Ny viden om spredning af kræft
5. januar 2005
Forskning på Finsen Instituttet forklarer, hvordan kræftknuder danner dattersvulster. Resultaterne kan få meget afgørende betydning for behandlingen og kan give bl.a. C-vitamin en central rolle.
En fundamental og ubehagelig egenskab ved kræftsvulster er deres tendens til at danne dattersvulster. Det sker ved at kræftceller løsner sig fra den oprindelige svulst og vandrer med lymfen eller blodet til f.eks. lever, lunger, knogler eller hjerne. Her slår de sig ned og danner nye, selvstændige svulster. Det er klart, at når denne ulyksalige proces først er sket, er det uhyre svært at helbrede sygdommen helt.
Hvordan kan denne spredning (metastasering) hindres? For mere end ti år siden fremsatte den tysk-amerikanske læge Matthias Rath sammen med Nobelpristageren Linus Pauling en hypotese om dette. De mente, at en forudsætning for at der kan dannes dattersvulster er, at kræftcellerne først danner enzymer, som nedbryder den grundsubstans og det bindevæv, der som mørtel omkring mursten omgiver alle celler. Enzymerne er nødvendige både når kræftcellen vil løsrive sig fra modersvulsten, og når den skal bore sig ind mellem de sunde celler for at slå sig ned i et andet organ.
Navnlig hæftede de to sig ved et forstadium (uPA) til enzymet plasmin, der dels nedbryder proteinstoffet fibrinogen, dels indirekte nedbryder bindevævsfibre m.m. De hævdede, at kræftpatienter kunne få stor gavn af især store doser C-vitamin, tilskud af aminosyren Lysin samt antioxidanterne (epigallokatekin) i grøn te. Alt dette vil nemlig ifølge de to forskere formindske dannelsen af uPA og dermed modvirke dattersvulster.
Nu tyder bl.a. dansk forskning på, at i hvert fald første del af teorien holder stik. Forskningen foregår på Finsen Instituttet i København, hvor man i mere end fem år har interesseret sig særligt for netop uPA-enzymsystemet, dog uden at gå ind på de nævnte muligheder for behandling. Mindst 15 artikler om uPA etc. er siden 1999 udgået fra instituttet.
Senest har en undersøgelse på mus, offentliggjort i International Journal of Cancer, vakt international interesse. Den viste, at genetisk manipulerede mus, der var gjort ude af stand til at danne uPA, i seks ud af syv tilfælde slap for dattersvulster, de ellers havde fået. Musene trivedes fint uden enzymet. Det ser altså ud til, at canceren behøver dette enzym langt mere end det behøves af den sunde organismen.
Perspektivet er naturligvis, at man ved at hæmme uPA-systemet kan holde kræft i skak og undgå medicin med stærke bivirkninger. Både dansk og udenlandsk forskning tyder nu overbevisende på, at første del af Matthias Rath’s og Linus Paulings teori holder stik.
Det styrker formodningen om – men giver desværre ikke vished for – at også anden del af teorien stemmer.
Vitalrådet.
Referencer:
1) http://www4.dr-rath-foundation.org/NHC/aids/study/study01.htm
2) Almholt K, Johnsen M. Stromal cell involvement in cancer. Recent Results Cancer Res. 2003;162:31-42.
3) Rockway TW, Giranda VL. Inhibitors of the proteolytic activity of urokinase type plasminogen activator. Curr Pharm Des. 2003;9(19):1483-98.
cancerres.aacrjournals.org
www.iom.dk