Kategori: Urter / Grøntsager

Grønt og vitaminpiller beskytter mod Alzheimer

Claus Hancke

30. august 2005

Ifølge en amerikansk undersøgelse har ældre, der får folinsyre nok, 55 % mindre risiko for at blive senile af Alzheimer’s demenssygdom.

Mangel på B-vitaminet folinsyre er antageligt den mest udbredte mangel-tilstand i Danmark. Kun de færreste tygger sig igennem de 2-300 gram grønne grønsager, der skal til hver dag, hvis man vil have de anbefalede 0,3 mg via kosten. I USA anbefales 0,4 mg, men her er kornprodukter lovmæssigt beriget med folinsyre.

De fleste kvinder ved godt, at hvis planlægger graviditet, bør de tage folinsyre (0,4 mg/dag) for at undgå risikoen for at føde et barn med rygmarvsbrok. Færre ved, at meget taler for, at folinsyre også beskytter mod åreforkalkning og endda visse former for kræft.

At folinsyre desuden forebygger Alzheimers demens, har flere undersøgelser tydet på. Men nu indledes det første nummer af et nyt tidsskrift for den amerikanske videnskabelige Alzheimer-forening med et særdeles håndfast resultat: Ældre, som mindst får de anbefalede 0,4 mg folinsyre om dagen, får mindre end halvt så tit Alzheimer som andre!

Hvis dette ikke kun er et statistisk sammentræf, er betydningen enorm. Hver femte voksen får før eller siden Alzheimer, og de færreste får måske de beskyttende 0,4 mg folinsyre om dagen. Næsten alle (87 %) dem, der nåede målet i den amerikanske undersøgelse, tog vitaminpiller som tilskud.

Undersøgelsen fulgte 579 ældre mænd og kvinder. Blandt dem fik 57 Alzheimer i løbet af de følgende ni år, men risikoen var altså klart formindsket (til 45 %) hos den tredjedel, der fik folinsyre nok. Det er vigtigt at vide, at det var underordnet, om folinsyren stammede fra grønsager eller vitamintilskud. Man fandt ingen tilsvarende sammenhæng med andre vitaminer.

Dette fund støttes af andre, men det må understreges, at det kun viser sammenhænge, ikke årsager. På den anden side kan man let forestille sig en årsags-sammenhæng. Alzheimer skyldes aflejring i hjernen af stoffet beta-amyloid, der er så giftigt for hjernecellerne, at de kan dø. Ved mangel på folinsyre stiger kroppens indhold af det ligeledes skadelige homocystein, der derfor kan tænkes at forstærke giftvirkningen af beta-amyloid. Dette understøttes faktisk af dyreforsøg.

En anden forklaring har at gøre med folinsyrens betydning i det såkaldte ét-kulstof-stofskifte. Sammen med bl.a. B12-vitamin er folinsyre ansvarlig for leveringen af ganske små biokemiske byggesten – såkaldte metylgrupper, der indeholder ét kulstofatom. Disse små byggesten bruges i opbygningen af en mangfoldighed af proteiner foruden DNA. Mangel på folinsyre kan derfor gå ud over de mekanismer, der normalt hindrer aflejring af beta-amyloid. Også dette støttes af videnskabelige forsøg.

Dannelsen af beta-amyloid med den efterfølgende ødelæggelse af hjerneceller er imidlertid en særdeles kompliceret proces, hvor både adskillige enzymer, DNA, proteinstoffer der tager sig af kolesterol, frie iltradikaler m.m. spiller en rolle.

Dette afspejles i den amerikanske Alzheimer-forening’s meget generelle leveråd til dem, der vil slippe for Alzheimer: Forbliv psykisk og fysisk aktiv, spis fedtfattigt og hold kolesterolet nede. Få desuden rigeligt med mørkt farvede frugter og grønsager.

Det er i disse grønsager og frugter, man finder folinsyre. Det nye er, at der nu, ganske vist med forbehold, peges langt mere direkte på netop folinsyre som forebyggende faktor.
Vitalrådet.


