Tag: antioxidanter

Antioxidanters rolle skal måske revurderes

Claus HanckeSkriv en kommentar til Antioxidanters rolle skal måske revurderes

27. februar 2004

Britiske forskere har opdaget, at det er enzymer og ikke antioxidanter, der er den aktive faktor, når hvide blodlegemer angriber bakterier.

Frie radikaler er aggressive molekyler, som er i stand til at ødelægge strukturen i andre molekyler. For eksempel bruger kroppen frie radikaler til at klippe store molekyler i stykker og opbygge komplekse proteinstrukturer. Så langt så godt.

Men en overflod af frie radikaler har vist sig at kunne skade kroppen på grund af en forharskning (oxidation) af visse molekyler, som for eksempel LDL-kolesterol, som så bliver farligt, fordi det danner åreforkalkning i forharsket (oxideret) form.

For at bremse denne skadelige oxidation, danner vi de såkaldte antioxidanter. Disse findes også i vores kost, og i flere kosttilskud. For eksempel er vitaminerne C og E sådanne antioxidanter.

Imidlertid har et britisk forskerhold undersøgt de reaktioner, der sker i de hvide blodlegemer, når disse angriber bakterier. Og de fandt ikke at frie radikaler spillede nogen rolle, men at det derimod var enzymer, som de hvide blodlegemer bruger til at angribe og destruere bakterier.

Man har hidtil troet, at de hvide blodlegemer brugte frie radikaler, og derfor har man været tilbageholdende med at bruge for store doser antioxidanter, fordi man mente at dette ville neutralisere de hvide blodlegemers frie radikaler, så de ikke kunne nedkæmpe bakterier.

Den nye teori forklarer måske, hvorfor selv store doser antioxidanter ikke har vist hæmmende effekt på de hvide blodlegemers antibakterielle effekt.

Tilbage står nu en lang række spørgsmål, herunder den videnskabeligt dokumenterede hæmmende effekt på forekomsten af kræft og hjerte-karsygdomme.

Der er ingen tvivl om, at der vil komme fornyet debat om dette, hver gang vi ser ny forskning på dette meget spændende område. – Også fordi meningerne er delte. Men et er teori, et andet praksis.

Vi må huske, at lægevidenskabens viden af i dag er forkert. Det har al videnskabshistorie lært os. Om 100 år vil vore nuværende teorier være erstattet af nye, og man vil smile af den officielle viden af i dag.

Vi må derfor holde tungen lige i munden, og først og fremmest lade os lede af de store kliniske undersøgelser. Så må teorierne siden hen prøve at forklare disse resultater.
Vitalrådet.


Reference:
Nature, vol 427;6977:853

www.iom.dk

Pressemeddelelse fra Dansk Selskab for Orthomolekylær Medicin (DSOM)

Per LarsenSkriv en kommentar til Pressemeddelelse fra Dansk Selskab for Orthomolekylær Medicin (DSOM)

12. november 2002

Forlydender om at antioxidanter generelt ingen effekt har på den sekundære forebyggelse af hjerte-karsygdomme stammer fra The Heart Protection Study, som blev offentliggjort i juli 2002 i tidsskriftet The Lancet. Forsøget blev finansieret af bl.a. lægemiddelfirmaerne Merck & Co. og Roche Vitamins.

Forsøgets formål var bl.a. at undersøge Merck’s kolesterolsænkende medicin Zocor’s effekt på forskellige parametre som blodprop i hjertet og hjertedød mv. I undersøgelsen indgik 20.536 højrisiko-patienter – dvs. patienter med kendt hjertekarsygdom eller dispositioner herfor – f.eks. diabetes.

Patienterne blev randomiseret i 4 grupper, heraf 5000 patienter modtog 600 mg. E- vitamin, 250 mg. C-vitamin samt 20 mg. Betacaroten. 5000 patienter fik både Zocor og vitaminer. 5000 patienter fik kun Zocor og 5000 patienter fungerede som en fælles kontrolgruppe. Dvs. at den del af studiet som indeholdt vitamingruppen plus en fælles kontrolgruppe udgjorde 10.000 personer og ikke 20.536 personer som anført andet steds.

Ikke overraskende viste forsøgets hovedresultat, at Zocor havde positiv effekt selv ved meget lave kolesterolværdier, hvilket utvivlsomt udvinder indikationsområdet for Zocor betydeligt.

