Tag: coronavaccine

4. juli 2022

Dette nyhedsbrev fra Vitalrådet er en dobbeltpublikation af
Max Schmeling, Statistiker / Økonom, Cand.merc.(log)
og Claus Hancke, speciallæge i almen medicin

——————————

Den gode, den onde, den grusomme

Covid-19 vaccinen fra Pfizer er i virkeligheden tre forskellige vacciner med vidt forskellig risiko for bivirkninger.

Resumé af åbent brev til Folketinget d.14/6-22 af Max Schmeling, Statistiker / Økonom, Cand.merc.(log)

En statistisk analyse af indberettede bivirkninger fra Lægemiddelstyrelsen (LMST), samt data for antal vaccinedoser pr. batch fra Statens Serum Institut (SSI), vedrørende det danske vaccineprogram mod Covid-19, viser flere helt uventede og stærkt foruroligende fund.

Signifikante forskelle i bivirkningsgrad
Vacciner bliver produceret i batches (serier med numre). Kvaliteten skal være fuldstændigt ens mellem alle batches af vacciner. Hvis et batch udviser flere bivirkninger end normalt er der et problem med kvaliteten. For alle vacciner i Covid-19 vaccineprogrammet ses der statistisk signifikante forskelle i bivirkningsgrad mellem batches på op til 33.480 gange for Pfizer, 2440 for Moderna, 78 gange for AstraZeneca og 34 gange for Jansen. Dette udelukker, at vaccinerne kan være fremstillet i ensartet farmaceutisk kvalitet (GMP – God fremstillingspraksis).

Bivirkningsgraden er mellem 0,006 og 185 bivirkninger pr. 1000 doser for Pfizer, mellem 0,25 og 244 for Moderna, mellem 8,3 og 651 for AstraZeneca og mellem 0,88 og 30 gange for Jansen. For Influenza vaccinationer i 2018-19 er bivirknings-graden til sammenligning 0,15 bivirkninger pr. 1000 doser.

En påviselig systematik
I produktionen af vacciner skal niveauet af bivirkninger pr. batch være tilfældigt fordelt omkring et gennemsnitligt niveau. Der må i produktionen ikke kunne findes nogen systematik. For både Comirnaty (Pfizer) og Spikevax (Moderna) ses en tydelig systematik i forhold til batchnumre og batchstørrelse. Dette viser at der er en årsag til variationen i bivirkningsgraden. Den fulde årsag kendes ikke endnu, men systematikken taler meget stærkt imod at der er tale om produktionskvalitets problemer.

Flere typer af vacciner
For Comirnaty (Pfizer) og til dels Spikevax (Moderna) kan der findes mindst tre forskellige typer/versioner af Covid-19 vaccinen, selv om der fra EU’s side kun er givet tilladelse til én vaccine pr. producent.
De tre typer kan groft beskrives som:

• Type 1. Består af både små og store batches, men giver uanset størrelse på batchene næsten ingen bivirkninger. Niveauet er omtrent på niveau med tidligere influenza vacciner
• Type 2. Består af både meget små og meget store batches. Der er en moderat sammenhæng mellem størrelsen af batches og antal bivirkninger.
  Bivirkningsgraden er en faktor 29 større end Type 1 for Pfizer og en faktor 218 for Moderna.
• Type 3. Består næsten udelukkende af små og meget små batches, men som giver et ekstremt stort antal bivirkninger. Bivirkningsgraden er i gennemsnit en faktor 1034 større end Type 1 for Pfizer og en faktor 952 for Moderna.

Konklusion – Konsekvens
Da der blandt vaccinerne findes: flere forskellige versioner, meget store og signifikante forskelle i bivirkningsgrader, og for nogle vacciner en tydelig systematik i forskellene, er det umuligt for den, der skal modtage vaccinen, at afgive informeret samtykke, da denne ikke kan informeres om bivirkningsrisikoen. Hvis modtageren af vaccinen ikke kan give informeret samtykke, er alle vaccinationer mod Covid-19 foretaget i Danmark jfr. Sundhedsloven LBK nr. 210 af 27/01/2022, §15, stk. 1 og 3 nødvendigvis ulovlige.

