Kategori: Luftveje

Opdatering i Corona-tider

Claus Hancke

26. august 2020

Siden sidste nyhedsbrev d. 28.maj, er det gået pænt her i Danmark.
Derimod er virus voldsomt spredt i specielt de lande, der ikke har taget smittespredningen alvorligt.
Der er dog i den seneste måned opstået lokaliserede smitteklynger forskellige steder også her i Landet, specielt i indvandrermiljøer.
Årsagerne til dette er nævnt i de tidligere nyhedsbreve, hvis råd stadig er gældende, så det skal jeg ikke gentage her, men derimod fokusere på, hvad der er sket i de sidste 3 måneder.

Studier
Fra norske, russiske og svenske offentlige sundhedsinstitutter har seks forskere i et litteraturstudie(1) konkluderet, at tidlig intervention med Zink, Selen og Vitamin-D kan mildne sygdomsforløbet, og nærmest forhindre cytokinstormen, som er den proces, der er ansvarlig for ødelæggelse af væv, mikrotromboser, inflammation o.s.v. -hele den kaskade, som kan tage livet af den covid-19 syge.

Et næsten samtidigt studie(2) fra Tyskland analyserede S-Selen og S-Selenoprotein P, og begge værdier var signifikant lavere hos de, der ikke overlevede Covid-19.
(Selen: 53.3 ± 16.2 vs. 40.8 ± 8.1 μg/l, Selenoprotein-P: 3.3 ± 1.3 vs. 2.1 ± 0.9 mg/L p<0,001 ). Det må siges at være højaktuelt i vort land, hvor vi indtager så lidt selen. Dette studie falder pænt i tråd med det førstnævnte.

3. august publiceredes i Lancet(3) en artikel, som kraftigt opfordrer til øget indtag af D-vitamin baseret på solide litteraturstudier.
Også dette falder i tråd med ref.1

Og sidst en metaanalyse(4) af vitamin-D’s rolle i udviklingen af akut respiratorisk infektion. Den omfatter 30.000 mennesker i kontrollerede undersøgelser (RCT’s), og har vist signifikant nedsat risiko for akut respiratorisk infektion allerede ved 10-25 µg D-vitamin dgl.
Dette bekræfter en tidligere metaanalyse(5), hvor man også fandt signifikant omvendt korrelation mellem risiko for akut luftvejsinfektion og vitamin-D indholdet i blodet.
Alle ovennævnte studier ligger pænt i tråd med de råd, der er nævnt i de fem nyhedsbreve fra maj.

Myndigheder uddeler vitaminer
Aserbajdsjan har registreret 35.000 covid-19 tilfælde i en befolkning på 10 millioner. Heraf er 1.800 indlagt og 508 døde.
Her har Sundhedsministeriet forsynet mere end 3.500 covid-19 patienter med en gratis ”medicinpakke”, der indeholder: Vitamin-C, Vitamin-D, Magnesium, Selen, Zink og Paracetamol.
Meningen er så, at patienterne bliver hjemme og behandler sig selv der.
Hver dag bliver de så kontaktet af den lokale hospitalsklinik og skal svare på en række spørgsmål, ligesom lægen tjekker, at de tager deres piller.
Indtil videre har man iagttaget en signifikant reduktion i antallet af hospitalsindlæggelser i denne gruppe(6).

Man kan kun råbe højt hurra, når man ser myndigheder, som kan tænke ud af boksen og tør sætte gang i et sådant projekt. Mit gæt er, at tendensen fortsætter, og at hjemmebehandlingen fortsat vil reducere hospitalsindlæggelserne i Aserbajdsjan.

Ideen er jo ikke dårlig, fordi man iværksætter en fuldstændigt ufarlig behandling af en, for nogen mennesker, -farlig sygdom.
Men hvorfor vente til de bliver syge.

Ved rettidig omhu kan man forbedre hele befolkningens immunforsvar, hvis man ganske enkelt sørger for information om disse tilskud og deres betydning.
Det man kunne gøre her i Danmark var, at give tilskud til de udsatte grupper, specielt beboere på landets plejehjem, som er fuldstændigt afhængige af den offentlige opfattelse af vitaminer og mineraler. Hvis deres egen læge ikke ordinerer et vitamintilskud, så bliver beboerne ofte nægtet hjælp til at få det, trods deres eget ønske. De er fuldstændig underlagt lægens viden eller mangel på samme. Jeg tror myndigheder og lægestand vil blive chokeret, hvis man målte niveauet af vitamin-D hos landets plejehjemsbeboere.
Hvis man ikke vil bruge offentlige midler til at forære disse tilskud til beboerne, så kan man i det mindste sørge for, at såvel beboere som deres pårørende bliver informeret.

Disse nyhedsbreve om covid-19 er desværre nødvendige, da denne viden og den videnskabelige back-up bliver negligeret i den offentlige rådgivning af befolkningen.

Pas på dig selv og andre

Claus Hancke
Speciallæge i almen medicin

Litt:

  1. Alexander J, Alehagen U et al. (2020) Early Nutritional Interventions with Zinc, Selenium and Vitamin D for Raising Anti-Viral Resistance Against Progressive COVID-19. Nutrients 2020, 12, 2358.
  2. Moghaddam A, Heller R et al. (2020) Selenium Deficiency Is Associated with Mortality Risk from COVID-19. Nutrients 2020, 12, 2098.
  3. Martineau A, Forouhi N (2020) Vitamin-D for Covid-19: a case to answer. Lancet 2020;8:735-6.
  4. Joliffe D, Martineau A, Damsgaard Camilla et al. (2020) Vitamin D supplementation to prevent acute respiratory infections: Systematic review and meta-analysis of aggregate data from randomised controlled trials. medRxiv BMJ (endnu ikke peer reviewed) 17.juli 2020.
  5. Martineau A et al. (2017) Vitamin D supplementation to prevent acute respiratory tract infections: Systematic review and meta-analysis of individual participant data.
    BMJ 2017;356:i6585.
  6. lmahamad A, (2020) 3.500 covid-19 patients provided with free medication. Azernews 18.august 2020. https://www.azernews.az/healthcare/168099.html

Vær forberedt til den næste Corona-epidemi

Claus Hancke

Det er befolkningen nemlig ikke

29. maj 2020

Corona-epidemien er pænt aftagende, og her i Danmark er Covid-19 efterhånden en ret sjælden sygdom, som vi har vænnet os til at passe på.
Der har været god effekt af den afstand og hygiejne, som vi alle er blevet godt instrueret i.
Til stor undren for Statens Seruminstitut er det imidlertid mindre end 2% af den danske befolkning, som har haft sygdommen, og kun disse få kan have opnået immunitet over for SARS-CoV-2, som virus hedder.
Det betyder jo så, at over 98% ikke har været smittet og er helt uden immunitet. Så glem alt om flokimmunitet.
Den danske befolkning er lige så sårbar, som vi var i marts, da det hele startede.

