Kategori: Kritik af kosttilskud

Hold så op med de kosttilskud !

Niels Hertz

23. august 2006

Ulydige forbrugere påstår hårdnakket, at de får det bedre af at spise kosttilskud. Det gør de ikke, siger Ernæringsrådet.

Mandag morgen havde Motions- og Ernæringsrådet indkaldt til pressemøde vedrørende udsendelsen af deres nye rapport imod antioxidanter.

Præcis samme mandag morgen læser man i Ugeskrift for læger en tre siders artikel af Motions- og Ernæringsrådet om samme emne, og dertil en farverig og dramatiserende leder forfattet af Ernæringsrådets tidligere formand Arne Astrup, kendt som bannerfører for de mere ortodokse vitaminfornægtere.

Samme morgen kunne man sandelig også læse nyheden i aviserne allerede inden pressemødet. Alt dette affyret præcist og samtidigt, som var det fra et Stalinorgel.

Hvilken smuk og stilren orkestrering af en nyhed på en ellers så nyhedsfattig og trist mandag morgen i agurketiden.

Det eneste, der måske kunne bryde den smukke opsætning lidt, var, at der ikke var tale om nogen nyhed.

Rapporten var en gennemgang og opsummering af en lang række velkendte, udvalgte videnskabelige artikler, hvoraf nogen var for, men de fleste imod, brugen af specielt syntetiske antioxidanter, hvoraf betakaroten og vitamin-E blev specielt fremhævet.

Seriøse folk i Ernæringsrådet har omhyggeligt gennemlæst alle disse studier, og de hæfter sig specielt ved den manglende effekt af ovennævnte, hvilket Vitalrådet til dels er enig i. Vi er ganske enige i det nytteløse i at indtage syntetisk vitamin-E (som f.eks. findes i visse slankepulvere) og syntetisk betakaroten, som næppe har nogen gavnlig effekt.

Der er dog aldrig indrapporteret dødsfald på grund af disse, som det f.eks. er tilfældet med visse slankepiller.

Vitalrådet er også meget imponeret over den skråsikkerhed, hvormed både Ernæringsrådet og dets tidligere formand konkluderer på grundlag af denne rapport.

En skråsikkerhed, som slet ikke deles af internationalt højt ansete forskere i nobelprisklassen som f.eks. Louis Ignarro, Lester Packer, Mark Levine, John Hathcock med flere, som er langt mere forbeholdne i deres vurderinger.

Det er også lidt tyndt, at slæbe gamle artikler frem, og børste støvet af dem, -uden at nævne, at de har været imødegået i de selv samme tidsskrifter, hvor de har været publiceret (f.eks.Lancet 2004;364:1219-28).

Det er jo det, der er hele essensen af at publicere i et anerkendt tidsskrift. –At studiet kan imødegås og kritiseres. Når dette er sket, bør de ikke genanvendes, uden at man nævner denne imødegåelse.

Der er flere artikler af høj kvalitet, som vi savner. Det giver indtryk af en hildet udvælgelse af de anvendte artikler, og det er lidt synd for den ellers fine rapport, som specielt på de første 40 sider udmærker sig ved en glimrende gennemgang af begreberne oxidation, reduktion, frie radikaler og antioxidanter samt deres indvirkning på kroppens fedtstoffer og proteiner.

Motions- og Ernæringsrådet lægger naturligt nok hovedvægten på en sund og varieret kost, og her er vi naturligvis rørende enige. Måske blot med en lidt mere realistisk opfattelse af lødigheden af danskernes kost.

Det er meget vanskeligt, at få tilstrækkeligt med f.eks. selen og D-vitamin i kosten, og C-vitamin-indholdet i sydfrugterne lever slet ikke op til kosttabellerne, som udgår fra frisk frugt.
Megen frugt plukkes ganske umoden, og gasses med etylén for at se moden ud efter det lange ophold på lageret. En frisk appelsin indeholder godt 50 mg C-vitamin pr.100 g, men efter lagring indeholder den ofte under 10 mg, lige nok til at holde skørbug fra døren.

Forskeren Anne-Marie Mayer har på Cornell University undersøgt engelske data indsamlet fra 1930-1980, der viste et nedsat indhold af mineraler i 20 grøntsager i denne periode. (British Food Journal 1997, vol 99, no. 6, side 207-211).

Framingham undersøgelsen og senest Østerbro undersøgelsen viser at spec. mænd over 60 har betydende B vitaminmangel, og Donald Davis dokumenterede i dec-2004 i Journal of the American College of Nutrition (Vol. 23, No. 6, 669-682) et tab af 7 vitaminer og mineraler i kosten fra 1950 til 1999.

Det er ikke nemt at få tilstrækkeligt af såvel mikro- som makro næringsstoffer i den danske kost. Især behovet for selen, jod, folinsyre, B12- og D-vitamin er vanskeligt at tilfredsstille gennem sin kost.

Specielt er det et stort problem for ældre, som ikke indtager de 10 MJ, som man i rapporten går ud fra. De har stort set ingen fysisk aktivitet, og indtager måske derfor blot 5 MJ, hvilket nærmer sig kroppens energibehov i hvile.

Denne gruppe er stærk eksponeret for vitamin- og mineralmangel, og er helt afhængige af at kunne supplere deres kost.

Rapporten roder også en del rundt i begreberne kosttilskud og lægemidler, og betragter f.eks. Q10 som et kosttilskud. Det er det ikke. Det er et lægemiddel. De i mange af forsøgene anvendte doser er heller ikke kosttilskudsdoser, men lægemiddeldoser.

Alligevel bruger man disse studier til at skabe angst for brugen af kosttilskud, og i lederen i Ugeskrift for Læger får den lige en ekstra tand, så læseren for en sikkerheds skyld generelt frarådes at ordinere alle kosttilskud, der ikke er lavet interventionsstudier på.

Så er det da godt, folk kan finde ud af at købe dem selv, for det er ikke mange producenter af kosttilskud, der har ressourcer til at lave interventionsstudier til mange millioner kroner på et produkt, de ikke kan tage patent på.

Rapporten indeholder også ganske mange positive holdninger, og det er da med glæde, at vi noterer os, at det endelig fra officiel side slås fast, at C-vitamin ikke forårsager nyresten.
Dette bør noteres af de, der i fremtiden skal skrive om C-vitamin i bøger og artikler.

Med hensyn til sikkerheden, så er der først og fremmest fundet risiko ved brug af syntetiske produkter, og ikke naturlige, som findes i de fleste kosttilskud i dag.

For det andet er den fundne risiko af meget teoretisk art, og findes kun ved hjælp at statistiske krumspring. Hvis man anvender mere anerkendte statistiske metoder, vil der ikke findes overrisiko (Lancet 2004;364:Lederen). I det hele taget er det et spørgsmål, hvor relevant det er at anvende syntetiske produkter til at danne en dokumentation, hvis resultater bruges til at skræmme folk fra at bruge naturlige produkter. Det er set før, at man har brugt dokumentation af én medicin til at miskreditere en anden medicin, men det er ærligt talt ikke særligt videnskabeligt.

