Kategori: Medicin / Lægemidler

Festskrift fra Dansk Selskab for Orthomolekylær Medicin

Claus Hancke

30. december 2019

Dansk Selskab for Orthomolekylær Medicin* har netop udgivet et festskrift i anledning af selskabets 30 års jubilæum, og Vitalrådet bringer her festskriftet i sin fulde længde.

November 1989 mødtes en lille gruppe læger i Nyborg med det formål at stifte et videnskabeligt selskab.
I et par år havde denne lille gruppe læger arbejdet hver for sig med en ny medicinsk behandling af en af de helt store livsstilssygdomme, nemlig åreforkalkning.
Der var tale om biokemi på celleniveau og dermed en helt ny angrebsvinkel på åreforkalkning og en ny videnskabelig retning, som sigtede på at fjerne årsagen til en lidelse, frem for blot at fjerne symptomet.

Siden 1989 har interesserede fra andre faggrupper med en akademisk, videnskabelig baggrund bidraget med nye vinkler på de faglige udfordringer.
Som læge er man alt for ofte tilbøjelig til at få lægelige skyklapper på, fordi man tænker, disputerer, diskuterer og færdes i lægekredse.
Den tværfaglighed, der i DSOM startede som et eksperiment, har vist sig at været meget berigende for den faglige debat, når medicinske problemstillinger pludselig kan anskues fra andre vinkler end den rent lægelige.

DSOM har i 1997, 1999 og 2002 arrangeret tre internationale videnskabelige kongresser i København, de såkaldte ”Health-Trends”-kongresser, som var en stor faglig succes.

DSOM har med nærværende tidsskrift tænkt i såvel aktuelle baner som i fremtidsbaner for udvikling i sundhed.
Det er interessant, at den aktuelle debat om ulighed i sundhed kan anskues ud fra andet end socioøkonomiske interesser, og som fremgår af festskriftet, så er den ”største ulighed at forholdes information om, at der findes dokumenterede metoder til behandling af den sygdom, man har pådraget sig.”

God læselyst
Vitalrådet

* Navnet ”orthomolekylær” blev opfundet af den dobbelte nobelpristager Linus Pauling d.19.april 1968 i en videnskabelig artikel i Science, hvor han skriver:
”I have reached the conclusion, that another general method of treatment, which may be called orthomolecular therapy, may be found to be of great value, and may turn out to be the best method of treatment for many patients.”
Pauling brugte udtrykket om anvendelsen af kropskendte eller naturligt forekommende stoffer til behandling og forebyggelse af sygdom. Det kan være en tilførsel af gavnlige stoffer som vitaminer, mineraler, aminosyrer, enzymer, essentielle fedtsyrer og hormoner, eller det kan være en fjernelse af skadelige stoffer, som man gør ved hjælp af f.eks. EDTA, som Pauling var meget begejstret for.
Man tilstræber således på celleniveau at genskabe et miljø, der giver optimale betingelser for cellens funktion.
Det er karakteristisk for det orthomolekylære behandlingsprincip, at det strengt overholder det første bud i den Hippokratiske ed: “Primum non nocere.” (Først og fremmest: Gør ikke skade.)
Behandlingens risiko er altid væsentligt lavere end risikoen ved den traditionelle behandling af samme sygdom, og de orthomolekylære behandlinger er ofte langt mere effektive på længere sigt, idet de sigter mod at fjerne selve årsagen til sygdommen.
Selskabets website er: www.dsom.dk

Link til festskriftet: Ulighed i Sundhed: DSOM Festskrift 2019

Melatonin på bedre betingelser

Claus Hancke

18. december 2007

Melatonin faldet i pris.

Siden vort sidste nyhedsbrev fra 30/10 om melatonin, er vi af producenten gjort opmærksom på, at prisen nu er faldet med 20% til 7,09 Kr., hvilket vi må nikke bifaldende til.

Det er dog stadig 3-4 gange så meget som den melatonin i lægemiddelkvalitet (GMP), som i de seneste år er strømmet ind i landet fra andre EU-lande. Men naturligvis er det dyrere, når et produkt skal godkendes som lægemiddel.

Prisen skal dog nok finde sit naturlige leje, når der kommer flere produkter på markedet.

Hidtil har man også kunnet få en såkaldt magistrel recept på melatonin i lægemiddelkvalitet til en rimelig pris, men det er slut nu.

En magistrel recept er en recept, hvor lægen skriver opskriften på indholdet i den tablet, som han så får apoteket til at fremstille til hans patient.

Loven forskriver, at der kun må skrives magistrelle recepter på midler, som ikke findes i færdig form ( medicinsk specialitet ) fra et lægemiddelfirma.

Da der nu er registreret et sådant færdigt produkt, Circadin, betyder det, at der ikke længere kan skrives magistrelle recepter på melatonin.