Lad os prøve at opsummere, hvad vi ved og hvad vi kan gøre ved det.

Hvad ved vi nu
SARS-CoV-2, som er den virus, der er ansvarlig for den nuværende Covid-19 pandemi, er karakteriseret ved, at den –ligesom influenzavirus- udløser en reaktion med frigivelse af en række signalmolekyler som interleukiner, interferoner og lymfokiner.
Når denne frigivelse er kraftig, kaldes det en ”cytokinstorm”, og ved Covid-19 er den så kraftig, at immunceller begynder at beskadige det væv, hvor processen foregår, og her er det primært lungevævet, der beskadiges.
Ved cytokinstormen skabes et voldsomt inflammatorisk respons og øget frigivelse af frie iltradikaler, som yderligere skader lungevævet på grund af den efterfølgende inflammatoriske mikrokoagulation, som ses i lungekarrene. Tilførsel af for meget ilt i dette stadie vil kun forværre situationen, hvilket flere anæstesiologer har erfaret, når Covid-19 patienter får forværret deres sygdom, når de bliver lagt i respirator.

Hvad kan vi gøre ved det
Det drejer sig således primært om at dæmpe den livsfarlige cytokinstorm.
Her er specielt D-vitamin, Magnesium, Selen og C-vitamin af stor betydning, da de netop hæmmer denne cytokinstorm og den efterfølgende inflammatoriske mikrokoagulation i lungekarrene.
Hvis niveauet i kroppen er højt nok af disse essentielle stoffer, så vil man få en afdæmpet cytokinstorm og dermed afdæmpede symptomer, som man ser det under en influenza. Frisk ekstrakt af rød solhat (Echinacea) er også i flere videnskabelige studier dokumenteret effektivt hæmmende på denne cytokinstorm.
Det burde være oplagt, at fremme sådanne ufarlige og billige muligheder for at vi alle kan beskytte os bedre, men i den medicinske og farmaceutiske verden har man desværre en tendens til at stirre sig blind på de dyreste løsninger.
Man var først fascineret af det antivirale medikament Remdesivir, som kunne forkorte sygdomsperioden af Covid-19 fra 15 til 11 dage. Denne fascination er nu erstattet af en ny, for et andet medikament, nemlig en eksperimentel kræftmedicin, Bemcentinib, som måske kan forhindre virus i at trænge ind i celler. Der er et fase II forsøg i gang på 120 personer, og vi vil forhåbentlig kunne få resultatet i løbet af nogle måneder.
Jamen det er da glimrende, at man forsøger at finde en medicin, der kan hjælpe i denne situation, men behøver man absolut at finde en ny, dyr medicin med bivirkninger, når der er andre langt billigere muligheder uden bivirkninger?

Den længe ventede vaccine
Imens alt dette står på, arbejder industrien for fuld kraft på en vaccine. En vaccine mod en RNA-virus er meget vanskelig at lave, og specielt er det problematisk, fordi virus hele tiden muterer og derved ofte ændrer immunrespons.
Ingen vaccine er nogen sinde sikkerhedsundersøgt, sådan som medicin bliver det, og det er lidt problematisk, fordi industrien i de senere år er begyndt at tilsætte stoffer, hvis hensigt er at stimulere immunforsvaret til effektiv antistofdannelse. Og det er også godt nok, men disse stoffers sikkerhed er aldrig blevet undersøgt. Man har her i Danmark stoppet brugen af kviksølv (thimerosal eller thiomersal) i børnevaccinerne fra 1992 og i influenzavaccinerne fra 2004, med undtagelse af vaccinen i 2009, som var en pinlig undtagelse. Det giftige kviksølv bør aldrig nogen sinde mere anvendes til humant brug. –Ej heller i tænderne.
Men i de senere år har man tilsat aluminium i form af nanopartikler samt squalen-emulsioner. Disse adjuvanser er ikke sikkerhedstestet. Man (WHO) har blot noteret sig, at antallet af bivirkninger ikke er større, end man normalt ser det ved vaccination. Aluminium er et neurotoxin, men har været anvendt i vacciner som forskellige aluminiumsalte siden 1930, så i den form er det formentlig ikke særligt skadeligt. Problemet er, at man nu bruger nanopartikler, som ikke lader sig stoppe af en cellemembran. De kan trænge igennem alt væv.
Det kan ikke udelukkes, at det er sikkert at bruge disse tilsætningsstoffer. Det er bare aldrig undersøgt.
Det burde være en simpel opgave at lave et studie med hvert af disse indholdsstoffer op mod en ægte placebo som f.eks. saltvand.
Vi har mange glimrende vacciner, så lad os ikke være vaccinefornægtere, men ønske en SARS-CoV-2 – vaccine velkommen, når den kommer, og så blot håbe, at den er ordentligt sikkerhedstestet. Dette håb bliver naturligvis til et krav, hvis vi skal tvangsvaccineres.

For selvfølgelig kommer Coronavirus igen
Hvornår og hvor slemt ved vi ikke, men den kommer.
Som nævnt i nyhedsbrevet om C-vitamin, udtalte en af Europas største kapaciteter inden for Covid-19, professor Christian Drosten fra Berlins Universitet, at anden bølge kan blive hårdere end den nuværende.
Og da over 98% af den danske befolkning er uden immunitet imod den, skal vi ikke sidde med hænderne i skødet og vente på en vaccine.
Vi skal være proaktive.
Vi skal sørge for, at vi har nok af de næringsstoffer, som kan nedsætte risikoen for at vi bliver syge, og specielt de ting, der kan dæmpe cytokinstormen, så vi får et mildt sygdomsforløb, hvis vi alligevel bliver syge.
Specielt gamle og småt spisende, som måske også er svækket af kronisk sygdom, gør klogt i at supplere kosten, for at være stærkt rustet med et optimalt fungerende immunforsvar, når næste virustrussel nærmer sig.

En passende daglig dosis for en normalvægtig voksen vil typisk være:

  • Vitamin-A: 1-2 mg
  • Vitamin-B6: 4-5 mg
  • Vitamin-C: 2-3.000 mg
  • Vitamin-D3: 75-100 µg
  • Selen: 100-200 µg
  • Zink: 20-30 mg
  • Magnesium: 200-300 mg

Bemærk: Den lave dosis er til dem, der vejer under 70 kg.

Hvis man starter nu, er man godt rustet til efteråret. En oplagt strategi for landets plejehjem.

Dette er det femte og sidste nyhedsbrev om Covid-19.
De fem nyhedsbreve er desværre nødvendige, da denne viden og den videnskabelige back-up bliver negligeret i den offentlige rådgivning af befolkningen.