En anden stor fejlkilde ved disse meta-analyser er, at de udvalgte studier er så forskelligartede i deres inklusion, eksklusion, præmisser, data og resultatopgørelse, at man knap nok kan stille dem sammen på et ark papir.

Angelo Azzi, Jeffrey Blumberg, Tammy Bray, Annette Dickinson, Balz Frei, Ishwarlal Jialal, Carol S Johnston, Frank J Kelly, Klaus Kraemer, Lester Packer, Sampath Parthasarathy, Helmut Sies og Maret G Traber har i øvrigt sidste år I American Journal of Clinical Nutrition (Vol. 81;4:736-745) dokumenteret, at Vitamin-E og C er sikre, selv i store doser.

Der er brug for meget mere viden på dette felt. Og frem for at trække gamle heste ud af stalden, ville det være velgørende at se initiativer til nye, solide studier, som kun kan udføres ved offentlig finansiering. Der er hårdt brug for et interventionsstudie af C-vitamin og naturligt E-vitamin i kombination til rimeligt raske personer, og herefter vurdere deres udvikling af f.eks. åreforkalkning. Dette er ikke gjort, selv om det er her, man kunne forvente et resultat, men det er en helt anden historie.

Tilbage står vi med en genstridig befolkning som trods denne rapport fortsætter med at indtage deres antioxidanter, vitaminer og mineraler, som det passer dem. Men det største problem er de forbrugere, som – nu mod bedre vidende – hårdnakket påstår, at de har fået det aldeles glimrende, efter at de er begyndt at tage deres kosttilskud.

Hvad bilder de sig ind?
Vitalrådet.

www.ugeskriftet.dk
www.thelancet.com
www.meraadet.dk

Støt Vitalrådet

Claus Hancke

21. februar 2006

  • ”C-vitamin nedsætter risikoen for blodprop i hjertet
  • Fiskeolie forebygger hjerteflimmer
  • Perikum bedre end lykkepiller
  • Selen forebygger kræft
  • Folinsyre nedsætter blodtrykket
  • B-vitaminer beskytter knoglerne
  • K-vitamin forebygger knogleskørhed og åreforkalkning
  • Antioxidanter halverer skaden ved hjerneblødning
  • Børn bliver klogere af fiskeolie
  • D-vitamin forhindrer kræft
  • Vitaminer hæmmer aldringshastigheden
  • Q10 forebygger migræne”

Dette er blot et lille udpluk af de nyheder, som du har fået fra Vitalrådet i det sidste års tid. Nyheder som vel at mærke ikke har været bragt i andre medier i Danmark, til trods for at de hviler på videnskabelige undersøgelser, som er offentliggjort i respekterede, internationale tidsskrifter.
Nyhederne er jo ikke uvæsentlige, men af en eller anden grund, er der ingen interesse for sådanne ting i de danske medier.
Det er grunden til at vi i sin tid stiftede Vitalrådet.
Vi håber, at også du kære læser finder Vitalrådets informationer vigtige.

Vitalrådet blev dannet på initiativ af et lægeligt selskab: Dansk Selskab for Orthomolekylær Medicin med støtte fra en række seriøse, danske kosttilskuds- og lægemiddelfirmaer.
Vitalrådet er nu over kravlealderen, og skal til at stå på egne ben uden støtte fra de firmaer, der hjalp os i gang. Det giver flere fordele:

1) Lige fra Vitalrådets start har enkelte forsøgt at beklikke vor uafhængighed, selv om vi altid har skrevet om de emner, som vi fandt interessante, aktuelle og velbelyste, uden nogen form for indblanding fra andre. Vores uafhængighed er stadig et faktum.
2) Vitalrådet åbner dog nu for at alle, både firmaer, organisationer og private, som ønsker at støtte Vitalrådet, kan sende et bidrag til driften.
Den modtagne støtte vil danne grundlag for, at Vitalrådets nyhedsbrev kan fortsætte som en gratis nyhedstjeneste uden reklamer.

Hvis du gerne vil støtte Vitalrådets fortsatte drift, er du velkommen til at sende et beløb til Vitalrådet,
Danske Bank. Reg: 9570. Konto: 13139113.

Hvis du ikke kan eller ønsker at støtte os økonomisk, kan du støtte os ved at anbefale venner og familie et abonnement på Vitalrådets nyhedsbrev, der jo som bekendt er gratis.

Udadtil er det er således en styrkelse af Vitalrådet, at vi de facto er uafhængige, men vores økonomi er naturligvis uvis, indtil vi ved hvor mange, der vil støtte os.
Vi håber og tror, at denne ændring vil være en styrkelse af Vitalrådet i fremtiden.

Venlig hilsen
Speciallæge Claus Hancke, formand
Vitalrådet

Falsk propaganda mod vitaminer

Niels Hertz

30. november 2005

En skræmmende artikel i Ekstrabladet hævder, at man bliver syg af B-vitamin og får hjertesvigt af E-vitamin. Påstandene er fusk og fordrejning.

Nedladende vurderinger af vitamintilskud er ganske almindelige. De stammer sjældent fra sagkyndige, men ofte fra folk, der ved noget om noget andet og derfor mener, de ved noget om alt.

Som regel hedder det, at vitaminerne kun giver dyr urin og overhovedet ikke hjælper mod noget som helst. Somme tider smøres der tykkere på:
Vitaminerne er giftige! Som forleden i en stort opsat artikel i Ekstra Bladet: Du bliver syg af kosttilskud, sagde overskriften. Længere nede fremgik det, at man ikke alene blev syg. Man døde!

Hver gang den slags udtalelser dukker op, er der folk, der bliver bange. De kan ikke forestille sig, at nogen vil skrive noget i Ekstra Bladet, hvis det ikke er sandt. Men det er der desværre skribenter, der ikke generer sig for. Det fremgår af den nævnte artikel, som især bygger på to grove, falske påstande. Her tager vi dem bagfra.

”Det sidste nye var så B-vitaminet folinsyre, som også skulle kunne beskytte mod hjertesygdom. For nylig viste en stor norsk undersøgelse, at folinsyre ikke gjorde brugerne mindre hjertesyge. De blev derimod syge af pillerne”.

Stemmer det? Nej. Det er forkert. I det norske lodtrækningsforsøg (det hed NORVIT) fik ca. 900 personer, der havde haft blodprop i hjertet, gennem 3-4 år tilskud af 0,8 mg folinsyre om dagen. Tabellen viser den relative dødelighed og hyppighed af blodprop i hjertet hos dem, der fik folinsyre og dem, der fik snydepiller (placebo).

……………………………Folinsyre……Placebo
Blodprop i hjertet…….57,9…………….59,2
Samlet dødelighed…..28,7……………31,7

Som det ses, var den samlede dødelighed 9 % lavere, hvis man fik folinsyre i stedet for placebo. Risikoen for blodprop var også nedsat. Hvordan stemmer det med, at folk ”blev syge (underforstået hjertesyge) af pillerne”? Svaret er, at det stemmer ikke. Ingen af forskellene var ganske vist statistisk sikre. Der var tale om en tendens. Men det er jo ikke det samme som at undersøgelsen viste det modsatte af tendensen.

