Kategori: Kræft

Måske kan kræft i prostata blive en sjældenhed

Claus Hancke
  1. april 2005

Hver fjerde mand lever med stærkt forhøjet risiko for at få kræft i prostata, den næst hyppigste årsag til kræftdødsfald hos mænd. Sådan behøvede det ikke at være. Netop disse udsatte mænd kunne med lethed formindske deres risiko til en tiendedel.

Forskere fra Harvard Universitetet i Boston har offentliggjort en yderst skelsættende undersøgelse. Den tyder meget stærkt på, at de fleste tilfælde af kræft i prostata skyldes manglende balance i kroppens forsvar mod frie iltradikaler. Og nok så vigtigt: Denne balance kan genoprettes med antioxidanter – især selen, men også E-vitamin og tomaternes røde farvestof, lycopen. Prostatakræft kan dermed blive en sjælden sygdom.

Ubalancen opstår især hos de mænd, der får for lidt selen, og som af arvelige grunde har et særligt effektivt antioxidant-enzym (manganholdigt SOD) i deres mitokondrier. Mitokondrierne er cellernes indre energifabrikker, som med alderen nedslides af frie iltradikaler. Denne nedslidning menes, i parentes bemærket, at være en meget væsentlig årsag til ældning og alderssygdomme.

Man skulle derfor tro, det var en fordel at have et særligt effektivt antioxiderende enzym i sine mitokondrier. Men det er det meget ofte ikke. SOD-enzymet forvandler frie iltradikaler til det mindre risikable brintoverilte, men dette skaber et nyt problem: Også brintoverilten må fjernes, eftersom også den medfører skadelig iltning. Fjernelsen kræver et enzym (glutationperoxidase), hvis mængde afhænger af tilførslen af selen.

Jo flere frie iltradikaler (f.eks. fra rygning) der skal neutraliseres, og jo mere effektivt SOD-enzymet er, jo mere skadelig brintoverilte ophobes, og jo større er behovet for selen.

Balance i tingene
Harvard-undersøgelsen er en del af en undersøgelse af ca. 15.000 amerikanske læger, som er blevet fulgt siden 1982. Omkring 1990 havde 275 af dem fået alvorlig prostatakræft, og det var især dem, man interesserede sig for.

Først koncentrerede man sig om dem, der plejede at få mindst selen i kosten (laveste fjerdedel). Man ville vide, om det var en fordel eller en ulempe for dem at have arvet det effektive SOD-enzym. Det viste sig at være en ulempe! De, der havde enzymet, fik næsten dobbelt så tit alvorlig prostatakræft.

Dernæst så man på dem, der normalt fik mest selen (højeste fjerdedel). Var det effektive enzym også en ulempe for dem? Nej, her var det en fordel! De, der havde det, havde kun halvt så stor sandsynlighed for at få (alvorlig) prostatakræft som de øvrige.

Det effektive SOD-enzym – der altså findes hos hver fjerde voksen – formindsker ifølge de amerikanske tal risikoen for alvorlig prostatakræft til en sjettedel, men vel at mærke kun, hvis man får selen nok. Gør man ikke det, forhøjer det risikoen i stedet. Får man godt med selen og desuden forholdsvis meget E-vitamin og lycopen (fra tomater), er risikoen nede på en tiendedel af, hvad den ville være, hvis man fik forholdsvis lidt.

Alvorlig prostatakræft kan således måske blive en sjældenhed hos de 25 % af den mandlige befolkning, der har arvet det effektive SOD-enzym – i stedet for, at de som nu er de mest udsatte.

Men hvad vil det sige at få for lidt selen? Amerikanere får 2-5 gange så meget selen som danskere (der typisk får 40-50 mikrogram om dagen), overvejende fordi den amerikanske jordbund er meget selenholdig.

Overføres de amerikanske tal til danske forhold, betyder det, at de fleste danske mænd med det aktive enzym har stærkt forhøjet risiko for at få aggressiv prostatakræft og måske dø af det. Hvis de indgik i den amerikanske undersøgelse, ville de høre til den gruppe, der fik mindst selen og havde seksdoblet risiko for alvorlig prostatakræft.

