Kategori: Zink

Opdatering i Corona-tider

Claus Hancke

26. august 2020

Siden sidste nyhedsbrev d. 28.maj, er det gået pænt her i Danmark.
Derimod er virus voldsomt spredt i specielt de lande, der ikke har taget smittespredningen alvorligt.
Der er dog i den seneste måned opstået lokaliserede smitteklynger forskellige steder også her i Landet, specielt i indvandrermiljøer.
Årsagerne til dette er nævnt i de tidligere nyhedsbreve, hvis råd stadig er gældende, så det skal jeg ikke gentage her, men derimod fokusere på, hvad der er sket i de sidste 3 måneder.

Studier
Fra norske, russiske og svenske offentlige sundhedsinstitutter har seks forskere i et litteraturstudie(1) konkluderet, at tidlig intervention med Zink, Selen og Vitamin-D kan mildne sygdomsforløbet, og nærmest forhindre cytokinstormen, som er den proces, der er ansvarlig for ødelæggelse af væv, mikrotromboser, inflammation o.s.v. -hele den kaskade, som kan tage livet af den covid-19 syge.

Et næsten samtidigt studie(2) fra Tyskland analyserede S-Selen og S-Selenoprotein P, og begge værdier var signifikant lavere hos de, der ikke overlevede Covid-19.
(Selen: 53.3 ± 16.2 vs. 40.8 ± 8.1 μg/l, Selenoprotein-P: 3.3 ± 1.3 vs. 2.1 ± 0.9 mg/L p<0,001 ). Det må siges at være højaktuelt i vort land, hvor vi indtager så lidt selen. Dette studie falder pænt i tråd med det førstnævnte.

3. august publiceredes i Lancet(3) en artikel, som kraftigt opfordrer til øget indtag af D-vitamin baseret på solide litteraturstudier.
Også dette falder i tråd med ref.1

Og sidst en metaanalyse(4) af vitamin-D’s rolle i udviklingen af akut respiratorisk infektion. Den omfatter 30.000 mennesker i kontrollerede undersøgelser (RCT’s), og har vist signifikant nedsat risiko for akut respiratorisk infektion allerede ved 10-25 µg D-vitamin dgl.
Dette bekræfter en tidligere metaanalyse(5), hvor man også fandt signifikant omvendt korrelation mellem risiko for akut luftvejsinfektion og vitamin-D indholdet i blodet.
Alle ovennævnte studier ligger pænt i tråd med de råd, der er nævnt i de fem nyhedsbreve fra maj.

Myndigheder uddeler vitaminer
Aserbajdsjan har registreret 35.000 covid-19 tilfælde i en befolkning på 10 millioner. Heraf er 1.800 indlagt og 508 døde.
Her har Sundhedsministeriet forsynet mere end 3.500 covid-19 patienter med en gratis ”medicinpakke”, der indeholder: Vitamin-C, Vitamin-D, Magnesium, Selen, Zink og Paracetamol.
Meningen er så, at patienterne bliver hjemme og behandler sig selv der.
Hver dag bliver de så kontaktet af den lokale hospitalsklinik og skal svare på en række spørgsmål, ligesom lægen tjekker, at de tager deres piller.
Indtil videre har man iagttaget en signifikant reduktion i antallet af hospitalsindlæggelser i denne gruppe(6).

Man kan kun råbe højt hurra, når man ser myndigheder, som kan tænke ud af boksen og tør sætte gang i et sådant projekt. Mit gæt er, at tendensen fortsætter, og at hjemmebehandlingen fortsat vil reducere hospitalsindlæggelserne i Aserbajdsjan.

Ideen er jo ikke dårlig, fordi man iværksætter en fuldstændigt ufarlig behandling af en, for nogen mennesker, -farlig sygdom.
Men hvorfor vente til de bliver syge.

Ved rettidig omhu kan man forbedre hele befolkningens immunforsvar, hvis man ganske enkelt sørger for information om disse tilskud og deres betydning.
Det man kunne gøre her i Danmark var, at give tilskud til de udsatte grupper, specielt beboere på landets plejehjem, som er fuldstændigt afhængige af den offentlige opfattelse af vitaminer og mineraler. Hvis deres egen læge ikke ordinerer et vitamintilskud, så bliver beboerne ofte nægtet hjælp til at få det, trods deres eget ønske. De er fuldstændig underlagt lægens viden eller mangel på samme. Jeg tror myndigheder og lægestand vil blive chokeret, hvis man målte niveauet af vitamin-D hos landets plejehjemsbeboere.
Hvis man ikke vil bruge offentlige midler til at forære disse tilskud til beboerne, så kan man i det mindste sørge for, at såvel beboere som deres pårørende bliver informeret.