Referencer:
1. Corrada MM. et al. Alzheimer’s & Dementia. 2005;1:11-18.
2. Fuso A. et al. S-adenosylmethionine/homocysteine cycle alterations modify DNA methylation status with consequent deregulation of PS1 and BACE and beta-amyloid production. Mol Cell Neurosci. 2005 Jan;28(1):195-204.
3. Quadri P. et al. Homocysteine, folate and vitamin B12 in mild cognitive impairment, Alzheimer disease aqmd vascular dementia. Am J Clin Nutr 2004,80:114-22

www.sciencedirect.com/science
www.ajcn.org
www.iom.dk

Perikum overtrumfer lykkepiller

Claus Hancke

14. februar 2005

Det er bedre at tage perikum end lykkepiller, selv ved moderat til svær depression. Det virker bedre og har langt færre bivirkninger. Men hver anden patient behøver dobbelt dosis.

At prikbladet perikon kan bruges til andet end snaps, har man længe vidst. Allerede i 1994 viste det sig, at planten kan bruges mod selv alvorlige depressioner, og perikum er for længst et godkendt naturlægemiddel.

På grund af myndighedernes sædvanlige hykleri er midlet dog kun godkendt mod ”nedtrykthed, modløshed og tristhed”, begreber der ikke anvendes i den videnskabelige verden. Det er derimod dokumenteret, at det virker mod depression. Men det forbyder hykleriet, at man siger, selv om det udtrykkeligt er ordet ”depression”, der anvendes i de videnskabelige artikler.

I Tyskland er myndighederne troværdige, og her har perikum siden 1984 været officielt tilladt mod ”psykiske forstyrrelser, depressive tilstande, angst eller nervøs uro”. Derfor har tyske læger brugt langt mere perikum end danske og har skånet deres patienter for kvalme, træthed, impotens, mundtørhed, svimmelhed, søvnløshed og hvad der ellers kan følge med brugen af lykkepiller, også kaldet SSRI-præparater. I Tyskland sælges perikum f.eks. fire gange så meget som det kendte SSRI-præparat fluoxetin (Fontex).

Hidtil har man vidst, at perikum er lige så effektivt mod lettere depression som SSRI-præparater og andre midler mod depression. Når det gælder svære depressioner, har der været mere tvivl, selv om en undersøgelse tydede på, at virkningen også her var på højde med receptmedicinen. Undersøgelsen var imidlertid for lille til at skabe fuld sikkerhed.

Denne usikkerhed er nu ryddet af vejen. Et usædvanligt velgennemført tysk forsøg har med tysk grundighed dokumenteret, at perikum ikke kun er på højde med SSRI-midlerne, men overtrumfer dem. I et forsøg med 244 alvorligt deprimerede patienter virkede perikum både bedre og mere bivirkningsfrit end det meget brugte SSRI-præparatet paroxetin.

Forsøget viste, at bivirkninger kun forekom halvt så ofte i gruppen, der fik perikum som hos dem, der fik paroxetin. Efter seks uger kunne de perikumbehandlede notere et fald i score for depression på 57 %, mens paroxetingruppen måtte nøjes med 45 %, bedømt ud fra den såkaldte Hamiltons depressionsskala.

Dette forsøg lever i enhver henseende op til den højeste standard. Der er nu meget stærke grunde til at foretrække perikum frem for andre midler – både ved mild og moderat til svær depression.

To ting bør man dog vide: For det første, at den anbefalede dosis på danske håndkøbs-præparater er for lille: Man tilrådes 2-4 tabletter, som til sammen giver 900-1.800 milligram hypericum. De 900 milligram er for lidt.

I det tyske forsøg var 900 milligram startdosis. Ca. hver anden fik derpå efter 14 dage fordoblet dosis på grund af manglende virkning. Det vil sige, at man med danske piller (450 milligram hypericum/tablet) enten skal begynde med 2 og eventuelt stige til 4 tabletter om dagen for at få samme virkning som tyskerne!

Det andet man bør vide er, at perikum formindsker virkningen af flere former for medicin, herunder P-piller og blodfortyndende medicin. Det er fordi perikum fremmer nedbrydningen af medicinen i leveren. Får man anden medicin, skal man tale med sin læge, før man begynder at behandle sig selv!
Vitalrådet.


Referencer:
1. Szgedi A et al. Acute treatrment of moderate to severe depression with hypericum extract WS 5570 (St Johns Wort): randomised controlled double blind non-inferiority trial versus paroxetine. BMJ online 11.2.2005, page 1-6.
2. de Smet P.A.G. et al. St Johns wort as an antidepressant. BMJ 1996;313:241-2 (L).
3. Linde K et al. St Johns wort for depression – an overview and meta analysis of randomised clinical trials.

