Kategori: Kosttilskud generelt

Patent eller ej, det er spørgsmålet

Claus Hancke

16. november 2023

Skal det virkelig være nødvendigt med et patent og milliarder af kroner, før medierne interesserer sig for selv sensationelt gode resultater?

Forleden kunne man i Politiken læse en artikel (1) om Ozempic og Wegovy /Semaglutid, og herunder et interview med professor Jens Søndergaard, som udtalte, at et nyligt studie fra Cleveland Clinic havde vist en reduktion på 20% af alvorlige hjerte-kartilfælde efter 4 års behandling, hvilket er et så stort medicinsk gennembrud, at han aldrig havde set noget lignende, og sammenlignede det med penicillinets opdagelse. -Det er stort.

Semaglutid koster 2.400 kr. pr. måned og har bivirkninger i form af dårlig mave og kvalme.

Resultatet er ganske imponerende, selv om der er tale om relativ risikoreduktion. Men der er nu andre videnskabelige studier fra i år, som har vist langt mere imponerende resultater.

Hvad nu hvis der var en behandling, som efter 4 år viste en reduktion af hjerte-kar dødelighed på over 50% til en pris af 369 Kr. pr. måned og helt uden bivirkninger? … Hvad??

Ja, det er netop konklusionen på 10-års follow-up af 2013 studiet (2) af Selen og Q10 i kombination.

Studiet (3) er tidligere beskrevet i Vitalrådets nyhedsbrev af 23. april 2023, og det er da heller ikke det, jeg vil fokusere på her. Det er snarere selektionen af nyheder i medierne, jeg vil ind på.

Det undrer mig nemlig såre, at en risikoreduktion på 20% for hjertetilfælde trækker kæmpe overskrifter og næsegrus beundring, hvorimod et lige så validt studie, som endda viser en reduktion i hjerte-dødelighed på over 50% ikke en gang nævnes i de selv samme aviser. -Og der er vel at mærke ikke en finger at sætte på kvaliteten af dette studie.

Er det fordi, det er for godt til at være sandt, at man end ikke vil ulejlige sig med at læse den videnskabelige artikel, eller skal det absolut være en dyr receptmedicin med bivirkninger, før det er interessant?

Professor Urban Alehagen tvivlede faktisk også selv på sine egne resultater, hvorfor han analyserede dem igen og igen fra forskellige sider, men kom til samme resultat.

Og han er jo ikke den eneste, idet talrige tidligere studier har vist samstemmende øget overlevelse med selen og/eller Q10.

Overlæge Sven Aage Mortensen på Rigshospitalet publicerede flere fine studier (4) af Q10 mod hjertesvigt, men uden at de vandt nogen som helst genklang i den meget ortodokse lægestand.

Stoffer som Q10 kan jo ikke patenteres. Er det der, hunden ligger begravet? Et patent åbner jo muligheder for helt eksorbitant indtjening og deraf følgende markedsføring, presseomtale o.a., ligesom der er midler til yderligere forskning, publikationer, presse o.s.v. -Et selvforstærkende hjul, der bare kører hurtigere og hurtigere.

Stoffer, der ikke kan patenteres, drukner let i mediestrømmen, fordi der ikke er nogen større interesse, når der ikke er de store penge i det. Men netop derfor burde man da interessere sig endnu mere for den seriøse forskning, som finder sted inden for disse produkter, og Alehagens studier har med al tydelighed vist, at det er ikke nødvendigt med et dyrt, patenteret produkt for at halvere risikoen for at dø af hjerte-karsygdom.

Det er ganske enkelt utroligt, at det ikke har fundet plads på mediernes forsider.

Pas på dig selv og andre.

Claus Hancke
Speciallæge i almen medicin

Litt:

  1. Politiken 13/11-2023
  2. U Alehagen et al. Int J Cardiol 2013;167:1860-1866.
  3. U Alehagen et al. Antioxidants 2023, 12, 759
  4. https://iubmb.onlinelibrary.wiley.com/doi/abs/10.1002/biof.5520180210

Den gode, den onde, den grusomme og Vaccinebivirkninger kan behandles

Max Schmeling

4. juli 2022

Dette nyhedsbrev fra Vitalrådet er en dobbeltpublikation af
Max Schmeling, Statistiker / Økonom, Cand.merc.(log)
og Claus Hancke, speciallæge i almen medicin

——————————

Den gode, den onde, den grusomme

Covid-19 vaccinen fra Pfizer er i virkeligheden tre forskellige vacciner med vidt forskellig risiko for bivirkninger.

Resumé af åbent brev til Folketinget d.14/6-22 af Max Schmeling, Statistiker / Økonom, Cand.merc.(log)

En statistisk analyse af indberettede bivirkninger fra Lægemiddelstyrelsen (LMST), samt data for antal vaccinedoser pr. batch fra Statens Serum Institut (SSI), vedrørende det danske vaccineprogram mod Covid-19, viser flere helt uventede og stærkt foruroligende fund.

