Komiske SSI
10. februar 2022
De fleste husker måske ”Komiske Ali” under den første golfkrig, men i disse dage er det Seruminstitutet (SSI), der indtager denne lidet flatterende rolle.
Det er ganske underholdende at følge de udsagn, der kommer fra SSI. De er ikke blot selvmodsigende, fejlagtige og misvisende, men de stritter i alle retninger, så det er vanskeligt af finde hoved og hale i de råd og meldinger, der kommer herfra.
Det er jo imponerende, at man i de seneste par uger, hvor smittetallet er eksploderet, har betegnet vaccinerne som ”vores supervåben” desuagtet, at der aldrig har været så mange, der lå derhjemme med snuden i vejret.
Den 6. februar kunne vi så på tekst-TV læse, at Henrik Ullum fra SSI glædede sig over faldet i smittetallet på Københavns vestegn, og udtalte videre, at det er et tegn på, at den immunitet, der er i befolkningen begynder at virke, og at den er opbygget med vacciner tilført et lag fra infektioner oveni.
Men dagen efter sagde han så på samme tekst-TV, at forklaringen på det stærkt dalende smittetal er, at i takt med at flere og flere er blevet smittet med corona, udgør deres immunitet en større del af befolkningen.
Søndag var det vaccinerne, der var det primære, men mandag var det så den naturlige immunitet, der var det primære.
Jamen skal vi ikke lige prøve at få overblik her?
For det første har vi at gøre med præcis de kommuner, hvor vaccinetilslutningen har været absolut mindst, så mandagens melding om, at det var vaccinerne, der fik smittetallet til at dale, er nok det man kalder en journalistisk stramning, for nu at sige det mildt.
Næh sagen er snarere den, at i områder med ringe vaccinedækning, bliver folk hurtigere raske, fordi deres immunforsvar er intakt, hvilket også falder i tråd med vor analyse fra 22. januar 2022, som tyder på, at immunforsvaret forringes af vaccinen.
En gang imellem tvivler man på, om SSI overhovedet tror på det, de selv siger. Dette tydeligt demonstreret i 2021, hvor nære kontakter til smittede i titusindvis blev sendt hjem i isolation.
Men det blæste man på i SSI, da en smittet med symptomer i to dage gik rundt blandt kollegerne i PCR-test afdelingen.
Ifølge Ekstrabladet blev den pågældende medarbejder testet positiv, hvorefter de nære kontakter jo burde isoleres. Men de blev tvært imod af SSI bedt om at tage på arbejde (flere med bus og tog), selv om de i to dage havde gået klos op og ned at den covid-syge medarbejder.
Dette vidner om, at man ikke selv har taget pandemien så alvorligt, som man tvang befolkningen til med sin rådgivning.
I pandemiens meget tidlige dage, kom Kåre Mølbak fra SSI til at nævne ”flokimmunitet” på et af regeringens pressemøder, og den stakkels mand havde nær fået skåret tungen af.
Men det er jo præcis det, vi så i de forgangne uger, hvor der aldrig har været så mange smittede og syge. Dette høje tal er så begyndt at falde, nu da de fleste restriktioner er væk…
-Hov. Hvad var lige det? Var det ikke netop restriktionerne, som holdt os raske?
Næh. Det er der ikke meget, der tyder på. Og man må lede forgæves efter videnskabelig dokumentation for effekten af nedlukninger.
Sygdomstallet var i kraftig stigning da regeringen den 26. januar besluttede, at alle restriktioner skulle ophæves den 1. februar. Hospitalsbelastningen var nemlig i frit fald, fordi smitten var båret af Omikron-varianten, som kun gav milde forkølelses- eller influenzasymptomer.
Så nu kan vi endelig glæde os over, at den forkætrede flokimmunitet kan få lov til at virke, som den har gjort ved influenzaen hvert år i de sidste 100 år eller mere.
