Hvad gør vi ved Covid-19?

15. december 2021

Forleden hørte jeg den glade røst af en morgenvært i DR4 fortælle, at Omicron-smitten stiger og stiger, mens Deltavarianten så småt er begyndt at falde.

Stor bekymring om den stigende smitte får radioværten til at sige: ”Og hvad kan vi så gøre? –Ja, vi kan jo for eksempel blive vaccineret.”

Jeg lyttede spændt på, om der kom andre eksempler, siden han sagde ”for eksempel”.

Men der kom ikke mere.

Det skurrer fælt i ørerne, at man ene og alene satser på vacciner, når man nu har vedholdende meldinger om, at den nuværende vaccine ikke virker særlig godt på Omicron-varianten, og at dens effekt selv på Delta-varianten er væk efter 7 måneder.

Vaccinens korte holdbarhed får mærkeligt nok ikke myndighederne til at søge andre, mere effektive løsninger, men bruges tvært imod som argument for hyppigere booster-vaccinationer. Det er som om man slet ikke kan tænke i andre baner, selv om man står ansigt til ansigt med vaccinens begrænsninger: Den forhindrer ikke, at man bliver smittet, den forhindrer ikke, at man smitter videre, og den holder kun 7 måneder.

Det er jo egentlig ganske imponerende, at alle, lige fra statsministeren til diverse eksperter ene og alene har talt om vacciner i snart to år. Lige fra marts 2020 talte Statsministeren om vaccine, som om hun allerede der kunne forudse, at en sådan ville blive udviklet på en uhørt rekordtid. –Godt set.

Ikke ét ord om forebyggelse eller behandling af sygdommen, som nævnt i Lancet og i vort nyhedsbrev af 25.november 2021.

Da det vælter ind med forskningsresultater om både forebyggelse og behandling af covid-19, så må nærværende ucensurerede nyhedsbrev naturligvis videregive disse resultater, når de andre medier ikke må.

Allerede 6. maj 2020 gennemgik Vitalrådets nyhedsbrev de første resultater af forebyggelse med D-vitamin. Dette er beskrevet og dokumenteret talrige gange siden, også med gode oversigtsartikler, og i februar 2021 skrev 200 forskere og læger et åbent brev til alle regeringer og sundhedsmyndigheder med appel om at være opmærksom på, at mangel på D-vitamin øger risikoen for svær covid-19 sygdom. I dette brev gør forskerne i detaljer rede for den nødvendige dosering for at opnå den ønskelige værdi i blodet, og som kuriosum nævner de også, hvor meget, de selv tager. Det er jo altid et godt tegn, når en læge tør tage sin egen kur.

Langt den overvejende del af lægerne tager 100µg (mikrogram) dagligt, og de tilstræber en tilrådet serum-koncentration på mindst 75 nmol/l. Dette ligger de fleste danskere langt under.

En anden vigtig information i deres brev er, at man lavede en faktor 10 regnefejl, den gang man beregnede RDA ( Recommended Dietary Allowance) i USA. Denne værdi på 1/10 af det ideelle, blev desværre adopteret af andre lande, og blev til ADT (Anbefalet Dagligt Tilskud) her i Danmark; – det som nu hedder RI (ReferenceIndtag ). For D-vitamin er Fødevarestyrelsens RI stadig 5µg dagligt. Sundhedsstyrelsen har så i 2020 øget denne anbefaling til 10 µg dagligt, hvilket er ca. 10% af det, vi reelt har behov for.

Hvad gør vi så? Vi får først og fremmest målt vores D-vitamin indhold i blodet. Hvis det ligger under 75 nmol/l, så tager vi D-vitamin i dobbelt dosis, som for en normalvægtig, voksen person er 200µg dagligt, indtil D-vitamin-niveauet er kommet over 75nmol/l, hvorefter man fortsætter med 100µg dagligt.

Hvis man er overvægtig, skal der væsentligt mere til, fordi D-vitaminet vil lagre sig i fedtlaget, hvor det ikke gør megen nytte.
Når man ligger over de ønskede 75 nmol/l, er der væsentligt mindre risiko for alvorlig, hospitalskrævende covid-19 sygdom.

Kære læser. Du er måske træt af at vi hele tiden vender tilbage til D-vitamin. Men når du ikke må få denne information fra de myndigheder, som burde passe på dig, så skal du ikke tro, at informationen ikke findes.

På samme måde findes der megen god forskning om vitaminerne A, -C og –K2 samt mineralerne Magnesium, Selen og Zink, som alle sammen bidrager til et velfungerende immunforsvar og forebygger svær Covid-19 sygdom.

Men måske er det hele blot en storm i et glas vand.
Mange informationer tyder nemlig på, at den meget smitsomme Omicron-B.1.1.529 -variant ikke er farligere end en mild influenza.

På grund af sin høje smitsomhed vil Omicron lige så stille overtage epidemien, og så er vi tilbage til en ganske almindelig vintersæson med en mild influenza.
Herefter kan samfundet åbne og begynde at fungere normalt igen.
En mild influenza ved vi jo godt, hvordan vi forebygger – og behandler.

Rigtig god jul og godt nytår.

Pas på dig selv og andre.

Claus Hancke
Speciallæge i almen medicin