Signifikante forskelle i bivirkningsgrad
Vacciner bliver produceret i batches (serier med numre). Kvaliteten skal være fuldstændigt ens mellem alle batches af vacciner. Hvis et batch udviser flere bivirkninger end normalt er der et problem med kvaliteten. For alle vacciner i Covid-19 vaccineprogrammet ses der statistisk signifikante forskelle i bivirkningsgrad mellem batches på op til 33.480 gange for Pfizer, 2440 for Moderna, 78 gange for AstraZeneca og 34 gange for Jansen. Dette udelukker, at vaccinerne kan være fremstillet i ensartet farmaceutisk kvalitet (GMP – God fremstillingspraksis).

Bivirkningsgraden er mellem 0,006 og 185 bivirkninger pr. 1000 doser for Pfizer, mellem 0,25 og 244 for Moderna, mellem 8,3 og 651 for AstraZeneca og mellem 0,88 og 30 gange for Jansen. For Influenza vaccinationer i 2018-19 er bivirknings-graden til sammenligning 0,15 bivirkninger pr. 1000 doser.

En påviselig systematik
I produktionen af vacciner skal niveauet af bivirkninger pr. batch være tilfældigt fordelt omkring et gennemsnitligt niveau. Der må i produktionen ikke kunne findes nogen systematik. For både Comirnaty (Pfizer) og Spikevax (Moderna) ses en tydelig systematik i forhold til batchnumre og batchstørrelse. Dette viser at der er en årsag til variationen i bivirkningsgraden. Den fulde årsag kendes ikke endnu, men systematikken taler meget stærkt imod at der er tale om produktionskvalitets problemer.

Flere typer af vacciner
For Comirnaty (Pfizer) og til dels Spikevax (Moderna) kan der findes mindst tre forskellige typer/versioner af Covid-19 vaccinen, selv om der fra EU’s side kun er givet tilladelse til én vaccine pr. producent.
De tre typer kan groft beskrives som:

  • Type 1. Består af både små og store batches, men giver uanset størrelse på batchene næsten ingen bivirkninger. Niveauet er omtrent på niveau med tidligere influenza vacciner
  • Type 2. Består af både meget små og meget store batches. Der er en moderat sammenhæng mellem størrelsen af batches og antal bivirkninger.
    Bivirkningsgraden er en faktor 29 større end Type 1 for Pfizer og en faktor 218 for Moderna.
  • Type 3. Består næsten udelukkende af små og meget små batches, men som giver et ekstremt stort antal bivirkninger. Bivirkningsgraden er i gennemsnit en faktor 1034 større end Type 1 for Pfizer og en faktor 952 for Moderna.

Konklusion – Konsekvens
Da der blandt vaccinerne findes: flere forskellige versioner, meget store og signifikante forskelle i bivirkningsgrader, og for nogle vacciner en tydelig systematik i forskellene, er det umuligt for den, der skal modtage vaccinen, at afgive informeret samtykke, da denne ikke kan informeres om bivirkningsrisikoen. Hvis modtageren af vaccinen ikke kan give informeret samtykke, er alle vaccinationer mod Covid-19 foretaget i Danmark jfr. Sundhedsloven LBK nr. 210 af 27/01/2022, §15, stk. 1 og 3 nødvendigvis ulovlige.

——————————

Vaccinebivirkninger kan behandles

En sammenfatning af kliniske protokoller fra hele verden.

Vitalrådet er i mange måneder blevet opfordret til at skrive om muligheder for at behandle bivirkninger fra Covid-19-vacciner. Mange mennesker er blevet tvunget eller presset til covid-19-vaccination og mange lider nu af langtidsfølger efter denne. Disse har efterlyst en let tilgængelig vejledning, som undertegnede efter bedste evne skal forsøge at sammenfatte her.

Ingen viden om langtidsbivirkninger
Vaccinerne er kun betinget godkendt, da der ikke er viden om langtidseffekten, hvilket man først i 2021 indledte studiet af, dog uden kontrolgruppe.

Som vi har set i ovenstående artikel af Max Schmeling, er der i visse vaccineserier særdeles stor risiko for bivirkninger, og i en af serierne endda alvorlige bivirkninger. Pfizer/BioNTech har selv oplistet hundredevis af forskellige typer bivirkninger, men dette nyhedsbrev vil hovedsageligt behandle de hyppigste nemlig træthed og inflammation i muskulaturen, specielt hjerte-muskulaturen og blodpropper.

Der har i det sidste års tid været talrige tiltag til behandlings-protokoller til trods for, at det aldrig er prøvet før at behandle følger efter gen-terapi, som covid-19-vaccinen egentlig er.

Man injicerer en mRNA-kode, som sætter kroppens celler i gang med at producere coronavirussens spike-protein, som immun-forsvaret så skal reagere på.