Disse nyhedsbreve om covid-19 er desværre nødvendige, da denne viden og den videnskabelige back-up bliver negligeret i den offentlige rådgivning af befolkningen.

Pas på dig selv og andre

Claus Hancke
Speciallæge i almen medicin

Litt:

  1. Alexander J, Alehagen U et al. (2020) Early Nutritional Interventions with Zinc, Selenium and Vitamin D for Raising Anti-Viral Resistance Against Progressive COVID-19. Nutrients 2020, 12, 2358.
  2. Moghaddam A, Heller R et al. (2020) Selenium Deficiency Is Associated with Mortality Risk from COVID-19. Nutrients 2020, 12, 2098.
  3. Martineau A, Forouhi N (2020) Vitamin-D for Covid-19: a case to answer. Lancet 2020;8:735-6.
  4. Joliffe D, Martineau A, Damsgaard Camilla et al. (2020) Vitamin D supplementation to prevent acute respiratory infections: Systematic review and meta-analysis of aggregate data from randomised controlled trials. medRxiv BMJ (endnu ikke peer reviewed) 17.juli 2020.
  5. Martineau A et al. (2017) Vitamin D supplementation to prevent acute respiratory tract infections: Systematic review and meta-analysis of individual participant data.
    BMJ 2017;356:i6585.
  6. lmahamad A, (2020) 3.500 covid-19 patients provided with free medication. Azernews 18.august 2020. https://www.azernews.az/healthcare/168099.html

Vær forberedt til den næste Corona-epidemi

Claus Hancke

Det er befolkningen nemlig ikke

29. maj 2020

Corona-epidemien er pænt aftagende, og her i Danmark er Covid-19 efterhånden en ret sjælden sygdom, som vi har vænnet os til at passe på.
Der har været god effekt af den afstand og hygiejne, som vi alle er blevet godt instrueret i.
Til stor undren for Statens Seruminstitut er det imidlertid mindre end 2% af den danske befolkning, som har haft sygdommen, og kun disse få kan have opnået immunitet over for SARS-CoV-2, som virus hedder.
Det betyder jo så, at over 98% ikke har været smittet og er helt uden immunitet. Så glem alt om flokimmunitet.
Den danske befolkning er lige så sårbar, som vi var i marts, da det hele startede.

Lad os prøve at opsummere, hvad vi ved og hvad vi kan gøre ved det.

Hvad ved vi nu
SARS-CoV-2, som er den virus, der er ansvarlig for den nuværende Covid-19 pandemi, er karakteriseret ved, at den –ligesom influenzavirus- udløser en reaktion med frigivelse af en række signalmolekyler som interleukiner, interferoner og lymfokiner.
Når denne frigivelse er kraftig, kaldes det en ”cytokinstorm”, og ved Covid-19 er den så kraftig, at immunceller begynder at beskadige det væv, hvor processen foregår, og her er det primært lungevævet, der beskadiges.
Ved cytokinstormen skabes et voldsomt inflammatorisk respons og øget frigivelse af frie iltradikaler, som yderligere skader lungevævet på grund af den efterfølgende inflammatoriske mikrokoagulation, som ses i lungekarrene. Tilførsel af for meget ilt i dette stadie vil kun forværre situationen, hvilket flere anæstesiologer har erfaret, når Covid-19 patienter får forværret deres sygdom, når de bliver lagt i respirator.