Dog er der en undtagelse. Til børn og unge under 18 år, må der stadig gives magistrelt fremstillet melatonin, idet det bruges på sygehusenes børneafdelinger, og formentlig kan det også gøres til laktoseintolerante, idet Circadin indeholder laktose, som nogen reagerer allergisk på.

Ellers må Vitalrådet hilse med tilfredshed, at der i det mindste er taget hul på at godkende produkter som melatonin, og så vil vi se frem til, at andre producenter kommer på banen med et fast-release-produkt, så forbrugerne kan komme væk fra de afhængighedsskabende benzodiazepiner.
Vitalrådet.

Melatonin på betingelser

Claus Hancke

2. november 2007

Melatonin godkendt som lægemiddel med restriktioner og til en ublu pris.

7. oktober blev et nyt receptpligtigt lægemiddel godkendt i Danmark.
Det drejer sig om det gode gamle melatonin, som i ny indpakning hedder Circadin.

Det indeholder 2 mg melatonin, og hver tablet koster 8,90 kr.
Circadin er på recept, og er kun godkendt til folk over 55 år.
Så hvis man er 54 år og har skifteholdsarbejde eller er blind og gerne vil have hjælp til at styre sin døgnrytme, eller har en cancer, man gerne vil hæmme, så er Cicadin ikke godkendt, selv om de nævnte effekter er dokumenteret nok så godt – også på folk under 55 år.

Nu er det så heldigt, at melatonin er et naturligt stof og derfor ikke kan patenteres, så der er forhåbentligt snart andre producenter, der melder sig.

Prisen er nemlig uanstændig.

Hvis man i en almindelig helsekostbutik i USA vil købe melatonin i et aldeles udmærket og anerkendt fabrikat, så koster et glas med 120 stk på 3 mg 8,94 $.
Det svarer til en tabletpris (for 3 mg) på 38 øre.
Vil man i stedet nøjes med 1 mg, time released, som Circadin, så koster et glas med 90 stk 6,24$ = 36 øre pr. tablet på 1 mg, eller 72 øre pr. 2 mg for et produkt som ekvivalerer fuldstændigt til Circadin, der koster mere end ti gange så meget.

En så ublu pris kombineret med aldersrestriktioner for et fuldstændig uskadeligt naturprodukt giver i sandhed grobund for en blomstrende undergrundshandel og netimport af mere eller mindre urene produkter til potentiel skade for forbrugeren.
Men endnu værre er det, at urimeligt indskrænkende restriktioner giver en faldende respekt for myndighedsrestriktioner, som i andre tilfælde er meget vigtige at overholde.

Vi vil derfor henstille til Lægemiddelstyrelsen, at den frigiver indikationen, så melatonin kan bruges af alle. Det er trods alt en læge, der skal skrive recepten.

Og så vil vi opfordre andre producenter til at komme på banen i en fart, så prisen kan nå et anstændigt leje, så forbrugerne kan komme væk fra de afhængighedsskabende benzodiazepiner.
Vitalrådet.

Q10 mindsker muskelsmerter ved kolesterolbehandling

Claus Hancke

24. maj 2007

Ikke sjældent ser vi i klinikken patienter, som er sat i kolesterolsænkende behandling med de såkaldte statiner, som nedsætter blodets totale indhold af kolesterol.

Nyttevirkningen hos kvinder samt ældre mennesker af begge køn er dårligt dokumenteret og for tiden stærkt omdiskuteret i store videnskabelige tidsskrifter som Lancet (20.januar 2007 ) og British Medical Journal (11.maj 2007), men trods den ringe dokumentation for effekt er der stadig et stort antal kvinder og ældre mænd, som indtager disse medicamina. – Men gør det noget?

Ja. Det gør det.
Problemet er bivirkningerne.

Hvis en behandling ikke har en dokumenteret effekt, må det være et minimumskrav, at den i det mindste ikke har bivirkninger.

Primum non nocere (Vigtigst: Gør ikke skade) er en basal regel for al lægegerning.

Statiner virker ved at hæmme et enzym (hydroxy-metyl-glutaryl-coenzymA-reduktase), som er en forudsætning for den fælles syntesevej, som danner ikke blot kolesterol, men også dolicol, coenzym-Q10 og selenproteiner.

Kolesterol er vigtig for dannelsen af en lang række hormoner, men er også en antioxidant. Dolikol er vigtig for proteindannelse. Selenproteiner er vigtige for vort immunforsvar, for flere antioxidanter, for vor reproduktionsevne, vort stofskifte og visse muskelfunktioner.

Coenzym Q10 (eller blot “Q10”) er også en antioxidant, men primært er det vigtigt for dannelse af energi i mitokondrierne i alle kroppens celler. Uden Q10 har vi ingen energi i cellerne, og vi ville hurtigt dø. Men blot en reduktion i cellernes indhold af Q10 vil betyde nedsat energi, og det mærkes især i musklerne, som hurtigt trættes og måske endda gør ondt.