Og nu til den første påstand. Den handler om E-vitamin. Man hævdede, at E-vitamin skulle beskytte mod hjertesygdom, hedder det, men ”da de store videnskabelige undersøgelser kom, viste det sig, at det… gav… hjertesvigt, blødninger og øget risiko for at falde død om”.

Hjertesvigt. Den påstand må stamme fra HOPE-TOO-undersøgelsen, den eneste af de mange undersøgelser med til sammen langt over 100.000 deltagere, hvor man har fundet hjertesvigt af E-vitamin-behandling.

I HOPE-TOO deltog 4.000 svært åreforkalkede personer. De af dem, der fik E-vitamin (400 ie/dagligt), fik en anelse oftere svækket hjerte. Forskellen var statistisk usikker, dvs. at den kunne være tilfældig. Det samme tyder jo fraværet af hjertesvigt i alle de andre undersøgelser på.

Til gengæld fandt man i HOPE-TOO en let nedsat risiko for lungekræft, og den var sikker. Men da heller ikke dette er fundet i andre undersøgelser, er det urimeligt at nævne det. Det kan være tilfældigt alligevel.

En anden ejendommelighed ved HOPE-TOO var, at selv om deltagerne fik 25 gange så meget E-vitamin som anbefalet, kunne det ikke ses på blodprøverne. Gennemsnitligt havde deltagerne meget lidt E-vitamin i blodet, trods de store tilskud. Koncentrationen i blodet (17,6 mmol/l) lå endda i underkanten af normalområdet (12-42 mol/l). Enten har deltagerne ikke taget vitaminerne, eller de har f.eks. taget dem på fastende mave, så de ikke blev opsuget fra tarmen. Hvor bliver så E-vitaminforsøget af?

Med andre ord: Her misbruges et enkelt, garanteret vildledende, resultat fra ét mindre forsøg – som ”kendsgerning”. Det er fusk og fordrejning. Og for en ordens skyld: At man skulle få blødning, endsige dø af E-vitamin i de nævnte doser, er grebet ud af luften. Derimod forebygger vitaminet, i dyreforsøg, maveblødning forårsaget af aspirin.

Professor Maret Traber, Oregon State University, anses for en af verdens førende E-vitaminforskere. Hun anbefaler E-vitamin ved en række kroniske helbredsproblemer, herunder hjertesygdom. Louis Ignarro, der fik Nobelprisen i 1998 for sin forskning i blodkar, anbefaler utvetydigt E- og C-vitamin til forebyggelse af åreforkalkning. Det virker, siger han.

Hvad selv nok så store berømtheder mener, er naturligvis i sig selv intet argument. Det er substansen, der tæller. Men alligevel. Hvis man frit kan vælge sine rådgivere, står man sig nok ved at foretrække de kyndigste – og de mest pålidelige.
Niels Hertz


Referencer:
1. A. Astrup. Du bliver syg af kosttilskud. Sund og Slank. Ekstra Bladet. 26.11.05.
2. The HOPE and HOPE-TOO Trial Investigators. Effects of long-term vitamin E supplementation on cardiovascular events and cancer. JAMA 2005;293:1338-47.
3. Bonaa KH. NORVIT: Randomized trial of homocysteine-lowering with B-vitamins for secondary prevention of cardiovascular disease after acute myocardial infarction. Program and Abstracts from the European Society of Cardiology Congress 2005; September 3-7, 2005; Stockholm, Sweden. Hot Line II. Iflg. Linda Brooks. NORVIT: The Norwegian Vitamin Trial. Medscape Sept. 2005. (Ikke publiceret i trykt medie).

www.eb.dk
jama.ama-assn.org
www.medscape.com/home
http;//www.iom.dk

Latterlige vitaminpiller?

Claus Hancke

21. juni 2005

I Morgen-TV morer man sig over amerikanernes berigede fødevarer. Men amerikanske forskere tager skam vitaminer alvorligt.

Nu har TV2’s ernæringsekspert, Orla Zinck, igen været i morgen-TV. Han var hjemkommet fra USA, medbringende nogle af amerikanernes latterlige, vitaminberigede fødevarer. Der er jo rigeligt med sund kost.

Den let ironiske tone holdt sig. Man forstod f.eks., at alt hvad man får ud af at tage ekstra C-vitamin, er en ordentlig omgang diarre. Man må tage fast ophold på toilettet. Det er ikke sandt, men det lyder komisk. Og når man latterliggør det, man er modstander af, så får man det til at lyde som om man har ret….

Andre steder i verden ser man lidt mere seriøst på det. Nedenfor følger, hvad man mener på et af verdens mest anerkendte universiteter, Harvard universitet i USA. Harvard har en officiel hjemmeside om vitaminer: www.hsph.harvard.edu/nutritionsource/vitamins.html. Den er beregnet for bl.a. læger, som nok kan vurdere seriøsiteten lidt bedre end hovedparten af Morgen-TV’s seere.

Hjemmesiden indleder med en konstatering: ”Hvis du spiser sundt, behøver du så at tage vitaminer? For ikke mange år siden ville de fleste eksperter have svaret eftertrykkeligt ”Nej”. I dag er der solid dokumentation for, at en daglig vitaminpille giver mening for de fleste voksne”.

Men hvad nyt er der sket? spørger artiklen. Jo, man har opdaget, at vitaminer ikke bare hindrer mangelsygdomme som skørbug og beri-beri. Adskillige af dem kan sandsynligvis også forebygge hjertesygdom, kræft, knogleskørhed og andre kroniske sygdomme – hvis man får mere, end hvad der skal til for at undgå mangelsygdom! Harvard-hjemmesiden koncentrerer sig om denne nye viden.

Et afsnit handler om B-vitaminet folinsyre. Det ser ud til, at folinsyre ikke alene forebygger åreforkalkning og hjertesygdom, men også kræft (i tyktarm og bryst). Tilsyneladende ophæver det også den stærkt forøgede brystkræftrisiko, som kvinder får af alkohol i selv moderate mængder.

I USA er mange fødevarer berigede med folinsyre, men artiklen støtter, at man desuden tager tilskud, så man mindst kommer op på 400 mikrogram om dagen. ”Vitamintilskud bliver mere og mere vigtigt”, hedder det.

B12-vitamin anbefales i en daglig dosis på 6 mikrogram, -altså langt mere end normalt anbefalet. Det nævnes, at mange ældre har B12-mangel og som følge deraf svækket hukommelse. De kan være desorienterede og måske hallucinerede foruden at have føleforstyrrelser i fødderne. Somme tider tror man fejlagtigt, de har Alzheimer.

Om C-vitamin siges, at der er ved at danne sig et mønster mht. virkningen, og ”efterhånden som mere viden kommer til, synes et indtag på 2-300 mg om dagen at være et mål, det er værd at stræbe efter”, hedder det. Det er 3-4 gange så meget, som danskere får i kosten og dobbelt så meget som i almindelig kost, suppleret med en multivitaminpille.