Hvad kan vi gøre ved det
Det drejer sig således primært om at dæmpe den livsfarlige cytokinstorm.
Her er specielt D-vitamin, Magnesium, Selen og C-vitamin af stor betydning, da de netop hæmmer denne cytokinstorm og den efterfølgende inflammatoriske mikrokoagulation i lungekarrene.
Hvis niveauet i kroppen er højt nok af disse essentielle stoffer, så vil man få en afdæmpet cytokinstorm og dermed afdæmpede symptomer, som man ser det under en influenza. Frisk ekstrakt af rød solhat (Echinacea) er også i flere videnskabelige studier dokumenteret effektivt hæmmende på denne cytokinstorm.
Det burde være oplagt, at fremme sådanne ufarlige og billige muligheder for at vi alle kan beskytte os bedre, men i den medicinske og farmaceutiske verden har man desværre en tendens til at stirre sig blind på de dyreste løsninger.
Man var først fascineret af det antivirale medikament Remdesivir, som kunne forkorte sygdomsperioden af Covid-19 fra 15 til 11 dage. Denne fascination er nu erstattet af en ny, for et andet medikament, nemlig en eksperimentel kræftmedicin, Bemcentinib, som måske kan forhindre virus i at trænge ind i celler. Der er et fase II forsøg i gang på 120 personer, og vi vil forhåbentlig kunne få resultatet i løbet af nogle måneder.
Jamen det er da glimrende, at man forsøger at finde en medicin, der kan hjælpe i denne situation, men behøver man absolut at finde en ny, dyr medicin med bivirkninger, når der er andre langt billigere muligheder uden bivirkninger?

Den længe ventede vaccine
Imens alt dette står på, arbejder industrien for fuld kraft på en vaccine. En vaccine mod en RNA-virus er meget vanskelig at lave, og specielt er det problematisk, fordi virus hele tiden muterer og derved ofte ændrer immunrespons.
Ingen vaccine er nogen sinde sikkerhedsundersøgt, sådan som medicin bliver det, og det er lidt problematisk, fordi industrien i de senere år er begyndt at tilsætte stoffer, hvis hensigt er at stimulere immunforsvaret til effektiv antistofdannelse. Og det er også godt nok, men disse stoffers sikkerhed er aldrig blevet undersøgt. Man har her i Danmark stoppet brugen af kviksølv (thimerosal eller thiomersal) i børnevaccinerne fra 1992 og i influenzavaccinerne fra 2004, med undtagelse af vaccinen i 2009, som var en pinlig undtagelse. Det giftige kviksølv bør aldrig nogen sinde mere anvendes til humant brug. –Ej heller i tænderne.
Men i de senere år har man tilsat aluminium i form af nanopartikler samt squalen-emulsioner. Disse adjuvanser er ikke sikkerhedstestet. Man (WHO) har blot noteret sig, at antallet af bivirkninger ikke er større, end man normalt ser det ved vaccination. Aluminium er et neurotoxin, men har været anvendt i vacciner som forskellige aluminiumsalte siden 1930, så i den form er det formentlig ikke særligt skadeligt. Problemet er, at man nu bruger nanopartikler, som ikke lader sig stoppe af en cellemembran. De kan trænge igennem alt væv.
Det kan ikke udelukkes, at det er sikkert at bruge disse tilsætningsstoffer. Det er bare aldrig undersøgt.
Det burde være en simpel opgave at lave et studie med hvert af disse indholdsstoffer op mod en ægte placebo som f.eks. saltvand.
Vi har mange glimrende vacciner, så lad os ikke være vaccinefornægtere, men ønske en SARS-CoV-2 – vaccine velkommen, når den kommer, og så blot håbe, at den er ordentligt sikkerhedstestet. Dette håb bliver naturligvis til et krav, hvis vi skal tvangsvaccineres.

For selvfølgelig kommer Coronavirus igen
Hvornår og hvor slemt ved vi ikke, men den kommer.
Som nævnt i nyhedsbrevet om C-vitamin, udtalte en af Europas største kapaciteter inden for Covid-19, professor Christian Drosten fra Berlins Universitet, at anden bølge kan blive hårdere end den nuværende.
Og da over 98% af den danske befolkning er uden immunitet imod den, skal vi ikke sidde med hænderne i skødet og vente på en vaccine.
Vi skal være proaktive.
Vi skal sørge for, at vi har nok af de næringsstoffer, som kan nedsætte risikoen for at vi bliver syge, og specielt de ting, der kan dæmpe cytokinstormen, så vi får et mildt sygdomsforløb, hvis vi alligevel bliver syge.
Specielt gamle og småt spisende, som måske også er svækket af kronisk sygdom, gør klogt i at supplere kosten, for at være stærkt rustet med et optimalt fungerende immunforsvar, når næste virustrussel nærmer sig.

