Kategori: Medicin / Lægemidler

Broccoli og spinat påvirker næppe INR

Claus Hancke

10. december 2004

Lovende hollandsk forsøg med K-vitamin. Den lidt kryptiske overskrift er sikkert volapyk for de fleste mennesker, men har dog stor betydning for alle dem, der er i behandling med de blodfortyndende lægemidler (antikoagulantia) som f.eks. Marevan, og som skal kontrolleres løbende med en blodprøve, som kaldes INR.

Denne blodprøve skal sikre at dosis er korrekt, men også forhindre en overdosering, hvorved blodet bliver ”for tyndt”. Dette er farligt og kan resultere i indre blødninger.

12 raske frivillige indgik i et forsøg, hvor man i 13 uger havde givet dem korrekt dosering af antikoagulantia og indstillet dem på vedligeholdelsesdosis med konstant og stabil INR-værdi, så de ikke kunne danne blodpropper.

Herefter fik de K-vitamin i stigende dosis fra 50 op til 500 mikrogram igennem 7 dage.

Der var ingen påvirkning af INR, før man kom op på en dosis på 150 mikrogram K-vitamin om dagen som vitamintilskud. Selv ved denne dosis ændredes INR kun hos 3 af de 12 forsøgspersoner.

Da man forsøgte med kost, som er specielt rig på K-vitamin, nemlig broccoli og spinat, var der ingen klinisk relevant påvirkning af INR, fordi virkningen var ganske kortvarig, og forfatterne foreslår, at det kan være på grund af ringe biotilgængelighed fra grøntsagerne. Dette kan undre, da grønkål, spinat og broccoli kan indeholde helt op til 400 mikrogram K-vitamin pr. 100 gram.

Doser på 100 mikrogram K-vitamin som letoptageligt kosttilskud, havde ingen betydning for koagulationstallet.

Hvis dette forsøg på raske yngre forsøgspersoner kan gentages med samme resultat på patienter med tilbøjelighed til dannelse af blodpropper, så vil det kunne gøre livet betydeligt lettere for de mange mennesker, som hver dag stirrer fortvivlet på den lange liste over K-vitaminholdige madvarer, som de ikke må spise samtidig med deres Marevan.
Vitalrådet.


Reference:
Schurgers LJ, Shearer MJ, et al: Effect of Vitamin K Intake on the Stability of Oral Anticoagulant Treatment. Dose-Response Relationships in Healthy Subjects. Blood 2004;104(9):2682-2689.

www.bloodjournal.org
www.iom.dk

E-vitamin konkurrerer med Viagra

Claus Hancke

26. oktober 2004

Diabetiske mus, der ikke kan få rejsning, har næsten lige så god gavn af E-vitamin som af Viagra. En kombination er endnu bedre, og behandlingen foreslås til diabetiske mænd med samme problem.

På baggrund af dyreforsøg mener canadiske forskere, at mandlige diabetikere, der lider af rejsningsbesvær, kan hjælpes med E-vitamin.

Diabetiske mænd må på grund af svækket rejsning forholdsvis ofte ty til Viagra. Men trods den udbredte brug af dette præparat, er dets effekt ikke sjældent utilstrækkelig.

Et supplement med en høj dosis E-vitamin kan ifølge forskerne på den urologiske afdeling ved St. Joseph Health Care, University of Western Ontario (Canada) måske hjælpe.

Forsøget blev udført på mus, der kunstigt var gjort diabetiske med et stof (streptozocin), der ophæver insulinproduktionen. Nogle af musene fik Viagra, andre fik E-vitamin og en tredje gruppe fik begge dele.

Til sammenligning fik en fjerde gruppe af de diabetiske mus kun jordnøddeolie, og endelig blev alle disse mus sammenlignet med en gruppe, der ikke havde diabetes.

Musenes kønsorganer blev nu stimuleret mekanisk, hvorpå man målte, hvor meget penis svulmede. Samtidig blev penis’ indhold af stoffet NO (kvælstofilte) målt. Det er NO, der under normale forhold får blodkarrene til at udvide sig, og det er også NO, som dannes i forøgede mængder ved hjælp af Viagra – mennesker og mus har det samme enzym til formålet. I talrige andre forsøg har man fundet forhøjet dannelse af NO i blodkarrene som følge af bl.a. E- og C-vitamintilskud.