Pas på dig selv og andre

Claus Hancke
Speciallæge i almen medicin

Litt:

  • McGonagle D et al. (2020) Immune mechanisms of pulmonary intravascular coagulopathy in COVID-19 pneumonia. Lancet May 7, 2020:1-9
  • Zhang Y, Leung D, Richers B, et al. (2012) Vitamin D Inhibits Monocyte/Macrophage Proinflammatory Cytokine Production by Targeting MAPK Phosphatase-1. Journal of Immunology. 2012;188(5):2127-2135.
  • Alberto Boretti, Bimal Krishna Banik (2020) Intravenous vitamin C for reduction of cytokines storm in acute respiratory distress syndrome PharmaNutrition.
    2020 Jun;12:100190. Published online 2020 Apr 21.
  • Sharma M, Anderson A et al.(2009) Induction of multiple pro-inflammatory cytokines by respiratory viruses and reversal by standardized Echinacea, a potent antiviral herbal extract. Antiviral Research, 2009;83(2):165-170.
  • Cannell JJ, Zasloff M, Garland CF et al. (2008) On the epidemiology of influenza.
    Virol J. 2008;5:29.
  • Gorton HC, Jarvis K (1999) The effectiveness of vitamin C in preventing and relieving the symptoms of virus-induced respiratory infections. J Manip Physiol Ther, 22:8, 530-533
  • Hemilä H (2003) Vitamin C and SARS coronavirus Journal of Antimicrobial Chemotherapy, Volume 52, Issue 6, December 2003, Pages 1049–1050
  • WHO Global advisory committee on vaccine safety 2020 (ikke ændret siden 2006). https://www.who.int/vaccine_safety/committee/topics/adjuvants/squalene/Jun_2006/en/

Der kommer en anden bølge af Corona-epidemi

Claus Hancke

Derfor skal vi være forberedt

20. maj 2020

Coronavirus kommer igen. Selvfølgelig gør den det.
Hvornår og hvor slemt ved vi ikke, men den kommer.
Pudsigt nok venter de fleste den anden bølge til efteråret – uden dog at fortælle os, at det er fordi befolkningens D-vitamin-niveau igen er lavt til den tid, som vi jo kalder ”influenza-sæsonen”.
En af Europas største kapaciteter inden for Covid-19, professor Christian Drosten fra Charité instituttet ved Berlins Universitet, mener endda, at anden bølge kan blive hårdere end den nuværende.

Men skal vi så sidde med hænderne i skødet og vente på en vaccine?
Nej, nej og atter nej.

Vi skal naturligvis gøre alt, hvad vi kan for at opruste hver enkelt danskers immunforsvar, så vi er væbnet til tænderne og kan forebygge en svær epidemi.
Jamen er det ikke netop en overreaktion fra immunforsvaret (cytokinstorm), der slår lungepatienterne ihjel? Jo. Hvis de er vitamin-depleterede, så vil det ske.
Men flere af de vitaminer og mineraler, jeg har nævnt, vil netop hæmme denne cytokinstorm, fra aktivering af NLRP3 inflammasomet, der giver frigivelse af de inflammatoriske cytokiner. Her er specielt D-vitamin og magnesium, selen og de antioxidante vitaminer af betydning, da de hæmmer denne cytokinstorm og den efterfølgende inflammatoriske mikrokoagulation, som ses i lungekarrene. Det er for en uge siden beskrevet grundigt i Lancet af prof. Dennis McGonagle og kolleger. De beskriver, hvorledes der faktisk er tale om en inflammatorisk koagulation i lungekarrene, snarere end en lungebetændelse. Dette giver naturligvis iltmangel, og en sådan koagulation kan ikke reddes med en respirator. McGonagle og kolleger kalder det en ”…diffus alveolær og pulmonær, interstitiel inflammation ved Covid-19, der medfører en makrofag-aktivering, som trigger en udbredt immunothrombose…” (oversat af CH)
Der er altså ifølge denne artikel tale om en inflammations-udløst immunrespons, som fører til mikrokoagulation i lungerne, og det er det, Covid-19 patienterne dør af. Det er jo interessant, for denne reaktion kan dæmpes af D-vitamin, selen, magnesium og C-vitamin.

Nogle af disse stoffer har desuden direkte antivirale egenskaber. Det ser vi i disse dage bekræftet i de få videnskabelige studier, som allerede nu kan publiceres, og som er nævnt i de tidligere nyhedsbreve. Jo højere niveau (inden for en sikker grænse), des lavere dødelighed. Derfor gælder det om at ligge tilstrækkelig højt i vitamin-/mineral-indhold til, at immunforvaret er så effektivt, at det slet ikke kommer til svær lungesygdom.
Jo mere effektivt, vi kan forebygge sygdom, desto mindre har vi brug for behandling.
De foregående tre nyhedsbreve har behandlet Vitamin-D, Selen og Zink. Nu kommer vi til en af hovedhjørnestene for den menneskelige overlevelse, nemlig Vitamin-C.
Det hedder også ”askorbinsyre” efter ”a-scorbut”, altså mod skørbug.
Tidligere troede man, ligesom med andre vitaminer, at disse kun beskytter mod mangel på det pågældende vitamin. Således troede man også, at C-vitamin blot beskyttede mod skørbug, altså C-vitamin mangel.
Men de sidste 60-70 års forskning har vist, at vitaminer (og visse mineraler) har helt andre og ganske potente terapeutiske egenskaber, når de doseres derefter.

C-vitamin er helt nødvendigt for vort immunforsvar, hvilket er dokumenteret i over 1000 videnskabelige artikler. Det er ikke vanskeligt at finde evidens. Man skal snarere vide at begrænse sig, når man søger.
Enkelte af disse er opført i litteraturlisten. Et par gamle har jeg taget med af historiske grunde. Det er jo interessant, at Frederick Klenner med højdosis C-vitamin helbredte børn for aktiv polio, mens vi herhjemme lagde dem i jernlunge, (den tids respirator), mens man lod virus rase ud i kroppen. Klenner slog virus ihjel.
En anden klassiker er nobelpristageren Linus Paulings klassiker ”The common cold…”, som skabte en vældig debat for og imod.
Siden den tid er den videnskabelige dokumentation veletableret og viser enstemmigt, at C-vitamin er af afgørende betydning for et velfungerende immunforsvar.
Vitamin-C har mange ekstraordinære egenskaber, idet det ikke blot kan forebygge sygdom, men også anvendes i sygdomsbehandling.
Hvis vi skal koncentrere os om den nuværende Covid-19 pandemi, så er man verden over i gang med flere seriøse studier, hvor man anvender askorbinsyre intravenøst til behandling af svær Covid-19 sygdom.
Det står i nogen modsætning til det ofte hørte mantra, at ”vi har ingen behandling at tilbyde Covid-19-patienterne”.
Vel har vi så.