En passende daglig dosis for en normalvægtig voksen vil typisk være:

  • Vitamin-A: 1-2 mg
  • Vitamin-B6: 4-5 mg
  • Vitamin-C: 2-3.000 mg
  • Vitamin-D3: 75-100 µg
  • Selen: 100-200 µg
  • Zink: 20-30 mg
  • Magnesium: 200-300 mg

Bemærk: Den lave dosis er til dem, der vejer under 70 kg.

Hvis man starter nu, er man godt rustet til efteråret. En oplagt strategi for landets plejehjem.

Dette er det femte og sidste nyhedsbrev om Covid-19.
De fem nyhedsbreve er desværre nødvendige, da denne viden og den videnskabelige back-up bliver negligeret i den offentlige rådgivning af befolkningen.

Pas på dig selv og andre

Claus Hancke
Speciallæge i almen medicin

Litt:

  • McGonagle D et al. (2020) Immune mechanisms of pulmonary intravascular coagulopathy in COVID-19 pneumonia. Lancet May 7, 2020:1-9
  • Zhang Y, Leung D, Richers B, et al. (2012) Vitamin D Inhibits Monocyte/Macrophage Proinflammatory Cytokine Production by Targeting MAPK Phosphatase-1. Journal of Immunology. 2012;188(5):2127-2135.
  • Alberto Boretti, Bimal Krishna Banik (2020) Intravenous vitamin C for reduction of cytokines storm in acute respiratory distress syndrome PharmaNutrition.
    2020 Jun;12:100190. Published online 2020 Apr 21.
  • Sharma M, Anderson A et al.(2009) Induction of multiple pro-inflammatory cytokines by respiratory viruses and reversal by standardized Echinacea, a potent antiviral herbal extract. Antiviral Research, 2009;83(2):165-170.
  • Cannell JJ, Zasloff M, Garland CF et al. (2008) On the epidemiology of influenza.
    Virol J. 2008;5:29.
  • Gorton HC, Jarvis K (1999) The effectiveness of vitamin C in preventing and relieving the symptoms of virus-induced respiratory infections. J Manip Physiol Ther, 22:8, 530-533
  • Hemilä H (2003) Vitamin C and SARS coronavirus Journal of Antimicrobial Chemotherapy, Volume 52, Issue 6, December 2003, Pages 1049–1050
  • WHO Global advisory committee on vaccine safety 2020 (ikke ændret siden 2006). https://www.who.int/vaccine_safety/committee/topics/adjuvants/squalene/Jun_2006/en/

Zink er vigtigt for immunforsvaret

Claus Hancke

– også ved Covid-19 sygdom

18. maj 2020

I forlængelse af de tidligere to nyhedsbreve om vitamin-D og Selen, følger nu lidt vigtig information om zink og dets betydning for immunforsvaret.

I denne corona-tid er der i særdeleshed behov for, at vi hver især optimerer vort immunforsvar, så vi er godt rustet til en eventuel ny bølge om et halvt års tid, når befolkningens D-vitamin-depoter igen er for nedadgående.

I den vestlige verden er det omkring 25% af befolkningen, der har zink-mangel i en eller anden grad, specielt småt-spisende ældre, folk som har et højt alkoholforbrug, folk med kroniske infektioner, eller som får visse typer medicin samt eliteidrætsudøvere, som brænder deres magnesium og zink af.
Zink indgår i mere end 200 forskellige enzymsystemer, og er en forudsætning for normal vækst og celledannelse og et velfungerende immunforsvar.

Der er solid dokumentation for, at zinkmangel medfører øget modtagelighed for infektion. Da man også har fundet, at zink reducerer varigheden af en forkølelse, har man forsøgt med forskellige zink-sugetabletter, og en Cochrane-undersøgelse af 18 undersøgelser fandt, at 75 mg zink om dagen kunne reducere varigheden af forkølelsessymptomer hos raske mennesker, forudsat, at zinktabletterne blev givet inden for det første døgn efter symptomdebut.

Effekten ligger blandt andet i hud og slimhinder, hvor zink er nødvendigt for den cellereplikation, kroppen sætter i gang, når en infektion skal bekæmpes. Det drejer sig specielt om vækst, modning og differentiering af cirkulerende lymfocytter, T-celler og de killerceller, NK-celler, som vi skal bekæmpe virus med.