Caso og medarbejdere, fra den hjertekirurgiske afdeling af Stony Brook Universitetet i New York, udførte et kontrolleret og dobbelt blindet forsøg på 32 personer i statinbehandling, som havde muskelsmerter (1). Et tilskud af blot 100 mg Q10 dagligt i en måned gav en signifikant smertelettelse og lettelse i udførelsen af almindelige daglige funktioner.

Men det er gammel viden, som blot er blevet bekræftet.

Allerede i 1990 fik Merck patent (2) på et kombineret produkt med både statin og Q10 netop ud fra en argumentation om at de statin-forårsagede muskelproblemer kunne elimineres, hvis man samtidigt gav Q10. Men produktet blev aldrig fremstillet.

Imidlertid er det meget værre, at denne information aldrig kom med på indlægssedlerne i medicinpakkerne.

Forbrugeren blev således forholdt en oplysning, som medicinfirmaet selv besad.

Med et ganske ufarligt tilskud af Q10 kan man altså fjerne en generende og potentielt farlig bivirkning ved den kolesterolsænkende medicinering, som bliver mere og mere udbredt i disse år.

Hvis denne information forbliver ukendt for brugeren af denne medicin, må andre informationskanaler tage over, hvilket hermed er gjort.
Claus Hancke


Referencer:
1) Caso G et al “Effect of coenzyme q10 on myopathic symptoms in patients treated with statins,” Am J Cardiol, 2007; 99(10): 1409-12.
2) United States Patent 4,933,165 June 12, 1990.

www.sciencedirect.com/science/journal/00029149

Igen uro om P-piller

Claus Hancke

31. juli 2006

P-piller dræner kroppen for antioxidanterne E-vitamin og Q10. Det kunne betyde, at tilskud ville gøre det meget sikrere at tage dem.

Mere end 100 millioner kvinder verden over bruger P-piller. Pillerne synes at have en bemærkelsesværdigt fornem sikkerhedsprofil, og man glemmer let, at alvorlige bivirkninger forekommer. Ifølge en hollandsk oversigt fra 2003 har man som bruger 3-6 gange forhøjet risiko for dyb blodprop i venerne (dyb årebetændelse), en livsfarlig tilstand. Dertil kommer en 2-5 gange forhøjet risiko for blodprop i hjertet eller hjerneblødning. Disse tal gælder endda for de moderne P-piller, som på andre områder har få bivirkninger.

Hvis den samlede risiko er lav, fordi man er ung og rask, betyder en flerdobling måske ikke så meget. Men hvad skyldes risikoen? Det har forskere fra Albert Einstein College of Medicine i New York kastet lys over. De har påvist, at P-pillebrugere har mindre E-vitamin og Q10 i blodet end kvinder, der ikke tager P-piller. E-vitamin og Q10 er som bekendt vigtige antioxidanter.

Dette er ikke nyt. Allerede for 15 år siden mente forskere, at E-vitamin kunne mindske risikoen ved pillerne. Man vidste også, at pillerne tapper blodet for antioxidanter, hvilket man direkte kunne forbinde med tendensen til blodprop. Når man mangler E-vitamin, bliver blodets fedtstoffer iltede (oxiderede), hvilket stimulerer blodpladerne til at klumpe sig sammen – og danne blodprop. Logisk foreslog man at kombinere P-pillerne med E-vitamin.

P-piller forbruger både E-vitamin og Q10. Det er altså nu igen påvist, denne gang på 15 P-pillebrugere, der var i fyrrerne, og som blev sammenlignet med jævnaldrende kvinder, der ikke tog P-piller. Forskellen, man fandt, var statistisk meget sikker. Det var et lille forsøg, men der er næppe tvivl om, at resultatet holder. Det var sådan set kendt på forhånd. Problemet er, at ingen har taget sig af det.

Uløste problemer
Hvorfor belaster pillerne blodets E- og Q10-indhold? P-piller forhøjer kroppens beholdning af østrogen. Det er derfor, de får æggestokkene til at gå i dvale, så man undgår ægløsning. Kroppen registrerer, at der er så meget hormon, at æggestokkene kan holde fri. Men selv normale (fysiologiske) mængder østrogen stimulerer dannelsen af frie iltradikaler og dermed forbruget af antioxidanter. Det har man vist i en anden amerikansk undersøgelse af de celler (endotelceller), som danner den indre væg i blodkarrene. Frie radikaler forårsaget af østrogen på dette sted fik cellerne til at vokse, så blodkarrenes vægge blev fortykkede. Dermed – formoder man – øges risikoen for blodprop. Også dette tyder på, at antioxidanter kunne forebygge alvorlige bivirkninger.

Rent praktisk minimerer man som bekendt risikoen ved at fraråde bestemte kvinder at tage pillerne. Det gælder kvindelige rygere over 35, kvinder med forhøjet blodtryk etc. Alle med forhøjet risiko for blodprop bør holde sig fra dem. Det maner jo til eftertanke. Hvem kender sin risiko? Er den så lille, at en femdobling er underordnet?

