“Multivitaminer”. Hvad er det?

5. august 2024

”Multivitaminer har ingen effekt”, ”Multivitaminer forlænger ikke livet”, Multivitaminer er
spild af penge” og andre lignende overskrifter har vi nu set i de forløbne uger i forskellige
aviser og andre medier.

Observationsundersøgelsen
Alle disse overskrifter bygger på en observationsundersøgelse fra USA, som er publiceret
d. 26. juni i år.

En observationsundersøgelse er en undersøgelse, hvor man ”observerer” forskellige data, som
på forhånd er vedtaget i en forsøgsprotokol.

Det er en relativt billig metode, fordi den ikke kræver ændring i forsøgsgruppens adfærd, men
blot iagttagelse af, hvordan de udvalgte data fordeler sig i relation til den opførsel, livsstil,
kost, eller andet, som observationsgruppen selv rapporterer på et spørgeskema.

I den aktuelle undersøgelse (Multivitamin use and mortality risk in 3 prospective US cohorts,
JAMA Network Open. 2024;7(6):e2418729) har man brugt data fra 3 sådanne
observationsundersøgelser, og konkluderer, at der ikke er nogen virkning på livslængden,
hvilket er den faktor, man har fokuseret på.

Mærkeligt nok fokuserer man på livslængden, for forfatterne skriver selv i indledningen, at
befolkningens motivation for at tage multivitaminer er at forebygge sygdom.

Men forekomst af sygdom fremgår ikke af de data, vi ser præsenteret i artiklen i JAMA
(Journal of American Medical Association). Man fokuserer kun på livslængden.
De bruger godt nok ordet dødelighed, men det er jo ret meningsløst, da dødeligheden er ca.
100% for os mennesker.

Undersøgelsen er blevet hypet kraftigt af de gængse medier, og så må vi jo tage det alvorligt,
så de værste misforståelser kan blive ryddet af vejen.

Det pudsige er nemlig, at hvis dette havde vist, at multivitaminer var sundt og godt, så var det
ikke blevet accepteret, netop fordi det var en observationsundersøgelse. Fordi sådanne
rangerer lavt på rangstigen for evidens i videnskabelige undersøgelser.

Grunden er, at observationsundersøgelser har ganske mange fejlkilder, såkaldte bias. Det er
folk selv, der skal svare på de spørgsmål, som forskerne har stillet, og det er hverken halvt,
helt eller dobbelt blindet, så den kræver ekstremt uhildede forskere.
Men skidt nu med undersøgelseskvalitet, bias og den sædvanlige forskerbias, når vi taler om
vitaminer.
Lad os se på, hvad disse ”multivitaminpiller” egentlig er for noget.

Når jeg skriver sådan, er det fordi disse standard-multivitaminpiller fra supermarkedet heller
ikke er min kop te.
De fleste multivitaminpiller indeholder en lang række vitaminer og mineraler, typisk 100% af
den anbefalede daglige dosis, også kaldet RI (referenceindtag).
Denne RI- dosis er for nogle stoffers vedkommende alt for lille (vitamin-C, vitamin-D, selen
o.a.), mens den for specielt jern er alt alt for stor.
Andre indeholder stort set uoptagelige salte af enkelte af stofferne (magnesium, selen o.a.)

Lidt om jern
De som har hørt mine foredrag i de sidste 30 år, ved også, at man ikke skal købe vitaminpiller
med jern, med mindre man har fået konstateret jernmangel eller er gravid i sidste trimester.

Kroppen mister normalt omkring 2 mg jern om dagen, og da de fleste multivitaminpiller
indeholder omkring 14 mg jern, så er der et teoretisk nettooverskud på 12 mg jern hver eneste
dag. Og dette jern ophobes i et protein, fasereaktanten ferritin.

Herved kan man igennem årene, blot ved indtagelse af multivitaminpiller, opbygge et depot af
jern i dette ferritin.
Jern er en af de allerkraftigste katalysatorer til dannelsen af frie radikaler (ROS), som i
overskud kan volde stor skade på specielt cellemembraner og DNA.

Hvis et lille barn bliver indbragt på skadestuen, fordi det har spist et helt glas almindelige
multivitaminpiller fra supermarkedet, så er man kun bekymret for én ting; -og det er
indtagelsen af den store mængde jern.

Jern er nemt og hurtigt at få op i niveau, hvis man mangler det, men utrolig svært at komme af
med, hvis man har fået for meget. Det skal gøres med intravenøs behandling med stoffer som
Desferoxamin eller EDTA, som begge binder jern. Men det er besværligt og langsommeligt.
Den urgamle åreladning er næsten hurtigere.

Serum-Ferritin er en vigtig markør, og hvis den er over 200 µg/l, er der øget risiko for hjerte-
kar-sygdomme og cancer. Så man skal passe på med jern. Det er et tveægget sværd.

Summa summarum: Aldrig multivitaminpiller med jern, -med mindre man har fået konstateret
jernmangel i form af lav S-Ferritin.

