.

Statiner virker ved at hæmme et enzym (hydroxy-metyl-glutaryl-coenzymA-reduktase), som er en forudsætning for den fælles syntesevej, som danner ikke blot kolesterol, men også dolicol, coenzym-Q10 og selenproteiner.

Kolesterol er vigtig for dannelsen af en lang række hormoner, men er også en antioxidant. Dolikol er vigtig for proteindannelse. Selenproteiner er vigtige for vort immunforsvar, for flere antioxidanter, for vor reproduktionsevne, vort stofskifte og visse muskelfunktioner.

Coenzym Q10 (eller blot “Q10”) er også en antioxidant, men primært er det vigtigt for dannelse af energi i mitokondrierne i alle kroppens celler. Uden Q10 har vi ingen energi i cellerne, og vi ville hurtigt dø. Men blot en reduktion i cellernes indhold af Q10 vil betyde nedsat energi, og det mærkes især i musklerne, som hurtigt trættes og måske endda gør ondt.

Caso og medarbejdere, fra den hjertekirurgiske afdeling af Stony Brook Universitetet i New York, udførte et kontrolleret og dobbelt blindet forsøg på 32 personer i statinbehandling, som havde muskelsmerter (1). Et tilskud af blot 100 mg Q10 dagligt i en måned gav en signifikant smertelettelse og lettelse i udførelsen af almindelige daglige funktioner.

Men det er gammel viden, som blot er blevet bekræftet.

Allerede i 1990 fik Merck patent (2) på et kombineret produkt med både statin og Q10 netop ud fra en argumentation om at de statin-forårsagede muskelproblemer kunne elimineres, hvis man samtidigt gav Q10. Men produktet blev aldrig fremstillet.

Imidlertid er det meget værre, at denne information aldrig kom med på indlægssedlerne i medicinpakkerne.

Forbrugeren blev således forholdt en oplysning, som medicinfirmaet selv besad.

Med et ganske ufarligt tilskud af Q10 kan man altså fjerne en generende og potentielt farlig bivirkning ved den kolesterolsænkende medicinering, som bliver mere og mere udbredt i disse år.

Hvis denne information forbliver ukendt for brugeren af denne medicin, må andre informationskanaler tage over, hvilket hermed er gjort.
Claus Hancke


Referencer:
1) Caso G et al “Effect of coenzyme q10 on myopathic symptoms in patients treated with statins,” Am J Cardiol, 2007; 99(10): 1409-12.
2) United States Patent 4,933,165 June 12, 1990.

www.sciencedirect.com/science/journal/00029149

E-vitamin sænker diabetikeres kolesterol

Claus Hancke

13. december 2005

Der er mindst otte slags E-vitamin, men vi får kun én slags i vitaminpiller. En anden type modvirker imidlertid åreforkalkning, og en tredje sænker effektivt blodets kolesterol hos diabetikere.

Når man køber E-vitamin i pilleform, er det næsten altid alfa-tokoferol, man får. Det er også alfatokoferol (naturligt og desværre undertiden syntetisk), man har brugt i stort set alle undersøgelser af, om E-vitamin hjælper mod hjerte-karsygdom.

Der er imidlertid andre tokoferoler end alfa-tokoferol. Kemisk ligner de hinanden ved, at de består af en kerne og en sidekæde. Afhængigt af sidekædens udseende taler man om alfa-, beta-, gamma- eller delta-tokoferol. Alfa-tokoferol, som altså er det, man får i vitaminpiller, har størst vitaminvirkning.

Mindre kendt er en anden slags E-vitamin: Toko-trienolerne. De adskiller sig kemisk fra de andre ved at have tre dobbeltbindinger i sidekæden. De findes i palmeolie samt i klid fra havre, byg, ris og majs. Også blandt toko-trienolerne er der en alfa-, beta-, gamma- og delta-form.

Disse toko-trienoler er nu ved at komme i søgelyset. I flere år har man på grundlag af dyreforsøg og mindre forsøg på mennesker haft mistanke om, at de hjælper mod åreforkalkning. For ti år siden viste f.eks. et amerikansk lodtrækningsforsøg med 50 personer, at toko-trienoler fra palmeolie klart modvirkede forkalkning i halspulsåren. Desværre er det forsøg ikke siden fulgt op.