Forsøget viste, at E-vitamin (20 enheder pr. mus) fik penis til at svulme omtrent lige så effektivt som Viagra. Med begge midler nåedes en udvidelse af penis på ca. 75 % af, hvad ikke-diabetiske mus opnåede. Til sammenligning nåede mus, der kun fik jordnøddeolie, kun op på ca. 50 %. Men mus, der fik både Viagra og E-vitamin nåede helt op på 88% af den normale musereaktion.

Disse resultater stemte med, at man i vævene, som forventet, fandt forhøjede mængder NO hos de E-vitaminbehandlede mus.

Forskerne konkluderer, at E-vitamin potentielt ”kan redde rejsnings-funktionen hos patienter, der ikke har tilstrækkelig virkning af Viagra”. Men virkningen er ifølge sagens natur endnu ikke afprøvet på mennesker.
Vitalrådet.


Reference:
De Young L, Yu D, Bateman RM, Brock GB. Oxidative stress and antioxidant therapy: their impact in diabetes-associated erectile dysfunction. J Androl. 2004 Sep-Oct;25(5):830-6.

www.andrologyjournal.org
www.iom.dk

Kemoterapi: Selen øger virkningen, men mindsker bivirkningerne

Claus Hancke

20. september 2004

Der er stadig enkelte kræftspecialister, som advarer deres patienter mod at tage antioxidanter, mens de får kemoterapi. De mener, at når antioxidanter mindsker bivirkningerne ved behandlingen, modvirker de vel også kemoterapien. Nu tyder imidlertid overbevisende forsøg på, at dette råd ikke er heldigt.

Det er forskere ved det berømte og internationalt højt respekterede amerikanske Roswell Park Cancer Institute – verdens ældste selvstændige center for kræftforskning – der fremsætter de nye resultater.

Særdeles detaljerede forsøg på mus har vist, at selen ikke alene beskytter raske væv mod ødelæggelse af kemoterapien, det forstærker også virkningen på svulsterne, endda i et højst dramatisk omfang! For første gang er det påvist, at man kan forstærke virkningen af kemoterapi med en behandling, der i sig selv er uskadelig.

Forsøgene blev udført på såkaldte nøgne mus, der ved transplantation fik indopereret forskellige svulster fra mennesker, hvorpå de blev behandlet med flere forskellige typer kemoterapi.

Nogle af svulsterne var på moderat følsomme for kemoterapi, mens andre havde meget ringe følsomhed. Når musene blev forbehandlet med store doser selen, kunne de imidlertid tåle op til fire gange så meget kemoterapi som ellers, og derved kunne man helbrede ikke blot de normale 20-30 %, men i flere forsøg 100 % af musene!

Lige så overbevisende var virkningen på de moderat følsomme svulster, som normalt kureres i ca. halvdelen af tilfældene. Med selen steg helbredelsesprocenten til 100 % samtidigt med at musene i meget høj grad slap for bivirkninger.

Foreløbige resultater tyder på, at der er flere årsager til resultaterne, men at selen i kombination med kemoterapi bl.a. tvinger kræftcellerne til at begå selvmord, såkaldt apoptose.

Det må understreges, at der her er tale om dyreforsøg, men resultaterne har været så usædvanlige og perspektivrige, at forskerne ved Roswell Park Cancer Institute allerede nu afprøver behandlingen i de første forsøg, der er foretaget på mennesker.
Vitalrådet.


Reference:
Shousong Cao, Farukh A. Durrani, and Youcef M. Rustum. Selective Modulation of the Therapeutic Efficacy of Anticancer Drugs by Selenium Containing Compounds against Human Tumor Xenografts. Clin Cancer Res. 2004;10(7):2561-9.

clincancerres.aacrjournals.org
www.roswellpark.org
www.iom.dk

Kolesterolmedicin halverer blodets indhold af Q10

Claus HanckeSkriv en kommentar til Kolesterolmedicin halverer blodets indhold af Q10

16. august 2004

Hjertespecialister trækker som regel på skuldrene, når nogen foreslår, at patienter i behandling med kolesterol-sænkende medicin skal have Q10. Man ved ganske vist godt, at medicinen går ud over organismens evne til at danne Q10, og at Q10 er livsnødvendigt. Alligevel fastholdes det, at supplement er overflødigt. Behandlingen forlænger jo livet og virker godt!