Tilbage til undersøgelsen.
Når man så tænker på, at en kohorte af mennesker har taget disse multivitaminpiller i årevis,
så har de jo fået både skidt og kanel, og det er fuldstændig umuligt at komme med en
kvalificeret vurdering, når man reelt ikke aner, hvad de har indtaget.

Jeg kunne sagtens konstruere en multivitaminpille, som hovedsageligt virker negativt på
kroppen. Den vil være billig, og med tilstrækkelige reklamekroner, skal den nok blive solgt til
de store supermarkedskæder, som ser på pris, rabatter og hyldeholdbarhed.

Jeg ville bruge natriumselenit som selen. Det koster ingenting, og jeg kunne deklarere det som
selen. Det optages bare ikke i kroppen. Så den effekt, der kan halvere forekomsten af
hjertesygdomme og død, ja den vil så udeblive.

Jeg ville bruge kromklorid som krom. Det koster ingenting, men er ganske inaktivt i forhold
til kromgær, hvor kromklorid er omdannet til GTF-krom (glucose-tolerance-faktor), der
stabiliserer blodsukkeret. Kromklorid har ikke denne effekt, men kan deklareres som krom på
emballagen, og så tror de fleste jo, at de får tilstrækkeligt.

Hvert eneste af de indholdsstoffer, der findes i multivitaminpiller, kan deklareres på denne
måde, selv om det er i en (ofte billig) form, der ikke har nogen positiv biologisk effekt.
Som jeg skrev ovenfor, så kan man således let konstruere en meget billig pille med en fin
deklaration, men uden nogen form for positiv effekt.

Dette er ikke for at sige, at der kun er tale om sådanne ”junk-piller” i undersøgelsen, men
blot for at illustrere, at når man ikke har defineret kvalitet eller indhold af det, som folk rent
faktisk har spist, så er det mere end vanskeligt at danne sig overblik over noget så broget som
begrebet ”multivitaminpiller”.
Og når der ikke er tale om et veldefineret produkt, så er det mildt sagt useriøst af konkludere
noget sundhedsmæssigt ud fra de givne data, og forfatterne nøjes da også med at konkludere,
at de ikke så nogen forskel i dødelighed i de to grupper.

Lad mig slutte med at sige, at vitaminer og mineraler hjælper sjældent på noget som helst.
-Man må bare ikke mangle dem.

Det vigtigste er naturligvis en sund kost, og der hvor denne svigter på indholdet, bør man så
supplere med vitaminer og mineraler af god kvalitet.