E-vitamin anbefales i en dosis på 400 enheder – eller mere – om dagen. Det er 20 gange så meget som i kosten eller i en multivitaminpille. Dette vil meget tænkeligt hindre hjertesygdom, siges det.

Om D-vitamin nævnes, at det optimale indtag er 25 mikrogram (1.000 enheder) om dagen. Det er det femdobbelte af, hvad der er i en vitaminpille med ”fuld dagsdosis”. Formålet er at hindre faldtendens, knogleskørhed og antageligt kræft.

Gennem TV2’s Morgen-TV får man det indtryk, at kun uoplyste personer tager vitaminpiller, og det blev i udsendelse gjort til noget, der var lidt grinagtigt.

Men eksperterne fra et af verdens førende universiteter, hvorfra en strøm af vitaminforskning udgår, synes ikke der er noget at grine af.
Vitalrådet.


Referencer:
1. Go’ Morgen Danmark, TV2, Orla Zinck, 16.6.2005.
2. www.hsph.harvard.edu/nutritionsource/vitamins.html

www.hsph.harvard.edu/nutritionsource/vitamins.html
www.iom.dk

Kejserens nye klæder: HOPE-TOO

Claus Hancke

5. april 2005

Anerkendte amerikanske forskere hævder, at selv store mængder naturligt E-vitamin ikke gavner ved etableret åreforkalkning. Men deres forsøg viser det ikke. Deltagerne fik ingen E-vitamin.

Måske har nogen hørt om den roste amerikanske HOPE-undersøgelse fra 2000. Den skulle vise, at naturligt E-vitamin hverken gør fra eller til for mennesker med åreforkalkning. Det var jo en skuffelse, og dermed kunne emnet for så vidt være uddebatteret.

Sådan gik det ikke. HOPE, der varede 4,5 år og omfattede 9.000 deltagere, blev forlænget 2,5 år. Man ville være helt sikker, sagde man. I opfølgningen, der kaldes HOPE-TOO, deltog kun ca. 4.000. Nogle ville ikke være med, andre var døde, og atter andre ville kun undersøges, men ikke have piller.

Halvdelen fik dagligt 400 enheder naturligt E-vitamin (alfa-tokoferol), mens resten fik “snydepiller”. At de var svært åreforkalkede er sikkert: Hver anden havde haft blodprop i hjertet, lige så mange havde angina pectoris (kransåreforkalkning), og mere end hver tredje havde sukkersyge.

Det indledende HOPE-forsøg viste, at E-vitamin hverken gav mere eller mindre kræft, flere eller færre hjertetilfælde, slagtilfælde, dødsfald eller noget andet. Samme resultat fik man med HOPE-TOO, dog med en enkelt tilføjelse: De der fik E-vitamin, fik en anelse oftere hjertesvigt, altså svækket hjerte-pumpefunktion.

Forskellen var så lille, at den sagtens kan være tilfældig, selv om den var statistisk sikker. Alligevel benytter forfatterne lejligheden til stærkt at advare mod kosttilskud. Men de kunne lige så godt have haft anledning til at anbefale dem. De fandt nemlig også, at E-vitamin beskyttede mod lungekræft!

Dette fund, som altså også var statistisk sikkert, afviser de dog som en ”fejl”. Det sker i en overvejelse over en hel spalte, hvori der henvises til forsøg med betakaroten, der som bekendt er noget helt andet.

Intet tøj på
Men der er en langt alvorligere overraskelse, som helt overskygger denne tendentiøse holdning: Under hele forsøget havde deltagerne ikke mere E-vitamin i blodet (serum) end alle andre mennesker, der ikke tager tilskud. Gennemsnitsværdien var på 17,6 mmol/l. Normalværdien er 12-42. Trods E-vitamin fik de altså kun med nød og næppe dækket deres minimale behov.

Før forsøget havde de ganske vist endnu lavere værdier, gennemsnitligt 10 mmol/l. Det passer jo med, at det var alvorligt syge, overvægtige hjertepatienter, der holdt sig til mager kost. Fedtfattig kost mangler E-vitamin.

Her er nok også forklaringen på de lave blodværdier. E-vitamin kan kun optages fra tarmen i selskab med fedt. Tager man det sammen med fedtfattig mad, kan man næsten lige så godt lade være, også når man tager 20-40 gange det anbefalede, som her.

Man mindes kejserens nye klæder. HOPE-TOO har ingen tøj på. Man hævder at undersøge virkningen af megadoser af E-vitamin, men deltagerne får det kun tilsyneladende. Mærkværdigvis har ingen før påvist denne nærmest komiske fejl.

Alligevel må man undre sig over, at forfatterne selv, som oven i købet fremsætter vidtløftige forklaringer på deres ”fund”, ikke har set fejlen. Ved de intet om E-vitamin? Kan det tænkes, at de ikke kender normalværdierne for E-vitamin i blodet?

Ok ja. Der er mange eksempler på både uvidenhed og overfladiskhed i forskning. Man behøver ikke at gå længere end til den officielle kommentar i samme nummer af JAMA, som bragte HOPE-TOO. Her tilslutter lægen Greg Brown sig undersøgelsens konklusioner.

Han forestod en tilsvarende undersøgelse fra 2001. Den skulle vise, om antioxidanter modvirker forkalkning i hjertets kransårer. Brown konkluderede, at det gør de ikke. Og dog viste hans tal sort på hvidt, at de med statistisk sikkerhed halverer den hastighed, hvormed kransårerne forkalker!
Vitalrådet.


Referencer:
1. The HOPE and HOPE-TOO Trial Investigators. Effects of long-term vitamin E supplementation on cardiovascular events and cancer. JAMA 2005;293:1338-47.
2. B Greg Brown. Is there any hope for vitamin E? JAMA 2005;293:1387-90.
3. Greg Brown et al. Simvastatin and niacin, antioxidant vitamins, or the combination for the prevention of coronary disease. N Engl J Med 2001;345:1583-92.

jama.ama-assn.org
content.nejm.org
www.iom.dk

Folinsyre er stadig sundt

Claus Hancke

11. december 2004

Ny mediestorm der savner fodfæste i videnskabelige data.

Til den lange række af underlødige angreb på kosttilskud kan nu tilføjes et om folinsyre, som braldres ud i BT under overskriften: ”Kosttilskud kan give kræft”, på trods af forfatternes klare angivelse af, at det kan dreje sig om et tilfældigt fund. Men den slags presse er jo set før.

Der er tale om et gammelt studie fra 1967, som er genoplivet i British Medical Journal (1) og man har nu opgjort de 3.000 deltagende kvinder. Studiet var ikke dobbeltblindt, idet tilskud blev givet i form af tabletter i 6 forskellige farver, taget fra nummererede skuffer.

Af disse 3.000 kvinder døde 31 af brystcancer i disse 37 år, der er gået, og af dem fik 6 kvinder 0,2 mg folinsyre, 8 fik 5 mg folinsyre og 17 fik placebo.