Det er da rigtigt, at der ikke findes gold-standard randomiserede, dobbeltblinde, placebokontrollerede studier publiceret i anerkendte, peer-reviewed, lægevidenskabelige tidsskrifter. Men come-on.
Der er tale om en fuldstændigt uskadelig behandling med et overordentligt billigt, naturligt vitamin til en potentielt dødelig sygdom.
Hvis de svært syge Covid-19 patienter skal vente på ovennævnte publikation, så er de døde. Hvorfor dog ikke prøve, når det aldrig kan skade dem? Hvis lægerne er nervøse ved det juridiske aspekt, så brug Helsinki-deklarationens artikel 37 om compassionate care. Her er det lægens dømmekraft, der gælder.
Det teoretiske grundlag for C-vitamins antivirale effekt er til stede, sammen med en safety-track-record, som er second to none. Der er tilmed over 70 års klinisk erfaring fra læger, der har anvendt askorbinsyre til en række sygdomme, herunder svære virusinfektioner. Dertil kommer en lang række videnskabelige studier, som mere end indicerer, at vitamin-C har en plads i behandling af virusinfektioner.
Det mindste man kunne gøre var, at lave et pilotstudie på 10 patienter indlagt med svær Covid-19 sygdom og sammenligne med 10, der ikke fik C-vitamin. Alle 20 får desuden den standardbehandling, der findes i dag.
Derefter kan man så sammenligne dødelighed, indlæggelsestid og rekonvalescenstid.
Det kan gennemføres på en måned inden for en almindelig medicinsk afdelings budget. Det kan næsten ikke være mere simpelt.
Men det er måske problemet.

De første 4 nyhedsbreve har omhandlet optimering af immunforsvaret med D-vitamin, Selen, Magnesium, Zink og C-vitamin.
Næste nyhedsbrev vil opsummere vores viden om Covid-19 pandemien og slutte med samlet oversigt over det, man kan tage, hvis man vil være stærkt rustet med et optimalt fungerende immunforsvar, når næste virustrussel nærmer sig.

Pas på dig selv og andre

Claus Hancke
Speciallæge i almen medicin

Litt:

  • Alberto Boretti, Bimal Krishna Banik (2020) Intravenous vitamin C for reduction of cytokines storm in acute respiratory distress syndrome PharmaNutrition. 2020 Jun;12:100190.  Published online 2020 Apr 21.
  • Cannell JJ, Zasloff M, Garland CF et al. (2008) On the epidemiology of influenza. Virol J. 2008;5:29.
  • Carr AC, Maggini S. Vitamin C and immune function. Nutrients 2017;9(11):1211.
  • Chambial S et al (2013) Vitamin C in Disease Prevention and Cure: An Overview. Indian J Clin Biochem. 2013 Oct; 28(4): 314–328.
  • Gerber, WF (1975) Effect of ascorbic acid, sodium salicylate and caffeine on the serum interferon level in response to viral infection. Pharmacology, 13: 228
  • Gonzalez MJ, Berdiel MJ, Duconge J (2018) High dose vitamin C and influenza: A case report.  J Orthomol Med. June, 2018, 33(3).
  • Gorton HC, Jarvis K (1999) The effectiveness of vitamin C in preventing and relieving the symptoms of virus-induced respiratory infections. J Manip Physiol Ther, 22:8, 530-533
  • Hemilä H (2003) Vitamin C and SARS coronavirus Journal of Antimicrobial Chemotherapy, Volume 52, Issue 6, December 2003, Pages 1049–1050
  • Hunt C et al. The clinical effects of Vitamin C supplementation in elderly hospitalised patients with acute respiratory infections. Int J Vitam Nutr Res 1994;64:212-19.
  • Kennes B, Dumont I, Brohee D, Hubert C, Neve P (1983) Effect of vitamin C supplements on cell-mediated immunity in old people. Gerontology. 29:305-310.
  • Klenner F 1949, Southern Medicine & Surgery, Volume 111, Number 7, July, 1949, pp. 209-214
  • Li W1, Maeda N, Beck MA. (2006) Vitamin C deficiency increases the lung pathology of influenza virus-infected gulo-/- mice, J Nutr. 2006 Oct;136(10):2611-6.
  • McGonagle D et al, 2020, Immune mechanisms of pulmonary intravascular coagulopathy in COVID-19 pneumonia. Lancet May 7, 2020:1-9
  • Pauling L (1971) Vitamin C and the common cold Can Med Assoc J. 1971 Sep 4; 105(5): 448, 450.
  • Wintergerst ES, Maggini S, Hornig DH (2006) Immune-enhancing role of vitamin C and zinc and effect on clinical conditions. Ann Nutr Metab. 50:85-94.
  • Yejin Kim, Hyemin Kim, Seyeon Bae et al. (2013) Vitamin C is an essential factor on the anti-viral immune responses through the production of interferon-α/β at the initial stage of influenza A virus (H3N2) infection. Immune Netw. 13:70-74.

Zink er vigtigt for immunforsvaret

Claus Hancke

– også ved Covid-19 sygdom

18. maj 2020

I forlængelse af de tidligere to nyhedsbreve om vitamin-D og Selen, følger nu lidt vigtig information om zink og dets betydning for immunforsvaret.

I denne corona-tid er der i særdeleshed behov for, at vi hver især optimerer vort immunforsvar, så vi er godt rustet til en eventuel ny bølge om et halvt års tid, når befolkningens D-vitamin-depoter igen er for nedadgående.

I den vestlige verden er det omkring 25% af befolkningen, der har zink-mangel i en eller anden grad, specielt småt-spisende ældre, folk som har et højt alkoholforbrug, folk med kroniske infektioner, eller som får visse typer medicin samt eliteidrætsudøvere, som brænder deres magnesium og zink af.
Zink indgår i mere end 200 forskellige enzymsystemer, og er en forudsætning for normal vækst og celledannelse og et velfungerende immunforsvar.

Der er solid dokumentation for, at zinkmangel medfører øget modtagelighed for infektion. Da man også har fundet, at zink reducerer varigheden af en forkølelse, har man forsøgt med forskellige zink-sugetabletter, og en Cochrane-undersøgelse af 18 undersøgelser fandt, at 75 mg zink om dagen kunne reducere varigheden af forkølelsessymptomer hos raske mennesker, forudsat, at zinktabletterne blev givet inden for det første døgn efter symptomdebut.

Effekten ligger blandt andet i hud og slimhinder, hvor zink er nødvendigt for den cellereplikation, kroppen sætter i gang, når en infektion skal bekæmpes. Det drejer sig specielt om vækst, modning og differentiering af cirkulerende lymfocytter, T-celler og de killerceller, NK-celler, som vi skal bekæmpe virus med.