Det er så meningen, at denne proces ophører efterhånden som mRNA destrueres. Men det er ikke altid, det sker. Der findes mekanismer (revers transkriptase), som kopierer mRNA-sekvenser over i cellernes DNA, og hvis først revers transkriptase har sørget for, at mRNA-sekvensen er blevet overført til cellens DNA, så synes ingen vej tilbage, da denne kan så fortsætte med at producere dette specifikke mRNA via RNA polymerase og dermed fortsætte produktionen af spikeprotein.

Symptombehandling
Hvis denne produktion af spikeprotein ikke ophører hurtigt efter vaccinationen, fordi mRNA-koden er blevet indbygget i cellernes DNA, så kan denne produktion som nævnt fortsætte, og det kan give bivirkninger fra vaccinen længe efter, måske flere år. Ingen ved det, for det er aldrig undersøgt.

Hvis produktionen af spikeprotein fortsætter, og fortsat giver symptomer for den vaccinerede, så må løsningen nødvendigvis være symptombehandling, indtil den farmaceutiske industri udvikler en metode til at ”afkode” cellerne, så de ikke mere producerer spikeprotein.

For det tilfælde at produktion af spikeprotein fortsætter, så vil man gå med en kronisk inflammatorisk tilstand med kontinuerlig cytokinproduktion, og mange af bivirkningerne vil være de samme symptomer, som Covid-19 sygdommen giver. Derfor er behandlingen af disse meget parallel til behandlingen af Covid-19.

Mange behandlingsforslag
Mange mere eller mindre seriøse behandlingsforslag har floreret, og man kan jo hævde, at der er frit slag, da der aldrig er nogen, der har prøvet det før.

Så der foreligger ingen langtidsforskning af behandlingerne, ligesom der heller ikke gør af vaccinen.

Det er grunden til, at Vitalrådet har været så længe om at fremsætte forslag til behandling af bivirkningerne efter covid-19 vaccinen. De mange behandlingsforslag forekommer hoved-sageligt som klinisk erfaring i anekdotisk form fra mange læger og videnskabelige selskaber verden over.

Ved gennemgang af en række af disse, er der primært vægtet de behandlinger, som havde en teoretisk evidens, og lagt særlig vægt på de, som gik igen i de mange behandlingsforslag.

Da spikeproteinet er hovedansvarlig for såvel primær sygdom som bivirkninger efter vaccine, er der store overlap mellem behandling af covid-19 sygdom og behandling af bivirkninger efter vaccinen.

Med udgangspunkt i de behandlinger, som er rettet mod spikeproteinet i den primære sygdom, han man foreslået: Ivermectin, Hydroxyklorokin, Zink, Vitamin-D3, Vitamin-K2, Vitamin-C, Quercetin, PQQ (Pyrroloquinolinquinon), Curcumin, LDN (lavdoseret Naltrexon), Melatonin, NAC (N acetyl-cystein) og endda Zeolit, som man mener kan få spikeproteinet til at gå i stykker.

Men behandlingen må nødvendigvis også rettes mod den inflammation og cytokinstorm, som spikeproteinet forårsager, og mange af de foreslåede tiltag er derfor udelukkende antiinflammatoriske som f.eks. EPA.

Desuden en række forslag til antiinflammatorisk kost, intermitterende faste, god søvn og endda sauna, som øger heatchok proteiner og eliminering af celler med spikeprotein og fejlfoldede proteiner (autofagi).

Behandling
Enhver behandling er altid en balance mellem effekt, dokumentation, bivirkninger og pris. Bedst er det, hvis de to første er høje og de to sidste er lave.
Desuden er der en individuel afvejning, for ikke alle orker et omfattende regime og ikke alle har mulighed for at tage hele paletten.
Det kan derfor være hensigtsmæssigt, at man først og fremmest definerer målene med behandlingen. Hvad ønsker vi at opnå:

  • Hvis man kunne, så skulle man jo standse ulykken ved at standse den fortsatte produktion af spikeprotein. Men hvis først cellernes DNA er påvirket, så kan man ikke stoppe processen. Dette må nok afvente en ny, specifik genterapi.
  • Næstbedst skal spikeproteinet så vidt muligt forhindres i at binde sig til ACE2 receptoren og skade cellevæggen
  • Så skal man modvirke den inflammation og cytokinstorm, som spikeproteinet fremmer.
  • Og endelig modvirke det oxidative stress, som følger af inflammationen.

Midler

Ivermectin er receptmedicin primært beregnet til fnat og parasitter, men har også potente antivirale egenskaber. Det menes at binde sig til spikeproteinet, så dette neutraliseres uden at binde sig til ACE2 receptoren i cellemembranen.
Tages gerne i 0,3mg/kg dgl. i 1-2 måneder. Har været kendt i årtier og har en meget høj grad af sikkerhed. Tages ikke sammen med Quercetin, da de modvirker hinanden. Ivermectin er desværre ekstremt dyrt.