Der findes dog flere kritikpunkter, udover at antallet af forsøgspersoner er overdrevet:

  • Dosis af E-vitamin og C-vitamin er ikke proportionale i forhold til hinanden. De to vitaminer er tæt knyttet sammen i den antioxidative beskyttelse af cellen. Er der overskud af det ene vitamin kan det få pro-oxidant virkning.
  • Man vil normalt ikke give mere end 100 – 200 mg. E-vitamin. C-vitamin skal gives flere gange i døgnet eller som depotpræparat.
  • C vitamin, som engangsdosering i en dosis på 250 mg., vil kun have en effekt i ganske få timer. C-vitamins halveringstid er ca. 4 timer, dvs. at man ud fra en døgndosis dosis alene ikke kan forvente en effekt overhovedet – nærmere det modsatte.
  • Betacaroten har før været forsøgt givet alene i et større forsøg til lungecancer og rygere. Her så det ud som om, at dette vitamin havde en prooxidant effekt med en overhyppighed af lungecancer hos rygere som resultat. The Heart Protection Study har ikke kunne bekræfte en sådan effekt af en ukorrekt ubalanceret dosering.

Forsøgets resultater er i øvrigt sammenfaldende med de resultater som fandtes i HOPE-studiet, nemlig at der ikke fandtes en sekundær forebyggende effekt ved indtagelse af enkelte vitaminer.

  • Man kan ikke undersøge enkelte vitaminers effekt på sygdomme som har været dekader om at udvikle sig. Vitaminer, virker som co-faktorer og som antioxidanter indgår de, i et kompliceret samspil med kroppens egne enzymatiske antioxidanter på en måde som vi endnu ikke helt forstår.
  • Enkelte vitaminer eller tilfældige kombinationer af to eller tre enkelte vitaminer skal ikke opfattes som en medicin, der kurerer en lidelse i traditionel forstand, men som en metode, der kan styrke kroppens eget antioxidative forsvar.
  • Man kan ikke simplificere og definere 3 forskellige vitaminer i en ulogisk indbyrdes dosering for antioxidanter over en bred kam. Det antioxidative system reducerer oxiderede molekyler. Dette sker ud fra de termodynamiske love. De enkelte trin i denne proces, hvoraf der er mange er afhængig af det enkelte molekyles redoxpotentiale. Eksempelvis indgår urat i denne kæde. Urat er i daglig tale ikke en antioxidant i traditionel forstand men besidder antioxidante egenskaber ligesom albumin. En generalisering er derfor helt ukorrekt.
  • Det enkelte individ kan have flere eller enkelte næringsstofmangler. Det er derfor ikke korrekt at undersøge enkelte vitaminers effekt på kroniske sygdomme.

Først indenfor det seneste år er det blevet alment kendt, at et stof som Homocystein (indikator for lavt B-vitamin) har den allerstørste betydning for risiko og hjertesygdomme.

Indholdet af B vitaminerne: B12, B6, og folsyre i vore fødevarer er faldet betydeligt siden fødevareministeriet begyndte systematiske undersøgelser af disse i 1993. Således er fra 24 % til 50% af den mandlige befolkning i risiko for mangelsygdomme. Trods Ernæringsrådets stædige fastholden om det modsatte er fødevareministeriet opmærksom på dette, men udtaler at de blot holder øje med udviklingen.

Jernindholdet i f.eks. havregryn er faldet med 10 % indenfor bare de seneste 5 år. På det Britiske landbrugsministerium hjemmeside oplyses om et fald i Selenindtaget på 50 % sammenlignet med 1983 og i dag.

  • Det er velkendt at det er statistikeren der planlægger et studiedesign. Dette er for at undgå for mange parametre. For mange parametre øger spredningen og dermed vanskeliggøres tolkningen. Enkle løsninger giver enkle svar. Der er ikke enkle svar på komplicerede sammenhænge.

Flere forsøg, bl.a. The Nurses Study, viser til sammenligning, at den bedste effekt af forebyggende tiltag opnås jo tidligere man starter med enten lødig kost eller tilskud af et balanceret multivitamin-mineral præparat.

The Heart Protection Study viste, heller ikke overraskende, tegn på muskelcelleskade pga. indtag af statiner, dette i form af stigning i muskelenzymet CK på 250 % i forhold til placebo og vitamingruppen (0.1 % 0.04 %).

Der blev i The Heart Protection Study ikke konstateret bivirkninger i vitamingruppen.