Der er ingen statistisk sikkerhed på dette resultat, hvilket betyder, at der kan være tale om et tilfældigt fund. Studiet var støttet af Glaxo.

Det er som nævnt forfatternes eget udsagn, at der kan være tale om tilfældigheder.

Mange tidligere videnskabelige studier har nemlig vist det stik modsatte, og den officielle kommentar af professorerne Oakley og Mandel i British Medical Journal (2) tager da også klar afstand fra konklusionen, og skriver endda, at disse tidligere studier samlet tyder på, at mere tilskud af folinsyre snarere nedsætter risikoen for kræft end det modsatte.

De gør desuden opmærksom på, at folinsyreberigelse af amerikanske fødevarer hvert eneste år redder flere mennesker fra blodprop i hjernen og hjertet, end der dør af trafikulykker i USA.

Vær opmærksom på, at dette studie er gammelt. Når gamle videnskabelige studier er til fordel for kosttilskud eller naturmedicin, så anklages de altid for at være af ”gammel standard”, og det siges, at ”de ikke lever op til nutidens standard”.

Det samme må anstændigvis også siges om gamle studier, som er negative over for kosttilskud. Der hales en del op af mølposen for tiden.

Problemet er ikke så meget disse gamle studier, men medierne, som vejrer sensation og derved kommer til at skræmme befolkningen fra at tage disse tilskud, som er så vigtige, når de bliver brugt rigtigt. Men rigtig brug kræver information, og den må befolkningen ikke få.
Vitalrådet.


Referencer:
1. Charles D, Ness AD, Campbell D, Smith GD, Hall MH. Taking folate in pregnancy and risk of maternal breast cancer. BMJ 2004:329:1375-6.
2. Ockley GP, Mandel JS. Commentary: Folic acid fortification remains an urgent health priority. BMJ 2004; 349;1376.

bmj.bmjjournals.com
www.iom.dk

E-vitamin eller falsk varebetegnelse

Claus Hancke

12. november 2004

Beregninger over gamle forsøg fører til påstand om øget dødelighed af antioxidanter og E-vitamin, men bygger i virkeligheden på forsøg med betakaroten.

For nylig publicerede forskere en undersøgelse om betakaroten, men kaldte det antioxidanter. Nu er der en ny undersøgelse af betakaroten, men denne gang kaldes det E-vitamin. Begge studier er såkaldte metaanalyser, dvs. beregninger over tidligere forskning.

De to studier hævder at vise, at hhv. antioxidanter og E-vitamin forøger dødeligheden, men de bygger faktisk begge på resultater af gamle forsøg med betakaroten. Siden 1994 har man vidst, at betakaroten kan medføre kræft og forhøjer dødeligheden hos i hvert fald mandlige rygere.

Den seneste metaanalyse stammer fra Johns Hopkins universitetet i USA. Her har man undersøgt dødeligheden i sammenlagt 19 gamle behandlingsforsøg med E-vitamin. Tilsyneladende forhøjede doser på over 400 enheder om dagen dødeligheden en smule, selv om den dog var nedsat i det forsøg, hvor dosis var højest (2.000 enh./dag). Der var 11 forsøg, hvor man brugte mere end 400 enheder om dagen. Ved lavere dosis var der tendens til nedsat dødelighed.

Af de 11 forsøg er det såkaldte Heart Protection Study (HPS) fra 2000 imidlertid langt det største. Faktisk så stort, at det helt dominerer udregningen. I HPS døde næsten dobbelt så mange som i alle de øvrige 10 forsøg tilsammen – og mere end fire gange så mange som i de øvrige forsøg med øget dødelighed. Problemet ved dette er, at i HPS bestod behandlingen foruden af E-vitamin af C-vitamin og betakaroten!

Man kan selvsagt ikke udtale sig om risikoen ved E-vitamin ud fra et forsøg, hvor man har brugt både E- og C-vitamin samt betakaroten. Man kan kun udtale sig om E- og C-vitamin samt betakaroten!

I det pågældende forsøg (HPS) brugte man i øvrigt syntetisk E-vitamin. Det består af otte forskellige kemiske forbindelser, hvoraf kun én findes i naturen. Det gør det jo endnu sværere at udtale sig om E-vitamin, som de fleste køber i naturlig form.

Man kan indvende meget andet mod den nye metaanalyse. Hvis man f.eks. arrangerer tallene bare en smule anderledes, men stadig rimeligt, forsvinder overdødeligheden helt. Det sker, hvis man ser bort fra den vildledende HPS-undersøgelse og medregner forsøg, der bruger over 300 enheder i stedet for kun over 400. Det ville være absolut plausibelt.

Dette og meget andet kan være grunden til, at flere uafhængige statistikere over for New York Times erklærede, at de ikke troede på konklusionen.

Man kan diskutere, om der er et reelt behov for disse undertiden vilkårlige opkog af gamle forsøg, som let fører til mistolkninger. Langt større er behovet for store undersøgelser af, om f.eks. en kombination af naturligt E- og C-vitamin forebygger åreforkalkning hos mennesker, der ikke er overvældende åreforkalkede i forvejen. Det er her, man kan forvente effekt, men disse forsøg er ikke foretaget.

Salget af E-vitamin er stigende i USA, hvor navnlig mange læger tager det. Kombinationen af E- og C-vitamin ses bl.a. som en konkurrent til de umådeligt dyre, men næsten uvirksomme, receptmidler mod Alzheimer. Ifølge en rapport tidligere i år – i øvrigt også fra Johns Hopkins – har brugere af begge disse vitaminer ca. 80 % nedsat risiko for at få Alzheimer – sammenlignet med dem, der kun får et af dem eller slet ingen.

Senest har desuden nobelpristageren Louis Ignarro på baggrund af egne forsøg kraftigt anbefalet samme kombination som forebyggelse mod åreforkalkning.
Vitalrådet.


Referencer:
1) Metaanalysis: High-dosage vitamin E supplementation may increase all-cause mortality. Ann Int Med 2004;142.
2) Bjelakowic G, Nikolova D, Simonetti R G, Gluud C. Antioxidant supplements for prevention of gastrointestinal cancers: a systematic review and meta-analysis. The Lancet 2004;364:1219-28.
3) Ignarro L J et al. “Long Term Beneficial Effects of Physical Training and Metabolic Treatment on Atherosclerosis in Hypercholesterolemic Mice. PNAS 2004 (May 24).
4) Zandi PP et al. Reduced risk of Alzheimer disaease in users of antioxidant vitamin supplements. Arch Neurol 2004;61:82-88.
5) Gina Kolata: Large Doses of Vitamin E May Be Harmful. New York Times 11.11.04.

www.annals.org
www.lancet.com
www.pnas.org
archneur.ama-assn.org
www.nytimes.com

Tendentiøs Cochrane-undersøgelse

Niels Hertz

6. oktober 2004

Undersøgelsen i The Lancet viste hverken, at antioxidanter øger dødeligheden, eller at de ikke forebygger kræft. Ikke alene bygger beregningerne på en generalisering, der fører til nonsens, de forudsætter også flere behændige tilsnigelser. Værst er dog, at det man har sagt til offentligheden er noget helt andet, end hvad man skrev i The Lancet.