I 2010 viste et in-vitro-forsøg, at zink hæmmer en anden coronavirus, nemlig SARS-CoV, som forårsagede en epidemi i 2002. Zink har en direkte antiviral effekt ved at hæmme SARS-CoV RNA polymerase, som er en forudsætning for virusreplikation.

Der foreligger endnu ikke en specifik undersøgelse af effekten af zink på den nuværende CoV-Sars-2, så man søger naturligt sammenhænge, og den aktuelle Covid-19 sygdom er for eksempel karakteriseret ved, at mange mister smags- og lugtesansen, hvilket også ses ved zink-mangel.
Men en ting er koincidens, noget andet er kausalitet.

Vi er nødt til at indtage zink hele tiden, idet det ikke lagres specifikt. Det er ikke vanskeligt at få nok zink her i Danmark, blot man spiser rigtig mad og ikke industriel, syntestisk plastic-mad. Zink findes i kød, skaldyr, indmad, fisk, æg, bælgfrugter, korn, mælkeprodukter, grønne grøntsager, frugt og bær. Et indtag på 20-30 mg pr. dag er nok.

Hvis man indtager zink som tilskud, skal man huske, at det kan reducere kroppens kobberindhold, idet zink vil opregulere metallothioneinsyntesen, hvilket kan medføre tab af kobber. Dette har nok ikke den store betydning her i Danmark, hvor svineproduktionen har givet os alle et solidt kobbertilskud.

Under alle omstændigheder har vi brug for zink, for at optimere vort immunforsvar, så vi er klar til kamp mod en angribende virus.

Nu har du læst om vitamin-D, selen og zink i relation til immunforsvaret.
Det næste nyhedsbrev, der skal ruste dit immunforvar mod Covid-19, handler om vitamin-C.

Pas på dig selv og andre

Claus Hancke
Speciallæge i almen medicin

Litt:

  • Read Scott A, Obeid S et al. The role of Zinc in antiviral immunity.(2019) Adv Nutr 2019;10:696–710
  • Skalny et al: Zinc and respiratory tract infections: Perspectives for Covid-19. Int J Molecular Med. April 13, 2020
  • Mossad S, Macknin M, Mendendorp S, et al. Zinc Gluconate Lozenges for Treating the Common Cold: A Randomized, Double-Blind, Placebo-Controlled Study. Annals of Internal Medicine 15 July 1996
  • Velthuis AJW, van den Worm SHE, Sims AC, Baric RS, Snijder EJ, van Hemert MJ (2010). Zn2+ Inhibits Coronavirus and Arterivirus RNA Polymerase Activity In Vitro and Zinc Ionophores Block the Replication of These Viruses in Cell Culture. PLoS Pathog 6(11): e1001176.
  • Shankar AH, Prasad AS. Zinc and immune function: The biological basis of altered resistance to infection. Am J Clin Nutr. 1998 Aug;68 (2 Suppl): 447S-463S. doi: 10.1093/ajcn/68.2.447S.
  • Singh M, Das RR. Zinc for the common cold. Cochrane Database of Systematic Reviews 2013, Issue 6. Art. No.: CD001364. DOI: 10.1002/14651858.CD001364.pub4
  • Yoshimura A, Naka T, Kubo M.SOCS  proteins, cytokine signalling and immune regulation. Nat Rev Immunol 2007;7(6):454–65.

