Sygdomme Arkiv -

Hvad gør vi ved den tiltagende forekomst af demens?

18. november 2024 Helle Egebjerg

15. november 2024

Det korte svar er, at vi skal have meget mere fokus på forebyggelse.

Og så længe det offentlige først træder til, når sygdomme er indtruffet, er forebyggelse noget vi selv er ansvarlige for.

Sundhedsmyndigheder brugte i 2022 kun 7% af de 266 mia. der blev brugt til sundhedsudgifter på forebyggelse og sundhedsfremme, som fx udgifter til informationskampagner.

Og selv i den første version af En samlet dansk hjerneplan er der tilsyneladende mest fokus på behandling af sygdomme i hjernen, når de først er indtruffet.

Og dette på trods af, at det vurderes, at næsten halvdelen af demenstilfælde potentielt ville kunne forebygges. Og givetvis ligger tallet endnu højere, da det kun er 2-3 % af Alzheimer-tilfælde, der skyldes genetisk disponering.

Hvad er status i Danmark mht. antallet af mennesker med demens?

Der er i Danmark godt 96.000 mennesker på 65 år eller derover, som lever med demens.

Antallet forventes at vokse til mere end 134.000 mennesker i 2035.*

Blandt personer på 65 år og derover er der ca. 8.000 til 8.700 nye registrerede tilfælde af demens om året. Det svarer til ca. 22 til 24 nye tilfælde per dag året rundt.

Og der er godt 400.000 pårørende til demens-ramte.

Tænk en gang!

Det svarer til, at næsten alle i Roskilde og Herning tilsammen har demens i dag, og om 10 år så har alle dem fra Fredericia også fået demens.

Og hvert år ville alle i en by på størrelse med Sorø også få demens.

Og ikke nok med det, alle dem der bor i Århus og Ålborg er pårørende!

Demens er noget der vedkommer os alle.

Vores livsstil har stor indflydelse på risikoen for demens.

Der er bred enighed om, at vores livsstil har indflydelse på risikoen for at udvikle demens. Og det er hvad enten vi kigger på Videnscenter for Demens, den seneste Lancet-rapport eller på dygtige læger og forskere indenfor dette område. Specielt vil jeg nævne Dr. Dale Bredesens arbejde om forebyggelse og behandling af Alzheimer med en Orthomolekylær tilgang og Chris A. Knobbes forskning i forhold til vegetabilske oliers ansvar for vores livsstilsygdomme, inkl. demens*.

Det er positivt at se, at Videnscenter for Demens har fokus på, hvordan vi kan nedsætte risikoen for demens. De anbefaler følgende:

Hold hjernen aktiv
Vær social
Bevæg dig
Drop tobakken, nedsæt alkohol og spis sundt
Kontroller blodsukker, kolesteroltal og blodtryk

I følge Lancet Kommissionens 2024-opdatering om demens fremhæves nye håbefulde beviser for forebyggelse af demens.

I denne rapport vurderes det, at der er potentiale for at forhindre næsten halvdelen af alle demenstilfælde ved at eliminere 14 identificerede risikofaktorer.

De 14 risikofaktorer er:

Lav uddannelse og kognitiv inaktivitet
Nedsat hørelse (ubehandlet)
Højt LDL-kolesterol
Depression
Traumatisk hjerneskade (TBI)
Fysisk inaktivitet
Diabetes
Rygning
Forhøjet blodtryk
Overvægt
Overdreven alkohol
Social isolation
Luftforurening
Nedsat syn

Hvis vi kigger mere specifikt på Alzheimer, har læge Dr. Dale Bredesen forsket i og udviklet et program til forebyggelse og behandling af Alzheimer.

Dale Bredesens program er opbygget i tre skridt, hvor vi skal fjerne de ting, der kan føre til kognitiv svækkelse, sikre optimal sundhed og sidst skal vi sikre genopbygning af hjernens neurale netværk.

Han pointerer vigtigheden af, at vi igennem livet holder øje med en række biomarkører, som har indflydelse på udviklingen af Alzheimer.

Ved optimering ville vi kunne nedsætte kronisk inflammation, sikre optimale næringsstofniveauer, hormoner og NGF (nerve vækstfaktor), undgå diabetes, slippe af med toksiner, undgå vaskulære sygdomme og sikre bedre opbygning af hjernen efter hjernetraumer.

De biomarkør-tests han anbefaler, vedrører toksiner og patogener, næringsstoffer som vitaminer, mineraler og fedtsyrer, langtidsblodsukker og andre faktorer, der kan afsløre manglende insulinfølsomhed. Men det er også tests, der afslører inflammation, samt optimalt niveau af CoQ10, glutathion, homocystein og hormoner med flere.

Derudover anbefaler han test for toksinerne kviksølv, bly, arsenik, cadmium, organiske toksiner, herbicider, mycotoksiner og antistoffer mod patogener som borrelia og herpes.

Mht. vitaminer er det specielt vigtigt, at vi IKKE er i underskud af Vitamin B6 og Vitamin B12, Vitamin C, Vitamin D og Vitamin E.

Mht. Mineraler er det specielt vigtigt, at vi ikke er i underskud magnesium, kobber, zink, selen og kalium.

Og mht. fedtsyrerne er det specielt vigtigt, at vi ikke er i underskud af Omega 3 fedtsyrerne DHA og EPA og at balancen imellem det proinflammatoriske Omega 6 og det antiinflammatoriske Omega 3 er optimalt.

Dale Bredesen har udviklet et program der hedder ReCode.

Det bygger på en livsstils- og kostpyramide, der understøtter en velfungerende hjerne.

I bunden er et fundament af kvalitetssøvn, KetoFLEX 12/3 og fysisk aktivitet.

KetoFLEX 12/3 er delvis faste. Anbefalingen er, at vi ikke skal spise de sidste 3 timer inden vi sover og at der skal gå mindst 12 timer inden vi spiser igen efter aftenens seneste måltid.

Delvis faste har mange sundhedsfordele, herunder øget insulinfølsomhed og kroppens evne til at kunne anvende både glukose og ketoner som energikilde, samt den antiinflammatoriske effekt, som alle er vigtige faktorer for hjernesundhed.

Derefter skal vi sørge for at spise en masse farverige grønsager med lavt kulhydratniveau og sunde fedtstoffer fra fx avocado, nødder og oliven. Undgå vegetabilske olier rige på Omega 6, som solsikkeolie, majsolie og vindruekerneolie. Og sørg for indtag af krydderier som gurkemeje og safran samt grøn te, da de har vigtige antiinflammatoriske egenskaber.

Næste lag i pyramiden er opgradering af vores tarmflora med prebiotika, fermenterede fødevarer og fødevarer med højt indhold af resistent stivelse.

Så kommer laget i pyramiden med proteiner og gode fedtstoffer. Specielt har hjernen brug for Omega 3 fra vildtfangede fede fisk, samt cholin og B-vitaminer fra æg. Og her hører også bær til. Spis gerne varierede bær og vilde økologiske blåbær som er det bedste valg.

Og på toppen er det, vi gerne må få lidt af som kakao-nips. Alkohol skal helst undgås, da det er et neurotoksin.

Vigtigheden af at nedsætte indtaget af vegetabilsk kerneolie, er yderligere dokumenteret af Jf. Chris A. Knobbes omfattende arbejde som understøtter hans hypotese om, at roden til nutidens livsstilssygdomme er, at vi begyndte at spise kerneolier som solsikkeolie og vindruekerneolie mv. Dette gælder også forekomsten af demens.