NB. I Storbritannien undersøger man ikke kun de forskellige produkters indhold af næringsstoffer, men sammenholder desuden disse resultater med kostvaner og gennemsnitsdiæter i forskellige tidsperioder. Til sammenligning har man tal helt tilbage fra 1940. Tilsvarende danske tal har tidligere været at finde hos Danmarks Statistik. Men disse tal er ifølge fødevareministeriets hjemmeside ikke tilgængelige mere.

Per Tork Larsen, Speciallæge, DSOM

Astmabørn hjælpes af antioxidanter

Per LarsenSkriv en kommentar til Astmabørn hjælpes af antioxidanter

30. maj 2002

Antioxidanter som C- og E-vitamin kan beskytte lungerne hos astmatiske børn, så de ikke bliver skadet af ozon-forurening i storbyluften. Det viser en ny undersøgelse, der præsenteres i det videnskabelige tidsskrift American Journal of Respiratory and Critical Care Medicine.

Under forsøget fik 158 astmatiske børn i den stærkt forurenede by Mexico City enten tilskud af antioxidanter eller et kontrolpræparat uden aktive stoffer.

Ingen vidste hvem der fik hvad, før koden blev brudt efter forsøgets afslutning halvandet år senere. Børnenes tilskud var på 50 mg E-vitamin og 250 mg C-vitamin om dagen.

I antioxidant-gruppen blev børnenes lungefunktion ikke nedsat i de perioder, hvor byen var plaget af kraftig ozon-forurening. Derimod blev lungefunktionen dårligere hos de børn, der ikke fik antioxidanter men i stedet kontroltabletter uden indhold.

Antioxidanterne synes især at hjælpe børn med moderat eller svær astma, beretter forskerne. Det tyder på, at børn med fremskreden astma er særligt sårbare for ozon, fordi de har et svagt antioxidantforsvar i lungerne.

Nogle astmatikere får sværere symptomer, når de indånder luftbårne irritanter som ozon, der findes i storbyer og især stammer fra biler, kraftværker og industri. Også undersøgelser på raske cykelryttere har vist, at antioxidanter kan mindske ozonforureningens skadevirkninger på lungefunktionen.

Forskerne bag undersøgelsen konkluderer, at astmatiske børn i områder med luftforurening bør have mere C- og E-vitamin for at beskytte lungerne. Denne konklusion kan det danske Vitalrådet tilslutte sig.
Per Tork Larsen


Reference:
American Journal of Respiratory and Critical Care Medicine 2002;166: 703-70.

ajrccm.atsjournals.org/cgi/content/full/166/5/703
www.cbcrp.org/research/PagePeriodical.asp
www.iom.dk