For at få rigelige mængder selen i amerikansk forstand kræves for en almindelig dansker et dagligt tilskud på ca. 200 mikrogram om dagen. Det er vigtigt at huske, at der er stor forskel på optageligheden af selen. Uorganisk selen optages stort set ikke, hvorimod den selentype, der optages bedst – L-Selenomethionin – er organisk og typisk findes i selengær.

Brystkræft af samme grund?
Så vidt mænd med det aktive SOD-enzym. Men hvad med de 75 % af alle mænd, hvis enzym er normalt? Deres prostata tåler bedre en relativ selenmangel, men de kan dog alligevel mindske risikoen for alvorlig prostatakræft med omkring 25 % ved at få selen nok – ifølge tallene fra Harvard, der stemmer ganske fortrinligt med en efterhånden lang række andre undersøgelser.

Harvard-undersøgelsen støttes af andre forskere. Mandlige finske rygere (der indånder masser af iltradikaler) havde f.eks. tredoblet risiko for aggressiv prostatakræft, når de havde den effektive variant af SOD-enzymet. Man må tro, de danner en masse brintoverilte og ville have gavn af selen.

Det samme gælder rygende kinesiske kvinder, hvis risiko under samme betingelser – men for brystkræft – ligeledes var tredoblet. Eller gravide kvinder i Korea, der ganske vist ikke havde kræft, men hos hvem man i urinen påviste statistisk sikre tegn på flere mutationer end normalt – når de altså havde den effektive variant. Alle må de på baggrund af den amerikanske undersøgelse tænkes at have gavn af mere selen, om end dette ikke er direkte undersøgt.

Man kan ikke uden videre blive undersøgt for, om man har den effektive variant af SOD-enzymet. Ikke desto mindre er der nu som minimum stærke og biologisk gode indicier for, at visse antioxidanter er umådeligt vigtige som beskyttelse mod prostatakræft. Det er de hos alle mænd, men navnlig hos en ukendt fjerdedel af dem.
Vitalrådet.

 

Referencer:
1. Haojie Li et al. : Manganese superoxide dismutase polymorphism, prediagnostic antioxidant status, and risk of clinical significant prostate cancer. Cancer Res. 2005;65:2498-2504.
2. Woodson et al. Manganese superoxide dismutase (MnSOD) polymorphism, α-tocopherol supplementation and prostate cancer risk in the α-Tocopherol, β-Carotene Cancer Prevention Study. Cancer Causes Control 2003;14:513-8
3. Niels Hertz. Selen – et livsvigtigt spormineral. Forlaget Ny Videnskab 2002.

www.aacr.org/cncrrea.htm
www.ingentaconnect.com/content/klu/caco;jsessionid=2sf53q49osdn1.victoriawww.iom.dk

Magnesium forebygger (måske) kræft

Claus Hancke

21. februar 2005

Jo mindre magnesium, du får, jo større er din risiko for kræft i tyktarmen – samt astma og en ubalance i muskel- og nervefunktion. Vanddrivende piller og tomme kalorier er hovedårsagen til mangel.

Svenske forskere har opdaget, at mangel på magnesium tilsyneladende forøger risikoen for tyktarmskræft, en af de hyppigste former for kræft. Overhyppigheden blev fundet i en gruppe på over 66.000 kvinder i 40-70-årsalderen, som blev fulgt over en treårig periode.

Flertallet af de 66.000 kvinder fik mindre end de anbefalede ca. 350 mg magnesium om dagen i deres kost. Faktisk hørte en kvinde til den øverste femtedel, hvis hun fik mere end 255 mg dagligt. Denne femtedel havde udpræget mindre risiko for tyktarmskræft end resten, og risikoen tiltog jævnt med aftagende indtag.

Hvorfor får så få magnesium nok? Det burde ikke være svært at få nok. Det anslås, at ved forrige århundredes begyndelse fik en gennemsnitlig voksen mere end 1.000 mg magnesium om dagen. Altså fire gange så meget som de kvinder, der i dag får mest.

Forklaringen er indlysende. Ved forrige århundredes begyndelse fik man ikke nær så mange tomme eller halvtomme kalorier, i form af sukker, margarine og hvidt mel, som man får i dag. I 100 gram havregryn er der næsten 300 mg magnesium, mens andre fuldkornsprodukter (og letbitter chokolade!) indeholder ca. 100 mg pr. 100 gram. Det er fire gange så meget som i industrielt forarbejdet hvidt mel.