Så der er håb forude i forhold til at gøre noget ved forekomsten af demens, men det kræver daglige til- og fravalg for hver enkelt af os, da der i en hjernevenlig kost fx ikke indgår vegetabilske olier rige på linolsyre (LA) /Omega 6, især solsikkeolie, majsolie og vindruekerneolie bør undgås.

Så hvad kan du gøre allerede i dag?

Smid din vegetabilske kerneolie ud og køb det aldrig igen!

Altså ud med solsikkeolie, majsolie og vindruekerneolie. Ud med dem.

Nærlæs varedeklarationerne, da der er vegetabilsk kerneolie i mange færdigvarer lige fra pesto, tun i olie, hvor det er let at se indholdet og til overraskende forekomst i nogle havredrikke og som overfladebehandling af økologiske rosiner.

Det bedste alternativ er udelukkende at spise rene fødevarer, der ikke har ingrediensliste!

Top 10 hjernemad, som du altid skal have i køkkenet:

Fed fisk: sild, makrel, ansjoser, sardiner og vild laks
Avokado
Broccoli
Spinat
Æg
Oliven og god olivenolie
Vilde blåbær
Valnødder
Gurkemeje med peber
Mørk chokolade

Top 10 kosttilskud:

EPA og DHA fra algeolie eller fiskeolie
EVOO (Extra Virgin Olive Oil) olivenolie
Kokosolie eller MCT (medium chain triglycerides) Olie
Multivitaminer og evt. ekstra Vitamin B-komplex, Vitamin E, Vitamin C, Vitamin D
CoQ10
Glutation
Pre-, pro- og postbiotika
Ginkgo biloba
Gurkemeje med peber
Safran

Herfra er det bare med at komme i gang med at fylde huset op med en masse god hjernemad.

God appetit.

Pas godt på dig selv og dem omkring dig og husk at omfavne livet og specielt også de mennesker tæt på dig, som har fået huller i hukommelsen. Det fortjener de.

Helle Egebjerg Andersen
Cand.pharm. og foredragsholder

Kilder:

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2023/2023-10-11-sundhedsudgifter2022

En samlet dansk hjerneplan skal styrke indsatsen mod sygdomme i hjerne- og nervesystem

FAKTA-ARK OM DEMENSSYGDOMME Hvad er Alzheimers sygdom?

Dementia prevention, intervention, and care: 2024 report of the Lancet standing Commission

*Forekomst af demens i Danmark

Dr. Dale Bredesen; The End of Alzheimer’s

Christ A. Knobbe; The Ancestral Diet Revolution

Behandling af følger efter Covid-19 og skader efter mRNA-vacciner

25. april 2024 Claus Hancke

20. september 2023

Titusinder af danskere har fået langvarige følger af Covid-19 sygdommen og lige så mange har fået alvorlige senfølger efter Covid-19-vaccinationerne.

Vitalrådet har i de seneste to år modtaget mange opfordringer til at sammensætte et kortfattet og let forståeligt program til behandling af ovennævnte senfølger, som har ramt et stort antal danskere, der ikke har kunnet få hjælp i det offentlige sundhedsvæsen.

I vore nyhedsbreve fra 20/1-22 og specielt 4/7-22, er beskrevet forskellige behandlingsmetoder af covid-19 og følgeskaderne efter covid-19-vaccination.

Nærværende nyhedsbrev er en opdatering af disse kombineret med de internationale erfaringer, der efterhånden er samlet.

Meget tyder på, at følgerne efter Covid-19 sygdom (long covid) og efter mRNA-vaccination følger nogenlunde samme mønster, og de kan begge betegnes som en ”spike-protein sygdom”.

Da myndighederne har negligeret og direkte modarbejdet forebyggelse og tidlig behandling af covid-19, er det naturligt noget som Vitalrådet tager op.

Da myndigheder og medier ligeledes nedtoner mængden og alvoren i bivirkninger fra mRNA-vaccinerne, må Vitalrådet råde bod på dette svigt.

Spike-proteinet er den del af covid-19 virus, som laver ravage i kroppen og forårsager sygdomssymptomerne. Da vaccinerne er en gen-terapi, som sætter vore celler til at producere netop dette spike-protein, så er det nærliggende at behandle long-Covid på samme måde som vaccine-bivirkningerne.

Se meget mere om dette i nyhedsbrevet fra 4/7-22, hvor de biokemiske baggrunde også gennemgås.

Den højt estimerede cardiolog Peter McCullough holdt d.13/9-23 en tale i Europaparlamentet (1), hvor han advarede om, at 4% af den europæiske befolkning var i løbende livsfare på grund af mRNA vaccinerne, og at vaccinerne har været skyld i stribevis af hjertestop hos yngre, raske personer.

Han sagde også, at det er problematisk at fjerne spikeproteinet, fordi vaccinen har kodet cellerne til at fortsætte med at producere det.

Imidlertid er proteinet mere følsomt, når det cirkulerer i blodet, end når det er trængt ind i en celle. Og derfor har man i USA forsket i behandling med direkte ultraviolet bestråling af blodet, hvorved det er lykkede at reducere virusmængden og den vigtige markør ”D-dimer”, som er en risikomarkør for blodpropper.

Hos næsten alle vaccinerede ses en øget D-dimer i forhold til ikke-vaccinerede.

Mange er syge længe efter vaccinationen. En sygdom som egentlig kunne kaldes ”Long-vax”. Men ofte bortforklares som ”Long-Covid”, -også selv om man ikke har været syg af covid.

For ikke at drukne i et skænderi om det er covid eller vaccinen, der er mest skadelig, så vil jeg foretrække at kalde begge dele ”Spike-protein-sygdom”, da det er spike-proteinet, der er skadevolderen, hvad enten man er blevet smittet med det, eller selv har lavet det efter vaccination.

Men hvad kan man så gøre, når man først er blevet vaccineret og har fået ”spike-protein-sygdom”?

I det seneste år har hundredevis af læger samarbejdet internationalt med deres kliniske resultater, og der er efterhånden enighed om nogle grundprincipper meget godt beskrevet i en letlæselig oversigtsartikel fra World Council for Health (2), og i vor egen Orthomolecular News service er der flere gode artikler om emnet (3).

Her følger hovedpunkterne i behandling af Spike-protein-sygdom:

Antiinflammatorisk kost med masser af grønt og frugt, sunde fedtstoffer (smør, olivenolie, kokosolie, avocadoolie), sunde proteiner (æg, lyst kød, skaldyr og fisk) uden færdig industrimad, alkohol, sukker, slik, chips o.s.v.
Der er en række udmærkede artikler på nettet og for nørder en lang række videnskabelige artikler (4).

Ivermectin er receptmedicin primært beregnet til fnat og parasitter, men har også potente antivirale egenskaber. Det forhindrer spikeproteinet i at binde sig til ACE2 receptoren i cellemembranen.

Tages gerne i 0,3 mg/kg dgl. i 1-2 måneder. Har været kendt i årtier og har en meget høj grad af sikkerhed. Tages ikke sammen med Quercetin, da de modvirker hinanden. Ivermectin er desværre meget dyrt i Danmark.

Hydroxyklorkinin er et middel til forebyggelse af malaria, men viser også at kunne blokere spikeproteinets binding til ACE2 receptoren. Doseres ofte 200 mg 2 x dgl. i en uge og derefter 200 mg dgl. i 3 uger. En gammel, velkendt og billig medicin med høj sikkerhed, og som i Danmark fås på recept.

Nattokinase er et fibrinolytisk enzym, som stammer fra mikroorganismen Bacillus natto og findes i fermenteret soja i natto, en traditionel japansk ret.

Findes som kosttilskud og har fibrinolytiske egenskaber (forebygger blodpropper). Dosis er typisk 100 mg dgl.