Hydroxyklorkinin er et middel til forebyggelse af malaria, men viser også at kunne blokere spikeproteinets binding til ACE2 receptoren. Doseres ofte 200 mg 2 x dgl. i en uge og derefter 200 mg dgl. i 3 uger. En gammel, velkendt og billig medicin med høj sikkerhed, og som i Danmark fås på recept.

Quercetin er et bioflavenoid fra frugt og grøntsager med kraftige antioxidante egenskaber, ligesom det også blokerer spikeproteinets binding. Desuden letter det optagelse af zink i cellerne, hvorved enzymer til virusreplikation hæmmes.
Quercetin og Ivermectin konkurrerer om samme receptorer, hvorfor samtidig behandling med disse to vil svække effekten. Quercetin tages ofte med 100 mg dgl.

Vitamin C er kraftigt antiviralt og antioxidant, tåles i meget store doser og kan gives såvel intravenøst som i tabletform. Alt efter tilstanden kan man tage det som pulver, tabletter, liposomalt eller intravenøst hos en læge. Hvis man selv tager det, starter man med 2-3 gram 2 x dgl., og hvis der er behov, så går man stille og roligt op i dosis med et par gram om dagen indtil afføringen begynder at blive løs. Så kan man ikke opnå bedre effekt ad den vej.
Hvis der er tale om en alvorlig tilstand, hvor større doser er nødvendige, så må det gives intravenøst.

EPA/DHA er potent antiinflammatorisk og tages som regel som fiskeolie-kapsler.
Der findes også algebaserede produkter, som er udmærkede. Tages 2 gram morgen og aften – typisk svarende til 4 kapsler.

De øvrige anbefalinger skal som standard lyde således:

Vitamin D3 80-100 µg dgl. er immunstimulerende og dæmper en eventuel cytokinstorm.

Zink 50 mg dgl. hæmmer virusreplikation.

Magnesium 300-500 mg dgl. (alt efter om det er Mg–citrat eller Mg–carbonat) kan evt. tages som olie. Nødvendigt for effekt af D-vitamin.

Vitamin K2 100 µg dgl. er bl.a. antiinflammatorisk.

Selen 200 µg dgl. er antiviralt og antioxidativt. Selengær optages bedst.

N-acetylcystein 600 mg dgl. Er en antioxidant.

Melatonin 3 mg til natten er antiinflammatorisk og antioxidant.

Evt. lavdosis Hydrokortison 5 mg dgl. for at dæmpe inflammationen.

Evt. LDN (lavdosis Naltrexon) 4,5 mg dgl., som menes at være immunstimulerende.

I svære tilfælde, skal der behandles ved en læge, og her kan der være god effekt af Intravenøs vitamin-C og Hyperbar oxygenbehandling.

Efterskrift
Når man har bivirkninger efter en medicinsk behandling, som f.eks. vaccination, så skal det altid anmeldes som bivirkning til Lægemiddel-styrelsen.

Denne indberetningspligt er yderligere skærpet ved Covid-19 vaccine, fordi den er eksperimentel og kun betinget godkendt (EMA: ”Conditional marketing authorisation”), og ligesom al anden medicin kræver vaccinen altid informeret samtykke, før den gives, som nævnt i den forgående artikel af Max Schmeling. (Det betyder, at man inden vaccination skal informeres om mulig virkning og risiko for bivirkning, hvorefter man på informeret basis kan afgive sit samtykke).

Alle ovennævnte dosisforslag bør derfor drøftes med en læge eller anden behandler, der er fortrolig med orthomolekylære terapier, ligesom nogle af behandlingerne kræver lægelig medvirken.

Vitalrådet håber hermed at have dækket den længe savnede information om mulige behandlinger af bivirkninger efter covid-19 vaccine.

Pas på dig selv og andre.

Claus Hancke
Speciallæge i almen medicin

En skammel med ét ben

Claus Hancke

21. februar 2021

Som tidligere citeret, skrev man i Lancet (1) i december-20, at man i fremtiden skulle sætte alt ind på at forebygge og vaccinere samt finde metoder til behandling af Covid-19, og Vitalrådet kan jo ikke være mere enig i, at denne skammel skal hvile på tre ben.
Men det har regeringen ikke været enig i. Den har siden marts 2020 satset på vacciner og kun vacciner. –En etbenet skammel.
Ikke blot har Regeringen og de statslige medier satset ensidigt på vacciner, men de har også aktivt bortcensureret information om såvel forebyggelse som behandling. Regerings-medierne har desuden haft lydigt følgeskab af mikrofonholdere fra de store sociale- og trykte medier. Det har ikke haft betydning for censuren, om disse informationer var nok så veldokumenterede.