Magert kød, som man sjældent fik for 100 år siden, når ikke op på mere end omkring 25 mg magnesium pr. 100 gram, omtrent det samme som i grønsager som spinat, ærter og bønner.

Sammenligningen er interessant af andre grunde end hensynet til kræft. Mangel på magnesium er i talrige undersøgelser sat i forbindelse med åreforkalkning og hjerteslag, sygdomme, der var sjældnere for 100 år siden.

For en del år siden viste f.eks. en skotsk undersøgelse, at når astmatikere fik et tilskud på bare 100 mg magnesium, fik de tydeligt færre astmaanfald og mindre irritable slimhinder. Også astma er som bekendt en langt hyppigere sygdom i dag. Virkningen stemmer med, at man kan standse et astmaanfald med en intravenøs indsprøjtning af magnesiumsulfat.

Magnesium har mange andre virkninger: Det hæmmer blodpladernes tendens til sammenklumpning og øger dannelsen af kvælstofilte (NO), som holder blodkarrene åbne, sænker blodtrykket og sikrer normalt kredsløb.

Begge dele kan antages at mindske risikoen for blodprop i hjertet, en sammenhæng som er formodet, men ikke endeligt bevist. Den styrkes dog yderligere af, at magnesium har flere virkninger tilfælles med det kolesterolsænkende piller, man kalder statiner – dog uden at have disses bivirkninger.

Den afslappende virkning på blodkarrene kan hænge sammen med den generelt afslappende virkning på muskler og nerver, som magnesium er kendt for. Før i tiden har man på mennesker fremkaldt fuld narkose med magnesium, lige som man kan fremkalde lokalbedøvelse ved at indsprøjte det under huden.

Magnesium anvendes stadig som det vigtigste middel mod kramper ved svangerskabsforgiftning og kan bruges mod sygdommen stivkrampe. Mange har også glæde af, at et magnesiumtilskud hjælper mod lægkramper, som mange gravide og ældre plages af.

Umiddelbart virker det betænkeligt, at vi i dag får så meget mindre end før af et mineral med disse egenskaber. Ikke mindst fordi de uhyre udbredte vanddrivende piller bidrager til manglen ved at udskille magnesium via nyrerne.

Hertil kommer så nu den mulige kræfthæmmende virkning af magnesium. Dette kan naturligvis også være en kombination af andre mangler, som ses samtidigt med mangel på magnesium. En dårlig kost vil medføre mangel på mange essentielle næringsstoffer, så moralen må være: Spis ordentligt!
Vitalrådet.

 

Referencer:
1) “Comparison of Mechanism and Functional Effects of Magnesium and Statin Pharmaceuticals,” Rosanoff A, Seelig MS, J Am Coll Nutr, 2004;23(5):501S-505S. (Address:Mildred S. Seelig, MD, E-mail: mgseelig@comcast.net).
2) Ford Es, Mokdad AH. Dietary magnesium intake in a national sample of US adults. J Nutr 2003;133:2879-82
3) Goodman and Gilman’s The Pharmacological basis of therapeutics. Pergamon Press 1990. P. 704-6.

www.jacn.org
www.nutrition.org
www.iom.dk

Ny viden om spredning af kræft

Claus Hancke

5. januar 2005

Forskning på Finsen Instituttet forklarer, hvordan kræftknuder danner dattersvulster. Resultaterne kan få meget afgørende betydning for behandlingen og kan give bl.a. C-vitamin en central rolle.

En fundamental og ubehagelig egenskab ved kræftsvulster er deres tendens til at danne dattersvulster. Det sker ved at kræftceller løsner sig fra den oprindelige svulst og vandrer med lymfen eller blodet til f.eks. lever, lunger, knogler eller hjerne. Her slår de sig ned og danner nye, selvstændige svulster. Det er klart, at når denne ulyksalige proces først er sket, er det uhyre svært at helbrede sygdommen helt.