Quercetin er et bioflavonoid fra frugt og grøntsager med kraftige antioxidante egenskaber, ligesom det også blokerer spikeproteinets binding. Desuden letter det optagelse af zink i cellerne, hvorved enzymer til virusreplikation hæmmes.

Quercetin og Ivermectin konkurrerer om samme receptorer, hvorfor samtidig behandling med disse to vil svække effekten. Quercetin tages ofte med 100 mg dgl.

Vitamin C er kraftigt antiviralt og antioxidant, tåles i meget store doser og kan gives såvel intravenøst som i tabletform. Alt efter tilstanden kan man tage det som pulver, tabletter, liposomalt eller intravenøst hos en læge.

Hvis man selv tager det, starter man med 2-3 gram 2 x dgl., og hvis der er behov, så går man stille og roligt op i dosis med et par gram om dagen indtil afføringen begynder at blive løs. Så kan man ikke opnå bedre effekt ad den vej.

Hvis der er tale om en alvorlig tilstand, hvor større doser er nødvendige, så må det gives intravenøst.

EPA/DHA er potent antiinflammatorisk og tages som regel som fiskeolie-kapsler.

Der findes også algebaserede produkter, som er udmærkede. Tages 2 gram morgen og aften – typisk svarende til 4 kapsler.

De øvrige anbefalinger skal som standard lyde således:

Vitamin D3 80 µg dgl. er immunstimulerende og dæmper en eventuel cytokinstorm.
Zink 50 mg dgl. hæmmer virusreplikation.
Magnesium 300-500 mg dgl. (alt efter om det er Mg–citrat eller Mg–carbonat) kan evt. tages som olie. Nødvendigt for effekt af D-vitamin.
Vitamin K2 100 µg dgl. er bl.a. antiinflammatorisk.
Selen 200 µg dgl. er antiviralt og antioxidativt. Selengær optages bedst.
NADH + Niacin for cellulær energi
Co-Q10—for cellulær energi
N-acetylcystein 600 mg dgl. Er en antioxidant.
Melatonin 3 mg til natten er antiinflammatorisk og antioxidant.
Evt. lavdosis Hydrokortison 5 mg dgl. for at dæmpe inflammationen.
Evt. LDN (lavdosis Naltrexon) 4,5 mg dgl., som menes at være immunstimulerende.

I svære tilfælde, skal der behandles ved en læge, og her kan der være god effekt af Intravenøs vitamin-C og Hyperbar oxygenbehandling.

Listen er lang, og det er ikke meningen, at man skal tage det hele. Men den er et godt udgangspunkt for de læger og andre, som står rådvilde over for en person med spike-protein-sygdom længe efter vaccinationen.

Og hvis du stadig er i tvivl om du skal tage en ny mRNA-vaccine, så lyt igen til Dr. McCullough’s tale i Europa-parlamentet! (1)

Pas på dig selv og andre.

Claus Hancke
Speciallæge i almen medicin

Svær Covid-19 sygdom kan forebygges

5. januar 2022 Claus Hancke

Men vi hører ikke om det

6. maj 2020

”Immunitet! Jamen det kommer da af sig selv.”
Gør det?

Nu er vi efterhånden så langt inde i coronakrisen, at de første seriøse, videnskabelige resultater begynder at vise sig, og da ikke andre gør det, så vil Vitalrådet søge at udbrede kendskabet til disse.

”Bare smid folk i vandet. De svømmer af sig selv”.
En tåbelig påstand. Man ved jo godt, at chancerne for at overleve en tur i vandet øges, hvis man har lært at svømme.
Men det er i realiteten det, som myndighederne siger, nu da de er ved at åbne landet, hvor der stadig er coronavirus i omløb.
Man smider folk ud i øget viruseksponering, for så mener man, at vi helt automatisk får opbygget immunitet.
Jamen det er da også rigtigt, hvis man ved, at folk kan forsvare sig, altså har et velfungerende immunforsvar.
Uden det, er man chanceløs.

Myndighederne ved godt, at der er store grupper i befolkningen, som har et nedsat immunforsvar. Og alligevel skal vi alle sammen blot sidde med hænderne i skødet uden at gøre noget, mens vi venter på en vaccine, der står som den frelsende engel i horisonten.
En vaccine kan være udmærket, men for det første går der mindst et år, før vi har den, og for det andet kan en vaccine aldrig følge med en virus i de mange mutationer, som gør dens immunprofil så varieret, at en vaccine hurtigt forældes, som vi ser det med influenzavaccine.
Det eneste, der kan følge med en virus’ mutationer med et adækvat immunrespons, er et velfungerende immunforsvar i det enkelte menneske.
Trods viden om, at mange mennesker har et nedsat immunforsvar, har vi i de måneder, som coronakrisen har varet, ikke én eneste gang hørt myndighederne give befolkningen råd om, hvordan man kan optimere sit immunforsvar.
Hvis befolkningen har et grundlæggende stærkt immunforsvar, så vil en virus gøre mindre skade, da de enkelte sygdomsforløb vil blive mildere.
Man bliver stadig smittet og måske også syg, men man behøver ikke dø af den.

Lad os starte med det helt simple, Vitamin D3.

Det er helt tydeligt, at Covid-19 sygdommen er massivt overrepræsenteret på den nordlige halvkugle. Præcist som den årlige influenza-epidemi, som hærger på den nordlige halvkugle i netop december til marts, hvorimod den hærger på den sydlige halvkugle fra august til oktober – og hvorfor nu det?
Det takker vi Solen for. Den står højt på himlen om sommeren og oplader vore D-vitamin-depoter, så vi står med et stærkt immunforsvar fra juni til november og naturligvis omvendt på den sydlige halvkugle. Vi får aldrig influenza i juli-august.

Et andet indicium er, at ældre er i særlig risiko. Ældre mennesker har oftere et meget lavt niveau af D-vitamin i blodet, da de ikke kommer så meget ud i solen.

Et tredje indicium er, at overvægtige er i særlig risiko. D-vitamin ophobes i fedtvævet, hvor det ikke gør nytte for immunforsvaret. Overvægtige skal derfor have betydeligt større dosis D-vitamin for at opnå samme blod-koncentration som slanke.

Et fjerde indicium er, at sygdommen er overrepræsenteret hos indvandrere, som ofte har svær D-vitaminmangel. Dels har de fleste indvandrere mørk hud, som tillader mindre passage af sollys, og dels er mange indvandrerkvinder tildækkede, også om sommeren, hvor man skal hente sin årlige D-vitamin-dosis.

Et femte indicium er, at diabetikere også er en særlig risikogruppe. Dels har diabetikere ofte et nedsat immunforsvar, og dels får mange diabetikere kolesterolsænkende medicin. Hvis man mangler kolesterol, kan man ikke danne D-vitamin, selv om solen skinner nok så meget.

Et sjette indicium nærmer sig evidens, idet der er tale om en nyligt publiceret observations-undersøgelse, hvor man relaterede middelniveauer af D-vitamin i 20 europæiske lande med forekomst og dødelighed forårsaget af Covid-19. Der var signifikant negativ korrelation mellem D-vitamin-niveau og såvel forekomst som dødelighed. Det var interessant at se, at såvel morbiditet som mortalitet (sygelighed og dødelighed) nærmede sig 0 i de populationer, hvor niveauet af vitamin-D var over 75 nmol/l.
D-vitaminniveauer er alvorligt lave i den aldrende befolkning, især i Spanien, Italien og Schweiz. Dette er også den mest sårbare gruppe af befolkningen i forhold til Covid-19.