Zink, forskningsreferencer

Admin

Januar 1999

1. Aamodt RL, Rumble WF, Johnston GS et al. Absorption of orally administrated 65Zn (zinc) by normal human subjects. Am J Clin Nutr 1981; 34: 2648-2652.
2. Bales CW, Freeland-Graves JH, Askey S et al. Zinc, magnesium, copper, and protein concentrations in human saliva. Age- and sex-related differences. Am J Clin Nutr 1990, 51: 462-469.
3. Balogh Z et al. Plasma Zinc and its relationship to clinical symptoms and drug treatment in rheumatoid arthritis. Ann Rheum Dis 39(4): 329-32, 1980.
4. Berg JM, Shi Y. The galvanization of biology. A growing appreciation for the roles of zinc. Science 1996; 271: 1081-1085.
5. Brody I. Topical treatment of recurrent herpes simplex and post-herpetic erythema multiforme with low concentrations of zinc sulphate solution. Br J Dermatol 104; (2):191-4, 1981.
6. Caselli M, Bicocchi R. Taux serique du zinc chez les malades atteints du syndrome d’immunodeficit acquis. Presse Med 37:1877-8, 1986 (in French).
7. Cunnigham-Rundles S, Cunningham-Rundles WF. Nutrition and immunology. New York: Alan R. Liss. 1988: p 197-214.
8. Cousins RJ, Hempe JM. Zinc. In: Present knowledge in nutrition. 6th edn. Washington, DC: Nutrition Foundation. 1990: p 251-260.
9. Cousins RJ. Zinc. In: Present knowledge in nutrition. 7th edn. Washington, DC: Nutrition Foundation. p 293-306, 1996.
10. Crofton RW et al. Zinc metabolism in celiac disease. Am J Clin Nutr 52; (2):379-82, 1990.
11. DeBartolo HM Jr. Zinc and diet for tinnitus. Am J Otol 10; 3: 256, 1989.
12. De Gordon AM. Effects of adjuvant therapy with zinc in human immunodeficiency infection. Abstract. J Am Coll Nutr 11; (5):601, 1992.
13. De Gordon AM. Evaluation of tissue zinc status through cell-mediated immune response in HIV disease. Abstract. J Am Coll Nutr 11; (5):602, 1992.
14. Eby GA. Use of topical zinc to prevent recurrent herpes simplex infection: Review of literature and suggested protocols. Med Hypotheses 17:157-65, 1985.
15. Eby GA. Linearity in dose-response from zinc lozenges in treatment of common colds. J Pharmacy Technol 11:110-22, 1995.
16. Engel ED et al. Diabetes melitus: Impaired Wound Healing from Zinc Deficiency. J Am Pod Assoc 71: 536-44, 1981.
17. Finnerty EF. Topical zincin the treatment of herpes simplex. Cutis 37; (2):130-1, 1986.
18. Fitzherbert J. Genital herpes and zinc. Med J Aust 1:399, 1979.
19. Gersdorff M et al. The zinc sulfate overload test in patients suffering from tinnitus associated with low serum zinc. Preliminary report. Acta Otorhinolaryngol Belg 41; 3: 498-505, 1987.
20. Gersdorff M et al. A clinical correlation between hypozincemia and tinnitus. Arch Otorhinolaryngol 244; 3:190-3, 1987.
21. Gibson RS, Anderson BM, Scythes CA. Regional differences in hair zinc concentrations. A possible effect of water hardness. Am J Clin Nutr 1983; 37: 37-42.
22. Godfrey JC, Sloane B, Smith D. Zinc gluconate and the common cold: a controlled clinical study. J Int Med Res 20; 3:234-46, 1992.
23. Gordon YJ et al. Irreversible inhibition of herpes simplex virus replication in BSC-1 cells by zinc ions. Antimicrob Agents Chemother 8; (3):377-80, 1975.
24. Grennan DM et al. Serum copper and zinc in rheumatoid arthritis and osteoarthritis. N Z Med J 91; 652: 47-50, 1980.
25. Hambidge KM. Zinc deficiency in young children. Am J Clin Nutr 1997; 65: 160-161.
26. Haring BSA, Van Delft W. Changes in the mineral composition of food as a result of cooking in ‘hard’ and ‘soft’ waters. Arch Environ Health 1981; 36: 33-35.
27. Hegazi SM et al. Effect of Zinc Supplementation on Serum Glucose, Insulin, Glucagon, Glucose-6-Phosphatase and Mineral Levels in Diabetics. J Clin Biochem Nutr 12: 209-15, 1992.