I 2010 viste et in-vitro-forsøg, at zink hæmmer en anden coronavirus, nemlig SARS-CoV, som forårsagede en epidemi i 2002. Zink har en direkte antiviral effekt ved at hæmme SARS-CoV RNA polymerase, som er en forudsætning for virusreplikation.

Der foreligger endnu ikke en specifik undersøgelse af effekten af zink på den nuværende CoV-Sars-2, så man søger naturligt sammenhænge, og den aktuelle Covid-19 sygdom er for eksempel karakteriseret ved, at mange mister smags- og lugtesansen, hvilket også ses ved zink-mangel.
Men en ting er koincidens, noget andet er kausalitet.

Vi er nødt til at indtage zink hele tiden, idet det ikke lagres specifikt. Det er ikke vanskeligt at få nok zink her i Danmark, blot man spiser rigtig mad og ikke industriel, syntestisk plastic-mad. Zink findes i kød, skaldyr, indmad, fisk, æg, bælgfrugter, korn, mælkeprodukter, grønne grøntsager, frugt og bær. Et indtag på 20-30 mg pr. dag er nok.

Hvis man indtager zink som tilskud, skal man huske, at det kan reducere kroppens kobberindhold, idet zink vil opregulere metallothioneinsyntesen, hvilket kan medføre tab af kobber. Dette har nok ikke den store betydning her i Danmark, hvor svineproduktionen har givet os alle et solidt kobbertilskud.

Under alle omstændigheder har vi brug for zink, for at optimere vort immunforsvar, så vi er klar til kamp mod en angribende virus.

Nu har du læst om vitamin-D, selen og zink i relation til immunforsvaret.
Det næste nyhedsbrev, der skal ruste dit immunforvar mod Covid-19, handler om vitamin-C.

Pas på dig selv og andre

Claus Hancke
Speciallæge i almen medicin

Litt:

  • Read Scott A, Obeid S et al. The role of Zinc in antiviral immunity.(2019) Adv Nutr 2019;10:696–710
  • Skalny et al: Zinc and respiratory tract infections: Perspectives for Covid-19. Int J Molecular Med. April 13, 2020
  • Mossad S, Macknin M, Mendendorp S, et al. Zinc Gluconate Lozenges for Treating the Common Cold: A Randomized, Double-Blind, Placebo-Controlled Study. Annals of Internal Medicine 15 July 1996
  • Velthuis AJW, van den Worm SHE, Sims AC, Baric RS, Snijder EJ, van Hemert MJ (2010). Zn2+ Inhibits Coronavirus and Arterivirus RNA Polymerase Activity In Vitro and Zinc Ionophores Block the Replication of These Viruses in Cell Culture. PLoS Pathog 6(11): e1001176.
  • Shankar AH, Prasad AS. Zinc and immune function: The biological basis of altered resistance to infection. Am J Clin Nutr. 1998 Aug;68 (2 Suppl): 447S-463S. doi: 10.1093/ajcn/68.2.447S.
  • Singh M, Das RR. Zinc for the common cold. Cochrane Database of Systematic Reviews 2013, Issue 6. Art. No.: CD001364. DOI: 10.1002/14651858.CD001364.pub4
  • Yoshimura A, Naka T, Kubo M.SOCS  proteins, cytokine signalling and immune regulation. Nat Rev Immunol 2007;7(6):454–65.

Selen dæmper Covid-19 sygdom

Claus Hancke

Men vi hører ikke om det

11. maj 2020

I denne tid vælter det frem med ny forskning, frisk fra trykken, og det er jo specielt om SARS-CoV-2, som har lukket hele verden ned med dens følge- sygdom Covid-19, som specielt afficerer lungerne, hvorfor lungesyge er i særlig risiko for alvorlig sygdom.

En af verdens mest ansete selenforskere, Margaret Rayman, har sammen med et hold forskere netop publiceret et vigtigt indlæg i American Journal for Clinical Nutrition, der viser en signifikant (P<0,0001) højere helbredelsesprocent hos Covid-19 patienter jo højere selen-niveau i kroppen.

Et interessant studie fra 2004 (Beck) viste, at hvis en virus som corona passerer et værtsdyr med selenmangel, vil virus-virulensen øges. Værtsdyret mangler selen til at producere glutationperoxidase til sin egen beskyttelse, hvorved virus frit kan mutere til en mere virulent form. Sådanne værtsdyr med selenmangel findes i store selenfattige områder i Kina, og kunne for eksempel være en flagermus, eller mere sandsynligt en Civet, som er et kinesisk kattedyr, der minder lidt om desmerdyret. Det er eminent til at tilpasse sig urbane omgivelser og kan være en plage i nærheden af menneskeboliger, hvor deres ekskrementer sviner og medbringer sygdomme – specielt hvis dyrene mangler selen.

Rayman nævner en række sygdomme, som bedres ved optimering af selentilskud via selens immunmodulerende effekt, herunder specielt selens evne til at dæmpe virus’ evne til at mutere i mere virulent retning.

Sammen med ovennævnte zoologiske observation, fik dette Rayman og kolleger til at antage, at selenstatus og Covid-19 sygdom havde en relation, og denne ville de finde.
I en retrospektiv befolkningsbaseret analyse indsamlede de daglige rapporteringer (fra en troværdig, ikke-statslig kilde) fra hver provins, kommune og by om bekræftede tilfælde, helbredte og døde Covid-19 patienter.

Man havde fra tidligere undersøgelser data for selenniveauet i de enkelte små distrikter angivet som selenkoncentrationen i hår. Denne analyse har vist stærk korrelation med selenindtagelsen i de forskellige kinesiske distrikter.

Med udtrykket ”helbredt” menes mere end tre dage feberfri, lungefunktion og lungesymptomer klart bedre, lunge- røntgen eller scanning normal samt negativ immunologisk test for det pågældende lungepatogen i to følgende test med mindst en dags mellemrum.

Helbredelsen var markant lavere i Hubei-provinsen (13,2%) sammenlignet med alle andre provinser (40,6%), og dødeligheden i Hubei-provinsen højere (3% – af de syge) end i alle andre provinser (0,6%). Begge forskelle er højsignifikante (P<0,0001).

En af byerne i Hubei-provinsen viste dog bemærkelsesværdig højere helbredelsesfrekvens end resten af byerne i Hubei, og det var Enshi (36,4%), som er kendt for højt selenindtag og høj selenstatus.

Når Kina er så gennemundersøgt for selen, så er det fordi der i Kina findes såvel områder med verdens laveste – som verdens højeste forekomster af selen.
Et område med meget lav selenstatus er Keshan i den nordøstlige Heilongjiang-provins. Vi kender Keshan disease, som er en cardiomyopati/hjertesvigt, der skyldes selenmangel. I Keshan var dødeligheden 2,4% i forhold til de andre provinsbyers 0,5%.

