Magnesium forebygger (måske) kræft

21. februar 2005

Jo mindre magnesium, du får, jo større er din risiko for kræft i tyktarmen – samt astma og en ubalance i muskel- og nervefunktion. Vanddrivende piller og tomme kalorier er hovedårsagen til mangel.

Svenske forskere har opdaget, at mangel på magnesium tilsyneladende forøger risikoen for tyktarmskræft, en af de hyppigste former for kræft. Overhyppigheden blev fundet i en gruppe på over 66.000 kvinder i 40-70-årsalderen, som blev fulgt over en treårig periode.

Flertallet af de 66.000 kvinder fik mindre end de anbefalede ca. 350 mg magnesium om dagen i deres kost. Faktisk hørte en kvinde til den øverste femtedel, hvis hun fik mere end 255 mg dagligt. Denne femtedel havde udpræget mindre risiko for tyktarmskræft end resten, og risikoen tiltog jævnt med aftagende indtag.

Hvorfor får så få magnesium nok? Det burde ikke være svært at få nok. Det anslås, at ved forrige århundredes begyndelse fik en gennemsnitlig voksen mere end 1.000 mg magnesium om dagen. Altså fire gange så meget som de kvinder, der i dag får mest.

Forklaringen er indlysende. Ved forrige århundredes begyndelse fik man ikke nær så mange tomme eller halvtomme kalorier, i form af sukker, margarine og hvidt mel, som man får i dag. I 100 gram havregryn er der næsten 300 mg magnesium, mens andre fuldkornsprodukter (og letbitter chokolade!) indeholder ca. 100 mg pr. 100 gram. Det er fire gange så meget som i industrielt forarbejdet hvidt mel.

Magert kød, som man sjældent fik for 100 år siden, når ikke op på mere end omkring 25 mg magnesium pr. 100 gram, omtrent det samme som i grønsager som spinat, ærter og bønner.

Sammenligningen er interessant af andre grunde end hensynet til kræft. Mangel på magnesium er i talrige undersøgelser sat i forbindelse med åreforkalkning og hjerteslag, sygdomme, der var sjældnere for 100 år siden.

For en del år siden viste f.eks. en skotsk undersøgelse, at når astmatikere fik et tilskud på bare 100 mg magnesium, fik de tydeligt færre astmaanfald og mindre irritable slimhinder. Også astma er som bekendt en langt hyppigere sygdom i dag. Virkningen stemmer med, at man kan standse et astmaanfald med en intravenøs indsprøjtning af magnesiumsulfat.

Magnesium har mange andre virkninger: Det hæmmer blodpladernes tendens til sammenklumpning og øger dannelsen af kvælstofilte (NO), som holder blodkarrene åbne, sænker blodtrykket og sikrer normalt kredsløb.

Begge dele kan antages at mindske risikoen for blodprop i hjertet, en sammenhæng som er formodet, men ikke endeligt bevist. Den styrkes dog yderligere af, at magnesium har flere virkninger tilfælles med det kolesterolsænkende piller, man kalder statiner – dog uden at have disses bivirkninger.

Den afslappende virkning på blodkarrene kan hænge sammen med den generelt afslappende virkning på muskler og nerver, som magnesium er kendt for. Før i tiden har man på mennesker fremkaldt fuld narkose med magnesium, lige som man kan fremkalde lokalbedøvelse ved at indsprøjte det under huden.

Magnesium anvendes stadig som det vigtigste middel mod kramper ved svangerskabsforgiftning og kan bruges mod sygdommen stivkrampe. Mange har også glæde af, at et magnesiumtilskud hjælper mod lægkramper, som mange gravide og ældre plages af.

Umiddelbart virker det betænkeligt, at vi i dag får så meget mindre end før af et mineral med disse egenskaber. Ikke mindst fordi de uhyre udbredte vanddrivende piller bidrager til manglen ved at udskille magnesium via nyrerne.

Hertil kommer så nu den mulige kræfthæmmende virkning af magnesium. Dette kan naturligvis også være en kombination af andre mangler, som ses samtidigt med mangel på magnesium. En dårlig kost vil medføre mangel på mange essentielle næringsstoffer, så moralen må være: Spis ordentligt!
Vitalrådet.

 

Referencer:
1) “Comparison of Mechanism and Functional Effects of Magnesium and Statin Pharmaceuticals,” Rosanoff A, Seelig MS, J Am Coll Nutr, 2004;23(5):501S-505S. (Address:Mildred S. Seelig, MD, E-mail: mgseelig@comcast.net).
2) Ford Es, Mokdad AH. Dietary magnesium intake in a national sample of US adults. J Nutr 2003;133:2879-82
3) Goodman and Gilman’s The Pharmacological basis of therapeutics. Pergamon Press 1990. P. 704-6.

www.jacn.org
www.nutrition.org
www.iom.dk