Uanset dette problem er det vigtigt at vide, at hvis man tager P-piller, svækker man sit forsvar mod frie iltradikaler. Selv om dette er kendt, har ingen hidtil tænkt på at mindske den med antioxidanter.

Et alvorligt spørgsmål er følgende: Hvordan går det på længere sigt de kvinder, der i mange år har taget P-piller, mens de var unge? I al den tid har de haft formindsket indhold i blodet af E-vitamin og Q10. På kort sigt øger det iltningen af blodets fedtstoffer og risikoen for blodprop. Men er der et efterslæb i form af varige følger? Eller er der kun varige følger af forhøjet blodtryk og rygning? Man kan kun gætte.
Vitalrådet


Referencer:

  1. Palan PR Magneson AT, Castillo M, Dunne J, Mikhail MS. Effects of menstrual cycle and oral contraceptive use on serum levels of lipid soluble antioxidants. Am J Obstet Gynecol. 2006 May;194(5):e35-8. Epub 2006 Apr 21
  2. Felty Q. Estrogen-induced DNA synthesis in vascular endothelial cells is mediated by ROS signaling. BMC Cardiovasc Disord 2006 Apr 11;6:16
  3. Ciavatti M, Renaud S. Oxidative status and oral contraceptive. Its relevance to platelet abnormalities and cardiovascular risk. Free Radic Biol Med. 1991;10(5):325-38
  4. Saha A, Roy K, De K, Sengupta C. Effects of oral contraceptive norethindron on blood lipid and lipid peroxidation parameters. Acta Pol Pharm. 2000 Nov-Dec;57(6):441-7.
  5. Tanis BC, Rosendaal FR. Venous and arterial thrombosis during oral contraceptive use: Risks and risk factors. Semin Vasc Med. 2003 Feb;3(1):69-84
  6. Crook D, Godsland I. Safety evaluation of modern oral contraceptives. Effect on lipoprotein and carbohydrate metabolism. Contraception. 1998 Mar;57(3):189-201

journals.elsevierhealth.com/periodicals/ymob/home
www.biomedcentral.com/bmccardiovascdisord/
www.elsevier.com/wps/find/journaldescription.cws_home/525469/description

Kosttilskud kan styrke immunterapi mod brystkræft

Claus Hancke

7. november 2005

Et amerikansk forsøg har vist, at den banebrydende kræftmedicin mod brystkræft – Herceptin – kan forstærkes 30-40 gange med et uskadeligt kosttilskud: Gamma-linolensyre (GLA). Resultatet er absolut foreløbigt, men det kalder på omfattende udforskning.

Hvert år får knap 3.500 danske kvinder brystkræft. Ca. hver femte af dem har en særlig aggressiv form for kræft, som man især kan frygte breder sig, hvis man under operationen finder kræft i armhulens lymfeknuder. Den aggressive kræft skyldes, at et gen hos de ramte kvinder er særligt aktivt og danner store mængder HER2, et protein. Når HER2 lejrer sig i overfladen af en brystcelle, reagerer det med vækststoffer i blodet, som kan forvandle cellen til en kræftcelle og stimulerer den til vækst.

Siden 1998 har man imidlertid haft medicin, der på samme måde som et antistof kan blokere HER2 og dermed afværge vækst-stimuleringen. Midlet hedder Herceptin® (Trastuzumab) og er hidtil kun blevet tilbudt kvinder, der foruden at være ”HER2-positive” har fået tilbagefald efter behandling for brystkræft, der har spredt sig.

For ganske nylig har forskning imidlertid vist, at Herceptin også hjælper, når det gives langt tidligere, nemlig så snart man efter operationen har erfaret, at kvinden er HER2-positiv. I Danmark kan behandlingen være aktuel for ca. 450 kvinder årligt. I et forsøg med ca. 3.350 kvinder, der fik Herceptin et år, var risikoen for genopblussen af sygdommen halveret og dødeligheden nedsat med en tredjedel. I et belgisk forsøg med godt 5.000 kvinder var risikoen for tilbagefald ligeledes halveret – til ca. 6 %. Den samlede dødelighed blev også formindsket i dette forsøg, men kun en anelse og ikke statistisk sikkert.

Kræftens Bekæmpelse opfordrer nu kvinder, der er opereret for brystkræft, til at få oplyst, om de er HER2-positive og bør have behandlingen. Men den er desværre ikke så risikofri, som den lyder. HER2 spiller også en rolle for hjertet, og kemoterapi sammen med blokering af HER2 er en cocktail, der kan give hjertesvækkelse. Det sker hos op til 20 %, hvoraf mange må ophøre med behandlingen. Hvordan det går dem på længere sigt, vides ikke.