Forebyggelse

I de foregående mange nyhedsbreve har Vitalrådet primært rådgivet om forebyggelse ved at holde immunforsvaret intakt.
I vor moderne livsførelse med nem og hurtig industrimad af ringe kvalitet, forkert tilberedning og overspisning af kulhydrater, er der stor risiko for, at vort immunforsvar kommer i mangel på essentielle næringsstoffer. Dette emne har jeg gennemgået igen og igen, og skal ikke trætte med det her.
Men jeg vil godt prøve at give en simpel model til forståelse af immunsystemets virkemåde. Det er nemlig det helt essentielle ved forebyggelse mod Covid-19 og alle mulige andre infektioner.
Immunforsvaret har et hav af forskellige celler at arbejde med, og det er temmelig indviklet, men vi prøver en Pixi-model; -en musefælde:
Der er to hovedsystemer, et såkaldt ”innat” (uspecifikt) immunsystem, som arbejder hele tiden, og et ”adaptivt” (specialiceret) immunsystem, som justeres ved infektion. Det innate system angriber alt og alle, når der trænger f.eks. virus ind i kroppen, men det adaptive skal lige lære den nye virus at kende, justere og aktivere de såkaldte T-celler til angreb, og lære hukommelsescellerne at huske til en anden gang, hvordan virus angribes bedst (antistoffer).
Tilbage til musefælden.
På loftet med alle musene (virus i omgivelserne) sætter vi en kasse (kroppen), med et lille hul i siden (det innate immunforsvar), og inde i kassen sætter vi et par musefælder (det adaptive immunforsvar).
Hvis vi mangler ordentlig næring, D-vitamin, selen, C-vitamin og magnesium, så er hullet i kassen meget stort (det innate immunforsvar svigter). Så kan der komme mange mus ind i kassen på én gang, og fælderne (det adaptive immunforsvar) har slet ikke kapacitet til at snuppe så mange mus. –Specielt ikke hvis der mangler D-vitamin, som er nødvendigt for at aktivere T-cellerne (2).
Hvis vi derimod får nok af ovennævnte næringsmidler, så har vi blot et lille hul i kassen (et godt innat immunforsvar), og så kommer der kun få mus ind i kassen (kroppen) ad gangen, og det adaptive immunforsvar (fælderne) kan snuppe dem en efter en.
Husk Sundhedsministerens grønne og røde kurve i sin tid.
Hvis der kommer for mange for hurtigt, så ville sygehusvæsenet bryde sammen.
På samme måde med vort immunforsvar.
Hvis det er intakt, så vil det innate immunforsvar sørge for at moderere belastningen, så det adaptive forsvar kan få tid til at lære fjenden af kende og indstille sine kanoner efter det. Herved undgår vi den overbelastning, der resulterer i den såkaldte cytokinstorm, som er starten på alle ulykkerne.
Derfor er det så vigtigt at sørge for ordentlig næring og supplere med D-vitamin, C-vitamin, selen og magnesium.
Og husk i den mørke vinter: D-vitamin i blodet skal op på 75-125 nmol/l (30-50 ng/ml).
Hvis du ikke kan få taget blodprøven lokalt, så er der flere udmærkede muligheder for hjemmetest (3,4).

Behandling

Ofte ser man pseudo-videnskab, hvor man bruger vitaminer og mineraler som behandling efter sygdomsudbrud, og endda ofte i relativt små doser. Det er meningsløst og kun egnet til at vise, at det ikke virker. Disse næringsstoffer er til forebyggelse.
En undtagelse er dog Vitamin-C i høje doser givet intravenøst i lægeligt regi.
Der er kun sparsom dokumentation her ved Covid-19 pandemien (5), men tidligere er der righoldig dokumentation for effekt på virusinfektioner, som nævnt i nyhedsbrevet 20.maj-2020.
Der har været talrige forsøg med hydroxyklorokin, som imidlertid har givet stærkt varierende resultater, og forskningen i det er desværre stort set indstillet.
Ivermectin er et middel mod fnat og visse parasitter, og har angiveligt også effekt på Covid-19(6). De indiske sundhedsmyndigheder har sagt god for en behandling med Ivermectin, Doxycyklin og zink.
Ivermectin koster ca.100 gange så meget som hydroxyklorokin, så det bliver nok aldrig den store succes.
Israelske forskere har for en uge siden publiceret (7) et foreløbigt resultat af behandling med inhalation af CD24-exosomer til 30 indlagte moderat til svært syge Covid-19 patienter. De 29 blev raske på 3-5 dage, den sidste blev også rask, men efter mere end de 5 dage. Det skulle være en billig metode uden bivirkninger, så det lyder jo lovende. CD24 exosomer er proteiner, der ligesom D-vitamin kontrollerer T-celle aktivering og kan dæmpe cytokinstormen.
Vi afventer spændt nyt fra de israelske forskere.

Hvad så nu?