Nu imødegås denne holdning af nye undersøgelser, der viser, at et af de mest brugte kolesterolsænkende midler ikke bare sænker, men halverer, blodets indhold af Q10. Dette viste sig i et forsøg, som blev sponseret af medicinal-giganten Pfizer, firmaet bag præparatet atorvastatin (Zarator). Atorvastatin er et af de mest brugte kolesterolsænkende midler.

Q10 er den velkendte antioxidant, som samtidig er nødvendig for at cellerne kan danne energi. Q10 dannes i organismen, men det findes også i kosten, hvor især oksekød, soja, makrel, sild og sardiner er gode kilder. Med alderen aftager organismens egenproduktion, og indholdet af Q10 i blodet mindskes.

Den nye undersøgelse er udført på Columbia University i New York ved et center for patienter med hjerneblødning. Her fik 34 patienter målt deres indhold af Q10 i blodet, før de fik atorvastatin. Allerede 14 dage senere var deres Q10-indhold i blodet sikkert formindsket. Efter 30 dage var det halveret!

Uanset at ingen mærkede forandringen, var den så slående, at gruppen bag forsøget opfordrer til rutinemæssig supplering med Q10 ved behandling med atorvastatin og andre ”statiner”. Dvs. at næsten alle, som får behandling for højt kolesterol, tilrådes et tilskud.

I en erklæring hed det, at undersøgelsen forklarer de almindeligste bivirkninger ved ”statinerne”, nemlig muskelsmerter, muskeltræthed og nedsat fysisk ydeevne! Q10’s vidtgående mangel på giftighed blev fremhævet som en ekstra grund til at tage det!
Vitalrådet.


Reference:
Rundek T, Naini A, Sacco R, Coates K, DiMauro S. Atorvastatin decreases the coenzyme Q10 level in the blood of patients at risk for cardiovascular disease and stroke. Arch Neurol. 2004;61(6):889-92.

archneur.ama-assn.org
www.iom.dk

Brug trygt Ginkgo biloba

Claus HanckeSkriv en kommentar til Brug trygt Ginkgo biloba

24. juni 2004

En korrektion til de urimeligt skræmmende oplysninger om Ginkgo biloba er tiltrængt. Mange bruger dette naturprodukt på grund af dets evne til at forbedre hukommelsen. Denne egenskab er dokumenteret i adskillige undersøgelser, herunder danske. Ifølge pressen citeres WHO for at have advaret imod fare for blødning, når Ginkgo biloba tages sammen med blodfortyndende medicin.

Der oplyses om to dødsfald og et antal ikke-dødelige blødninger rapporteret fra i alt 22 lande. Mistanken er, at Ginkgo biloba forstærker virkningen af den blodfortyndende medicin.

Blodfortyndende medicin medfører i sig selv en alvorlig risiko for indre blødning, og hvert år dør hundreder af mennesker på grund af indtagelse af blodfortyndende medicin.

Uden en videnskabelig undersøgelse er det derfor umuligt at vide, om det er Ginkgo biloba, den blodfortyndende medicin eller udelukkende en kombination af begge dele, der har skylden. Årligt dør der alene i Skandinavien flere hundrede mennesker af denne uundgåelige bivirkning ved den blodfortyndende medicin, men mange flere reddes af den.

At nogle af de, der får hjerneblødning, har brugt Ginkgo biloba samtidigt med den blodfortyndende medicin, beviser på ingen måde, at kombinationen er risikabel.

Mere end 30 almindeligt brugte medikamenter kan enten forstærke virkningen af blodfortyndende medicin eller svække den. Begge dele er livsfarligt.

Eksempler på medicin, der forstærker virkningen er sulfapræparater mod blærebetændelse, en lang række antibiotika samt almindelige smertestillende midler som Albyl. Grønkål, julesalat, spinat og mange andre grøntsager påvirker også behandlingen.

At netop Ginkgo biloba skulle påvirke behandlingen er imidlertid med stor sikkerhed tilbagevist i den eneste seriøse undersøgelse, der er foretaget. Den er dansk, udført på Gentofte Amts Sygehus og publiceret i Ugeskrift for Læger sidste år.