Nu dukker så et indisk lodtrækningsforsøg op. Det viser, at toko-trienoler fra ris-klid sænker blodets kolesterol ret dramatisk hos type 2-diabetikere (aldersdiabetikere). I forsøget fik 19 diabetikere i 60 dage placebo (snydepiller). Før eller efter de 60 dage fik de – i en lige så lang periode – kapsler med et ekstrakt af ris-klid med stort indhold af toko-trienoler (hver deltager fik dagligt tre milligram toko-trienol pr. kilo legemsvægt). Hvornår hvem fik hvad, vidste ingen før forsøgets afslutning.

Uløste spørgsmål
Det viste sig, at toko-trienolerne sænkede blodets total-kolesterol med ikke mindre end 30%. Og endnu bedre: Det ”lede” kolesterol, LDL-kolesterol, som i oxideret (iltet) form kan give åreforkalkning, faldt med hele 42 %. Det er en reduktion, der vil noget. Den kan fuldt ud måle sig med, hvad man opnår med traditionel kolesterol-sænkende medicin, de såkaldte statiner.
Det står naturligvis enhver, der kan skaffe sig toko-trienol, frit for at forsøge behandlingen. Men før den bliver almindelig, bør et par forhold belyses nærmere.

Først og fremmest: Kan resultatet gentages i andre forsøg? Som nævnt hjalp toko-trienol ganske vist mod åreforkalkning i halspulsåren, men i det forsøg var deltagernes kolesterol uændret! Tokotrienol sænker altså ikke altid kolesterol. Men modvirker det mon altid åreforkalkning? Vi kan højst sige måske, det vides ikke.

Efter det nye forsøg kan man til gengæld gætte på, at forskellen i udfald hænger sammen med forskelle i sammensætningen af de to toko-trienol-blandinger. Den ene kom som nævnt fra palmeolie, den anden fra risklid. Hvis forholdet mellem alfa-, beta-, gamma- og delta-tokotrienol er forskelligt, bliver virkningen det også.

Andre forhold, som vi endnu mindre kan overskue, kan også spille ind. Den sandsynlige kolesterolsænkende virkning af ris-klid-tokotrienol må måles over for eventuelle bivirkninger, og sammenholdes med bivirkninger af medicin etc. etc. Et stort arbejde venter.

Hvad forsøgene imidlertid med sikkerhed viser – bortset fra, at havregrød og brune ris nok er sundt – er, at vi ikke er færdige med E-vitamin. Eller rettere med E-vitaminerne. Der er mange af dem, og de virker forskelligt. Men de er potentielt stadig meget lovende.
Vitalrådet.


Referencer:
1. Tomeo AC, Geller M, Watkins TR, Gapor A, Bierenbaum ML. Antioxidant effects of tocotrienols in patients with hyperlipidemia and carotid stenosis. Lipids. 1995 Dec;30(12):1179-83.
2. Qureshi AA, Salser WA, Parmar R, Emeson EE. Novel tocotrienols of rice bran inhibit atherosclerotic lesions in C57BL/6 ApoE-deficient mice. J Nutr. 2001 Oct;131(10):2606-18.
3. Baliarsingh S, Beg ZH, Ahmad J. The therapeutic impacts of tocotrienols in type 2 diabetic patients with hyperlipidemia. Atherosclerosis. 2005 Oct;182(2):367-74. Epub 2005 Apr 20.

www.aocs.org/press
www.nutrition.org
www.athero.org
www.iom.dk

Piller mod kolesterol: Har de en bagside?

Claus Hancke

3. august 2005

Piller mod kolesterol forlænger livet ved åreforkalkning og måske også ved hjertesvigt. Men nye tal tyder på, at mange får alvorlige bivirkninger, der kunne være undgået med Q10.

Titusinder af danskere får nu kolesterolsænkende medicin af den type, der kaldes statiner. Patienterne har oftest forkalkede kransårer i hjertet, og statinerne skal beskytte dem mod yderligere åreforkalkning, blodprop og slagtilfælde. De virker, om end i mindre grad, end mange tror.