Studiet har betydelige svagheder i confounding faktorer og gamle selen-data, og er da også publiceret som et ”letter”, for at nyheden kunne komme ud så hurtigt som muligt i en tid, hvor ethvert whistleblow er velkommen, og hver en sten skal vendes.

Vitalrådet har specielt lagt vægt på, at det kommer fra en så seriøs forsker som Margaret Rayman.
Når vi desuden kan koble hendes nye data sammen med en lang række tunge, videnskabelige studier, som alle peger på selen som et nøglestof i vort immunforsvar, så vil Vitalrådet tillade sig at konkludere, at selen er nødvendigt for at optimere vort immunforsvar, så vi ikke bliver så syge af Covid-19.

Pas på dig selv og andre

Claus Hancke
Speciallæge i almen medicin

Litt:

  • Rayman Margaret et al, 2020, Association between regional selenium status and reported outcome of COVID-19 cases in China Am J Clin Nutr 2020;00:1–3
  • Beck MA, Handy J, Levander OA. Host nutritional status: The neglected virulence factor. Trends Microbiol 2004;12:417–23.
  • Rayman Margaret. Selenium and human health. Lancet 2012;379: 1256–68.
  • Harthill M. 2011, Micronutrient selenium deficiency influences evolution of some viral infectious diseases. Biol Trace Elem Res. 2011 Dec;143(3):1325-36.
  • Huang Z, Rose AH, Hoffmann PR. The role of selenium in inflammation and immunity: from molecular mechanisms to therapeutic opportunities.
    Antiox Redox Signal. 2012 Apr 1; 16(7): 705-43.
  • Beck MA, Nelson HK, Shi Q, Van Dael P, Schiffrin EJ, Blum S, Barclay D, Levander OA. Selenium deficiency increases the pathology of an influenza virus infection. FASEB J. 2001 Jun;15(8):1481-3.
  • Steinbrenner H et al. 2015, Dietary Selenium in Adjuvant Therapy of Viral and Bacterial Infections. Adv Nutr 2015;6:73–82.

Svær Covid-19 sygdom kan forebygges

Claus Hancke

Men vi hører ikke om det

6. maj 2020

”Immunitet! Jamen det kommer da af sig selv.”
Gør det?

Nu er vi efterhånden så langt inde i coronakrisen, at de første seriøse, videnskabelige resultater begynder at vise sig, og da ikke andre gør det, så vil Vitalrådet søge at udbrede kendskabet til disse.

”Bare smid folk i vandet. De svømmer af sig selv”.
En tåbelig påstand. Man ved jo godt, at chancerne for at overleve en tur i vandet øges, hvis man har lært at svømme.
Men det er i realiteten det, som myndighederne siger, nu da de er ved at åbne landet, hvor der stadig er coronavirus i omløb.
Man smider folk ud i øget viruseksponering, for så mener man, at vi helt automatisk får opbygget immunitet.
Jamen det er da også rigtigt, hvis man ved, at folk kan forsvare sig, altså har et velfungerende immunforsvar.
Uden det, er man chanceløs.

Myndighederne ved godt, at der er store grupper i befolkningen, som har et nedsat immunforsvar. Og alligevel skal vi alle sammen blot sidde med hænderne i skødet uden at gøre noget, mens vi venter på en vaccine, der står som den frelsende engel i horisonten.
En vaccine kan være udmærket, men for det første går der mindst et år, før vi har den, og for det andet kan en vaccine aldrig følge med en virus i de mange mutationer, som gør dens immunprofil så varieret, at en vaccine hurtigt forældes, som vi ser det med influenzavaccine.
Det eneste, der kan følge med en virus’ mutationer med et adækvat immunrespons, er et velfungerende immunforsvar i det enkelte menneske.
Trods viden om, at mange mennesker har et nedsat immunforsvar, har vi i de måneder, som coronakrisen har varet, ikke én eneste gang hørt myndighederne give befolkningen råd om, hvordan man kan optimere sit immunforsvar.
Hvis befolkningen har et grundlæggende stærkt immunforsvar, så vil en virus gøre mindre skade, da de enkelte sygdomsforløb vil blive mildere.
Man bliver stadig smittet og måske også syg, men man behøver ikke dø af den.

Lad os starte med det helt simple, Vitamin D3.

Det er helt tydeligt, at Covid-19 sygdommen er massivt overrepræsenteret på den nordlige halvkugle. Præcist som den årlige influenza-epidemi, som hærger på den nordlige halvkugle i netop december til marts, hvorimod den hærger på den sydlige halvkugle fra august til oktober – og hvorfor nu det?
Det takker vi Solen for. Den står højt på himlen om sommeren og oplader vore D-vitamin-depoter, så vi står med et stærkt immunforsvar fra juni til november og naturligvis omvendt på den sydlige halvkugle. Vi får aldrig influenza i juli-august.

Et andet indicium er, at ældre er i særlig risiko. Ældre mennesker har oftere et meget lavt niveau af D-vitamin i blodet, da de ikke kommer så meget ud i solen.

Et tredje indicium er, at overvægtige er i særlig risiko. D-vitamin ophobes i fedtvævet, hvor det ikke gør nytte for immunforsvaret. Overvægtige skal derfor have betydeligt større dosis D-vitamin for at opnå samme blod-koncentration som slanke.

Et fjerde indicium er, at sygdommen er overrepræsenteret hos indvandrere, som ofte har svær D-vitaminmangel. Dels har de fleste indvandrere mørk hud, som tillader mindre passage af sollys, og dels er mange indvandrerkvinder tildækkede, også om sommeren, hvor man skal hente sin årlige D-vitamin-dosis.

Et femte indicium er, at diabetikere også er en særlig risikogruppe. Dels har diabetikere ofte et nedsat immunforsvar, og dels får mange diabetikere kolesterolsænkende medicin. Hvis man mangler kolesterol, kan man ikke danne D-vitamin, selv om solen skinner nok så meget.

Et sjette indicium nærmer sig evidens, idet der er tale om en nyligt publiceret observations-undersøgelse, hvor man relaterede middelniveauer af D-vitamin i 20 europæiske lande med forekomst og dødelighed forårsaget af Covid-19. Der var signifikant negativ korrelation mellem D-vitamin-niveau og såvel forekomst som dødelighed. Det var interessant at se, at såvel morbiditet som mortalitet (sygelighed og dødelighed) nærmede sig 0 i de populationer, hvor niveauet af vitamin-D var over 75 nmol/l.
D-vitaminniveauer er alvorligt lave i den aldrende befolkning, især i Spanien, Italien og Schweiz. Dette er også den mest sårbare gruppe af befolkningen i forhold til Covid-19.