En lødig kost med grønne grøntsager er også vigtig, idet disse indeholder magnesium, som er en forudsætning for at aktivere vitamin-D.
Magnesium indgår 4 steder i såvel syntese som aktivering og deaktivering af vitamin D, så uden magnesium er vitamin D ineffektiv.

Hvis man kombinerer disse indicier med solid dokumentation for, at vitamin D3 er afgørende for et velfungerende immunforsvar, er der ikke langt til at foreslå en solid dosis vitamin D3 for at optimere et nødlidende immunforsvar hos specielt indvandrere, diabetikere, ældre og overvægtige.

Tidligere var man nervøs for at overdosere D-vitamin, men det har vist sig grundløst. Der skal ekstremt høje doser til igennem længere tid, før der er nogen risiko. Tidligere troede man også, at det var tilstrækkeligt med et D-vitamin-niveau på 50nmol/l i blodet, men det er for lavt.
Hvis man vil være sikker på, at D-vitamin-niveauet er tilstrækkeligt til et optimalt immunforsvar, så skal det ligge på 75 – 150 nmol/l.

Dette nyhedsbrev er det første om nogle af de faktorer i vort miljø, natur, omgivelser og kost, som kan optimere vort immunforsvar og dermed reducere risikoen for alvorlig Covid-19 sygdom.
Det næste omhandler den nyeste forskning om selen og Covid-19 sygdom.

Pas på dig selv og andre!

Claus Hancke
Speciallæge i almen medicin

Litt:

Hewison M. Vitamin D and innate and adaptive immunity. Vitam Horm, 2011; vol 86:23-62.
Gombart AF, Pierre A, Maggini S. A Review of Micronutrients and the Immune System-Working in Harmony to Reduce the Risk of Infection. Nutrients. 2020 Jan 16;12(1).
Schwalfenberg GK. A review of the critical role of vitamin D in the functioning of the immune system and the clinical implications of vitamin D deficiency. Mol Nutr Food Res. 2011 Jan;55(1):96-108.
Dancer RC, Parekh D, Lax S, D’Souza V, Zheng S1, Bassford CR, et al. Vitamin D deficiency contributes directly to the acute respiratory distress syndrome (ARDS). Thorax. 2015 Jul;70(7):617-24.
Urashima M, Segawa T, Okazaki M, et al. Randomized trial of vitamin D supplementation to prevent seasonal influenza A in schoolchildren. Am J Clin Nutr. 2010 May;91(5):1255-60.
Sabetta JR, DePetrillo P, Cipriani RJ, Smardin J, Burns LA, Landry ML. Serum 25-hydroxyvitamin d and the incidence of acute viral respiratory tract infections in healthy adults. PLoS One. 2010 Jun 14;5(6):e11088.
Uwitonze AM, Razzaque MS. Role of Magnesium in Vitamin D Activation and Function. J Am Osteopath Assoc. 2018 Mar 1;118(3):181-189.
Valint S. Vitamin D and Obesity. Nutrients. 2013 Mar; 5(3): 949–956.
McCartney DM, Byrne DG. Optimisation of Vitamin D Status for Enhanced Immuno-protection Against Covid-19. Ir Med J. 2020 Apr 3;113(4):58.
Grant WB, Lahore H, McDonnell SL, Baggerly CA, French CB, Aliano JL, Bhattoa HP. Evidence that Vitamin D Supplementation Could Reduce Risk of Influenza and COVID-19 Infections and Deaths. Nutrients. 2020 Apr 2;12(4). pii: E988.
Aldridge RA, Lewer D, Beale S, et al. Seasonality and immunity to laboratory-confirmed seasonal coronaviruses (HCoV-NL63, HCoV-0C43, and HCoV-229E): results from the Flu Watch cohort study 30 March 2020.
McCullough PJ, Lehrer DS, Amend J. Daily oral dosing of vitamin D3 using 5000 TO 50,000 international units a day in long-term hospitalized patients: Insights from a seven year experience. J Steroid Biochem Mol Biol. 2019 May;189:228-239.
Ilie PC, Stefanescu S, Smith L. The role of Vitamin D in the prevention of coronavirus disease 2019, infection and mortality. Aging Clinical and Experimental research (https://doi.org/10.1007/s40520-020-01570-8) Springer Switzerland. 2020 May 6.

Festskrift fra Dansk Selskab for Orthomolekylær Medicin

5. januar 2022 Claus Hancke

30. december 2019

Dansk Selskab for Orthomolekylær Medicin* har netop udgivet et festskrift i anledning af selskabets 30 års jubilæum, og Vitalrådet bringer her festskriftet i sin fulde længde.

November 1989 mødtes en lille gruppe læger i Nyborg med det formål at stifte et videnskabeligt selskab.
I et par år havde denne lille gruppe læger arbejdet hver for sig med en ny medicinsk behandling af en af de helt store livsstilssygdomme, nemlig åreforkalkning.
Der var tale om biokemi på celleniveau og dermed en helt ny angrebsvinkel på åreforkalkning og en ny videnskabelig retning, som sigtede på at fjerne årsagen til en lidelse, frem for blot at fjerne symptomet.

Siden 1989 har interesserede fra andre faggrupper med en akademisk, videnskabelig baggrund bidraget med nye vinkler på de faglige udfordringer.
Som læge er man alt for ofte tilbøjelig til at få lægelige skyklapper på, fordi man tænker, disputerer, diskuterer og færdes i lægekredse.
Den tværfaglighed, der i DSOM startede som et eksperiment, har vist sig at været meget berigende for den faglige debat, når medicinske problemstillinger pludselig kan anskues fra andre vinkler end den rent lægelige.

DSOM har i 1997, 1999 og 2002 arrangeret tre internationale videnskabelige kongresser i København, de såkaldte ”Health-Trends”-kongresser, som var en stor faglig succes.

DSOM har med nærværende tidsskrift tænkt i såvel aktuelle baner som i fremtidsbaner for udvikling i sundhed.
Det er interessant, at den aktuelle debat om ulighed i sundhed kan anskues ud fra andet end socioøkonomiske interesser, og som fremgår af festskriftet, så er den ”største ulighed at forholdes information om, at der findes dokumenterede metoder til behandling af den sygdom, man har pådraget sig.”

God læselyst
Vitalrådet

* Navnet ”orthomolekylær” blev opfundet af den dobbelte nobelpristager Linus Pauling d.19.april 1968 i en videnskabelig artikel i Science, hvor han skriver:
”I have reached the conclusion, that another general method of treatment, which may be called orthomolecular therapy, may be found to be of great value, and may turn out to be the best method of treatment for many patients.”
Pauling brugte udtrykket om anvendelsen af kropskendte eller naturligt forekommende stoffer til behandling og forebyggelse af sygdom. Det kan være en tilførsel af gavnlige stoffer som vitaminer, mineraler, aminosyrer, enzymer, essentielle fedtsyrer og hormoner, eller det kan være en fjernelse af skadelige stoffer, som man gør ved hjælp af f.eks. EDTA, som Pauling var meget begejstret for.
Man tilstræber således på celleniveau at genskabe et miljø, der giver optimale betingelser for cellens funktion.
Det er karakteristisk for det orthomolekylære behandlingsprincip, at det strengt overholder det første bud i den Hippokratiske ed: “Primum non nocere.” (Først og fremmest: Gør ikke skade.)
Behandlingens risiko er altid væsentligt lavere end risikoen ved den traditionelle behandling af samme sygdom, og de orthomolekylære behandlinger er ofte langt mere effektive på længere sigt, idet de sigter mod at fjerne selve årsagen til sygdommen.
Selskabets website er: www.dsom.dk

Link til festskriftet: Ulighed i Sundhed: DSOM Festskrift 2019

Forandringer i vor tid

25. april 2024 Claus Hancke

29. november 2007

Her er nogle udpluk af de seneste måneders nyheder om sundhed og levevis i en overbefolket og forvirrende verden.

