“Multivitaminer”. Hvad er det?

5. august 2024

”Multivitaminer har ingen effekt”, ”Multivitaminer forlænger ikke livet”, Multivitaminer er
spild af penge” og andre lignende overskrifter har vi nu set i de forløbne uger i forskellige
aviser og andre medier.

Observationsundersøgelsen
Alle disse overskrifter bygger på en observationsundersøgelse fra USA, som er publiceret
d. 26. juni i år.

En observationsundersøgelse er en undersøgelse, hvor man ”observerer” forskellige data, som
på forhånd er vedtaget i en forsøgsprotokol.

Det er en relativt billig metode, fordi den ikke kræver ændring i forsøgsgruppens adfærd, men
blot iagttagelse af, hvordan de udvalgte data fordeler sig i relation til den opførsel, livsstil,
kost, eller andet, som observationsgruppen selv rapporterer på et spørgeskema.

I den aktuelle undersøgelse (Multivitamin use and mortality risk in 3 prospective US cohorts,
JAMA Network Open. 2024;7(6):e2418729) har man brugt data fra 3 sådanne
observationsundersøgelser, og konkluderer, at der ikke er nogen virkning på livslængden,
hvilket er den faktor, man har fokuseret på.

Mærkeligt nok fokuserer man på livslængden, for forfatterne skriver selv i indledningen, at
befolkningens motivation for at tage multivitaminer er at forebygge sygdom.

Men forekomst af sygdom fremgår ikke af de data, vi ser præsenteret i artiklen i JAMA
(Journal of American Medical Association). Man fokuserer kun på livslængden.
De bruger godt nok ordet dødelighed, men det er jo ret meningsløst, da dødeligheden er ca.
100% for os mennesker.

Undersøgelsen er blevet hypet kraftigt af de gængse medier, og så må vi jo tage det alvorligt,
så de værste misforståelser kan blive ryddet af vejen.

Det pudsige er nemlig, at hvis dette havde vist, at multivitaminer var sundt og godt, så var det
ikke blevet accepteret, netop fordi det var en observationsundersøgelse. Fordi sådanne
rangerer lavt på rangstigen for evidens i videnskabelige undersøgelser.

Grunden er, at observationsundersøgelser har ganske mange fejlkilder, såkaldte bias. Det er
folk selv, der skal svare på de spørgsmål, som forskerne har stillet, og det er hverken halvt,
helt eller dobbelt blindet, så den kræver ekstremt uhildede forskere.
Men skidt nu med undersøgelseskvalitet, bias og den sædvanlige forskerbias, når vi taler om
vitaminer.
Lad os se på, hvad disse ”multivitaminpiller” egentlig er for noget.

Når jeg skriver sådan, er det fordi disse standard-multivitaminpiller fra supermarkedet heller
ikke er min kop te.
De fleste multivitaminpiller indeholder en lang række vitaminer og mineraler, typisk 100% af
den anbefalede daglige dosis, også kaldet RI (referenceindtag).
Denne RI- dosis er for nogle stoffers vedkommende alt for lille (vitamin-C, vitamin-D, selen
o.a.), mens den for specielt jern er alt alt for stor.
Andre indeholder stort set uoptagelige salte af enkelte af stofferne (magnesium, selen o.a.)

Lidt om jern
De som har hørt mine foredrag i de sidste 30 år, ved også, at man ikke skal købe vitaminpiller
med jern, med mindre man har fået konstateret jernmangel eller er gravid i sidste trimester.

Kroppen mister normalt omkring 2 mg jern om dagen, og da de fleste multivitaminpiller
indeholder omkring 14 mg jern, så er der et teoretisk nettooverskud på 12 mg jern hver eneste
dag. Og dette jern ophobes i et protein, fasereaktanten ferritin.

Herved kan man igennem årene, blot ved indtagelse af multivitaminpiller, opbygge et depot af
jern i dette ferritin.
Jern er en af de allerkraftigste katalysatorer til dannelsen af frie radikaler (ROS), som i
overskud kan volde stor skade på specielt cellemembraner og DNA.

Hvis et lille barn bliver indbragt på skadestuen, fordi det har spist et helt glas almindelige
multivitaminpiller fra supermarkedet, så er man kun bekymret for én ting; -og det er
indtagelsen af den store mængde jern.

Jern er nemt og hurtigt at få op i niveau, hvis man mangler det, men utrolig svært at komme af
med, hvis man har fået for meget. Det skal gøres med intravenøs behandling med stoffer som
Desferoxamin eller EDTA, som begge binder jern. Men det er besværligt og langsommeligt.
Den urgamle åreladning er næsten hurtigere.

Serum-Ferritin er en vigtig markør, og hvis den er over 200 µg/l, er der øget risiko for hjerte-
kar-sygdomme og cancer. Så man skal passe på med jern. Det er et tveægget sværd.

Summa summarum: Aldrig multivitaminpiller med jern, -med mindre man har fået konstateret
jernmangel i form af lav S-Ferritin.

Tilbage til undersøgelsen.
Når man så tænker på, at en kohorte af mennesker har taget disse multivitaminpiller i årevis,
så har de jo fået både skidt og kanel, og det er fuldstændig umuligt at komme med en
kvalificeret vurdering, når man reelt ikke aner, hvad de har indtaget.

Jeg kunne sagtens konstruere en multivitaminpille, som hovedsageligt virker negativt på
kroppen. Den vil være billig, og med tilstrækkelige reklamekroner, skal den nok blive solgt til
de store supermarkedskæder, som ser på pris, rabatter og hyldeholdbarhed.

Jeg ville bruge natriumselenit som selen. Det koster ingenting, og jeg kunne deklarere det som
selen. Det optages bare ikke i kroppen. Så den effekt, der kan halvere forekomsten af
hjertesygdomme og død, ja den vil så udeblive.

Jeg ville bruge kromklorid som krom. Det koster ingenting, men er ganske inaktivt i forhold
til kromgær, hvor kromklorid er omdannet til GTF-krom (glucose-tolerance-faktor), der
stabiliserer blodsukkeret. Kromklorid har ikke denne effekt, men kan deklareres som krom på
emballagen, og så tror de fleste jo, at de får tilstrækkeligt.

Hvert eneste af de indholdsstoffer, der findes i multivitaminpiller, kan deklareres på denne
måde, selv om det er i en (ofte billig) form, der ikke har nogen positiv biologisk effekt.
Som jeg skrev ovenfor, så kan man således let konstruere en meget billig pille med en fin
deklaration, men uden nogen form for positiv effekt.

Dette er ikke for at sige, at der kun er tale om sådanne ”junk-piller” i undersøgelsen, men
blot for at illustrere, at når man ikke har defineret kvalitet eller indhold af det, som folk rent
faktisk har spist, så er det mere end vanskeligt at danne sig overblik over noget så broget som
begrebet ”multivitaminpiller”.
Og når der ikke er tale om et veldefineret produkt, så er det mildt sagt useriøst af konkludere
noget sundhedsmæssigt ud fra de givne data, og forfatterne nøjes da også med at konkludere,
at de ikke så nogen forskel i dødelighed i de to grupper.

Lad mig slutte med at sige, at vitaminer og mineraler hjælper sjældent på noget som helst.
-Man må bare ikke mangle dem.

Det vigtigste er naturligvis en sund kost, og der hvor denne svigter på indholdet, bør man så
supplere med vitaminer og mineraler af god kvalitet.

Pas på dig selv og andre
Claus Hancke
Speciallæge i almen medicin