GLA og Herceptin samarbejder
Alt dette omtales kun for at fortælle, at HER2 tilsyneladende – sensationelt – også kan angribes fra en helt uventet kant. Den livsvigtige fedtsyre gamma-linolensyre (GLA), der bruges af mange som kosttilskud, hæmmer også (i laboratorieforsøg) HER2, men ved en anden mekanisme end Herceptin. Ifølge forskere fra Northwestern Universitet i USA forstærker GLA virkningen af Herceptin ikke mindre end 30-40 gange, uden at det går ud over raske celler. Kombinationen gør, at mange flere kræftceller dør, mens andre hæmmes i væksten.

Virkemåden er kompliceret. Forsøgene tyder på, at GLA stimulerer dannelsen af et protein (PEA3), som på sin side hæmmer det gen, der skal producere HER2. Da GLA og Herceptin altså griber ind hver sit sted – det ene blokerer dannelsen af HER2, det andet blokerer virkningen – forstærker de hinanden. Tidligere forsøg har vist, at GLA også selvstændigt kan hæmme kræft i laboratoriet.

Hvis bare lidt af dette gælder levende mennesker, er der tale om en sensation. Men det skal understreges, at der kun er tale om laboratorieforsøg på celleplan. Der skal yderligere omfattende forskning til. Den er, som forfatterne skriver, til gengæld påkrævet. Hvad kvinder med HER2-positiv brystkræft skal gøre her og nu, er m.a.o. foreløbig op til den enkelte.
Vitalrådet.

Referencer:
1. Piccart-Gebhart et al. Trastuzumab after adjuvant chemotherapy in HER2-positive breast cancer. N Engl J Med 2005;353:1659-72.
2. Romond EH et al. Trastuzumab plus adjuvant chemotherapy for operable HER2-positive breast cancer. N Engl J Med 2005;353: 1673-84.
3. Menendez JA et al. Effect of gamma-linolenic acid on the transcriptional activity of the Her2/neu (erbB-2) oncogene. J Natl Cancer Inst 2005;97:1611-15.

content.nejm.org
jncicancerspectrum.oxfordjournals.org
www.iom.dk

Brystkræft tåler ikke jernmangel

Claus Hancke

21. september 2005

Brystkræft bekæmpes lige så effektivt ved at udtynde kroppens jerndepoter som ved hjælp af kemoterapi. Det viser amerikanske dyreforsøg.
TV og radio giver undertiden det indtryk, at antioxidanter har mistet forskernes interesse. Og imens forskes der bare videre.

Nedenfor beskrives et forsøg, der for nylig blev publiceret i verdens førende tidsskrift for forskning i frie radikaler. Frie radikaler neutraliseres af antioxidanter som E- og C-vitamin m.m.

Tidsskriftet hedder Free Radical in Biology & Medicine. Det udkommer hver 14. dag med ca. 125 store sider, der rummer oversigter samt 10-12 beskrivelser af ny forskning. Det har en redaktion på ni medlemmer og en international redaktionsbestyrelse på 73 medlemmer, alle universitets-forskere.

Det er desværre skrevet i et så teknisk, biokemisk-biologisk sprog, at det er uforståeligt for almindelige ernæringseksperter og læger. Men omfanget og formatet er udtryk for den intense, internationale forskning, som stadig giver nye informationer til forståelsen af frie radikalers og antioxidanters rolle i sundhed og sygdom..

Forsøget har speciel interesse for læger, der behandler åreforkalkning med EDTA. EDTA gives i drop og binder blodets tungmetaller samt, til dels, jern. Da både jern (i overskud) og tungmetaller belaster organismen med frie radikaler, virker EDTA antioxiderende.

I forsøget havde man påført mus en menneskelig form for brystkræft. Det var dog ikke EDTA, musene fik, men det beslægtede stof desferal (deferoxamin), som er et gammelkendt lægemiddel, der kun fjerner jern fra blodet. Spørgsmålet var, om musene ville klare sig bedre, når de takket være desferal blev tappet for en del af deres jerndepoter. Det gjorde de!

Desferal halverede kræftvæksten og var lige så effektivt som den langt giftigere kemoterapi (i dette tilfælde doxorubicin, som er almindeligt brugt mod brystkræft). Når musene fik både desferal og kemoterapi, var den kræfthæmmende virkning lidt større end med hver af de to behandlinger for sig.

Antioxidanter støtter kemoterapi
Virkemåden? Det er kendt, at jern i overskud kan danne frie radikaler, og at desferal derfor, lige som EDTA, kan opfattes som en antioxidant. Men forskellige forhold ved forsøget viste, at dette ikke var det afgørende. Forklaringen er snarere, at de hurtigtvoksende kræftceller behøver mere jern end normale celler. Desferal sulter dem for jern. Det er det, der standser deres vækst.

Modsat det forventede, sagde forsøget altså intet om kombinationen af kemoterapi og antioxidanter. Kræftlæger i Danmark advarer deres patienter mod denne kombination. De tror, at kemoterapien virker ved at danne frie radikaler, og at behandlingen derfor bliver ødelagt af antioxidanter som E- og C-vitamin, selen, Q10 m.m.