Hvordan kan denne spredning (metastasering) hindres? For mere end ti år siden fremsatte den tysk-amerikanske læge Matthias Rath sammen med Nobelpristageren Linus Pauling en hypotese om dette. De mente, at en forudsætning for at der kan dannes dattersvulster er, at kræftcellerne først danner enzymer, som nedbryder den grundsubstans og det bindevæv, der som mørtel omkring mursten omgiver alle celler. Enzymerne er nødvendige både når kræftcellen vil løsrive sig fra modersvulsten, og når den skal bore sig ind mellem de sunde celler for at slå sig ned i et andet organ.

Navnlig hæftede de to sig ved et forstadium (uPA) til enzymet plasmin, der dels nedbryder proteinstoffet fibrinogen, dels indirekte nedbryder bindevævsfibre m.m. De hævdede, at kræftpatienter kunne få stor gavn af især store doser C-vitamin, tilskud af aminosyren Lysin samt antioxidanterne (epigallokatekin) i grøn te. Alt dette vil nemlig ifølge de to forskere formindske dannelsen af uPA og dermed modvirke dattersvulster.

Nu tyder bl.a. dansk forskning på, at i hvert fald første del af teorien holder stik. Forskningen foregår på Finsen Instituttet i København, hvor man i mere end fem år har interesseret sig særligt for netop uPA-enzymsystemet, dog uden at gå ind på de nævnte muligheder for behandling. Mindst 15 artikler om uPA etc. er siden 1999 udgået fra instituttet.

Senest har en undersøgelse på mus, offentliggjort i International Journal of Cancer, vakt international interesse. Den viste, at genetisk manipulerede mus, der var gjort ude af stand til at danne uPA, i seks ud af syv tilfælde slap for dattersvulster, de ellers havde fået. Musene trivedes fint uden enzymet. Det ser altså ud til, at canceren behøver dette enzym langt mere end det behøves af den sunde organismen.

Perspektivet er naturligvis, at man ved at hæmme uPA-systemet kan holde kræft i skak og undgå medicin med stærke bivirkninger. Både dansk og udenlandsk forskning tyder nu overbevisende på, at første del af Matthias Rath’s og Linus Paulings teori holder stik.
Det styrker formodningen om – men giver desværre ikke vished for – at også anden del af teorien stemmer.
Vitalrådet.


Referencer:
1) http://www4.dr-rath-foundation.org/NHC/aids/study/study01.htm
2) Almholt K, Johnsen M. Stromal cell involvement in cancer. Recent Results Cancer Res. 2003;162:31-42.
3) Rockway TW, Giranda VL. Inhibitors of the proteolytic activity of urokinase type plasminogen activator. Curr Pharm Des. 2003;9(19):1483-98.

cancerres.aacrjournals.org
www.iom.dk

Antioxidanter mildner bivirkninger af kemoterapi

Claus Hancke

15. november 2004

Børn med leukæmi bliver mere syge af kemoterapi og er indlagt i længere tid, hvis de ikke får antioxidanter.

Kemoterapi virker ikke primært gennem fri radikal aktivitet, men belaster organismen med frie radikaler. Disse bekæmpes af antioxidanter som E- og C-vitamin m.m. Dette spiller en reel rolle for behandlingen, for hvis man under kemokuren får for lidt antioxidanter, optræder der flere bivirkninger, og behandlingen kan blive forsinket.

Disse resultater har amerikanske læger fra flere universiteter offentliggjort efter at have studeret 103 børn, der fik kemoterapi mod leukæmi. En vurdering af børnenes kost viste, at de gennemgående kun fik ca. 1/3-2/3 af de anbefalede eller normale mængder af forskellige antioxidanter.

Årsagen er antageligt den utilpashed, behandlingen medførte. De børn, der fik mest C-vitamin, var med statistisk sikkerhed indlagt i kortere tid, og de, der fik mest E-vitamin, havde færre infektioner og færre bivirkninger af behandlingen. Lægerne konkluderer, at lavere indtag af antioxidanter resulterer i flere negative virkninger af behandlingen.

Resultatet kan ses i sammenhæng med en undersøgelse af 49 amerikanske kvinder, der fik kemoterapi for brystkræft og blev udspurgt om kosttilskud. Multivitaminer og E-vitamin var de foretrukne tilskud blandt de knap 35 kvinder, der tog tilskud.