28. Honkanen VEA et al. Plasma zinc and copper concentrations in rheumatoid arthritis: Influence of dietary factors and disease activity. Am J Clin Nutr 54: 1082-6, 1991.
29. Huber AM, Gershoff SN. Effects of zinc deficiency on the oxidation of retinol and ethanol in rats. J Nutr 10:11:1486-90, 1975.
30. King JC, Hambidge KM, Westcott JL et al. Daily variation in plasma zinc concentrations in women fed meals at six-hour intervals. J Nutr 1994; 124: 508-516.
31. King JC. Does poor zinc nutriture retard skeletal growth and mineralization in adolescents? Am J Clin Nutr 1996; 64: 375-376.
32. Kondo T, Toda Y, Matsui H. Effects of exercise and sleep deprivation on serum zinc. J Trace Elem Exp Med 1990; 3: 324-354, 1990.
33. Koyama H, Hosokai H, Tamura S et al. Positive association between serum zinc and apolipoprotein A-II concentrations in middle-aged males who regularly consume alcohol. Am J Clin Nutr 57: 657-661, 1993.
34. Krebs NF, Reidinger CJ, Hartley S et al. Zinc supplementation during lactation. Effects on maternal status and milk zinc concentrations. Am J Clin Nutr 61: 1030-1036, 1995.
35. Krotkiewski M et al. Zinc and muscle strength and endurance. Acta Physiol Scand 116; 3: 309-11, 1982.
36. Mahajan S, Prasad A, Brewer G et al. Effect of changes in dietary zinc intake on taste acuity and dark adaptation in normal human subjects. J Trace Elem Exp Med 5: 33-45, 1992.
37. Mares-Perlman JA et al. Association of zinc and antioxidant nutrients with age-related maculopathy. Arch Ophthalmol 114:991-7, 1996.
38. Masters DG, Keen CL, Lonnerdal B, Hurley LS. Zinc deficiency teratogenicity. The protective role of maternal tissue catabolism. J Nutr 113: 905-912, 1983.
39. Mattingly PC et al. Zinc Sulphate in Rheumatoid Arthritis. Ann Rheuma Dis 41: 456-7, 1982.
40. Meadows NJ, Ruse W, Smith MF et al. Zinc and small babies. Lancet 2: 1135-1137, 1981.
41. Menkes C-J et al. Traitement de la polyarthrite rheumatoide par le sulfate de zinc par os. Presse Med 7: 760, 1978 (French).
42. Mobarhan S et al. Dietary zinc deficiency produces electroretinogram ERG abnormalities without depleting total ocular zinc. Fed Proc 43:685, 1984.
43. Mocchegiani E, Veccia S, Ancarani F, et al. Benefit of Oral Zinc supplementation (as an adjunct to Zidovudine (AZT)) Therapy against Opportunistic Infections in AIDS. Int J Immunopharmacol 17; (9):719-27, 1995.
44. Moser-Veillon PB, Reynolds RD. A longitudinal study of pyridoxine and zinc supplementation of lactating women. Am Clin Nutr 52: 135-141, 1990.
45. Mossad SB, Macknin ML, Medendorp SV et al. Zinc gluconate lozenges for treating the common cold. A randomized, placebo controlled study. Ann Intern Med 125: 81-88, 1996.
46. Mussalo-Rauhamaa H et al. Predictive clinical and laboratory parameters for serum zinc and copper in rheumatoid arthritis. Ann Rheum Dis 47; 10: 816-19, 1988.
47. Naveh Y et al. Zinc metabolism in rheumatoid arthritis: plasma and urinary zinc and relationship to disease activity. J Rheumatol 24; 4: 643-6, 1997.
48. Newsome DA, Swartz M, Leone NC, et al. Oral zinc in macular degeneration. Arch Ophthalmol 106:2:192-8, 1988.
49. Newsome DA et al. Zinc content of human retinal pigment epithelium decreases with age and macular degeneration, but superoxide dismutase activity increases. J Trace Elem Exp Med 8:193-9, 1995.
50. Nishi Y. Anemia and zinc deficiency in the athlete. J Am Col Nutr 15: 323-324, 1996.
51. Pandley SP et al. Zinc in rheumatoid arthritis. Indian J Med Res 81: 618-20, 1985.
52. Peretz A, Nève J, Jeghers O, Pelen F. Zinc distribution in blood components, inflammatory status, and clinical indexes of disease activity during zinc supplementation in inflammatory rheumatic diseases. Am J Clin Nutr 57: 690-4, 1993.