BMJ 1996;313:253-7.
bmj.bmjjournals.com
www.iom.dk

Brug trygt Ginkgo biloba

Claus HanckeSkriv en kommentar til Brug trygt Ginkgo biloba

24. juni 2004

En korrektion til de urimeligt skræmmende oplysninger om Ginkgo biloba er tiltrængt. Mange bruger dette naturprodukt på grund af dets evne til at forbedre hukommelsen. Denne egenskab er dokumenteret i adskillige undersøgelser, herunder danske. Ifølge pressen citeres WHO for at have advaret imod fare for blødning, når Ginkgo biloba tages sammen med blodfortyndende medicin.

Der oplyses om to dødsfald og et antal ikke-dødelige blødninger rapporteret fra i alt 22 lande. Mistanken er, at Ginkgo biloba forstærker virkningen af den blodfortyndende medicin.

Blodfortyndende medicin medfører i sig selv en alvorlig risiko for indre blødning, og hvert år dør hundreder af mennesker på grund af indtagelse af blodfortyndende medicin.

Uden en videnskabelig undersøgelse er det derfor umuligt at vide, om det er Ginkgo biloba, den blodfortyndende medicin eller udelukkende en kombination af begge dele, der har skylden. Årligt dør der alene i Skandinavien flere hundrede mennesker af denne uundgåelige bivirkning ved den blodfortyndende medicin, men mange flere reddes af den.

At nogle af de, der får hjerneblødning, har brugt Ginkgo biloba samtidigt med den blodfortyndende medicin, beviser på ingen måde, at kombinationen er risikabel.

Mere end 30 almindeligt brugte medikamenter kan enten forstærke virkningen af blodfortyndende medicin eller svække den. Begge dele er livsfarligt.

Eksempler på medicin, der forstærker virkningen er sulfapræparater mod blærebetændelse, en lang række antibiotika samt almindelige smertestillende midler som Albyl. Grønkål, julesalat, spinat og mange andre grøntsager påvirker også behandlingen.

At netop Ginkgo biloba skulle påvirke behandlingen er imidlertid med stor sikkerhed tilbagevist i den eneste seriøse undersøgelse, der er foretaget. Den er dansk, udført på Gentofte Amts Sygehus og publiceret i Ugeskrift for Læger sidste år.

I et dobbelt blindt lodtræknings-forsøg fandt man, at hverken Ginkgo biloba eller Q10 havde nogen som helst indflydelse på blødningstendensen hos 24 undersøgte, der alle var i langtidsbehandling med den blodfortyndende medicin warfarin, som er det hyppigst anvendte blodfortyndende præparat.

Blodfortyndende behandling medfører desværre en risiko for indre blødninger. Det er uundgåeligt. Men der er absolut intet, der tyder på, at denne risiko forhøjes af Ginkgo biloba. Tværtimod tyder foreliggende viden på det modsatte!

Professor Ralph Edwards fra WHO Monitoring Centre i Uppsala føler sig i denne sag misbrugt af den danske presse, og udtaler bl.a.:

“Vi har IKKE advaret mod Ginkgo biloba. Der er intet nyt i WHOs udtalelse, som blot er en pressemeddelelse om nye retningslinier for information vedrørende kosttilskud og naturlægemidler. Det er ikke engang særlig sandsynligt, at Ginkgo biloba interagerer med blodfortyndende medicin, men det er almindelig sund fornuft, at man ikke tager et karudvidende tilskud samtidigt med antikoagulantia eller i forbindelse med en operation”.

Heri kan Vitalrådet kun være enig.
Vitalrådet.


Litteratur:
Ugeskr Laeger. 2003 Apr 28;165(18):1868-71. [Effect of Coenzyme Q10 and Ginkgo biloba on warfarin dosage in patients on long-term warfarin treatment. A randomized, double-blind, placebo-controlled cross-over trial]

www.who-umc.org
www.iom.dk

Kosttilskud halverer behov for medicin

Claus HanckeSkriv en kommentar til Kosttilskud halverer behov for medicin

1 marts 2004

Mange kosttilskud har, ligesom kost, en positiv indvirkning på kroppens fysiologiske processer. Således har en ny videnskabelig undersøgelse vist, at Pycnogenol kan nedsætte blodtrykket så meget, at behovet for blodtrykssænkende medicin halveres.