Dette afvises i artiklen som en forældet og tilbagevist tankegang. Typisk kemoterapi (doxorubicin, cisplatin m.m.) virker ikke via frie radikaler, men ved at blokere livsnødvendige enzymer med vanskelige navne som topoisomerase m.m. Dette er nu påvist af en række forskere (se ref.).

Det er faktisk betydeligt mere sandsynligt, at antioxidanter støtter kemoterapien. I hvert fald har forsøg vist, at man kan svække en kemoterapi ved at tilføre frie radikaler (brintoverilte). Det forekommer derfor klogt at skille sig af med dem – med antioxidanter – og derved både effektivisere kemoterapien og gøre den mindre giftig.

Så vidt de amerikanske forskere, der i øvrigt arbejder under den amerikanske Lægemiddelstyrelse, FDA. De viste, sensationelt, at brystkræftceller kan holdes i skak, hvis de kommer på sultekur mht. jern. De mener desuden, baseret på egen og andres forskning, at kræftlæger snarere bør forbyde frie radikaler end antioxidanter.

Men dette er grundvidenskabelig forskning. Forude venter kliniske forsøg, der må vise, om førstnævnte metode også virker på mennesker.
Vitalrådet.


Referencer:
1. Hoke E.M et al. Desferal inhibits breast tumor growth and does not interfere with the tumoricidal activity of doxorubicin. Free Radical Biology & Medicine 2005;39:403-11.
2. Senturker S et al. Induction of apoptosis by chemotherapeutic drugs without generation of reactive oxygen species. Arch Biochem Biophys 2002;397:262-72.

www.sciencedirect.com/science
www.sciencedirect.com/science
www.iom.dk

D-vitamin og gigtpiller bekæmper kræft i prostata

Claus Hancke

3. september 2005

En verdenskendt D-vitaminforsker har indledt et forsøg med en yderst enkel behandling af kræft i prostata. Indfries forventningerne, betyder det en revolution i behandlingen af den hyppigste kræftform hos mænd.

Blandt mænd over 60 har mindst hver anden kræft i prostata, som regel uden at vide det. Det har man for mange år siden opdaget ved at undersøge mænd, der var døde af anden grund. Kræft i prostata er altså typisk en sygdom, man ikke dør af – men med! Alligevel er den, næst efter lungekræft, den hyppigste grund til dødsfald af kræft blandt mænd.

Det kan derfor vanskeligt nægtes, at der er et indlysende behov for en effektiv behandling, men behandlingen har stået i stampe i mange år. Først nu er der ved at ske noget. Mere og mere har man sat sygdommen i forbindelse med den uhyre udbredte mangel på D-vitamin. D-vitamin virker normaliserende og væksthæmmende i mange væv.

Troen på D-vitamin er nu blevet så stor, at en af verdens førende D-vitaminforskere, professor David Feldman fra Stanford University, har iværksat en klinisk undersøgelse. Den retter sig mod mænd med prostatakræft, der har fået tilbagefald under sædvanlig behandling.

Feldman vil give dem en kombination af aktivt D-vitamin (calcitriol, se neden for) og almindelige gigtpiller (ibumetin eller naproxen), begge dele i beherskede doser. For at undgå bivirkninger af calcitriol, gives det kun én gang ugentligt, men den præcise dosis er ikke oplyst.

Forud er gået flere års laboratorieundersøgelser. Her har man senest påvist, at calcitriol formindsker væksten af prostatakræft med 25 %. Samme resultat får man ved behandling med traditionelle gigtmidler (NSAID-præparater, f.eks. ibumetin og naproxen).

Men mest overbevisende var, at når D-vitamin og gigtmidler kombineres, aftager væksten med hele 70 %, selv om man nøjes med tolerable doser af hver. Begge midler modvirker dannelsen af de såkaldte prostaglandiner, som får kræftcellerne til at vokse og – i anden sammenhæng – forårsager gigtsmerter m.m. Kombineres de, forstærkes virkningen.

Dette samt annonceringen af det nye forsøg fremgår bl.a. af en ny pressemeddelelse fra Stanford Universitetet. Indfrier forsøget forventningerne, vil det ikke alene få enorm betydning for behandlingen. Det vil også være et vink med en vognstang til raske mænd om at få mere D-vitamin – måske meget mere – så de selv kan danne calcitriol nok (calcitriol fås kun på recept).

Feldman er ingen hvem som helst, når det gælder D-vitamin. Sammen med to andre står han bag bogen ”Vitamin D” (Academic Press), som er et standardværk for forskere på 1.800 sider. Den netop reviderede udgave koster 3.445 kroner, så det bliver næppe en folkebog. Feldman har forsket i D-vitamin i mange år og har mere end 200 videnskabelige artikler bag sig.

D-vitamin er ikke et vitamin, men et hormon. Det dannes i huden ved solbestråling, men skal omdannes i lever og nyrer for at blive til det aktive calcitriol. Det er efterhånden accepteret af alle, at især ældre umuligt kan få D-vitamin nok, hvis de ikke får tilskud eller spiser rigeligt med fed fisk. Det er fordi, huden med alderen i stort omfang mister evnen til at danne vitaminet. I det mørke halvår står solen desuden så lavt på himlen, at hverken unge eller gamle danner noget af betydning, hvad enten de får sol eller ej.