Pas på dig selv og andre
Claus Hancke
Speciallæge i almen medicin

Krom, forskningsreferencer

Januar 1999

1. Anderson RA, Polansky MM, Bryden NA et al. Urinary chromium excretion of human subjects. Effects of chromium supplementation and glucose loading. Am J Clin Nutr 36: 1184 1193, 1982.
2. Anderson RA, Polansky MM, Bryden NA, Patterson KY, Veillon C, Glinsmann. Effects of chromium supplementation on urinary Cr excretion with selected clinical parameters. J Nutr, 113: 276-281, 1983.
3. Anderson RA et al. Chromium supplementation of humans with hypoglycemia. Fed Proc 43:471, 1984.
4. Anderson RA, Polansky MM, Bryden NA. Acute effects on chromium, copper, zinc and selected clinical variables in urine and serum of male runners. Biol Trace Elem Res 6: 327-336, 1984.
5. Anderson RA, Kozlovsky AS. Chromium intake, absorption and excretion of subjects consuming self-selected diets. Am J Clin Nutr 42: 1177-1183, 1985.
6. Anderson RA. Chromium metabolism and its role in disease processes in man. Clin Physiol Biochem, 4: 31 41, 1986.
7. Anderson RA, Polansky MM, Bryden NA, et al.: Effects of supplemental chromium on patients with symptoms of reactive hypoglycemia. Metabolism 36; 4:351-5, 1987.
8. Anderson RA. Chromium and its role in lean body mass and weight reduction. Nutrition Report 11: 41, 46, 1991.
9. Anderson RA: Chromium, glucose tolerance, and diabetes.; Biol Trace Elem Res 32, pp. 19-24, 1992.
10. Anderson R et al. Beneficial Effect of Chromium for People with Type II Diabetes. Diabetes 45; suppl. 2; 124A/454, 1996.
11. Baker B. Chromium Supplements Tied to Glucose Control. Family Practice News; 5; July 15, 1996.
12. Borel JS, nderson RA. Biochemistry of the essential ultratrace elements. New York: Plenum. p 175-199, 1984.
13. Brewer G, Turkay A, Yuzbasiyan-Gurkan V, Barnett J. Chromium supplementation and insulin sensitivity in psoriasis. Abstract. J Am Coll Nutr 12:588, 1993.
14. Bunker VW, Lawson MS, Delves HT, Clayton BE. The intake and excretion of chromium by the elderly. Am J Clin Nutr 39: 799-802, 1984.
15. Clausen J. Chromium induced clinical improvement in symptomatic hypoglycemia. Biol Trace Elem Res 17:229-36, 1988.
16. Donaldson DL, Rennert OM. Metabolism of trace elements in man, vol. 2: genetic implications. Boca Raton, FL: CRC Press. p 113-132, 1984.
17. Evans GW, Ropginksi EE, Mertz W. Interaction of the glucose tolerance factor (GFW) with insulin. Biochem Biophys Res Commun 1973; 50: 718-722, 1973.
18. Evans GW. The effect of chromium picolinate on insulin controlled parameters in humans. Int J Biosocial Med Res 11: 163-180, 1989.
19. Gibson RS, Scythes CA. Chromium, selelnium and other trace element intakes of a selected sample of Canadian premenopausal women. Biol Trace Eleme Res 6: 105-116, 1984.
20. Gordon JB. An easy and inexpensive way to lower cholesterol? West J Med 154: 3, 1991.
21. Kozlovsky AS, Moser PB, Reiser S, Anderson RA. Effects of diets high in simple sugars on urinary chromium losses. Mctabolism 35: 515-518, 1986.
22. Lefavi R. Lipid-lowering effects of a dietary nicotinic acid-chromium III complex in male athletes. FASEB J 5;6:A1645, 1991.
23. Lefavi R et al. Lipid-lowering effect of a dietary chromium III-nicotinic acid complex in male athletes. Nutr Res 13:239-49, 1993.
24. Levine R et al. Effect of Oral chromium Supplementation of the Glucose Tolerance of Elderly Human Subjects. Metabolism 17; 114-25, 1968.
25. Menendez CE, Stoecker BJ. Nutrition and diabetes. New York: Alan R. Liss. p 15-36, 1985.
26. Offenbacher EG, Pi-Sunyer FX. Beneficial effect of chromium-rich yeast on glucose tolerance and blood lipids in elderly subjects. Diabetes 29: 919, 1980.
27. Offenbacher EG, Rinko CJ, Pi-Sunyer FX. The effects of inorganic chromium and brewer’s yeast on glucose tolerance, plasma lipids, and plasma chromium in elderly subjects. Am J Clin Nutr 42: 454-456, 1985.
28. Offenbacher EG, Pi-Sunyer FX. Chromium in human nutrition. Ann Rev Nutr 8: 543-563, 1988.
29. Pekarek RS, Hayer EC, Rayfield EJ et al. Relationship between serum chromium concentrations and glucose utilization in normal and infected subjects. Diabetes 24: 350 353, 1975.
30. Press RI, Geller J, Evans GW. The effect of chromium picolinate on serum cholesterol and apolipoprotein fractions in human subjects. West J Med 152: 41-45, 1990.
31. Reaven GM. Banting lecture 1988. Role of insulin resistance in human disease. Diabetes 1988; 37: 1595 1607, 1988.
32. Schroeder HA. The role of chromium in mammalian nutrition. Am J Clin Nutr 21: 230-244, 1968.
33. Seaborn CD, Stoecker BJ. Effects of antacid or ascorbic acid on tissue accumulation and urinary excretion of 51chromium. Nutr Res 10: 1401-1407, 1990.
34. Simonoff M, Llabador Y, Hamon C et al. Low plasma chromium in patients with coronary artery and heart disease. Biol Trace Elem Res 6: 431-439, 1984.
35. Stoecker, BJ Present knowledge in nutrition. 6th edn. Chromium. Washington DC: Nutrition Foundation. p 287-291, 1990.
36. Stoecker BJ. Chromium. In: Present knowledge in nutrition. 7th edn. Washington, DC: Nutrition Foundation. p 344-352, 1996.
37. Urberg M, Parent M, Mill D et al. Evidence for synergism between chromium and nicotinic acid in normalizing glucose tolerance. Diabetes 1986; 35: 37a.
38. Urberg M et al. Hypocholesterolemic effect of nicotinic acid and chromium supplementation. J Fam Pract 27;6:603-6, 1988.
39. Uusitupa MI, Kumpulainen JT, Voutilainen E, Hersio K, Sarlund H, Pyorala KP, Koivistoinen PE, Lehto JT. Effect of inorganic chromium supplementation on glucose non-insulin-dependent diabetics. Am J Clin Nutr 38: 404-410, 1983.
40. Wang M, Fox E, Stoecker B. Serum cholesterol of adults supplemented with brewer’s yeast or chromium chloride. Nutr Res 9: 989-998, 1989.
41. Wedrychowski A, Ward WA, Schmidt WN, Hnilica LS. Chromium-induced cross-linking of nuclear proteins and DNA. J Biol Chem 260: 7150-7155, 1985.
42. Wolf W, Mertz W, Masironi R. Determination of chromium in refined and unrefined sugars. J Agr Food Chem 22: 1037-1042, 1974.

Kilder:
Joseph E. Pizzorno Jr., Michael T. Murrey & Melvyn R. Werbach.