Udplukkene er løsrevne og tilfældige, men taler deres eget sprog om sundhedsvæsenets afmagt over for følger af civiliserede menneskers levevis. Alle maner til eftertanke.

Medicin bruges stadig oftere som modgift mod følgerne af unaturlig ernæring, afhængighed af nye stimulanser, mangel på motion m.m. Det er symptombehandling.

Udplukkene er til overvejelse efter behag. De er kun brudstykker af et mønster, men illustrerer både status og en udvikling, vi er midt i – samt et påtrængende behov for nytænkning.

10.355 offentligt ansatte englændere blev fulgt gennem 18 år, fra de var 35-55 år gamle. Hvordan gik det med helbredet? Som 70-årig var en mand i høj stilling lige så rask som en otte år yngre i bunden af pyramiden. Hvorfor? Tendensen kendes også i Danmark. (1)

WHO har på et møde i Danmark råbt vagt i gevær: Bakterier viser tiltagende resistens, og nye antibiotika kan ikke udvikles hurtigt nok. Årsagen er bl.a. overforbrug i landbruget. Som led i en ny, nødvendig strategi foreslås vigtige antibiotika forbeholdt mennesker – i hele verden! (2)

Vi er på vej væk fra det spiseforstyrrede skønhedsideal, som har hærget siden 1960-erne. Der er dog lang vej til idealet i 1950. Dette år vejede Miss Sverige, der målte 170 cm., 68 kilo – 16 kilo mere end en nutidig playboymodel af samme højde. 1978-98 var 70% af Playboy’s modeller undervægtige. (3)

Som bekendt bruger mange mænd Viagra. Måske skulle de fleste hellere bruge knibeøvelser som dem, kvinder udfører efter en fødsel. Intensive øvelser medførte allerede efter tre måneder forbedring af rejsningen hos 35% og fuld normalisering hos 40% af mændene. (4)

I 1994 fandt man i Danmark mindre end 50 infektioner med stafylokokker, der ikke kunne bekæmpes med gængse antibiotiske midler. I 2002 var tallet fordoblet. I 2005 var det 17-doblet. Disse resistente stafylokokker fandtes før kun på sygehuse. Nu møder man dem ude i samfundet.

Mange kvinder får brystkræft, men ernæringen påvirker risikoen. Risikoen stiger ca. 20% for hver genstand, kvinden drikker daglig. Men denne stigning elimineres tilsyneladende af B-vitaminet folinsyre. Den femtedel af svenske kvinder, der får mest folinsyre, har samlet halvt så stor risiko som dem, der får mindst. (5)

3,6 millioner amerikanere bruger ifølge “Time Magazine” narkotika, mens fire millioner har et tvangspræget forhold til mad. Mange er afhængige af TV og PC. Hele 15 millioner er afhængige af shopping. Er det især kvinder? Andre 15 millioner er afhængige af sex. To tredjedele af dem er mænd. (6)

Ernæring og indlæring følges ad, og alt for mange børn spiser underlødigt. På en skole i Vejle viste det sig, at op til 25% af eleverne i ottende-klasserne manglede D-vitamin og burde have tilskud. Manglen skyldes dels, at børnene får for lidt sol – de lever inde – dels at de får for lidt fed fisk.

En midaldrende kvinde, der får intensiv motion en halv time én gang om ugen – mange får mindre – halverer sin risiko for hjertedød. Yderligere motion forbedrer ikke resultatet. Hos mænd nedsættes risikoen med 40%. Begge dele ifølge observationer af 56.000 nordmænd gennem 16 år. (12)

40% af 25-44-årige kvinder har de sidste 14 dage været generende trætte. Det er mere end tre gange så mange som i 1987. Samme klage har hver fjerde jævnaldrende mand. Det er en firedobling siden 1987. Lidt færre folkepensionister – men dog omkring dobbelt så mange som i 1987 – er trætte. (9)

Kan brug af TV som babysitter ødelægge et barns fremtid? Mange børn ser TV to timer daglig! Det gør noget ved hjernen. En undersøgelse af godt 1.300 børn viste, at for hver time et treårigt barn dagligt ser TV, stiger risikoen 10% for, at barnet har unormalt nedsat koncentrationsevne som syvårig. (10)

November 2007 vedtog forskere fra en række store lande en opfordring til EU om snarest at forbyde amalgam i plomber. Der henvises til den stejlt voksende viden om amalgam-kviksølvs utvivlsomme skadevirkninger, herunder skade på hjerne, nerver, immunforsvar og hormonbalance. (11)

I forhold til indbyggertallet har Danmark ca. 50% flere læger end USA og England. Vi har også flere end Tyskland og Frankrig og uddanner årligt flere end næsten alle andre. Gennemsnitligt lever vi trods dette kortere end i de fleste EU-lande. Hvad kan vi gøre? Vi anskaffer flere læger ved import. (7)

Jorden bebos nu af 6,5 milliarder mennesker. Om godt 40 år er der 50% flere. Dette er ikke det mest alarmerende. I 2050 vil antallet af oldinge (80 år eller ældre) ifølge FN være knap to milliarder, rundt regnet lige så mange som hele Jordens befolkning i 1930. Næsten alle oldingene vil f.eks. have knogleskørhed. (8)
Niels Hertz.

Referencer.
1. Chandola et al. BMJ 2007;334:990 (12 May), doi:10.1136/bmj.39167.439792.55 (published 27 April 2007)
2. DTU’s fødevareinstitut. Mail 4.6.07
3. International Journal of Obesity (2001) 25, 590592
4. J Impotence oct 2007
5. Am J Cl Nutr 9.8.07
6. Time Magazine ca. 1.9.07
7. Tal fra OECD I Dagens Medicin 11.10.07 Nr 30 p 10
8. http://www.un.org/esa/population/publications/worldageing19502050/
9. Statens Institut for Folkesundhed 2005.
10. Pediatrics 2004 Apr;113(4):708-13.
11. Luxembourg Appeal 10.11.07
12. “A single weekly bout of exercise may reduce cardiovascular mortality: how little pain for cardiac gain? ‘The HUNT study, Norway’,” Wisloff U, Nilsen TI, et al, Eur J Cardiovasc Prev Rehabil., 2006; 13(5): 798-804.

Vi mangler D-vitamin

30. juni 2022 Claus Hancke

27. december 2006

Atter er der publiceret et nyt studie, der påviser D-vitaminets forebyggende virkning. Alligevel vil myndighederne ikke nævne, at det er ganske let for den enkelte at øge sin indtagelse af dette vitamin.

Inden for de sidste 2 år har Vitalrådet omtalt de positive forebyggende egenskaber ved D-vitamin i hele 8 af vore nyhedsbreve, og dette er så det niende.

Den forebyggende virkning går lige fra influenza og hjertesygdomme over knogleskørhed og til specielt kræftsygdomme, hvor sammenhængen er mere og mere tydelig.

Sidste skud på stammen kom så i sidste uge, hvor den amerikanske lægeforenings tidsskrift JAMA blandt andet offentliggjorde en videnskabelig artikel fra Harvard, som bekræftede tidligere studier, der har sandsynliggjort, at D-vitamin kan mindske risikoen for Dissemineret Sclerose.

Der er tale om en meget stor undersøgelse baseret på blodprøver fra amerikansk militærpersonel. Der forekom 257 tilfælde af dissemineret sclerose blandt 7 millioner soldater og andet militært personel.