Sundhedsmyndigheder og regering er jo på glatis lige nu, med mindre de når at blive reddet af de globalt faldende smittetal, og dødstal.
Man vaccinerer og vaccinerer, men lige meget hjælper det på nedlukningen af samfundet. Vaccinens funktion er primært at mildne sygdommen i den vaccinerede person.
Selv om vi er blevet vaccineret, kan vi stadig blive smittet og smitte videre til andre, for virussen er der stadig. Derfor skal også vaccinerede fortsætte med mundbind, trods den ringe dokumentation for effekten af de forhadte mundbind.
Oven i dette kommer der så stadig nye mutationer. For tiden den engelske med øget smitte af børn, som vi ser i Kolding i disse dage, men i horisonten lurer den sydafrikanske og to forskellige brasilianske varianter, som tilmed er mindre følsomme for de antistoffer vi har fået fra tidligere smitte og fra vaccination.
Jamen så må vaccinen blot justeres, og så skal befolkningen lige vaccineres igen.
Okay. –Hvor mange gange? Indtil nu har vi på 2 måneder kun vaccineret 3% af befolkningen. Så god arbejdslyst, hvis det hele skal begynde forfra.
Det virker som et Sisyfosarbejde, hvis Regeringen fortsat kun vil satse på den et-benede skammel.
Som løsning på dette kaos foreslår Regeringen nu en vild teststrategi, hvor vi skal testes to gange om ugen i det næste år. Dette vil koste lige så meget som det samlede sundhedsvæsen, og man behøver ikke at være atomfysiker for at regne ud, at dette vil gå massivt ud over alle andre diagnoser i sundhedsvæsenet.
Og det forsvinder virus jo heller ikke af.
Det svarer lidt til at opsætte fotofælder, der skal registrere en hær af soldater, der er ved at invadere landet. Intet forsvar, bare registrering medens invasionen buldrer frem mod den forsvarsløse befolkning.
Når håbløsheden i denne strategi engang med tiden går op for Regeringen, er der håb om, at man vil give den etbenede skammel to ben til, nemlig forebyggelse og behandling.
Så kan hvert enkelt menneske blive informeret om muligheden for at forsvare sig selv mod Covid-19.
Først da vil sygdommen blive så mild, at den ligner en almindelig influenza, hvorved vi kan droppe de forhadte mundbind og nedlukning af samfundet.
Må vi bede om den tre-strengede strategi hurtigst muligt tak.

En skammel med et ben er dømt til at vælte.
En skammel med tre ben vælter ikke.
Ligegyldigt hvor ujævnt underlaget er, vil den ikke engang vippe.

Pas på dig selv og andre

Claus Hancke
Speciallæge i almen medicin

Litt:

  1. Comparison of the characteristics, morbidity, and mortality of COVID-19 and seasonal influenza: a nationwide, population-based retrospective cohort study. Piroth L et al, Dec.2020, Lancet. https://www.sciencedirect.com/science/article/pii/S2213260020305270
  2. Geisler C, Ødum N et al. 2010, Vitamin D controls T cell antigen receptor signaling and activation of human T cells. Nature Immunology 2010;11:344-349.
    https://www.nature.com/articles/ni.1851
  3. https://www.webapoteket.dk/saar-og-sygepleje/selvtest/quicktest-d-vitamin-p-222465
  4. https://www.cerascreen.dk/products/test-for-d-vitamin
  5. Alberto Boretti, Bimal Krishna Banik (2020) Intravenous vitamin C for reduction of cytokines storm in acute respiratory distress syndrome PharmaNutrition. 2020 Jun;12:100190.  Published online 2020 Apr 21. https://www.sciencedirect.com/science/article/abs/pii/S2213434420300153
  6. Caly L et al, 2020, Antiviral Research, 178, june 2020, 104787.
    https://www.sciencedirect.com/science/article/pii/S0166354220302011?via%3Dihub
  7. https://clinicaltrials.gov/ct2/show/NCT04747574

Festskrift fra Dansk Selskab for Orthomolekylær Medicin

Claus Hancke

30. december 2019

Dansk Selskab for Orthomolekylær Medicin* har netop udgivet et festskrift i anledning af selskabets 30 års jubilæum, og Vitalrådet bringer her festskriftet i sin fulde længde.

November 1989 mødtes en lille gruppe læger i Nyborg med det formål at stifte et videnskabeligt selskab.
I et par år havde denne lille gruppe læger arbejdet hver for sig med en ny medicinsk behandling af en af de helt store livsstilssygdomme, nemlig åreforkalkning.
Der var tale om biokemi på celleniveau og dermed en helt ny angrebsvinkel på åreforkalkning og en ny videnskabelig retning, som sigtede på at fjerne årsagen til en lidelse, frem for blot at fjerne symptomet.