Fire forskere under den anerkendte Cochrane-institution har opskræmt verden: De påstår i The Lancet, at antioxidanter er farlige og anslår, at 9.000 ud af en million brugere vil dø af dem! Hvor længe det varer, før døden indtræffer, siges ikke, men man må formode, det drejer sig om ganske kort tid. Mange flere kan altså dø, hvis de fortsætter misbruget af vitaminer – i helt ned til almindeligt anvendte doser.

Ulykkeligvis er dette ikke kun et skrækindjagende fejlagtigt budskab. For at nå frem til det har forskerne – der i virkeligheden kun laver statistik på en række gamle undersøgelser – foretaget så mange krumspring, at det ser ud som om de hellere vil fordreje kendsgerningerne end skabe oplysning. Hvis dette er tilfældet, er det utroligt beskæmmende.

Nedenstående handler kun om påstanden om overdødelighed. Denne påstand begrundes i artiklen ved, at man først ser væk fra to store undersøgelser (herunder den største af samtlige), hvori dødeligheden blev nedsat. Begrundelsen er, at de er ”lav kvalitet”.

Derpå ser man yderligere væk fra den bedste af de resterende syv højkvalitetsundersøgelser, fordi den er forholdsvis lille og ”gør materialet ujævnt”. Den viste også faldende dødelighed. En anden, endnu mindre undersøgelse fjernedes til gengæld ikke. I den var dødeligheden forhøjet!

Tilsnigelser i TV
Efter disse behagelige tilpasninger er det forståeligt, at man udtaler sig med stor forsigtighed i The Lancet: ”Disse antioxidanter synes at øge den samlede dødelighed”, men ”selen kunne være en undtagelse, som potentielt kan formindske risikoen for mave-tarmkræft”, hedder det.

Besynderligt nok var denne beherskelse totalt glemt, da offentligheden skulle informeres. Nu hed det: ”Der er overvægt af dødsfald blandt de personer, der har fået antioxidantvitaminer. Og det er især i de bedste forsøg, man ser den største dødelighed”.

Det erklærede overlæge Christian Gluud, den ene af de fire forfattere, i DR’s TV-avis. Selv almindelige doser af E- og C-vitamin er farlige, sagde han – en påstand, der under alle omstændigheder er grebet ud af luften. Alle forbehold var glemt, datoen blev så at sige talt med på regningen.

Hvilke indvendinger er der mod påstanden? Lad os begynde med at se på indvendingerne i den tilsyneladende høflige, men i virkeligheden komplet sønderlemmende officielle kommentar i samme nummer af The Lancet. Den er skrevet af to statistikere, Altman og Forman, hvoraf den ene (David Forman) pudsigt nok er leder af det engelske Cochrane-institut.

Misbrug af Cochrane-institutionen?
For det første må resultaterne betragtes som foreløbige, hedder det i kommentaren. Der er nemlig mange flere vitaminundersøgelser, der oplyser om dødelighed, men de er ikke med her. Og det er helt afgørende for en Cochrane-undersøgelse, at man ser på den samlede viden – uden at udelade noget. Det er deres eksistensberettigelse.

Sagt anderledes: Man undrer sig over, at dødelighedsudregningen overhovedet er udført. Den hører ikke hjemme i Cochrane-sammenhæng!

Uden regnefejl var der ingen statistisk sikkerhed
Men det bliver værre endnu. Ifølge kommentaren er resultatet nemlig ikke en gang statistisk sikkert, hvis man benytter en ”mere korrekt” (læs ”rigtig”) statistisk metode i stedet for den, der blev anvendt! Der er tale om, at der burde være anvendt en såkaldt random effects model, der tager hensyn til forskellighederne mellem de sammenlignede forsøg, i stedet for den benyttede fixed effects model.

Alt bygger på én, abnorm undersøgelse
Det tilføjes, at resultatet udelukkende skyldes én enkelt undersøgelse, der på flere måder afveg stærkt fra de øvrige fem, som man brugte til regnestykket. Den gik ud på at behandle storrygere og personer, der havde været udsat for asbest, med monstrøse doser A-vitamin (25.000 enheder/dag) der i sig selv anses for giftige, samt store mængder betakaroten, der er farligt for rygere, hvis det ikke suppleres med antioxidanter som selen, E-vitamin etc. (se nedenfor).

Skulle man se væk fra nogen undersøgelse, måtte det være denne, der så stærkt adskiller sigt fra alle de øvrige. Havde man gjort det, havde man ikke fundet nogen overdødelighed.

De to kommentatorer erklærer da også, at påstanden om overdødelighed ”ikke er overbevisende”. Det betyder, på jævnt dansk, at den er forkert!

Overlægen overdrev
De fire måtte altså ikke alene manipulere med tallene, herunder fjerne et par lødige resultater og inkludere et andet for at nå det (ønskede?) negative resultat. De måtte også gå uden om selve Cochrane-ideen, som er at konkludere ud fra al sober, tilgængelig viden. Alligevel kunne de kun konkludere med forbehold.

Det kan derfor ikke undre, at resultatet ”ikke er overbevisende” ifølge den officielle kommentar. Det betyder i dagligt tale: Det er upålideligt!

Disse bistre kommentarer kendte overlæge Christian Gluud, da han gik på TV. Han vidste, at resultaterne selv i bedste fald kun er foreløbige – sonderende, som det hedder i artiklen. Men dette generede ham ikke det mindste.

Ikke alene så han væk fra kritikken, han gik også langt ud over de konklusioner, The Lancet havde tilladt ham at drage i sin artikel.

Dette ligner jo på en prik, hvad man kalder videnskabelig uhæderlighed. Hvordan kunne han få sig selv til at gå så langt?

Godt bliver til skidt
Desværre er der meget andet, Gluud også vidste, før han så ivrigt tilkaldte TV – men som han ikke sagde! Her er et par eksempler:
En mindre undersøgelse i high quality gruppen drejede sig om personer, der havde helicobacter pylori – også kaldet mavesårsbakterier – i mavesækken. Disse bakterier er kendt for at kunne give mavekræft, hvis man da ikke får mavesår i stedet.

I denne forholdsvis lille undersøgelse (485 deltagere) firedobledes dødsrisikoen blandt dem, der fik antioxidanter! Det lyder slemt, men hør lidt mere:
Af en eller anden grund døde i denne undersøgelse ingen i placebogruppen, mens der i tre forskellige antioxidantgrupper døde to i hver. Teknisk set kan man omregne dette til den nævnte 4-doblede overdødelighed.

Men der var også en anden gruppe, man lige så vel kunne have sammenlignet med. Her fik ingen antioxidanter, men derimod en kraftig antibiotikakur de første to uger af det seksårige forsøg. I resten af de seks år fik de ingen behandling. Og her kommer det vigtige: I denne gruppe døde også to! Havde man nu sammenlignet med den, var overdødeligheden faldet væk. Men det valgte man ikke.