Antioxidanter forskningsreferencer

Admin

Januar 1999

1. Abbott RA, Cox M, Markus H, Tomkins A. Diet, body size and micronutrient status in Parkinson’s disease. Eur J Clin Nutr 46:879-84, 1992.
2. Ames BN, Shigenaga MK, Hagen TM. Oxidants, antioxidants and the degenerative diseases of aging. Proc Natl Acad Sci USA 1993; 90: 7915-22.
3. Ames BN, Gold LS, Willett WC. The causes and prevention of cancer. Proc Natl Acad Sci. USA 1995; 92: 5258-65.
4. Azen SP, Qian D, Mack W, et al. Effect of supplementary antioxidant vitamin intake on carotid arterial wall intima-media thickness in a controlled clinical trial of cholesterol lowering. Circulation 94;10:2369-72, 1996.
5. Bhat KS. Nutritional status of thiamine, riboflavin and pyridoxine in cataract patients. Nutr Rep Int 363:685-92, 1987.
6. Boers GH. Hyperhomocysteinaemia: A newly recognized risk factor for vascular disease. Neth J Med 45:1:34-41, 1994.
7. Boniton-Kopp C, Coudray C, Berr C, et al. Combined effects of lipid peroxidation and antioxidant status on carotid atherosclerosis in a population aged 59-71 y: The Eva study. Am J Clin Nutr 65:121-7, 1997.
8. Brattström L. Vitamins as homocysteine-lowering agents: A mini review. Presentation at the American Institute of Nutrition Colloquium, April 13, 1995, Atlanta, Georgia; Brattström L. Vitamins as homocysteine-lowering agents. J Nutr 126:4 Suppl:1276S-1280S, 1996.
9. Calzada C, Bruckdorfer K, Rice-Evans C. The influence of antioxidant nutrients on platelet function in healthy volunteers. Atherosclerosis 128;1: 97-105, 1997.
10. Cerhan JR, Wallace RB, Folsom AR. Antioxidant intake and risk of Parkinson’s Disease in older women. Am J Epidemiol 139;11:S65, 1994.
11. De Lorgeril , Boissonnat P, Salen P, et al. The beneficial effect of dietary antioxidant supplementation on platelet aggregation and cyclosporine treatment in heart transplant recipients. Transplantation 58:193-4, 1994.
12. De Rijk MC et al. Dietary antioxidants and Parkinson disease: The Rotterdam study. Arch Neurology 54:762-5, 1997.
13. Ely J. Crary, Smyrna, Georgia, USA – quoted in Zarrow S. Keep your eyes young and sharp. Prevention March, 1985, pp. 74-80; Crary E. Antioxidant treatment of macular degeneration of the aging and macularedema in diabetic retinopathy. South Med J 80 no. 9, supple 3:38, 1987.
14. Fahn S. An open trial of high-dosage antioxidants in early Parkinson’s disease. Am J Clin Nutr 53:380S-1S, 1991.
15. Gartside PS, Glueck CJ. Relationship of dietary intake to hospital admission for coronary heart and vascular disease: The NHANES II National Probability Study. J Am Coll Nutr 12:6:5676-84, 1993.
16. Ghosh S, et al. Dietary intake and plasma levels of antioxidant vitamins in health and disease: A hospital-based case-control study. J Nutr Environ Med 5:235-42, 1995.
17. Grimes JD et al. Prevention of progression of Parkinson’s disease with antioxidative therapy. Prog Neuropsychopharmacol Biol Psychiatry 122-3:165-72, 1988.
18. Hankinson S, Stampfer M, Seddon J, et al. Nutrient intake and cataract extraction in women: A prospective study. BMJ 305: 335-9, 1992.
19. Heliovaara M, Knekt P, Aho K, et al. Serum antioxidants and risk of rheumatoid arthritis. Ann Rheum Dis 53: 51-3, 1994.
20. Hodis HN, Mack WJ, LaBree L, et al. Serial coronary angiographic evidence that antioxidant vitamin intake reduces progression of coronary artery atherosclerosis. JAMA 273;23:1849-54, 1995.
21. Ince S. Vitamin Supplements may help delay onset of AIDS. Medical Tribune September 9, p.18, 1993.
22. Jacques PF, Chylack LT Jr, McGandy RB, Hartz SC. Antioxidant status in persons with and without senile cataract. Arch Ophthalmol 106:3:337-40, 1988.
23. Jacques PF, Chylack LT Jr. Epidemiologic evidence of a role for the antioxidant vitamins and carotenoids in cataract prevention. Am J Clin Nutr 53: 352S-5S, 1991.
24. Jacques PH et al. Vitamin intake and senile cataract. J Am Coll Nutr 6:5:435, 1987.
25. Jain VK, Chandra RK. Does nutritional deficiency predispose to Acquired Immune Deficiency Syndrome (AIDS)? Nutr Res 4:537-43, 1984.
26. Jariwalla RJ. Micro-nutrient imbalance in HIV infection and AIDS: Relevance to pathogenesis and therapy. J Nutr Environ Med 5:297-306, 1995.
27. Knekt P, Reunanen A, Jarvinen R, et al. Antioxidant vitamin intake and coronary mortality in an longitudinal population study. Am JEpidemiol 139:1180-9, 1994.
28. Knekt P, Heliovaara M, Rissanan A, et al. Serum antioxidant vitamins and risk of cataract. BMJ 305:1392-4, 1992.