Siden 1989 har interesserede fra andre faggrupper med en akademisk, videnskabelig baggrund bidraget med nye vinkler på de faglige udfordringer.
Som læge er man alt for ofte tilbøjelig til at få lægelige skyklapper på, fordi man tænker, disputerer, diskuterer og færdes i lægekredse.
Den tværfaglighed, der i DSOM startede som et eksperiment, har vist sig at været meget berigende for den faglige debat, når medicinske problemstillinger pludselig kan anskues fra andre vinkler end den rent lægelige.

DSOM har i 1997, 1999 og 2002 arrangeret tre internationale videnskabelige kongresser i København, de såkaldte ”Health-Trends”-kongresser, som var en stor faglig succes.

DSOM har med nærværende tidsskrift tænkt i såvel aktuelle baner som i fremtidsbaner for udvikling i sundhed.
Det er interessant, at den aktuelle debat om ulighed i sundhed kan anskues ud fra andet end socioøkonomiske interesser, og som fremgår af festskriftet, så er den ”største ulighed at forholdes information om, at der findes dokumenterede metoder til behandling af den sygdom, man har pådraget sig.”

God læselyst
Vitalrådet

* Navnet ”orthomolekylær” blev opfundet af den dobbelte nobelpristager Linus Pauling d.19.april 1968 i en videnskabelig artikel i Science, hvor han skriver:
”I have reached the conclusion, that another general method of treatment, which may be called orthomolecular therapy, may be found to be of great value, and may turn out to be the best method of treatment for many patients.”
Pauling brugte udtrykket om anvendelsen af kropskendte eller naturligt forekommende stoffer til behandling og forebyggelse af sygdom. Det kan være en tilførsel af gavnlige stoffer som vitaminer, mineraler, aminosyrer, enzymer, essentielle fedtsyrer og hormoner, eller det kan være en fjernelse af skadelige stoffer, som man gør ved hjælp af f.eks. EDTA, som Pauling var meget begejstret for.
Man tilstræber således på celleniveau at genskabe et miljø, der giver optimale betingelser for cellens funktion.
Det er karakteristisk for det orthomolekylære behandlingsprincip, at det strengt overholder det første bud i den Hippokratiske ed: “Primum non nocere.” (Først og fremmest: Gør ikke skade.)
Behandlingens risiko er altid væsentligt lavere end risikoen ved den traditionelle behandling af samme sygdom, og de orthomolekylære behandlinger er ofte langt mere effektive på længere sigt, idet de sigter mod at fjerne selve årsagen til sygdommen.
Selskabets website er: www.dsom.dk

Link til festskriftet: Ulighed i Sundhed: DSOM Festskrift 2019

Sundt og sikkert

Robert Verkerk

25. oktober 2007

Når det hævdes, at der mangler videnskabelig dokumentation om kosttilskud, vitaminer og mineraler, så er det måske værd at bemærke, at der findes over 480.000 offentliggjorte og videnskabeligt godkendte forskningsforsøg over kosttilskud eller indholdsstoffer brugt i kosttilskud, og størstedelen af disse har vist positiv virkning.

Der findes kun en lille håndfuld forsøg, der har vist negativ virkning, og disse kan generelt forbindes med høje doser eller syntetiske ingredienser som A-vitamin, betacaroten og E-vitamin.

Angående A-vitamin, er der ingen tvivl om, at meget høje doser af dette fedtopløselige vitamin kan være skadeligt og at en øvre grænse for indtagelse af dette vitamin er på sin plads.

Der findes 3 forsøg, som viser negativ effekt af betacaroten givet til syge patienter i højrisiko-grupper, men disse har alle benyttet syntetisk betacaroten, og ikke det kompleks af naturlige carotenoider, som findes i frugt og grøntsager, og som er potente cancerbekæmpende næringsstoffer. Ironisk nok vil disse ”naturlige carotenoider” blive forbudt af EUs Kosttilskudsdirektiv.

Endelig findes der fire negative forsøg vedrørende E-vitamin. Alle er udført med syntetisk E-vitamin, som kun omfatter et ud af de otte E-vitaminformer, der findes i naturen, og endda ændret i sin molekylestruktur til en såkaldt esterificeret form. Denne form for E-vitamin kaldes alfa-tocoferol, og er det eneste E-vitamin som EUs Kosttilskudsdirektiv tillader. Men denne form for E-vitamin nedsætter kroppens optagelse af gamma-tocoferol, som er en nøgle-antioxidantform af E-vitamin, som findes i fødekilder.

Dette er kun to af mange eksempler på, at EU kosttilskudsdirektiv derfor ikke vil kunne gavne borgerne i EU, men endda risikere at skade os.


Dr. Robert Verkerk, Alliance for Natural Health, Storbritannien.
(Redigeret af Claus Hancke)

Amerikanske myndigheder ønsker bedre information og rapporteringsmuligheder vedrørende kosttilskud

Claus HanckeSkriv en kommentar til Amerikanske myndigheder ønsker bedre information og rapporteringsmuligheder vedrørende kosttilskud

12. april 2004

I USA har der siden 1994 været en meget liberal lovgivning, som sikrer den amerikanske befolkning fri adgang til kosttilskud, som ikke er farlige.