I et dobbelt blindt lodtræknings-forsøg fandt man, at hverken Ginkgo biloba eller Q10 havde nogen som helst indflydelse på blødningstendensen hos 24 undersøgte, der alle var i langtidsbehandling med den blodfortyndende medicin warfarin, som er det hyppigst anvendte blodfortyndende præparat.

Blodfortyndende behandling medfører desværre en risiko for indre blødninger. Det er uundgåeligt. Men der er absolut intet, der tyder på, at denne risiko forhøjes af Ginkgo biloba. Tværtimod tyder foreliggende viden på det modsatte!

Professor Ralph Edwards fra WHO Monitoring Centre i Uppsala føler sig i denne sag misbrugt af den danske presse, og udtaler bl.a.:

“Vi har IKKE advaret mod Ginkgo biloba. Der er intet nyt i WHOs udtalelse, som blot er en pressemeddelelse om nye retningslinier for information vedrørende kosttilskud og naturlægemidler. Det er ikke engang særlig sandsynligt, at Ginkgo biloba interagerer med blodfortyndende medicin, men det er almindelig sund fornuft, at man ikke tager et karudvidende tilskud samtidigt med antikoagulantia eller i forbindelse med en operation”.

Heri kan Vitalrådet kun være enig.
Vitalrådet.


Litteratur:
Ugeskr Laeger. 2003 Apr 28;165(18):1868-71. [Effect of Coenzyme Q10 and Ginkgo biloba on warfarin dosage in patients on long-term warfarin treatment. A randomized, double-blind, placebo-controlled cross-over trial]

www.who-umc.org
www.iom.dk

Kosttilskud halverer behov for medicin

Claus HanckeSkriv en kommentar til Kosttilskud halverer behov for medicin

1 marts 2004

Mange kosttilskud har, ligesom kost, en positiv indvirkning på kroppens fysiologiske processer. Således har en ny videnskabelig undersøgelse vist, at Pycnogenol kan nedsætte blodtrykket så meget, at behovet for blodtrykssænkende medicin halveres.

Pycnogenol er et udtræk af en speciel fyrretræsbark, som vokser langs den franske sydvestkyst. Pycnogenol har den egenskab, at det virker som en antioxidant, hvilket vil sige, at det hæmmer de skadelige processer, som er med til at gøre os syge og til at vi ældes før tid.

I de seneste år har videnskaben vist, at forhøjet blodtryk er ansvarligt for over halvdelen af blodpropper i hjernen og hjertet. Tidligere forskning har vist, at Pycnogenol har en lang række positive virkninger på kroppens funktioner, men det er nyt, at det også kan sænke blodtrykket.

Ifølge en videnskabelig artikel i Life Sciences (nr. 74;7:855-862) har Professor Rohdewald fra Hamborg sammen med kolleger fra Beijing udført et såkaldt dobbelt blindt, placebokontrolleret forsøg, hvor forsøgspersonerne fik enten 100 mg Pycnogenol eller placebo igennem 12 uger. Det viste, at Pycnogenol var i stand til at reducere blodtrykket så meget, at man kunne halvere mængden af blodtryksmedicin (Nifedipin) efter de 12 uger.

Samfundsøkonomisk kan det åbne interessante perspektiver, da omkring 300.000 danskere har forhøjet blodtryk, hvilket øger risikoen for blodprop i hjertet, hjertesvigt og hjerneblødning eller blodprop i hjernen.

Hospitalsudgifterne til hjerte-karsygdomme er omkring 4 milliarder kroner årligt, og dertil kommer en udgift på 1,4 milliard til hjertemedicin, som udgør omkring 17 % af det samlede medicinforbrug herhjemme.

Hvis et kosttilskud som Pycnogenol kan halvere dette forbrug, kan det blive lige så samfundsøkonomisk interessant, som da Glucosamin kunne nedsætte forbruget af gigtmedicin og operationer for slidgigt.
Vitalrådet.

 

Reference:
Life Sciences 74;7:855-862

www.iom.dk

Q10 og Ginkgo biloba frikendt

Claus HanckeSkriv en kommentar til Q10 og Ginkgo biloba frikendt

5. maj 2003

Q10 og Ginkgo biloba må gerne tages sammen med blodfortyndende medicin. Dansk forsøg viser, at det er ufarligt at tage de to kosttilskud samtidig med det blodfortyndende stof Warfarin.