De kvinder, der fik disse vitaminer, bevarede et bedre immunforsvar under behandlingen, dvs. at antallet af hvide blodlegemer faldt mindre under behandlingen end hos andre. Til gengæld var faldet større hos kvinder, der fik forholdsvis meget af B-vitaminet folinsyre.

Brug af tilskud er udbredt blandt kræftpatienter. Mere end hver anden kræftpatient ved en sygehusklinik i London tog tilskud, men mindre end halvdelen af disse havde fortalt det til deres læge.
Vitalrådet.


Reference:
Kennedy DD, Tucker KL, Ladas ED, et al. Low antioxidant vitamin intakes are associated with increases in adverse effects of chemotherapy in children with acute lymphoblastic leukemia. Am J Clin Nutr (United States), 2004, 79(6) p1029-36.

www.ajcn.org
www.iom.dk

Brystkræft kan skyldes D-vitaminmangel

Claus Hancke

19. oktober 2004

Kvinder, der udnytter D-vitamin dårligt, får oftere brystkræft, og knudrede bryster hænger sammen med mangel på kalk og D-vitamin.

Meget tyder på, at D-vitamin forebygger brystkræft. Hvis det er tilfældet, kan sollys, der er den totalt dominerende kilde til D-vitamin, i væsentlig grad forebygge brystkræft.

Teorien støttes nu af en ny engelsk undersøgelse, der har vist, at kvinder, der udnytter D-vitamin dårligt, har fordoblet risiko for at få brystkræft.

Forskere fra St. Georges Hospital i London sammenlignede væv fra ca. 400 kvinder med brystkræft med væv fra lige så mange raske kvinder. Herved opdagede de, at kvinder med afvigende receptorer for D-vitamin forekom dobbelt så ofte i statistikken over brystkræft som andre.

Det er kendt, at D-vitamin udøver en normaliserende virkning på cellerne i bl.a. brystvæv. Når vitaminet aktiverer en receptor, udløses der en regulerende og vækstdæmpende virkning inde i cellen. Forsøg har yderligere vist, at brystvæv kan aktivere D-vitaminet, så det kemisk passer til receptorerne. Tidligere har man troet, dette kun skete i nyrerne.

Sammenhængen mellem D-vitamin og brystkræft støttes af en ny canadisk undersøgelse af godt 500 40-60-årige kvinder. Ved mammografi påviste man, at kvinder med lav D-vitaminstatus har fire gange så mange småknuder i brysterne som de, der er bedre forsynede med vitaminet.

Både et stort indtag af D-vitamin og rigeligt med kalk i kosten hang statistisk meget sikkert sammen med tendens til knuder. I forvejen ved man, at knudrede bryster er en udtalt risikofaktor for brystkræft.

Den videnskabelige interesse for D-vitamin som middel mod kræft tager hastigt til. Til november afholdes således i Maryland en tredages konference, støttet af den amerikanske sundhedsstyrelse (NIH), med talrige indlæg fra USA, Canada, Frankrig, England, Tyskland, Belgien, Østrig m.fl. om alene dette emne.

Interessen stimuleredes oprindeligt af, at hyppigheden af bl.a. kræft i tyktarm, prostata og bryst er væsentligt mindre i solrige lande end i f.eks. Danmark, hvor solen fra oktober til maj står så lavt, at huden ikke danner D-vitamin.

Blandt forskere har stærke røster i flere år talt for, at indtaget af D-vitamin sættes i vejret fra de 10 mikrogram om dagen, som anbefales til ældre (yngre anbefales det halve), til 25 mikrogram om dagen eller endnu mere. De 25 mikrogram svarer til indholdet i 10 ml torskelevertran. Almindelig dansk kost indeholder kun få mikrogram.
Vitalrådet.


Referencer:
1. Guy M, Lowe LC, Bretherton-Watt D et al. Vitamin D receptor gene polymorphisms and breast cancer risk. Clin Cancer Res. 2004 Aug 15;10(16):5472-81.
2. Bérubé S et al. Vitamin D, calcium, and mammographic breast densities. Cancer Epidemiology, Biomarkers & Prevention. 2004;13(9):1466-72.

clincancerres.aacrjournals.org
www.cbcrp.org/research/PagePeriodical.asp
www.iom.dk

Ikke alle antioxidanter forebygger kræft

Claus Hancke
  1. oktober 2004

Cochrane-institutionen nyder respekt for sin objektive behandling af medicinske emner. Der er i den sidste rapport fra Lancet i dag ikke de store nyheder, men en meget nyttig opsummering af resultaterne fra tidligere forebyggelsesforsøg lavet med antioxidanter. Man har delt resultaterne op efter de enkelte antioxidanter og efter de enkelte typer kræft i mave-tarm-kanalen.