Som begrundelse for restriktionerne fik vi jo ellers at vide, at folk ville dø som fluer, hvis vi ikke lukkede Landet ned. Befolkningen skulle aktivt skræmmes til at makke ret.
Regering, Sundhedsstyrelse, Lægemiddelstyrelse og SSI havde også travlt med at fastslå, at der ikke var nogen behandling af covid-19, hvilket som bekendt er og var noget sludder. Man gjorde endda, hvad man kunne, for at blokere for brugen af de billige, effektive og ufarlige midler, som fandtes til både forebyggelse og behandling af covid-19, som tidligere beskrevet i vore nyhedsbreve fra maj 2020.
Alt sammen med henblik på at vi alle med længsel skulle se frem til den dag, der kom en vaccine, og med kyshånd tage imod den som det eneste, der kunne redde os.
Men det kunne den som bekendt ikke. Omikron varianten buldrede uanfægtet videre, hvilket mod al sund fornuft blot fik myndighederne til at anbefale endnu flere vacciner.
Som vi har påvist i analysen fra 22. januar, kan vaccineimmuniteten slet ikke hamle op med den naturlige immunitet, når vi taler om at gøre en ende på pandemien.
Den naturlige immunitet har ikke blot meget længere varighed, men giver også en langt bredere angrebsflade, så man er langt bedre rustet til at håndtere nye varianter.
Immunsystemet kan langt hurtigere omstille sig, og er langt mere fleksibelt end en vaccine.
Gentagne vacciner kan medføre mere potente virus og efter en årrække inducere autoimmunitet, og hvad jeg vil tillade mig at kalde ”VIID” (vaccine induceret immun defekt), hvilket en række videnskabelige artikler støtter.
Hvis verdens befolkning i løbet af to eller tre generationer får vaccine-svækket sit innate (medfødte 24-7 immunitet) og adaptive immunforsvar (det specifikke forsvar, der løbende udvikles og vedligeholdes ved møde med virus), så behøver vi ikke spekulere mere på klimaforandringer, for så er vi selv en truet art.
For at give et lille indblik i den righoldige videnskabelige litteratur, der ligger til grund for ovenstående, er der nedenfor vedhæftet enkelte eksempler på en række videnskabelige artikler fra Pubmed, som understreger vigtigheden af, at det naturlige immunforsvar fungerer optimalt. Men det vender vi tilbage til i god tid inden næste vinter.
Pas på dig selv og andre
Claus Hancke
Speciallæge i almen medicin
Nedenstående eksempler på studier vil blive efterfulgt af en systematisk, kronologisk oversigt over ca. 200 anerkendte videnskabelige studier:
01.2022:
COVID-19 reinfections among naturally infected and vaccinated individuals
https://www.nature.com/
01.2022:
Protective Immunity after Natural Infection with Severe Acute Respiratory Syndrome Coronavirus-2 (SARS-CoV-2) – Kentucky, USA, 2020
https://pubmed.ncbi.nlm.nih.
12.2021:
Does infection with or vaccination against SARS-CoV-2 lead to lasting immunity?
https://pubmed.ncbi.nlm.nih.
12.2021:
Longitudinal dynamics of SARS-CoV-2-specific cellular and humoral immunity after natural infection or BNT162b2 vaccination
https://pubmed.ncbi.nlm.nih.
11.2021:
Association of Prior SARS-CoV-2 Infection With Risk of Breakthrough Infection Following mRNA Vaccination in Qatar
https://pubmed.ncbi.nlm.nih.
11.2021: Preprint https://pubmed.ncbi.nlm.nih.
Increased risk of infection with SARS-CoV-2 Beta, Gamma, and Delta variant compared to Alpha variant in vaccinated individuals
https://www.medrxiv.org/
10.2021:
Reinfection rates among patients previously infected by SARS-CoV-2: systematic review and meta-analysis
https://pubmed.ncbi.nlm.nih.
10.2021:
Anti-spike antibody response to natural SARS-CoV-2 infection in the general population
https://pubmed.ncbi.nlm.nih.