En artikel i Ugeskrift for Læger afkræfter mistanken om at de to tilskud enten kan svække eller forstærke virkningen af Warfarin (Marevan), der typisk bruges ved forebyggelse og behandling af blodpropper, fx i hjertet eller hjernen.

Undersøgelsen omfattede 24 patienter, der var i længerevarende behandling med Warfarin, og man fandt ingen klinisk betydende forskel mellem de, der fik placebo og de, der fik Warfarin.

Praktiserende læge Claus Hancke fra Lyngby finder det glædeligt, at der nu er rammet en pæl igennem den fejlagtige opfattelse, at der var problemer med at blande disse midler. “Det er af stor betydning, at patienter med hjertesvigt, som ofte får Marevan som blodfortyndende medicin, nu igen kan forbedre hjertets pumpeevne med Q10,” siger Claus Hancke, som er formand for Vitalrådet.

Han understreger også vigtigheden af, at alle patienter som tager kolesterolnedsættende medicin, de såkaldte statiner, samtidig tager Q10 for at forebygge alvorlige langtidsbivirkninger af den kolesterolnedsættende medicin.

Der er stort behov for forskning i kombinationen af receptpligtig medicin og kosttilskud. Derfor har den nye undersøgelse stor værdi for både læger og patienter.

Godt fem procent af den danske befolkning tager regelmæssigt Q10, som er et vitaminpræparat, der indeholder coenzym Q10, som laver energi i cellerne. Mange gør det, fordi de har problemer med hjertet, og derfor vil der netop være en del af patienterne, der samtidig bruger Warfarin.

Også Gingko biloba bruges af en stor del af befolkningen. Det anvendes især til at forbedre blodgennemstrømningen, hvis man har problemer med kolde hænder eller nedsat hukommelse.

Vitalrådet.

Reference:
Ugeskrift for Læger, 28. april 2003, nr. 18.

Pressemeddelelse fra Dansk Selskab for Orthomolekylær Medicin (DSOM)

Per LarsenSkriv en kommentar til Pressemeddelelse fra Dansk Selskab for Orthomolekylær Medicin (DSOM)

12. november 2002

Forlydender om at antioxidanter generelt ingen effekt har på den sekundære forebyggelse af hjerte-karsygdomme stammer fra The Heart Protection Study, som blev offentliggjort i juli 2002 i tidsskriftet The Lancet. Forsøget blev finansieret af bl.a. lægemiddelfirmaerne Merck & Co. og Roche Vitamins.

Forsøgets formål var bl.a. at undersøge Merck’s kolesterolsænkende medicin Zocor’s effekt på forskellige parametre som blodprop i hjertet og hjertedød mv. I undersøgelsen indgik 20.536 højrisiko-patienter – dvs. patienter med kendt hjertekarsygdom eller dispositioner herfor – f.eks. diabetes.

Patienterne blev randomiseret i 4 grupper, heraf 5000 patienter modtog 600 mg. E- vitamin, 250 mg. C-vitamin samt 20 mg. Betacaroten. 5000 patienter fik både Zocor og vitaminer. 5000 patienter fik kun Zocor og 5000 patienter fungerede som en fælles kontrolgruppe. Dvs. at den del af studiet som indeholdt vitamingruppen plus en fælles kontrolgruppe udgjorde 10.000 personer og ikke 20.536 personer som anført andet steds.

Ikke overraskende viste forsøgets hovedresultat, at Zocor havde positiv effekt selv ved meget lave kolesterolværdier, hvilket utvivlsomt udvinder indikationsområdet for Zocor betydeligt.

Der findes dog flere kritikpunkter, udover at antallet af forsøgspersoner er overdrevet:

  • Dosis af E-vitamin og C-vitamin er ikke proportionale i forhold til hinanden. De to vitaminer er tæt knyttet sammen i den antioxidative beskyttelse af cellen. Er der overskud af det ene vitamin kan det få pro-oxidant virkning.
  • Man vil normalt ikke give mere end 100 – 200 mg. E-vitamin. C-vitamin skal gives flere gange i døgnet eller som depotpræparat.
  • C vitamin, som engangsdosering i en dosis på 250 mg., vil kun have en effekt i ganske få timer. C-vitamins halveringstid er ca. 4 timer, dvs. at man ud fra en døgndosis dosis alene ikke kan forvente en effekt overhovedet – nærmere det modsatte.
  • Betacaroten har før været forsøgt givet alene i et større forsøg til lungecancer og rygere. Her så det ud som om, at dette vitamin havde en prooxidant effekt med en overhyppighed af lungecancer hos rygere som resultat. The Heart Protection Study har ikke kunne bekræfte en sådan effekt af en ukorrekt ubalanceret dosering.