29. Kritchevsky SB, Shimakawa T, Tell GS, et al. Dietary antioxidants and carotid artery wall thickness: The ARIC study. Circulation 92:8:2142-50, 1995.
30. Manson JE, Stampfer MJ, Willett WC, et al. A prospective study of antioxidant vitamins and incidence of coronary heart disease in women. Abstract. J Am Coll Nutr 11:5:633, 1992.
31. Mares-Perlman J, Klein R, Klein B, et al. Relationship between age-related maculopathy and intake of vitamin and mineral supplements. Invest Ophthalmol Vis Sci 34:1133, 1993.
32. McAlindon TE, Jacques P, Zhang Y, et al. Do antioxidant micronutrients protect against the development and progression of knee osteoarthritis? Arthritis Rheum 39(4): 648-56,1996.
33. Mastroiacovo P et al. Antioxidant Vitamins and Immunodeficiency. Int J Vitam Nutr Res 66:141-5, 1996.
34. Mooradian AD et al. Selected Vitamin and Mineral in Diabetes. Diabetes Care 17; 464-79, 1994.
35. Newsome D et al. The trace element and antioxidant economy of the human macula: Can dietary supplementation influence the course of macular degeneration? J Am Coll Nutr 10:5:536, 1991.
36. Olson RJ. Supplemental dietary antioxidant vitamins and minerals in patients with macular degeneration. J Am Coll Nutr 10:5:550, 1991.
37. Olszewski AJ et al. Reduction of plasma lipid and homocysteine levels by pyridoxine, folate, cobalamin, choline, riboflavin, and troxerutin in atherosclerosis. Atherosclerosis 75:1:1-6, 1989.
38. Pories WJ, Henzel JH, Hennessen JA. Proc U of Missouri First Annual Conference on Trace Substances in the Environment and Health 1968:114, 1967.
39. Rath M, Pauling L. A unified theory of human cardiovascular disease leading the way to the abolition of this disease as a cause for human mortality. J Orthomol Med 7:1:5-15, 1992.
40. Singh R, Niaz M, Bishnol J, et al. Diet, antioxidant vitamins, oxidative stress, and risk of coronary artery disease. Acta Cardiol 49:5:453-67, 1994.
41. Singh RB, Ghosh S, Niaz MA, et al. Dietary intake, plasma levels of antioxidant vitamins and oxidative stress in relation to coronary artery disease in elderly subjects. Am J Cardiol 76:1233-8, 1995.
42. Singh RB, Niaz MA, Ghosh S, et al. Dietary intake and plasma levels of antioxidant vitamins in health and disease: A hospital-based case-control study. J Nutr Environ Med 5:235-42, 1995.
43. Singal PK, Kapur N, Dhillon KS et al. Role of free radicals in catecholamine induced cardiomyopathy. Can J Physiol Pharmacol 60:1390, 1982.
44. Snodderly DM. Evidence for protection against age-related macular degeneration by carotenoids and antioxidant vitamins. Am J Clin Nutr 62:suppl:1448S-61S, 1995.
45. Steinberg D.Antioxidants in the prevention of human Artherosclerosis. Circulation 85; 6; 2338-2344, 1992.
46. Tang A, Graham N, Kirby A, et al. Dietary micronutrient intake and the risk of progression to Acquired Immunodeficiency Syndrome (AIDS) in Human Immunodeficiency Virus Type 1 (HIV-1) infected homosexual men. Am J Epidemiol 138: 937-51, 1993.
47. Tang AM, Graham NM, Saah AJ. Effects of Micronutrient Intake on Survival in Human immunodeficiency virus type 1 Infection. Am J Epidemiol 143:1244-56, 1996.
48. Tavani A et al. Food and nutrient intake and risk of cataract. Ann Epidemiol 6:41-6, 1996.
49. Tolonen, Matti: Fria radikaler och antioxidantia i biologi och medicin. Vitaminers og spormineralers betydning for velfærdssygdomme. (Significance of vitamins and traceminerals in disease), Rigshospitalets Symposium, Pharma Nord Research, 1988 (in Danish/Swedish).
50. Vitale S, West S, Hallfrish H, et al. Plasma antioxidants and risk of cortical and nuclear cataract. Epidemiology 4:195-203, 1993.
Ward RJ et al. Reduced antioxidant status in patients with chronic alcoholic myopathy. Biochem Soc Trans 16:581, 1988.
51. Ward RJ, Peters TJ. The antioxidant status of patients with either alcohol-induced liver damage or myopathy. Alcohol Alcohol 27;4:359-65, 1992.
52. Weisberger JH. Nutritional approach to cancer prevention with emphasis on vitamins, antioxidants, and carotenoids. Am J Clin Nutr 1995; 53: 226s.
53. West S, Vitale S, Hallfrisch J, et al. Are antioxidants or supplements protective for age-related macular degeneration? Arch Ophthalmol 112:222-7, 1994.
54. Woodside J et al. The effects of vitamin supplementation on cardiovascular risk. J Inherit Metabol Dis 19:Suppl 1:26/P51, 1996.

– Se også betacaroten, B6-vitamin, C-vitamin, E-vitamin, Q10, selen og zink.

Kilder:
Joseph E. Pizzorno Jr., Michael T. Murrey & Melvyn R. Werbach.