Undersøgelsen afslørede en jævnt faldende risiko for dissemineret sclerose med stigende D-vitamin-indhold i blodet i form af 25-hydroxy vitamin-D.

De 20%, som lå højest i D-vitamin-indhold, havde 62% lavere risiko, end de der lå i de laveste 20%. Dette galdt hvide. Samme kunne ikke genfindes hos sorte eller spanske, hvor sygdommen forekom sjældnere.

Forfatterne påberåber sig naturligvis de sædvanlige forsigtighedsprincipper, og kræver yderligere undersøgelser, før man kan tilråde indtagelse af mere D-vitamin, men hvis disse resultater kan bekræftes, udtaler en af forfatterne Dr.Alberto Ascherio, at mange tilfælde af dissemineret sclerose kan forebygges i fremtiden, hvis man øger D-vitamin-indholdet i blodet.

Blot er det ikke helt enkelt at få D-vitamin nok gennem kosten, så den største bidragyder er solen. Men som bekendt har vi jo ikke meget sol her i Danmark. Specielt ikke på denne tid af året.

Så vi har et problem.

Omtrent samtidigt med denne nyhed, råber Fødevarestyrelsen endelig vagt i gevær over, at vi mangler D-vitamin her i landet, bl.a. fordi vi ikke får sol nok, og tilføjer, at dette øger risikoen for knogleskørhed, sukkersyge, kræft og meget andet. Men ikke blot det. Fødevarestyrelsen har også en genial løsning på problemet. Den vil gerne have, at D-vitamin tilsættes til fedtstof og brød.

Det er så dejligt enkelt. Hvis befolkningen mangler noget, så kan det blot tilsættes føden.

Eller måske vi burde skrive “foderet”.

Denne metode er nemlig velkendt i landbruget, som for eksempel længe har tilsat selen til svinefoderet, fordi selen er nødvendigt for svinenes reproduktionsevne.

Men befolkningen er ikke en svinebesætning.

Befolkningen består af levende individer med vidt forskellige kostvaner, og det bør vi vel bevare retten til.

I befolkningen er der tilmed en meget bred variation af behov for de forskellige næringsmidler, og sammenholdt med vore (stadigvæk) individuelle kostvaner, så har Fødevarestyrelsen ikke styr på noget som helst, når det gælder individets sikkerhed for af få tilstrækkeligt med de nødvendige næringsmidler som f.eks. D-vitamin.

Jamen der var jo succes med tilsætning af jod til køkkensalt, kan man hævde.

Javist. Man kan med simple statistikker se, at tilsætningen af jod til salt har betydet fald i visse stofskiftesygdomme i Danmark. Et fald i forekomsten i hele befolkningen. Men hvordan kan den enkelte forbruger vide, om han får tilstrækkeligt. -Eller for meget.

Og hvad med den forbruger, som vælger natursalt og fravælger køkkensalt, fordi det indeholder aluminium som antiklumpningsmiddel? Denne forbruger er ganske uvidende om, at naboen får nok jod med sit industrisalt, men han/hun, der bruger natursalt som middelhavssalt eller Læsøsalt måske? -måske ikke? -får nok jod i sin kost.

Myndighederne har villigt sekunderet det kor, som i årevis har forsøgt at bilde den danske befolkning ind, at der var en risiko ved at tage blot lidt mere end det strengt nødvendige. Man har endog antydet, at kosttilskud og vitaminer var farlige, til trods for at der i de sidste 30 år er flere der er døde af at spise hindbær end vitaminer og kosttilskud. Hvordan kan man så fremme en udvikling, der betyder, at nogen forbrugere får for meget og nogen får for lidt, når vi tager individuelle kostvaner i betragtning?

Fødevareindustrien slår sig forståeligt nok også i tøjret ved tanken om at skulle tilsætte et vitamin til deres produkter. Det er besværligt og dyrt, der et holdbarhedsproblem, og de fleste vitaminer smager ikke særligt godt.

Derfor er det pudsigt og bemærkelsesværdigt at se, hvordan Fødevarestyrelsen benytter alle mulige krumspring for at undgå at fortælle befolkningen, at man ganske enkelt og billigt kan få mere D-vitamin om vinteren, ved at tage en D-vitaminpille dagligt fra august til april.

Hvor svært kan det være.
Claus Hancke

Referencer:
• Kassandra L. et al. Serum 25-Hydroxyvitamin D Levels and Risk of Multiple Sclerosis JAMA. 2006;296:2832-2838.
• Fødevarestyrelsen i DR 20.december 2006.

jama.ama-assn.org
www.foedevarestyrelsen.dk

Liponsyre – Måske fremtidens lægemiddel

6. marts 2023 Claus Hancke

25. januar 2006

Liponsyre er en simpel fedtsyre, der dannes i alle celler. Den fremhæves som den ideelle antioxidant og er måske i høj grad gavnlig mod diabetes, nerveskader m.m. Men den er forbudt i Danmark.
Er liponsyre fremtidens lægemiddel? Det er der flere, der mener. En af verdens absolut førende eksperter i antioxidanter, Lester Packer fra Sydcaliforniens Universitet, har fremhævet liponsyre som den ideelle antioxidant, og i en nylig oversigtsartikel gør polske forskere sig forsigtigt til talsmænd for det samme.

”Fra et terapeutisk synspunkt er kun få naturlige antioxidanter ideelle”, siger Packer. ”En ideel antioxidant må opfylde flere krav. Den skal kunne optages fra tarmen, forekomme i brugbar form i cellerne og have flere antioxidative virkninger (inklusive vekselvirkning med andre antioxidanter) i både cellemembraner og organismens vandfase. Desuden må den være helt ugiftig. Liponsyre er unik blandt antioxidanter, fordi den opfylder alle disse krav. Den er potentielt et meget effektivt lægemiddel i en række situationer, hvor frie iltradikaler er impliceret”, mener han.

Liponsyre er en lille svovlholdig fedtsyre. Den blev opdaget i 1950, men dens specielle antioxidative egenskaber fik man først øje på i 1980-erne. Den er en meget stærk antioxidant, væsentligt stærkere end C-vitamin. Desuden er den både blandbar med fedtstoffer og opløselig i vand, hvilket betyder, at den kan trænge ind og virke overalt i og uden for cellerne.

Når andre antioxidanter, f.eks. C- og E-vitamin, forbruges, kan de ”genoplades” af liponsyre, så de kan bruges igen. Den er desuden nødvendig for cellernes energidannelse, og en overgang anså man liponsyre for et vitamin. Men da forsøgsdyr tilsyneladende ikke tog skade af at undvære den, skiftede man mening.

Diabetes og nerveskader
Noget andet er, om der er mening i at tage tilskud. De polske forskere gennemgår dele af den – endnu begrænsede – viden. Især er liponsyre måske interessant for diabetikere.

Forsøg på dyr med type-2-lignende sukkersyge har vist stærk forbedring af sukkersygen med sænket blodsukker og bedre udnyttelse af kroppens eget insulin. I flere forsøg har det vist sig, at liponsyre forbedrer nervefunktionen hos diabetikere med nervebetændelse.

Nok så interessant er, at liponsyre måske er et virksomt våben mod de direkte proteinskader, der fremkaldes af forhøjet blodsukker. Ved en proces, der kaldes glykering, ændrer proteinerne karakter på en måde, der leder tanken hen på æg, der koges. Glykering er antageligt en væsentlig del af forklaringen på diabetikeres tendens til at få grå stær, hvor øjets linse bliver uklar. Men i dyreforsøg modvirkes dette af liponsyre.