Den gode nyhed er, at det ser ud til, at selen meget effektivt kan forebygge kræftlidelser i mave-tarm-regionen, idet den både halverer hyppigheden i kræftforekomst samt dødeligheden i den gruppe mennesker, som tager selen i forhold til den gruppe, der tager placebo (snydepiller).

Den skuffende nyhed er, at visse andre antioxidanter ikke har nogen kræftforebyggende effekt i de refererede forsøg, og i nogle af disse endda en skadelig virkning, som overvejende kan tilskrives betakaroten. Dette er velkendt.

Forfatterne hælder til den teori, at de mennesker, der kan tage skade af antioxidanter i høje doser, er de mennesker, som i forvejen ikke er særligt belastede af de skadelige frie radikaler. Forfatterne vil dog ikke advare mod at indtage de moderate doser antioxidanter eller frugt og grønt, og anerkender derved betydningen af disse antioxidanter i moderate mængder.

Studiet må være et memento til de myndigheder, som forhindrer befolkningen i at få redelig og nyttig information om såvel virkninger som bivirkninger af kosttilskud. Denne censur skjuler såvel positive som negative forskningsresultater for forbrugeren, som derved overlades til rent gætteri om anvendelse og dosering af de antioxidanter, som anvendt korrekt kunne gavne så meget.

Antioxidanter forebygger med meget stor sandsynlighed åreforkalkning, men det skal ifølge sagens natur ske, før forkalkningen er vidt fremskreden. Den californiske Nobelpristager Louis Ignarro, en af verdens helt store eksperter i blodkar, har på bais af egen forskning for nylig meget utvetydigt opfordret alle, der vil undgå blodprop, til at tage tilskud af C- og E-vitamin.

Alene i de sidste tre måneder har Vitalrådet udsendt mindst seks pressemeddelelser om ny videnskab vedrørende antioxidanter, alle med vigtig – i visse tilfælde faktisk livsvigtig – ny viden, og alle udgået fra forskningscentre, der er førende i verden!
Vitalrådet.

 

Reference:
Goran Bjelakovic, Dimitrinka Nikolova, Rosa G Simonetti, Christian Gluud Antioxidant supplements for prevention of gastrointestinal cancers: a systematic review and meta-analysis Lancet 2004; 364: 1219-28.

www.lancet.com
www.cochrane.dk/index.htm
www.iom.dk

Kemoterapi: Selen øger virkningen, men mindsker bivirkningerne

Claus Hancke

20. september 2004

Der er stadig enkelte kræftspecialister, som advarer deres patienter mod at tage antioxidanter, mens de får kemoterapi. De mener, at når antioxidanter mindsker bivirkningerne ved behandlingen, modvirker de vel også kemoterapien. Nu tyder imidlertid overbevisende forsøg på, at dette råd ikke er heldigt.

Det er forskere ved det berømte og internationalt højt respekterede amerikanske Roswell Park Cancer Institute – verdens ældste selvstændige center for kræftforskning – der fremsætter de nye resultater.

Særdeles detaljerede forsøg på mus har vist, at selen ikke alene beskytter raske væv mod ødelæggelse af kemoterapien, det forstærker også virkningen på svulsterne, endda i et højst dramatisk omfang! For første gang er det påvist, at man kan forstærke virkningen af kemoterapi med en behandling, der i sig selv er uskadelig.

Forsøgene blev udført på såkaldte nøgne mus, der ved transplantation fik indopereret forskellige svulster fra mennesker, hvorpå de blev behandlet med flere forskellige typer kemoterapi.

Nogle af svulsterne var på moderat følsomme for kemoterapi, mens andre havde meget ringe følsomhed. Når musene blev forbehandlet med store doser selen, kunne de imidlertid tåle op til fire gange så meget kemoterapi som ellers, og derved kunne man helbrede ikke blot de normale 20-30 %, men i flere forsøg 100 % af musene!