For 2½ år siden bad den amerikanske sundhedsstyrelse (FDA) Institute of Medicine (IoM) om at undersøge omfanget af skadevirkninger af kosttilskud. Denne rapport fra IoM modtog FDA i sidste uge.

Konklusionen er blandt andet, at der foreligger meget få sikkerhedsdata for de 29.000 forskellige kosttilskud, der er solgt i USA, og bekymringen synes specielt at gå på, at dette marked vokser med 25 % om året, og i dag udgør omkring 18 mia. dollars årligt.

Når IoM blev bedt om at lave en sikkerhedsvurdering af markedet, var det fordi der var en stigende bekymring for specielt ét tilskud, nemlig “Ephedra”, der blev solgt som populært slanke- og energi-middel. Effekten minder lidt om det danske, nu forbudte, Letigen.

Ephedra findes ikke i Danmark, og hvis det gjorde, skulle det registreres som medicin, ligesom Letigen blev det i sin tid.

FDA har nu forbudt Ephedra som kosttilskud, efter at det havde medført 155 dødsfald og 16.000 tilfælde med bivirkninger. Til sammenligning medfører håndkøbs gigtmedicin (NSAID) 16.000 dødsfald i USA hvert år.

IoM fandt også produkter med stor variation i indhold, og produkter, specielt kinesiske urtepræparater, som var forurenet med tungmetaller og medicin. I nogen af de kinesiske tilskud var medicinen ligefrem tilsat for at fremme effekten.

IoM foreslår derfor et “whistleblower”-system med en central registrering af bivirkninger, svarende til det danske bivirkningsnævn, hvilket er en fin idé. IoM skriver imidlertid også, at mange bivirkninger kunne undgås, hvis forbrugeren var tilstrækkeligt velinformeret.

Dette er et memento til det danske system, hvor Fødevaredirektoratet forbyder information til både forbrugere og forhandlere af kosttilskud. Ja ikke en gang læger og apotekere må bibringes selv den mest saglige information vedrørende kosttilskud.

Dette bør ændres, så vi øger sikkerheden for den danske forbruger.
Vitalrådet.

 

Reference:
New Scientist Special Report 12. april 2004

www.iom.dk

Alternativ behandling af slidgigt

Claus HanckeSkriv en kommentar til Alternativ behandling af slidgigt

16. september 2003

Gigtforeningen må få proportionerne på plads. Gigtforeningen har netop offentliggjort en spørgeskemaundersøgelse, som viser, at 86 % af slidgigtpatienter bruger alternativ medicin, selv om flere af præparaterne tilsyneladende ikke har dokumenteret effekt på slidgigt.

Som eksempel nævnes fiskeolie, som hele 65 % af de adspurgte slidgigtpatienter oplyser at de benytter, og af dem er 62 % tilfredse med effekten. Det finder Gigtforeningen meget overraskende “paradoksalt.”

“Det er korrekt, at der endnu ikke findes velgennemførte kliniske undersøgelser på fiskeolie og slidgigt, men der findes data fra befolkningsundersøgelser og andre undersøgelser, som antyder at der kan være en effekt,” siger formanden for Vitalrådet – speciallæge Claus Hancke.

“Bl.a. har overlæge Pekka Helin og praktiserende læge Vibeke Bunch foretaget en række undersøgelser i Grønland i 1996 og 1997. De undersøgte primært patienter med ledegigt, men også en del slidgigtpatienter. Forskerne konkluderede efterfølgende, at patienterne med slidgigt kun havde få smerter og langt de fleste havde hårdt fysisk arbejde som fx fangere eller fabriksarbejdere. Man kan derfor ikke udelukke at fiskeolie har en effekt på slidgigt, selv om det endnu ikke er dokumenteret gennem store kliniske undersøgelser,” forklarer Claus Hancke.

Det meget omtalte Glucosaminsulfat startede også sin karriere som et såkaldt “alternativ”, men er i dag godkendt som et naturlægemiddel mod slidgigt, og har en god dokumentation bag sig. En dokumentation af effekt uden bivirkninger.

“Vi vil meget gerne støtte Gigtforeningens initiativ om mere forskning indenfor kosttilskud og naturlægemidler, og vi vil gerne bidrage til formidling af mere viden til patienterne så de benytter de bedste præparater i korrekt dosis. Men vi må også vise respekt for de patienter som hidtil har følt sig godt hjulpet af fx fiskeolie og ingefær. Og man bør ikke fortænke patienterne i at bruge kosttilskud som et alternativ til stærkt smertestillende gigtmedicin, hvor det er kendt at bivirkningerne er alvorlige,” slutter Claus Hancke.
At beklage dette er proportionsforvridning.
Vitalrådet.

 

www.gigtforeningen.dk
www.iom.dk