Pycnogenol er et udtræk af en speciel fyrretræsbark, som vokser langs den franske sydvestkyst. Pycnogenol har den egenskab, at det virker som en antioxidant, hvilket vil sige, at det hæmmer de skadelige processer, som er med til at gøre os syge og til at vi ældes før tid.

I de seneste år har videnskaben vist, at forhøjet blodtryk er ansvarligt for over halvdelen af blodpropper i hjernen og hjertet. Tidligere forskning har vist, at Pycnogenol har en lang række positive virkninger på kroppens funktioner, men det er nyt, at det også kan sænke blodtrykket.

Ifølge en videnskabelig artikel i Life Sciences (nr. 74;7:855-862) har Professor Rohdewald fra Hamborg sammen med kolleger fra Beijing udført et såkaldt dobbelt blindt, placebokontrolleret forsøg, hvor forsøgspersonerne fik enten 100 mg Pycnogenol eller placebo igennem 12 uger. Det viste, at Pycnogenol var i stand til at reducere blodtrykket så meget, at man kunne halvere mængden af blodtryksmedicin (Nifedipin) efter de 12 uger.

Samfundsøkonomisk kan det åbne interessante perspektiver, da omkring 300.000 danskere har forhøjet blodtryk, hvilket øger risikoen for blodprop i hjertet, hjertesvigt og hjerneblødning eller blodprop i hjernen.

Hospitalsudgifterne til hjerte-karsygdomme er omkring 4 milliarder kroner årligt, og dertil kommer en udgift på 1,4 milliard til hjertemedicin, som udgør omkring 17 % af det samlede medicinforbrug herhjemme.

Hvis et kosttilskud som Pycnogenol kan halvere dette forbrug, kan det blive lige så samfundsøkonomisk interessant, som da Glucosamin kunne nedsætte forbruget af gigtmedicin og operationer for slidgigt.
Vitalrådet.

 

Reference:
Life Sciences 74;7:855-862

www.iom.dk

Q10 og Ginkgo biloba frikendt

Claus HanckeSkriv en kommentar til Q10 og Ginkgo biloba frikendt

5. maj 2003

Q10 og Ginkgo biloba må gerne tages sammen med blodfortyndende medicin. Dansk forsøg viser, at det er ufarligt at tage de to kosttilskud samtidig med det blodfortyndende stof Warfarin.

En artikel i Ugeskrift for Læger afkræfter mistanken om at de to tilskud enten kan svække eller forstærke virkningen af Warfarin (Marevan), der typisk bruges ved forebyggelse og behandling af blodpropper, fx i hjertet eller hjernen.

Undersøgelsen omfattede 24 patienter, der var i længerevarende behandling med Warfarin, og man fandt ingen klinisk betydende forskel mellem de, der fik placebo og de, der fik Warfarin.

Praktiserende læge Claus Hancke fra Lyngby finder det glædeligt, at der nu er rammet en pæl igennem den fejlagtige opfattelse, at der var problemer med at blande disse midler. “Det er af stor betydning, at patienter med hjertesvigt, som ofte får Marevan som blodfortyndende medicin, nu igen kan forbedre hjertets pumpeevne med Q10,” siger Claus Hancke, som er formand for Vitalrådet.

Han understreger også vigtigheden af, at alle patienter som tager kolesterolnedsættende medicin, de såkaldte statiner, samtidig tager Q10 for at forebygge alvorlige langtidsbivirkninger af den kolesterolnedsættende medicin.

Der er stort behov for forskning i kombinationen af receptpligtig medicin og kosttilskud. Derfor har den nye undersøgelse stor værdi for både læger og patienter.

Godt fem procent af den danske befolkning tager regelmæssigt Q10, som er et vitaminpræparat, der indeholder coenzym Q10, som laver energi i cellerne. Mange gør det, fordi de har problemer med hjertet, og derfor vil der netop være en del af patienterne, der samtidig bruger Warfarin.

Også Gingko biloba bruges af en stor del af befolkningen. Det anvendes især til at forbedre blodgennemstrømningen, hvis man har problemer med kolde hænder eller nedsat hukommelse.

Vitalrådet.

Reference:
Ugeskrift for Læger, 28. april 2003, nr. 18.