Den tilsyneladende nervebeskyttende egenskab har udløst forsøg på behandling af Alzheimer. I to forsøg fandt man, at sygdommen blev bremset, men forsøgene er absolut foreløbige. Det samme gælder undersøgelser af Parkinsons sygdom.

Hjælper liponsyre mod kræft? De polske forfattere er usikre. Deres vævsforsøg tyder på, at små doser fremmer væksten, mens større doser hæmmer. Tør man mene, at dette taler for tilskud? Små doser danner vi nok selv.

I den medicinske database Medline finder man kun godt 1.000 artikler om liponsyre. Forskningen er i sin vorden. Til gengæld giver et opslag på Google langt over to millioner links ( søg på ”lipoic acid” ).

På forventet efterbevilling sælges liponsyre verden over, også i vore nabolande, som middel mod ældning, nerve- og leverskader m.m. Bor du f.eks. i Malmö, kan du frit købe liponsyre.

Men ikke i Danmark. Her er liponsyre forbudt !
Vitalrådet.

Reference:
Bilska A et al. Lipoic acid – the drug of the future? Pharmacological Review 2005;57:570-77.

pharmrev.aspetjournals.org
www.iom.dk

Vitaminer mod ældning

12. januar 2023 Claus Hancke

9. januar 2006

Behovet for mange vitaminer stiger med alderen. Underskud virker på samme måde som radioaktiv stråling og giver mutationer, nedsat energiproduktion, kræft og aldersforandringer i kroppen. Det mener en af verdens førende ernæringsforskere.

Da Bruce Ames var 70, overrakte præsident Clinton ham USA’s højeste videnskabelige anerkendelse, National Medal of Science, for hans forskning i ernæring, kræft og aldring.

I dag er han 77, men stadig en næsten ubegribeligt aktiv forsker og professor ved det berømte Berkeley universitet i Californien. Han er i øvrigt også manden bag den verdenskendte Ames’ test, en lynmetode til afsløring af, om et kemikalie kan give mutationer – og dermed kræft.

Denne indledning fortæller, at Ames er en forsker, man lytter til, og derfor har vi i denne uge valgt at omtale en af Ames’ seneste og væsentlige videnskabelige artikler.

Artiklen blev publiceret i tidsskriftet for den europæiske organisation af molekylær-biologer (EMBO reports). Den beskriver, hvorfor man kan mindske sin tendens til kræft og ældning ved at få mere end anbefalet af diverse vitaminer og andre nøglesubstanser.

Hvordan går det så til? Ames har i sine forsøg fundet, at mangel på C-, E-, B6- og B12-vitamin foruden folinsyre og zink har nøjagtigt samme virkning på cellerne som radioaktiv stråling. Dvs. at mangel medfører mutationer, f.eks. som følge af såkaldte strengbrud i kromosomerne (de går simpelt hen midt over).

Mangel på folinsyre medfører f.eks. strengbrud, fordi der indbygges et forkert stof (uracil) utallige steder i de lange DNA-molekyler. Disse mutationer virker på cellerne som en virus på en computer. I værste fald bryder systemet ned.

Men mangel medfører ikke kun mutationer. En anden følge er svækkelse af mitokondrierne, de små kraftfabrikker i cellerne, som danner energi. Hvis mitokondrierne skal fungere, må de råde over bestemte enzymer, som man kan opfatte som fabrikkernes maskineri. Enzymerne arbejder sammen, så produktet fra den ene maskine forarbejdes videre i den anden i en kæde af reaktioner, der ender med, at ilt og brint bliver til vand – og energi. Men hvor kommer enzymerne fra? Uden de nødvendige byggesten kommer de slet ikke!

Ames har bl.a. påvist, at mangel på zink eller B-vitaminerne biotin og pantotensyre svækker den fjerde proces i denne kæde af reaktioner. De er byggesten til den ”maskine”, der skal udføre fjerde trin i processen. Ikke alene dannes der ved mangel mindre energi. Ilten bliver heller ikke ordentligt omdannet til vand. Som resultat heraf tømmer mitokondrierne frie iltradikaler ud i den omgivende celle – hvor de kan give yderligere mutationer, kræft og svækkelse.

Mere energi
Hvorfor mener Ames, at mange behøver flere vitaminer end anbefalet? Det hænger sammen med en tredje og sidste pointe i hans tankegang. Den handler om konsekvensen af de utallige mutationer, som på en af de nævnte måder uundgåeligt opstår i livets løb. De betyder, at cellerne danner enzymer, der er mindre effektive, fordi de med en afvigende fysisk form binder sig dårligt til de vitaminer, de behøver som hjælpestoffer. Ames hævder, at denne dårlige binding kan man overvinde ved simpelthen at øge mængden af vitaminer. Så virker enzymerne igen.

Et særligt problem i den forbindelse er den svækkelse af mitokondrierne, der sker med alderen. Uden energi kan intet fungere i en celle, og degeneration af mitokondrierne er centralt for det, vi kalder ældning. Men Ames fremhæver, at man kan gøre gamle rotter kvikkere ved at give dem tilskud af de to vitaminlignende stoffer liponsyre (fås i Sverige og Tyskland, men ikke i Danmark) og carnitin (fås i Danmark).

Begge stoffer er vigtige mellemled i energidannelsen i mitokondrier. Når de med alderen bindes dårligere til afvigende enzymer, fungerer mitokondrierne dårligt. Men den dårligere binding kan altså overvindes med tilskud. Samtidig med at rotterne blev kvikkere, kunne man måle, at deres mitokondrier igen fungerede normalt. Klinisk har man med samme behandling fundet bedring hos mennesker med mild Alzheimer.

Det særlige ved Ames er, at han argumenterer biokemisk, dvs. ved at henvise til elementære kemiske reaktioner, som vitterligt foregår i organismen. Mange andre udtaler sig ud fra mere eller mindre usikre kliniske forsøg, undertiden endda uden dybere viden om biokemien bag.

Det er måske ikke tilfældigt, at Nobelprisen i medicin typisk tilfalder en biokemiker.
Vitalrådet.

Referencer:
1. Bruce N Ames. Increasing longevity by tuning up metabolism. EMBO reports 2005;6:S20- S23.
2. Memory loss in old rats is associated with brain mitochondrial decay and RNA/DNA oxidation: Partial reversal by feeding acetyl-L-carnitine and/or R-a-lipoic acid. J. Liu et al. Proc Natl Acad Sci USA.2002;99:2356-61.
3. B N Ames et al. High-dose vitamins stimulate variant enzymes with decreased coenzyme-binding affinity (increased Km): Relevance to genetic diseases and polymorphisms. Am J Clin Nutr 2002;75:616-58.

D-vitamin som universalmiddel

14. maj 2024 Claus Hancke

13. september 2005

D-vitamin, som de fleste mangler om vinteren og mange om sommeren, får stadig flere roller. Mangel på D-vitamin øger risikoen for sklerose, flere slags kræft, hudsygdomme og tilmed forhøjet blodtryk.

D-vitamin spiller en ringe rolle i den offentlige bevidsthed, men en meget større rolle i bevidstheden hos dem, der udtænker ny medicin. Stoffer nært beslægtede med D-vitamin spås en central plads i behandlingen af flere alvorlige sygdomme. Det fremgår af en omfattende og meget veldokumenteret oversigt fra den amerikanske medicinal-gigant Eli-Lilly.

I oversigten gennemgås status og muligheder for behandling af bl.a. kræft i prostata, forstørret prostata, brystkræft, leddegigt, psoriasis, leukæmi (blodkræft), dissemineret sklerose, type 1-sukkersyge, hudkræft og forhøjet blodtryk – foruden naturligvis knogleskørhed.