Giver man dem til hundrede 40-80-årige personer, der er i højrisiko pga. kransåreforkalkning eller sukkersyge, forhindrer man rundt regnet ét tilfælde af enten blodprop i hjertet eller slagtilfælde om året. I løbet af fem år undgår man ca. to dødsfald.

Mange af de behandlede får imidlertid på et tidspunkt hjertesvigt – svækket pumpefunktion af hjertet – fordi åreforkalkningen skader hjertemusklen varigt. De begynder at klage over træthed og tiltagende åndenød. Flere og flere får hjertesvigt.

Er det i den situation risikabelt at tage de kolesterolsænkende piller? Det har man diskuteret. Diskussionen skyldes den måde, medicinen virker på. Den blokerer leverens dannelse af stoffet mevalon-syre, som er udgangspunkt for dannelsen af kolesterol – men også for dannelsen af det livsvigtige Q10! Det er ikke kun blodets kolesterolværdi, der falder. Blodværdierne for Q10 falder samtidig.

Da Q10 er nødvendigt for at vævene kan danne energi, er det let at forestille sig, at en hjertemuskel, som er svækket af hjertesvigt, svækkes endnu mere, når den fratages Q10.

Tilsyneladende går det dog alligevel. Statiner synes at forlænge livet ved hjertesvigt. Ikke fordi de sænker kolesterolet – det er måske ligefrem skadeligt, når man har hjertesvigt – men fordi statiner har andre virkninger end den kolesterolsænkende. Bl.a. er de antioxidanter og modvirker inflammation. Desuden fremmer de nydannelsen af blodkar i hjertemusklen. Ingen af delene har noget med kolesterol at gøre.

Måske vinder man på gyngerne – de gunstige virkninger af statinerne – hvad der er tabt på karrusellerne, nemlig det dramatiske tab af Q10. Alligevel er det svært at tro, at dette tab er fuldkommen uskyldigt, især ved hjertesvigt.

Den amerikanske hjertelæge PH Langsjoen er en af dem, der advarer:
– Vi befinder os midt i en epidemi af hjertesvigt, hvis årsager er uklare, skrev han i 2003, og mente, at statiner kunne være en af grundene.

Ved en kongres i Los Angeles i foråret forelagde han tal, der tyder på hidtil oversete bivirkninger. To tredjedele af 51 nyhenviste statinbehandlede patienter klagede over muskelsmerter, mere end 80 % var abnormt trætte, og knap 60 % havde åndenød. Da de ophørte med statin og i stedet fik Q10 (240 mg/dag), blev langt de fleste symptomfrie.

Ved samme kongres viste et lodtrækningsforsøg, at muskelsmerter og træthed forekom hos hver tiende af de statinbehandlede, men forsvandt, når de fik Q10 (100 mg/dag). Nok så væsentligt: Mere end hver anden fik forbedret livskvalitet, og flere fik bedre hjertefunktion.

Piller mod kolesterol forlænger livet, men det er nødvendigt at tage Q10, hvis livskvaliteten skal følge med og gøre det umagen værd at leve længere.
Vitalrådet.


Referencer:
1. Heart Protection Study Collaborative Group. MRC/BHF Heart Protection Study of cholesterol lowering with simvastatin in 20 536 high-risk individuals: A randomised placebo-controlled trial. Lancet 2002;360:7-22.
2. Langsjoen PH et al. The clinical use of HMG CoA-reductase inhibitors and the associated depletion of coenzyme Q10. A review of animal and human publications. Biofactors. 2003;18(1-4):101-11.
3. Liao JK. Statin therapy for cardiac hypertrophy and heart failure. J Investig Med. 2004 May;52(4):248-53.
4. Bandolier. Statins in heart faikure. http://www.jr2.ox.ac.uk/bandolier/booth/cardiac/statHF.html
5. Fourth Conference of the International Coenzyme Q10 Association. Los Angeles April 14-17 2005.

www.thelancet.com
www.iospress.nl/html/09516433.php
journalseek.net/cgi-bin/journalseek/journalsearch.cgi
www.jr2.ox.ac.uk/bandolier/booth/cardiac/statHF.html
www.coenzymeq10.it/home.html
www.iom.dk