53. Posacki C, et al. Plasma, Copper, Zinc, and Magnesium Levels in Patients with Premenstrual Tension Syndrome, Acta syndrome : Obstet Gynecol Scand 73; 452-5, 1994.
54. Prasad ASP. Clinical biochemical and nutritional spectrum of zinc deficiency in human subjects: An update. Nutr Rev 41: 197-208, 1983.
55. Rangnekar GV, Gamur MS. Serum and urinary zinc levels in urolithiasis. Br J Urology 71:527-9, 1993.
56. Reunanen A, Knekt P, Marniemi J et al Serum calcium, magnesium, copper and zinc and risk of cardiovascular death. Eur J Clin Nutr 50: 431 – 437, .
57. Shambaugh GE Jr. Zinc for tinnitus, imbalance, and hearing loss in the elderly. Am J Otol 7; 6:476-7, 1986.
58. Simmer K, Thompson RP. Maternal zinc and intrauterine growth retardation. Clin Sci 68: 395-399, 1985.
59. Singal PK, Dhillon KS, Beamish RE, et al. Protective action of zinc against catecholamine-induced myocardial changes. Electrocardiographic and ultrastructural studies. Lab Invest 44:426, 1981.
60. Soltan MH, Jenkins DM. Maternal and fetal plasma zinc concentration and fetal abnormality. Br J Obstet Gynaecol 89: 56, 1982.
61. Sandstead HH. WO Atwater memorial lecture. Zinc. Essentially for brain dcvelopment and function. Nutr Rev 1985; 43: 129-137, 1985.
62. Schauss AG, Bryce-Smith D. Nutrients and brain function. Basil: Karger. p 151-162, 1987.
63. Shah DR et al. Effect of oral zinc sulphate on serum lipids and lipoproteins in human subjects. Indian J Physiol Pharmacol 32;1:47-50, 1988.
64. Shambaugh GE Jr – interviewed in Anonymous. Hearing loss may be linked to zinc deficiency. Geriatrics 38; 4:21, 1983.
65. Shambaugh GE Jr. Zinc for tinnitus, imbalance, and hearing loss in the elderly. Am J Otol. 7: 476-477, 1986.
66. Shambaugh GE Jr. Zinc. The neglected nutrient. Am J Otol. 10: 156-160, 1989.
67. Shambaugh GE. Zinc, an essential nutrient for hearing and balance. Int J Biosocial Med Res. 13: 192-199, 1991.
68. Simkin PA. Oral zinc sulphate in rheumatoid arthritis. Lancet ii: 539-42, 1976.
69. Simkin PA. Treatment of Rheumatoid Arthritis with Oral Zinc Sulfate. Agents and Actions; (suppl.) 8: 587-95, 1981.
70. Sturniolo GC, Montino MC, Rossetto L et al. Inhibition of gastric acid secrecion reduces zinc absorption in man. J Am Col Nutr 4: 372-375, 1991.
71. Svenson KL et al. Reduced zinc in peripheral blood cells from patients with inflammatory connective tissue diseases. Inflammation 9; 2: 189-99, 1985.
72. Takihara H, Cosentino MJ, Cockett AT. Effect of low-dose androgen and zinc sulfate on sperm motility and seminal zinc levels in infertile men. Urology 22: 160, 1983.
73. Taper LJ, Oliva JT, Ritchey SJ. Zinc and copper retention during pregnancy. The adequacy of prenatal diets with and without dietary supplementation. Am J Clin Nutr 41: 1184-1192, 1985.
74. Taylor CM, Bacon JR, Aggett PJ et al. Homeostatic regulation of zinc absorption and endogenous losses in zinc-deprived men. Am J Clin Nutr 53: 755-763, 1991.
75. Thomas EA, Bailey LB, Kauwell GA et al. Erythrocyte metallothionein response to dietary zinc in humans. J Nutr 122: 2408-2414, 1992.
76. Tuormaa TE. Adverse effects of zinc deficiency. A review from the literature. J Orthomol Med 10: 149-164, 1995.
77. Ulshafer RJ. Zinc content in melanosomes of degenerating RPE as measured by X-ray maping. Prog Clin Biol Res 314:131-9, 1989.
78. Wagner PA, Bailey LB, Christakis GJ, Dinning JS. Serum zinc concentrations in adolescents as related to sexual maturation. Human Nutr. Clin Nutr 39C: 459, 1985.
79. Zlotkin SH, Casselman CW. Urinary zinc excretion in normal subjects. J Trace Elem Exp Med. 3: 13-21, 1990.

 

Kilder:
Joseph E. Pizzorno Jr., Michael T. Murrey & Melvyn R. Werbach.