Her er nogle eksempler:
Dissemineret sclerose (MS) er en såkaldt autoimmun sygdom, dvs. en sygdom, hvor kroppens immunapparat vender sig mod dele af kroppen selv, i dette tilfælde nervevævet. I dyremodeller af sygdommen kan man ved hjælp af calcitriol hindre den i at bryde ud. Calcitriol er den aktive udgave af vitaminet, som dannes efter behov i kroppen, forudsat at depoterne af D-vitamin er tilstrækkelige. MS er mest udbredt i tempererede lande, hvor solen står forholdsvis lavt, og D-vitaminmangel er almindelig.

Leddegigt er også en autoimmun sygdom, men her er det leddene, immunforsvaret angriber. Mennesker med små D-vitamindepoter får oftere leddegigt, og risikoen er større i tempererede lande end i subtropiske. Hos dyr kan man hindre en forværring, hvis dyrene får calcitriol på et tidligt tidspunkt.

Psoriasis behandles allerede med salver, der indeholder det D-vitaminlignende stof calcipotriol (Daivonex), som hjælper mindst 70 %. Sollys gavner også. Lige som selve D-vitaminet, har calcipotriol en evne til at lade celler modne og specialisere sig i stedet for at vokse ukontrolleret.

Dødeligheden af kræft i prostata er mindst i solrige lande, og risikoen for at få sygdommen er størst hos mænd med små D-vitamindepoter. I et forsøg hæmmede man væksten af prostatakræft hos seks ud af syv patienter ved hjælp af calcitriol-tabletter (0,5-2,5 mikrogram om dagen). Igen forklares dette med vitaminets modnende virkning på celler. Da normale prostataceller også bremses, ser forskere desuden en mulighed for behandling af forstørret prostata.

Brystkræft og kræft i tyktarmen er hyppigere hos personer, der ikke får megen sol. Både vækst og spredning af brystkræft kan i dyreforsøg modvirkes af calcitriol. Med hensyn til tyktarmskræft har man set stærkt forøget vækst hos dyr, som man kunstigt gav D-vitaminmangel. Denne kræfthæmmende virkning spås en vigtig rolle i fremtidens behandling.

Endelig skal nævnes forhøjet blodtryk. Mangel på sollys og D-vitamin i blodet synes at hænge sammen med højere blodtryk, og højt blodtryk kan fremkaldes kunstigt (hos mus) ved at lade dem mangle vitaminet.

Alle sygdommene har det til fælles, at de kan fremprovokeres af mangel på sol, den vigtigste kilde til D-vitamin. Samtidig modvirkes de af D-vitamin eller D-vitaminlignende stoffer.

Man kunne ønske, at man uden videre kunne behandle og forebygge med den aktive udgave af vitaminet, calcitriol. Men det er en risikabel metode, der kan medføre forhøjet kalkindhold i blodet og nyresten. Derfor må vi nøjes med at få D-vitamin ad naturlig vej – dvs. fra sollys eller ved at spise fed fisk – og lade organismen om at danne calcitriol efter behov.

Desværre er det på vore breddegrader kun i de fire sommermåneder maj til august, at der er sol nok til, at vi danner D-vitamin i huden, og de som ikke kommer ud i solen eller er klædt tildækket, danner slet ikke nok. Her må man så indtage D-Vitamin i pilleform.

Opgaven er altså at få D-vitamin nok. Det lykkes ikke i den mørke årstid uden tilskud af vitaminet eller en masse fed fisk. Mangel lader til at være et større problem, end mange tror.
Vitalrådet.

Reference:
Nagpal S et al. Noncalcemic actions of vitamin D receptor ligands. Endocrine Reviews, 2005;26:662-87.

edrv.endojournals.org
www.iom.dk

Ingen fare ved E- og C-vitamin

25. april 2024 Niels Hertz

23. maj 2005

Et bredt udsnit af verdens førende forskere fastslår, at E- og C-vitamin er ufarligt selv i høje doser. Samtidig er teorien om, at de to vitaminer forebygger kronisk sygdom, stadig højst levende.

En række af verdens førende forskere i E- og C-vitamin har slået fast, at de to antioxidanter er fuldkommen sikre over et meget bredt dosisspektrum. Dermed afviser de påstande om det modsatte, som især er fremsat over for offentligheden, i mindre grad videnskabeligt.

Artiklen gør opmærksom på, at hypotesen om at antioxidanter mindsker risikoen for Alzheimers, visse typer kræft, forkalkning af hjertets kransårer m.m. – stadig er meget levedygtig. Selv om åbenlyse mangelsygdomme er sjældne i den vestlige verden, kan lavt indtag accelerere flere indikatorer for ældning. Dette kan i hvert fald delvis skyldes utilstrækkelig beskyttelse mod frie iltradikaler.

Forskerne gennemgår 24 større ”sikkerheds-observationer” af E-vitamin, omfattende alle større undersøgelser fra de senere år. I ingen af dem fandtes nogen skadevirkning.

Det samme gjaldt 29 tilsvarende undersøgelser om C-vitamin, hvor enkelte forsøg dog viste forhøjet udskillelse af oxalsyre – mistænkt for at danne nyresten – i urinen. Dette kan efter forfatternes mening tilskrives en analysefejl, som skyldes, at en del C-vitamin omdannes til oxalsyre som følge af målemetoden.

Artiklen nævner de seneste officielle anbefalinger fra det amerikanske Food and Nutrition Board (FNB), som anfører følgende sikkerhedsværdier for E- og C-vitamin:

………………….E-vitamin (mg)……C-vitamin (mg)
RDA mænd…….15……………………….90
RDA kvinder…..15………………………..75
UL…………………1.000……………………2.000

RDA betyder Recommended Dietary Allowance, dvs. anbefalet dagligt indtag (ADT).
E-vitamin vil sige naturligt E-vitamin. De 15 mg svarer til 33 enheder.
RDA for C-vitamin skal forhøjes med 35 mg for rygere, altså til 125 mg for mænd og 110 mg for kvinder.
UL betyder ”tolerable upper intake level” og er det højeste indtag, man i følge FNB kan indtage med ”rimelig sikkerhed for, at dette ikke medfører skade”.

De anbefalede indtag er højere end tidligere, som udtryk for en stigende anerkendelse – også fra officielt hold – af antioxidanternes betydning.

At de 14 forskere bag artiklen hører til de førende er ingen overdrivelse. Deres navne er kendt af alle med videnskabelig interessere for antioxidanter. Til sammen står de bag mindst 1.500 videnskabelige arbejder.

Ingen overgår dog biokemikeren Lester Packer, der i godt 40 år har været professor ved Sydcaliforniens Universitet og ubestridt er verdens mest anerkendte ekspert på området. Packer har publiceret mere end 70 bøger, heraf én for ikke-specialister, samt over 700 videnskabelige artikler.

Han er præsident for det internationale selskab for forskning i fri radikaler, vicepræsident for UNESCOs internationale selskab for molekylær- og cellebiologi og redaktør af en lang række tunge videnskabelige tidsskrifter. Han har modtaget et utal af videnskabelige priser og sidder for bordenden ved snart sagt enhver videnskabelig kongres af betydning om antioxidanter.

Nu har Packer og medarbejdere præsteret den hidtil grundigste afvisning af de angreb på E- og C-vitamin, som navnlig i Danmark har opskræmt – og muligvis derved skadet – en stor del af befolkningen.
Niels Hertz.

Reference:
Hathcock JN et al. Vitamins E and C are safe across a broad range of intakes. Am J Clin Nutr 2005;81:736-45.

Kategori: Sygdomme