En lødig kost med grønne grøntsager er også vigtig, idet disse indeholder magnesium, som er en forudsætning for at aktivere vitamin-D.
Magnesium indgår 4 steder i såvel syntese som aktivering og deaktivering af vitamin D, så uden magnesium er vitamin D ineffektiv.

Hvis man kombinerer disse indicier med solid dokumentation for, at vitamin D3 er afgørende for et velfungerende immunforsvar, er der ikke langt til at foreslå en solid dosis vitamin D3 for at optimere et nødlidende immunforsvar hos specielt indvandrere, diabetikere, ældre og overvægtige.

Tidligere var man nervøs for at overdosere D-vitamin, men det har vist sig grundløst. Der skal ekstremt høje doser til igennem længere tid, før der er nogen risiko. Tidligere troede man også, at det var tilstrækkeligt med et D-vitamin-niveau på 50nmol/l i blodet, men det er for lavt.
Hvis man vil være sikker på, at D-vitamin-niveauet er tilstrækkeligt til et optimalt immunforsvar, så skal det ligge på 75 – 150 nmol/l.

Dette nyhedsbrev er det første om nogle af de faktorer i vort miljø, natur, omgivelser og kost, som kan optimere vort immunforsvar og dermed reducere risikoen for alvorlig Covid-19 sygdom.
Det næste omhandler den nyeste forskning om selen og Covid-19 sygdom.

Pas på dig selv og andre!

Claus Hancke
Speciallæge i almen medicin

Litt:

  • Hewison M. Vitamin D and innate and adaptive immunity. Vitam Horm, 2011; vol 86:23-62.
  • Gombart AF, Pierre A, Maggini S. A Review of Micronutrients and the Immune System-Working in Harmony to Reduce the Risk of Infection. Nutrients. 2020 Jan 16;12(1).
  • Schwalfenberg GK. A review of the critical role of vitamin D in the functioning of the immune system and the clinical implications of vitamin D deficiency. Mol Nutr Food Res. 2011 Jan;55(1):96-108.
  • Dancer RC, Parekh D, Lax S, D’Souza V, Zheng S1, Bassford CR, et al. Vitamin D deficiency contributes directly to the acute respiratory distress syndrome (ARDS). Thorax. 2015 Jul;70(7):617-24.
  • Urashima M, Segawa T, Okazaki M, et al. Randomized trial of vitamin D supplementation to prevent seasonal influenza A in schoolchildren. Am J Clin Nutr. 2010 May;91(5):1255-60.
  • Sabetta JR, DePetrillo P, Cipriani RJ, Smardin J, Burns LA, Landry ML. Serum 25-hydroxyvitamin d and the incidence of acute viral respiratory tract infections in healthy adults. PLoS One. 2010 Jun 14;5(6):e11088.
  • Uwitonze AM, Razzaque MS. Role of Magnesium in Vitamin D Activation and Function. J Am Osteopath Assoc. 2018 Mar 1;118(3):181-189.
  • Valint S. Vitamin D and Obesity. Nutrients. 2013 Mar; 5(3): 949–956.
  • McCartney DM, Byrne DG. Optimisation of Vitamin D Status for Enhanced Immuno-protection Against Covid-19. Ir Med J. 2020 Apr 3;113(4):58.
  • Grant WB, Lahore H, McDonnell SL, Baggerly CA, French CB, Aliano JL, Bhattoa HP. Evidence that Vitamin D Supplementation Could Reduce Risk of Influenza and COVID-19 Infections and Deaths. Nutrients. 2020 Apr 2;12(4). pii: E988.
  • Aldridge RA, Lewer D, Beale S, et al. Seasonality and immunity to laboratory-confirmed seasonal coronaviruses (HCoV-NL63, HCoV-0C43, and HCoV-229E): results from the Flu Watch cohort study 30 March 2020.
  • McCullough PJ, Lehrer DS, Amend J. Daily oral dosing of vitamin D3 using 5000 TO 50,000 international units a day in long-term hospitalized patients: Insights from a seven year experience. J Steroid Biochem Mol Biol. 2019 May;189:228-239.
  • Ilie PC, Stefanescu S, Smith L. The role of Vitamin D in the prevention of coronavirus disease 2019, infection and mortality. Aging Clinical and Experimental research (https://doi.org/10.1007/s40520-020-01570-8) Springer Switzerland. 2020 May 6.

Magnesium gavner astmatikere

Niels Hertz

8. januar 2007

Næsten alle får langt mindre magnesium i kosten, end folk fik før. Det lader til, at dette forringer tilværelsen stærkt for astmatikere. Men problemet er næsten ikke undersøgt.

Man skal tage magnesium alvorligt. Det er et livsvigtigt mineral, men mange får langt mindre end de 3-400 milligram om dagen, man anser for tilstrækkeligt. Før industrialiseringen fik man gennemsnitligt ca. 500 mg om dagen (nogle har sagt 1.000). I dag får mange mindre end 250.

Flere rapporter har de senere år sat mangel på magnesium i forbindelse med astma og allergi. I 1994 viste en engelsk undersøgelse f.eks., at jo mere magnesium astmatikere fik, jo bedre var deres lungefunktion. De, der fik 500 mg om dagen, havde 25% bedre lungefunktion end dem, der fik 400 – bedømt ved den mængde luft man kan puste ud på ét sekund.

Astma var ikke ret almindeligt før i tiden. I dag er det en frygtindgydende udbredt sygdom. Ca. hver tiende danske skolebarn har astma. I Aberdeen og Philadelphia har hver fjerde barn i otte-årsalderen det. Hyppigheden er her i landet mere end tredoblet siden 1970-erne, og ingen har nogen fornuftig forklaring. Hvad nu, hvis magnesiummangel er en del af årsagen?

Under et astmaanfald trækker bronkierne sig sammen, så luften hverken kan komme ud eller ind – især ikke ud. Men allerede i 1912 viste den berømte læge Trendelenburg – det var ham, der fandt på, at man skal have benene i vejret, hvis blodtrykket falder – at magnesium har den modsatte virkning. Det udvider bronkierne. Det var på køer, men i 1936 blev det også påvist på mennesker.

Alligevel er der kun foretaget siger og skriver to lodtræknings-forsøg for at undersøge virkningen på astma. Det ene (fra 1997) viste, at magnesium mindsker symptomerne. Det andet (fra 2003) viste ingenting, hvilket antageligt skyldtes, at patienterne fik så megen medicin, at der ikke var noget at forbedre.

Mindre allergi
Nu har et hold brasilianske læger gjort et tredje forsøg. De har undersøgt 37 børn og unge (7-19 år) med vedvarende moderat astma og allergi. Alle fik medicinsk behandling i form af en astmaspray med et bronkieudvidende stof foruden binyrebarkhormon. Desuden havde de en akut-virkende spray til brug ved forværring.