Der er mindre end fem mikrogram D-vitamin i almindelig dansk dagskost, men officielt anbefaler man nu, at voksne får det dobbelte, plejehjemsbeboere det firedobbelte. Det er ikke svært at finde forskere, der mener, at også dette er for lidt. Den øvre grænse for risikofrit indtag er anslået til 50 mikrogram om dagen.
Vitalrådet.


Reference:
Moreno J, Krishnan AV, Feldman D. Molecular mechanisms mediating the anti-proliferative effects of Vitamin D in prostate cancer. J Steroid Biochem Mol Biol. 2004 Nov;92(4):317-25.

www.sciencedirect.com/science
www.iom.dk

Piller mod kolesterol: Har de en bagside?

Claus Hancke

3. august 2005

Piller mod kolesterol forlænger livet ved åreforkalkning og måske også ved hjertesvigt. Men nye tal tyder på, at mange får alvorlige bivirkninger, der kunne være undgået med Q10.

Titusinder af danskere får nu kolesterolsænkende medicin af den type, der kaldes statiner. Patienterne har oftest forkalkede kransårer i hjertet, og statinerne skal beskytte dem mod yderligere åreforkalkning, blodprop og slagtilfælde. De virker, om end i mindre grad, end mange tror.

Giver man dem til hundrede 40-80-årige personer, der er i højrisiko pga. kransåreforkalkning eller sukkersyge, forhindrer man rundt regnet ét tilfælde af enten blodprop i hjertet eller slagtilfælde om året. I løbet af fem år undgår man ca. to dødsfald.

Mange af de behandlede får imidlertid på et tidspunkt hjertesvigt – svækket pumpefunktion af hjertet – fordi åreforkalkningen skader hjertemusklen varigt. De begynder at klage over træthed og tiltagende åndenød. Flere og flere får hjertesvigt.

Er det i den situation risikabelt at tage de kolesterolsænkende piller? Det har man diskuteret. Diskussionen skyldes den måde, medicinen virker på. Den blokerer leverens dannelse af stoffet mevalon-syre, som er udgangspunkt for dannelsen af kolesterol – men også for dannelsen af det livsvigtige Q10! Det er ikke kun blodets kolesterolværdi, der falder. Blodværdierne for Q10 falder samtidig.

Da Q10 er nødvendigt for at vævene kan danne energi, er det let at forestille sig, at en hjertemuskel, som er svækket af hjertesvigt, svækkes endnu mere, når den fratages Q10.

Tilsyneladende går det dog alligevel. Statiner synes at forlænge livet ved hjertesvigt. Ikke fordi de sænker kolesterolet – det er måske ligefrem skadeligt, når man har hjertesvigt – men fordi statiner har andre virkninger end den kolesterolsænkende. Bl.a. er de antioxidanter og modvirker inflammation. Desuden fremmer de nydannelsen af blodkar i hjertemusklen. Ingen af delene har noget med kolesterol at gøre.

Måske vinder man på gyngerne – de gunstige virkninger af statinerne – hvad der er tabt på karrusellerne, nemlig det dramatiske tab af Q10. Alligevel er det svært at tro, at dette tab er fuldkommen uskyldigt, især ved hjertesvigt.

Den amerikanske hjertelæge PH Langsjoen er en af dem, der advarer:
– Vi befinder os midt i en epidemi af hjertesvigt, hvis årsager er uklare, skrev han i 2003, og mente, at statiner kunne være en af grundene.

Ved en kongres i Los Angeles i foråret forelagde han tal, der tyder på hidtil oversete bivirkninger. To tredjedele af 51 nyhenviste statinbehandlede patienter klagede over muskelsmerter, mere end 80 % var abnormt trætte, og knap 60 % havde åndenød. Da de ophørte med statin og i stedet fik Q10 (240 mg/dag), blev langt de fleste symptomfrie.

Ved samme kongres viste et lodtrækningsforsøg, at muskelsmerter og træthed forekom hos hver tiende af de statinbehandlede, men forsvandt, når de fik Q10 (100 mg/dag). Nok så væsentligt: Mere end hver anden fik forbedret livskvalitet, og flere fik bedre hjertefunktion.

Piller mod kolesterol forlænger livet, men det er nødvendigt at tage Q10, hvis livskvaliteten skal følge med og gøre det umagen værd at leve længere.
Vitalrådet.