Forsøgets resultater er i øvrigt sammenfaldende med de resultater som fandtes i HOPE-studiet, nemlig at der ikke fandtes en sekundær forebyggende effekt ved indtagelse af enkelte vitaminer.

  • Man kan ikke undersøge enkelte vitaminers effekt på sygdomme som har været dekader om at udvikle sig. Vitaminer, virker som co-faktorer og som antioxidanter indgår de, i et kompliceret samspil med kroppens egne enzymatiske antioxidanter på en måde som vi endnu ikke helt forstår.
  • Enkelte vitaminer eller tilfældige kombinationer af to eller tre enkelte vitaminer skal ikke opfattes som en medicin, der kurerer en lidelse i traditionel forstand, men som en metode, der kan styrke kroppens eget antioxidative forsvar.
  • Man kan ikke simplificere og definere 3 forskellige vitaminer i en ulogisk indbyrdes dosering for antioxidanter over en bred kam. Det antioxidative system reducerer oxiderede molekyler. Dette sker ud fra de termodynamiske love. De enkelte trin i denne proces, hvoraf der er mange er afhængig af det enkelte molekyles redoxpotentiale. Eksempelvis indgår urat i denne kæde. Urat er i daglig tale ikke en antioxidant i traditionel forstand men besidder antioxidante egenskaber ligesom albumin. En generalisering er derfor helt ukorrekt.
  • Det enkelte individ kan have flere eller enkelte næringsstofmangler. Det er derfor ikke korrekt at undersøge enkelte vitaminers effekt på kroniske sygdomme.

Først indenfor det seneste år er det blevet alment kendt, at et stof som Homocystein (indikator for lavt B-vitamin) har den allerstørste betydning for risiko og hjertesygdomme.

Indholdet af B vitaminerne: B12, B6, og folsyre i vore fødevarer er faldet betydeligt siden fødevareministeriet begyndte systematiske undersøgelser af disse i 1993. Således er fra 24 % til 50% af den mandlige befolkning i risiko for mangelsygdomme. Trods Ernæringsrådets stædige fastholden om det modsatte er fødevareministeriet opmærksom på dette, men udtaler at de blot holder øje med udviklingen.

Jernindholdet i f.eks. havregryn er faldet med 10 % indenfor bare de seneste 5 år. På det Britiske landbrugsministerium hjemmeside oplyses om et fald i Selenindtaget på 50 % sammenlignet med 1983 og i dag.

  • Det er velkendt at det er statistikeren der planlægger et studiedesign. Dette er for at undgå for mange parametre. For mange parametre øger spredningen og dermed vanskeliggøres tolkningen. Enkle løsninger giver enkle svar. Der er ikke enkle svar på komplicerede sammenhænge.

Flere forsøg, bl.a. The Nurses Study, viser til sammenligning, at den bedste effekt af forebyggende tiltag opnås jo tidligere man starter med enten lødig kost eller tilskud af et balanceret multivitamin-mineral præparat.

The Heart Protection Study viste, heller ikke overraskende, tegn på muskelcelleskade pga. indtag af statiner, dette i form af stigning i muskelenzymet CK på 250 % i forhold til placebo og vitamingruppen (0.1 % 0.04 %).

Der blev i The Heart Protection Study ikke konstateret bivirkninger i vitamingruppen.

NB. I Storbritannien undersøger man ikke kun de forskellige produkters indhold af næringsstoffer, men sammenholder desuden disse resultater med kostvaner og gennemsnitsdiæter i forskellige tidsperioder. Til sammenligning har man tal helt tilbage fra 1940. Tilsvarende danske tal har tidligere været at finde hos Danmarks Statistik. Men disse tal er ifølge fødevareministeriets hjemmeside ikke tilgængelige mere.

Per Tork Larsen, Speciallæge, DSOM