Der er yderligere det særlige ved denne undersøgelse, at antioxidanterne viste sig at beskytte aldeles fremragende mod tidlige kræftforandringer i mavesækken. Det var faktisk for at undersøge, om det skete, forsøget blev udført. Det var slet ikke gearet til at undersøge dødelighed.

Men takket være den særlige brug af tallene i Lancet-undersøgelsen forvandledes dette gode budskab altså til en overdødelighed på 400 %. Hokus pokus! Undersøgelsen blev vendt til noget negativt i The Lancet, selv om den i virkelighedens verden var yderst positiv.

Tvivlsom udelukkelse af forsøg
Anderledes med lavkvalitetsundersøgelserne. De blev jo udelukket fra regnestykket, men viste stærk tendens til nedsat dødelighed. Den ene omfattede næsten 30.000 kinesere, som fik selen, E-vitamin og betakaroten for at se, om det modvirkede kræft og bedrede overlevelsen. Det var den største af alle undersøgelserne.

Men forfatterne havde ikke oplyst, hvordan de på den rette tilfældige måde fordelte deltagerne i den gruppe, der fik disse tilskud – og i tre andre grupper, der fik andre tilskud. Derfor blev undersøgelsen forkastet som ”low quality”. Bemærk, at der ikke blev rejst tvivl om, at fordelingen var tilfældig, som den skal være. Det var bare ikke oplyst hvordan! Alle andre regler var fulgt og rapporteret.

Undersøgelsen varede fem år. Efter et par år begyndte dødeligheden at falde, efterhånden med i alt 9 %, mens kræftrisikoen aftog med 13 %. I de andre grupper skete intet.

Dette store forsøg og dets resultat er jo pålideligt. Det afspejler virkeligheden. Men som følge af den firkantede Cochrane-metode blev det forvist fra det gode selskab, og resultaterne ikke medtaget. Havde man medtaget det, var konklusionen blevet en anden. Bureaukratisk set kan det være rigtigt nok at klassificere undersøgelsen som ”low quality”, men hvad med sandheden?

Selv med den accepterede Cochrane-metode risikerer man at opnå det modsatte af, hvad man ønsker, hvis det vel at mærke er sandheden man ønsker! En samlet, fornuftsbaseret vurdering, hvor tallene sættes i relief, kan ikke undværes. Det bør ikke mindst forskerne jo vide. Tal fra positive undersøgelser kan fremstå som negative, og gode undersøgelser som dårlige.

Her er der ikke en gang taget hensyn til, at nogle altså hugger en hæl og klipper en tå for at få beregningerne til at stemme.

Grundlæggende begrebsforvirring
Som om det ikke var nok, er der imidlertid endnu et problem, der er om muligt mere tankevækkende: Den generaliserende brug af ordet antioxidant! I TV fik man det udtrykkelige indtryk, at Christian Gluud stod famlende over for begrebet.

På spørgsmålet, om antioxidanter i frugt og grønt er lige så giftige som i piller, var han f.eks. ikke benægtende, men tilføjede, at frugt og grønt indeholder en ”lang række andre stoffer, som kan tænkes enten at udbedre skaderne efter antioxidanterne eller helt neutralisere dem”. C-vitamin er altså – iflg. overlæge Gluud – en gift, der skal neutraliseres!

Der var andre fæle huller i Gluud’s viden. Dem vil vi forbigå her, hvor formålet kun er at påpege, at en Cochrane-undersøgelse er et temmelig bureaukratisk foretagende. Det gælder om at søge artikler i databaserne, finde bestemte tal i dem og indsætte tallene i et regneprogram. Resten gør programmet.

Man behøver altså ikke at kende det mindste til emnet, bare man kan sætte tal ind i et statistikprogram. Men hvis man vil fortolke tallene, går det naturligvis galt, når man savner sagkundskab.

Gennemsnit af æbler og pærer
En biokemiker ville aldrig omtale antioxidanter, som om de alle var ens. Han ved, at der er talrige former af E-vitamin, at C-vitamin har ganske andre virkninger end betakaroten, som igen er himmelvidt forskelligt fra selen etc.

At sammenligne E-vitamin med betakaroten minder om den gamle sammenligning mellem et tordenskrald og Rundetårn. Man kan ikke uddrage et gennemsnit af så forskellige behandlinger lige så lidt som man kan udregne gennemsnittet af æbler og pærer. Det burde være elementært.

Alligevel er det det, Cochrane-undersøgelsen gør. Havde der ikke været andre ankepunkter, ville alene dette være afgørende. At rode alle forsøg med antioxidanter sammen i én bunke og derpå uddrage et gennemsnit, svarer til, at man roder alle medicinske behandlinger af hjertesygdom sammen og beskriver dem som behandling med piller. Dette er nonsens.

Her kan vi passende vende tilbage til kommentaren i The Lancet. Den slutter med, at hvis det senere lykkes de fire at påvise en overdødelighed som følge af ”antioxidanter”, må de i gang med at påvise, hvilken/hvilke antioxidant(er), der er skurken. Det kan ikke være dem alle!

Ignorering af betakaroten
I fem af de syv undersøgelser, der kaldtes high quality, bestod behandlingen af betakaroten kombineret med en eller flere andre antioxidanter. Betakaroten er risikabelt for rygere, fordi tobaksrøg i lungerne kan forvandle dette gule farvestof fra gulerødder til frie radikaler – altså netop det, man bruger antioxidanter mod.

I en kinesisk undersøgelse (Linxian) fandt man da også, at når man kombinerede betakaroten med andre antioxidanter (selen og E-vitamin), halveredes risikoen for lungekræft. Det har været kendt siden 1994, at betakaroten, taget som isoleret tilskud (eller sammen med et lille tilskud af syntetisk E-vitamin), kan give rygere lungekræft og øge dødeligheden.

Det ville derfor have været langt mere plausibelt, om de fire forfattere havde konkluderet, at betakaroten ser ud til at øge dødeligheden. Ulempen ved denne konklusion er kun, at man dels vidste det i forvejen, dels ikke kunne genere alle andre antioxidanter samtidig.

Bevidste udeladelser
Sammenblandingen af alle antioxidanter er mistænkelig af andre grunde. Når man generelt undsiger alle antioxidanter, får tilhøreren uvilkårligt det indtryk, at alle antioxidanter er undersøgt. Det er ikke tilfældet.

I den officielle kommentar i The Lancet fremhæves som eksempel, at der stort set ikke findes behandlingsundersøgelser af sammenhængen mellem C-vitamin og kræft. Det virker overraskende, hedder det, i betragtning af de mange indicier der er, for at C-vitamin her virker forebyggende. Når de fire forfattere taler om, at ”antioxidanter” skader, generaliserer de altså til at udtale sig om noget, hvorom de intet ved.

Et er dog, hvad man ikke ved, men alligevel udtaler sig om. Noget andet er, hvad man bevidst holder skjult. Til trods for, at det i Lancetartiklen udtrykkeligt nævnes (med beklagelse?), at selen ser ud til at mindske både dødelighed og kræftrisiko – sidstnævnte med stor statistisk sikkerhed – er det ikke omtalt med ét ord af Gluud, hverken i TV eller i det mere fyldige interview med avisen Information.