Lige så overbevisende var virkningen på de moderat følsomme svulster, som normalt kureres i ca. halvdelen af tilfældene. Med selen steg helbredelsesprocenten til 100 % samtidigt med at musene i meget høj grad slap for bivirkninger.

Foreløbige resultater tyder på, at der er flere årsager til resultaterne, men at selen i kombination med kemoterapi bl.a. tvinger kræftcellerne til at begå selvmord, såkaldt apoptose.

Det må understreges, at der her er tale om dyreforsøg, men resultaterne har været så usædvanlige og perspektivrige, at forskerne ved Roswell Park Cancer Institute allerede nu afprøver behandlingen i de første forsøg, der er foretaget på mennesker.
Vitalrådet.


Reference:
Shousong Cao, Farukh A. Durrani, and Youcef M. Rustum. Selective Modulation of the Therapeutic Efficacy of Anticancer Drugs by Selenium Containing Compounds against Human Tumor Xenografts. Clin Cancer Res. 2004;10(7):2561-9.

clincancerres.aacrjournals.org
www.roswellpark.org
www.iom.dk

Selen halverer risikoen for alvorlig kræft i prostata

Claus HanckeSkriv en kommentar til Selen halverer risikoen for alvorlig kræft i prostata

19. juli 2004

Stadig mere tyder på, at mineralet selen beskytter mænd mod kræft i prostata.

I den hidtil største sammenlignende undersøgelse har det vist sig, at de amerikanske læger, som var blandt de 20 %, der havde mest selen i blodet havde 48 % mindre risiko for at få fremskreden prostatacancer, end de af deres kolleger, der havde mindst.

Den omtrentlige halvering af risikoen stemmer med adskillige andre undersøgelser fra de senere år, men den foreliggende undersøgelse, der er offentliggjort i det nationale amerikanske tidsskrift for kræftforskning, er den hidtil største. I alt blev 586 mandlige læger, der i løbet af de følgende 13 år fik kræft i prostata, sammenlignet med 577, der undgik sygdommen.

Mange mænd får kræft i prostata, uden at det får konsekvenser på længere sigt, fordi sygdommen holder sig lokaliseret og i ro. Disse lette tilfælde af kræft blev tilsyneladende ikke forhindret af selen. Kun risikoen for fremskreden kræft var formindsket. Dette tyder på, at selen i højere grad sinker sygdommens udvikling end forhindrer den i at opstå.

Større undersøgelser af sammenhængen mellem selen og kræft i prostata er på vej. Navnlig en stor amerikansk undersøgelse (SELECT), der desuden skal klarlægge virkningen af E-vitamin på sygdommen, ventes med spænding.

Hvad en undersøgelse af danske mænd ville vise, er uvist. Amerikanere får på forhånd betydeligt mere selen i kosten end danskere, fordi den amerikanske jordbund er rigere på mineralet. Danske mænd er måske af den grund mere udsatte for at få kræft i prostata af den fremskredne og ondartede form.
Vitalrådet.

 

Reference:
Li H et al. A prospective study of plasma selenium levels and prostate cancer risk. J Natl Cancer Inst. 2004;96(9):696-703.

jncicancerspectrum.oupjournals.org
www.iom.dk

Alkohol giver kræft, B-vitamin hindrer det

Claus HanckeSkriv en kommentar til Alkohol giver kræft, B-vitamin hindrer det

28. juni 2004

Kræft i tyktarmen er blandt de hyppigste kræftformer og dertil en af dem med den største dødelighed. Flere undersøgelser har de senere år vist, at risikoen for tyktarmskræft forhøjes af alkohol.

Dette er på ny understreget i et delresultat af en befolkningsundersøgelse, som er udført samtidigt i fem lande og omfatter ca. 490.000 mænd og kvinder.

De nyligt offentliggjorte resultater har vist, at risikoen for tarmkræft er forhøjet med omkring 30 % hos dem, der drikker mere end to genstande daglig, uanset om der er tale om vin, øl eller alkohol i anden form. Men denne risiko ser ud til at ophæves helt af B-vitaminet folinsyre.

Tidligere er der fundet sammenhæng mellem alkohol og risikoen for brystkræft hos kvinder, men også her beskytter folinsyre tilsyneladende.