Denne behandling blev hos de 18 af børnene suppleret med 300 mg magnesium dagligt i to måneder. Resten fik placebo (“kalkpiller”). Hvem der fik hvad, afgjorde man ved hemmelig lodtrækning.

Magnesium hjalp. De, der fik magnesium, havde i de to måneder betydeligt færre dage med astmaforværring (hhv. 12 og 17). Trods dette havde de også væsentligt færre dage, hvor de tyede til den akut-virkende spray (hhv. 7 og 12). Selv om forsøget var lille, var forskellene statistisk uhyre sikre. I tilgift reagerede de behandlede langt mindre på de traditionelle priktest i huden, man bruger til at undersøge for allergi. De blev faktisk mindre allergiske! Endelig kunne man direkte måle, at deres bronkieslimhinder var langt mindre irritable.

Konklusionen er indlysende: Trendelenburgs gamle opdagelse holder med stor sikkerhed vand. Men magnesium er et meget billigt mineral (en depottablet med 360 mg koster lidt over en krone), som ingen kan tage patent på. Hvem vil betale for yderligere undersøgelser?
Niels Hertz


Referencer:
1. Gontijo-Amaral C et al. Oral magnesium supplementation in asthmatic children: A double-blind placebo controlled trial. European Journal of Clinical Nutrition 2007: 61:54-60.
2. Britton J et al. Dietary magnesium, lung function, wheezing, and airway hyperreactivity in a random adult population. Lancet 1994;344:357-62

www.nature.com/ejcn/index.html
www.thelancet.com

C-vitamin modvirker sejt slim og tørre slimhinder

Claus HanckeSkriv en kommentar til C-vitamin modvirker sejt slim og tørre slimhinder

23. august 2004

Amerikansk forskning tyder på, at C-vitamin kan gavne de mange, der lider af sejt sekret i luftvejene, f.eks. ved astma, kronisk bihulebetændelse og kronisk bronkitis.

Lægerne ved forskningsafdelingen på Childrens Hospital i Oakland har vist, at C-vitamin er nødvendigt for dannelse af det væskelag på overfladen af slimhinderne, som er nødvendigt for slimhindernes funktion. De optimale koncentrationer af C-vitamin er dog så høje, at de muligvis kun kan nås ved lokalbehandling af slimhinderne med C-vitamin i sprayform.

Der er tale om særdeles raffineret grundforskning i de amerikanske undersøgelser. De handler om det såkaldte CFTR-molekyle, der er defekt ved den medfødte sygdom cystisk fibrose, også kaldet sejt slim-sygdom. CFTR er et molekyle, der dannes centralt i cellerne, men vandrer ud til overfladen, hvor det fungerer som transportør af klor-ioner, der sekundært trækker væske med sig. Når molekylet beskadiges, mangler celleoverfladen sit væskelag, og der dannes slim i stedet.

Undersøgelserne har vist, at C-vitamin er nødvendigt for CFTR-molekylets funktion i celleoverfladen. Hvis slimhinden kommer i underskud med C-vitamin, fordi det opbruges af frie iltradikaler på grund af rygning eller betændelse, skades molekylet. Som følge heraf udtørrer cellernes overflade, og i luftvejene vil der dannes sejt slim. Direkte overfladebe-handling af slimhinderne med C-vitamin, forbedrede imidlertid molekylets funktion markant hos frivillige.

På basis af undersøgelserne spås det derfor, at lokalbehandling med C-vitamin vil vise sig at kunne løsne det seje sekret ved de nævnte sygdomme og dermed bl.a. hindre infektioner. Forskerne mener også, at C-vitamin bør undersøges ved den såkaldte Sjøgrens sygdom, en udbredt sygdom, der viser sig ved tørre slimhinder.

Undersøgelserne giver for første gang en forklaring på, hvorfor indtag af C-vitamin i høje doser medfører løs afføring. Forklaringen er, at vitaminet påvirker tarmslimhinden på samme måde som andre slimhinder og altså fremmer dannelse af et væskelag i overfladen.

Umiddelbart kan resultaterne dog ikke anvendes ved cystisk fibrose. Her er CFTR-molekylet defekt på en måde, så det slet ikke når ud til celleoverfladen, hvor det ellers aktiveres af C-vitamin.
Vitalrådet.


Reference:
Fischer H et al.: Vitamin C controls the cystic fibrosis transmembrane conductance regulator chloride channel. Journal of the National Academy of Sciences 2004;101: 3691–3696.

www.jstor.org/journals/nas.html
www.iom.dk

Astmabørn hjælpes af antioxidanter

Per LarsenSkriv en kommentar til Astmabørn hjælpes af antioxidanter

30. maj 2002

Antioxidanter som C- og E-vitamin kan beskytte lungerne hos astmatiske børn, så de ikke bliver skadet af ozon-forurening i storbyluften. Det viser en ny undersøgelse, der præsenteres i det videnskabelige tidsskrift American Journal of Respiratory and Critical Care Medicine.

Under forsøget fik 158 astmatiske børn i den stærkt forurenede by Mexico City enten tilskud af antioxidanter eller et kontrolpræparat uden aktive stoffer.

Ingen vidste hvem der fik hvad, før koden blev brudt efter forsøgets afslutning halvandet år senere. Børnenes tilskud var på 50 mg E-vitamin og 250 mg C-vitamin om dagen.

I antioxidant-gruppen blev børnenes lungefunktion ikke nedsat i de perioder, hvor byen var plaget af kraftig ozon-forurening. Derimod blev lungefunktionen dårligere hos de børn, der ikke fik antioxidanter men i stedet kontroltabletter uden indhold.

Antioxidanterne synes især at hjælpe børn med moderat eller svær astma, beretter forskerne. Det tyder på, at børn med fremskreden astma er særligt sårbare for ozon, fordi de har et svagt antioxidantforsvar i lungerne.

Nogle astmatikere får sværere symptomer, når de indånder luftbårne irritanter som ozon, der findes i storbyer og især stammer fra biler, kraftværker og industri. Også undersøgelser på raske cykelryttere har vist, at antioxidanter kan mindske ozonforureningens skadevirkninger på lungefunktionen.

Forskerne bag undersøgelsen konkluderer, at astmatiske børn i områder med luftforurening bør have mere C- og E-vitamin for at beskytte lungerne. Denne konklusion kan det danske Vitalrådet tilslutte sig.
Per Tork Larsen


Reference:
American Journal of Respiratory and Critical Care Medicine 2002;166: 703-70.

ajrccm.atsjournals.org/cgi/content/full/166/5/703
www.cbcrp.org/research/PagePeriodical.asp
www.iom.dk