Hvorfor nævnes det ikke, at en så vigtig antioxidant ser ud til at halvere risikoen for flere former for kræft? Man kan kun gisne.

Konklusion
De negative udtalelser om antioxidanter, der generelt set er videnskabeligt aldeles meningsløs, kan alene henføres til forsøg med betakaroten og – som nævnt oven for – navnlig til et enkelt forsøg, der på næsten enhver måde adskiller sig fra alle andre. De har yderligere forudsat flere behændige krumspring i behandlingen af tallene samt i udvælgelsen af værdige undersøgelser og fravalg af andre.

Dette udløser en alvorlig mistanke om manglende videnskabelig neutralitet. Så er det mildt sagt. Men om muligt værre er det, at denne mistanke forstærkes voldsomt af den ikke blot grotesk inkompetente, men selektive og tendentiøse måde, hvormed resultaterne er præsenteret for offentligheden.

Denne undersøgelse, men navnlig dens offentlige præsentation, kaster på ulykkeligste vis en dyster skygge over Cochrane-institutionen.
Niels Hertz.

__________________________________

www.lancet.com
www.cochrane.dk/index.htm
www.iom.dk

En farlig cocktail

Claus Hancke

3. oktober 2004

Politiserende forskere og dovne journalister er en farlig cocktail.
Det er meget beskæmmende, at DR’s TV-avis bringer et så ensidigt indlæg om antioxidanter, som det skete klokken 18.30 i går. Heri erklæres det uden forbehold, at 9 mennesker ud af 1.000, der tager antioxidanter, vil dø af dem!

DR-TV modtog dagen før en pressemeddelelse fra Vitalrådet, hvori der blev taget afstand fra nyheden og bl.a. fremhævet, at de eventuelt skadelige virkninger udelukkende kan tilskrives betakaroten i lægemiddeldosering.

Dette er en gammel nyhed, der på ingen måde kan generaliseres til at gælde andre antioxidanter. Den postulerede generelle overdødelighed kan alene henføres til to undersøgelser, hvor der blev benyttet betacaroten i så store mængder, at forsøgs-personerne ofte blev gule.

Vitalrådet fremhævede yderligere i sin pressemeddelelse, at ifølge lancet-undersøgelsen kan selen, en kraftig antioxidant, halvere risikoen for flere former for kræft. Dette resultat undlod man at nævne i TV-avisen.

Hertil kommer, at selv den officielle kommentar i The Lancet tager afstand fra det, der var TV-indslagets absolut eneste uddrag af undersøgelsen, nemlig den postulerede overdødelighed. Lancet-kommentaren er forfattet af to statistikere, som retter alvorlige indvendinger mod den statistiske bearbejdning af materialet og erklærer, at konklusionen om overdødelighed ikke er overbevisende.

En af flere andre alvorlig anker er, at Cochrane-gruppen fjernede en selenundersøgelse, man selv havde erklæret for ”high quality”, før man regnede gennemsnittet ud. Begrundelsen var, at den ville få for megen vægt i den benyttede statistiske metode (”…given more weight in the random effects model than in the fixed-effect metaanalysis”). Den eliminerede high-quality-undersøgelse viste, at selen klart formindskede dødeligheden!

Det er ikke synderligt god videnskab at se væk fra tal, man ikke kan lide.

TV-avisens journalister har bare jagtet skandalen og ensidigt accepteret overlæge. Christian Gluud’s meget bombastiske udtalelser, som går langt ud over, hvad materialet kan bære.

The Lancet har reddet skindet ved sin seriøse kommentar, men forfatterne har kastet et kedeligt skær over Cochrane-institutionen.
Vitalrådet


Referencer:
1. TVA 2.oktober 2004, 18:30.
2. Pressemeddelelse fra Vitalrådet 1.oktober 2004.
3. Goran Bjelakovic, Dimitrinka Nikolova, Rosa G Simonetti, Christian Gluud, Antioxidant supplements for prevention of gastrointestinal cancers: a systematic review and meta-analysis, Lancet 2004; 364: 1219-28.

www.lancet.com
www.cochrane.dk/index.htm
www.iom.dk

Ikke alle antioxidanter forebygger kræft

Claus Hancke
  1. oktober 2004

Cochrane-institutionen nyder respekt for sin objektive behandling af medicinske emner. Der er i den sidste rapport fra Lancet i dag ikke de store nyheder, men en meget nyttig opsummering af resultaterne fra tidligere forebyggelsesforsøg lavet med antioxidanter. Man har delt resultaterne op efter de enkelte antioxidanter og efter de enkelte typer kræft i mave-tarm-kanalen.

Den gode nyhed er, at det ser ud til, at selen meget effektivt kan forebygge kræftlidelser i mave-tarm-regionen, idet den både halverer hyppigheden i kræftforekomst samt dødeligheden i den gruppe mennesker, som tager selen i forhold til den gruppe, der tager placebo (snydepiller).

Den skuffende nyhed er, at visse andre antioxidanter ikke har nogen kræftforebyggende effekt i de refererede forsøg, og i nogle af disse endda en skadelig virkning, som overvejende kan tilskrives betakaroten. Dette er velkendt.

Forfatterne hælder til den teori, at de mennesker, der kan tage skade af antioxidanter i høje doser, er de mennesker, som i forvejen ikke er særligt belastede af de skadelige frie radikaler. Forfatterne vil dog ikke advare mod at indtage de moderate doser antioxidanter eller frugt og grønt, og anerkender derved betydningen af disse antioxidanter i moderate mængder.

Studiet må være et memento til de myndigheder, som forhindrer befolkningen i at få redelig og nyttig information om såvel virkninger som bivirkninger af kosttilskud. Denne censur skjuler såvel positive som negative forskningsresultater for forbrugeren, som derved overlades til rent gætteri om anvendelse og dosering af de antioxidanter, som anvendt korrekt kunne gavne så meget.

Antioxidanter forebygger med meget stor sandsynlighed åreforkalkning, men det skal ifølge sagens natur ske, før forkalkningen er vidt fremskreden. Den californiske Nobelpristager Louis Ignarro, en af verdens helt store eksperter i blodkar, har på bais af egen forskning for nylig meget utvetydigt opfordret alle, der vil undgå blodprop, til at tage tilskud af C- og E-vitamin.

Alene i de sidste tre måneder har Vitalrådet udsendt mindst seks pressemeddelelser om ny videnskab vedrørende antioxidanter, alle med vigtig – i visse tilfælde faktisk livsvigtig – ny viden, og alle udgået fra forskningscentre, der er førende i verden!
Vitalrådet.

 

Reference:
Goran Bjelakovic, Dimitrinka Nikolova, Rosa G Simonetti, Christian Gluud Antioxidant supplements for prevention of gastrointestinal cancers: a systematic review and meta-analysis Lancet 2004; 364: 1219-28.

www.lancet.com
www.cochrane.dk/index.htm
www.iom.dk