Ligeledes mod kræft i æggestokkene synes det virksomt. I marts offentliggjordes en svensk undersøgelse af dette: Blandt godt 66.000 kvinder var hyppigheden af kræft i æggestokkene mere end 75 % formindsket hos dem, der fik mest folinsyre, selv om de drak mere end to genstande dagligt.

Folinsyre er et B-vitamin, som især findes i grønne planter og lever. Det er mest kendt for sin evne til at forebygge rygmarvsbrok hos nyfødte, den hyppigste af alle alvorlige medfødte misdannelser.

Hyppigheden af rygmarvsbrok er faldet i USA, efter at man i 1996 indførte obligatorisk berigelse af mel med vitaminet. Mangel på folinsyre anses for meget udbredt. Et tilskud på 400 mikrogram dagligt anses for passende som forebyggelse.
Vitalrådet.


Referencer:
1. Larsson SC, Giovannucci E, Wolk A. Dietary folate intake and incidence of ovarian cancer: The Swedish Mammography Cohort. J Natl Cancer Inst. 2004;3;96(5):396-402.
2. Eunyoung Cho et al. Alcohol Intake and Colorectal Cancer: A Pooled Analysis of 8 Cohort Studies. Annals of Internal Medicine 2004;140:603-613.
3. Giovannucci E et al. Alcohol, low-methionine–low-folate diets, and risk of colon cancer in men. J Natl Cancer Inst. 1995;;87(4):265-73.

jncicancerspectrum.oupjournals.org
www.annals.org
www.iom.dk

Selen mod brystcancer!

Claus HanckeSkriv en kommentar til Selen mod brystcancer!

19. juni 2003

En kombination af ernæringsforskning og viden om gener kan måske føre til en tidligere opdagelse og forebyggelse af brystcancer. Ny forskning tyder på, at kosttilskud med selen kan forebygge brystkræft hos de kvinder, der genetisk er disponeret for sygdommen.

En kombination af ernæringsforskning og viden om gener kan måske føre til en tidligere opdagelse og forebyggelse af brystcancer. Ny forskning tyder på, at kosttilskud med selen kan forebygge brystkræft hos de kvinder, der genetisk er disponeret for sygdommen.

Forskerne mener, at der er en mulighed for at finde ud af, hvem der er i farezonen – inden sygdommen udvikler sig – og derpå forebygge via tilskud af selen.

– Vi har længe haft dokumentation for at selen har en forebyggende effekt på udviklingen og dødeligheden ved kræftsygdomme. Teorien har hidtil været, at selen, specielt selenomethionin påvirker et bestemt protein P53, således at kræften ikke bliver så aggressiv. Men denne undersøgelse tyder på, at Selen også har betydning for de genetisk kræftdisponerede, og det vil betyde et stort spring fremad i indsatsen for at forebygge kræft, siger læge Claus Hancke.

En undersøgelse fra University of Illinois i Chicago har fokuseret på virkningen af et selenholdigt protein (glutathione peroxidase) der fungerer som en antioxidant. Man undersøgte det gen, der indeholder “koden” for proteinet, for at finde ud af om der var forskelle i relation til brystkræft.

Resultaterne antyder, at ernæringsforskningen kan være tæt forbundet med vores viden om generne, idet ændringer i et bestemt gen måske kan bruges til at stille diagnoser tidligere end ellers.

Forskerne sammenlignede bestemte gener hos 517 raske personer med vævsprøver fra 79 brystkræftpatienter, og det viste sig, at der var en tydelig forskel på forekomsten af genet i de to grupper.

Man har ikke hidtil kunnet finde videnskabeligt grundlag for teorien om, at selen kan forebygge kræftsygdomme, men mange kliniske studier har tydet på, at det er tilfældet. Gennem tyve år har dyreforsøg vist, at mindre tilskud af selen kan forebygge kræft i forskellige organer.

Forskerne mener, at visse proteiner i brystets celler indeholder selen, som kan fremme en forebyggende effekt. Ved at undersøge generne kan man måske finde ud af, hvem der selv kan danne proteinet, og hvem der har brug for selentilskud.
Vitalrådet


Reference:
Cancer Research, 15. juni 2003

www.cancerresearch.org
www.iom.dk