Referencer:
1. Heart Protection Study Collaborative Group. MRC/BHF Heart Protection Study of cholesterol lowering with simvastatin in 20 536 high-risk individuals: A randomised placebo-controlled trial. Lancet 2002;360:7-22.
2. Langsjoen PH et al. The clinical use of HMG CoA-reductase inhibitors and the associated depletion of coenzyme Q10. A review of animal and human publications. Biofactors. 2003;18(1-4):101-11.
3. Liao JK. Statin therapy for cardiac hypertrophy and heart failure. J Investig Med. 2004 May;52(4):248-53.
4. Bandolier. Statins in heart faikure. http://www.jr2.ox.ac.uk/bandolier/booth/cardiac/statHF.html
5. Fourth Conference of the International Coenzyme Q10 Association. Los Angeles April 14-17 2005.

www.thelancet.com
www.iospress.nl/html/09516433.php
journalseek.net/cgi-bin/journalseek/journalsearch.cgi
www.jr2.ox.ac.uk/bandolier/booth/cardiac/statHF.html
www.coenzymeq10.it/home.html
www.iom.dk

Perikum overtrumfer lykkepiller

Claus Hancke

14. februar 2005

Det er bedre at tage perikum end lykkepiller, selv ved moderat til svær depression. Det virker bedre og har langt færre bivirkninger. Men hver anden patient behøver dobbelt dosis.

At prikbladet perikon kan bruges til andet end snaps, har man længe vidst. Allerede i 1994 viste det sig, at planten kan bruges mod selv alvorlige depressioner, og perikum er for længst et godkendt naturlægemiddel.

På grund af myndighedernes sædvanlige hykleri er midlet dog kun godkendt mod ”nedtrykthed, modløshed og tristhed”, begreber der ikke anvendes i den videnskabelige verden. Det er derimod dokumenteret, at det virker mod depression. Men det forbyder hykleriet, at man siger, selv om det udtrykkeligt er ordet ”depression”, der anvendes i de videnskabelige artikler.

I Tyskland er myndighederne troværdige, og her har perikum siden 1984 været officielt tilladt mod ”psykiske forstyrrelser, depressive tilstande, angst eller nervøs uro”. Derfor har tyske læger brugt langt mere perikum end danske og har skånet deres patienter for kvalme, træthed, impotens, mundtørhed, svimmelhed, søvnløshed og hvad der ellers kan følge med brugen af lykkepiller, også kaldet SSRI-præparater. I Tyskland sælges perikum f.eks. fire gange så meget som det kendte SSRI-præparat fluoxetin (Fontex).

Hidtil har man vidst, at perikum er lige så effektivt mod lettere depression som SSRI-præparater og andre midler mod depression. Når det gælder svære depressioner, har der været mere tvivl, selv om en undersøgelse tydede på, at virkningen også her var på højde med receptmedicinen. Undersøgelsen var imidlertid for lille til at skabe fuld sikkerhed.

Denne usikkerhed er nu ryddet af vejen. Et usædvanligt velgennemført tysk forsøg har med tysk grundighed dokumenteret, at perikum ikke kun er på højde med SSRI-midlerne, men overtrumfer dem. I et forsøg med 244 alvorligt deprimerede patienter virkede perikum både bedre og mere bivirkningsfrit end det meget brugte SSRI-præparatet paroxetin.

Forsøget viste, at bivirkninger kun forekom halvt så ofte i gruppen, der fik perikum som hos dem, der fik paroxetin. Efter seks uger kunne de perikumbehandlede notere et fald i score for depression på 57 %, mens paroxetingruppen måtte nøjes med 45 %, bedømt ud fra den såkaldte Hamiltons depressionsskala.

Dette forsøg lever i enhver henseende op til den højeste standard. Der er nu meget stærke grunde til at foretrække perikum frem for andre midler – både ved mild og moderat til svær depression.

To ting bør man dog vide: For det første, at den anbefalede dosis på danske håndkøbs-præparater er for lille: Man tilrådes 2-4 tabletter, som til sammen giver 900-1.800 milligram hypericum. De 900 milligram er for lidt.

I det tyske forsøg var 900 milligram startdosis. Ca. hver anden fik derpå efter 14 dage fordoblet dosis på grund af manglende virkning. Det vil sige, at man med danske piller (450 milligram hypericum/tablet) enten skal begynde med 2 og eventuelt stige til 4 tabletter om dagen for at få samme virkning som tyskerne!

Det andet man bør vide er, at perikum formindsker virkningen af flere former for medicin, herunder P-piller og blodfortyndende medicin. Det er fordi perikum fremmer nedbrydningen af medicinen i leveren. Får man anden medicin, skal man tale med sin læge, før man begynder at behandle sig selv!
Vitalrådet.


Referencer:
1. Szgedi A et al. Acute treatrment of moderate to severe depression with hypericum extract WS 5570 (St Johns Wort): randomised controlled double blind non-inferiority trial versus paroxetine. BMJ online 11.2.2005, page 1-6.
2. de Smet P.A.G. et al. St Johns wort as an antidepressant. BMJ 1996;313:241-2 (L).
3. Linde K et al. St Johns wort for depression – an overview and meta analysis of randomised clinical trials.

BMJ 1996;313:253-7.
bmj.bmjjournals.com
www.iom.dk