——————————

Vaccinebivirkninger kan behandles

En sammenfatning af kliniske protokoller fra hele verden.

Vitalrådet er i mange måneder blevet opfordret til at skrive om muligheder for at behandle bivirkninger fra Covid-19-vacciner. Mange mennesker er blevet tvunget eller presset til covid-19-vaccination og mange lider nu af langtidsfølger efter denne. Disse har efterlyst en let tilgængelig vejledning, som undertegnede efter bedste evne skal forsøge at sammenfatte her.

Ingen viden om langtidsbivirkninger
Vaccinerne er kun betinget godkendt, da der ikke er viden om langtidseffekten, hvilket man først i 2021 indledte studiet af, dog uden kontrolgruppe.

Som vi har set i ovenstående artikel af Max Schmeling, er der i visse vaccineserier særdeles stor risiko for bivirkninger, og i en af serierne endda alvorlige bivirkninger. Pfizer/BioNTech har selv oplistet hundredevis af forskellige typer bivirkninger, men dette nyhedsbrev vil hovedsageligt behandle de hyppigste nemlig træthed og inflammation i muskulaturen, specielt hjerte-muskulaturen og blodpropper.

Der har i det sidste års tid været talrige tiltag til behandlings-protokoller til trods for, at det aldrig er prøvet før at behandle følger efter gen-terapi, som covid-19-vaccinen egentlig er.

Man injicerer en mRNA-kode, som sætter kroppens celler i gang med at producere coronavirussens spike-protein, som immun-forsvaret så skal reagere på.

Det er så meningen, at denne proces ophører efterhånden som mRNA destrueres. Men det er ikke altid, det sker. Der findes mekanismer (revers transkriptase), som kopierer mRNA-sekvenser over i cellernes DNA, og hvis først revers transkriptase har sørget for, at mRNA-sekvensen er blevet overført til cellens DNA, så synes ingen vej tilbage, da denne kan så fortsætte med at producere dette specifikke mRNA via RNA polymerase og dermed fortsætte produktionen af spikeprotein.

Symptombehandling
Hvis denne produktion af spikeprotein ikke ophører hurtigt efter vaccinationen, fordi mRNA-koden er blevet indbygget i cellernes DNA, så kan denne produktion som nævnt fortsætte, og det kan give bivirkninger fra vaccinen længe efter, måske flere år. Ingen ved det, for det er aldrig undersøgt.

Hvis produktionen af spikeprotein fortsætter, og fortsat giver symptomer for den vaccinerede, så må løsningen nødvendigvis være symptombehandling, indtil den farmaceutiske industri udvikler en metode til at ”afkode” cellerne, så de ikke mere producerer spikeprotein.

For det tilfælde at produktion af spikeprotein fortsætter, så vil man gå med en kronisk inflammatorisk tilstand med kontinuerlig cytokinproduktion, og mange af bivirkningerne vil være de samme symptomer, som Covid-19 sygdommen giver. Derfor er behandlingen af disse meget parallel til behandlingen af Covid-19.

Mange behandlingsforslag
Mange mere eller mindre seriøse behandlingsforslag har floreret, og man kan jo hævde, at der er frit slag, da der aldrig er nogen, der har prøvet det før.

Så der foreligger ingen langtidsforskning af behandlingerne, ligesom der heller ikke gør af vaccinen.

Det er grunden til, at Vitalrådet har været så længe om at fremsætte forslag til behandling af bivirkningerne efter covid-19 vaccinen. De mange behandlingsforslag forekommer hoved-sageligt som klinisk erfaring i anekdotisk form fra mange læger og videnskabelige selskaber verden over.

Ved gennemgang af en række af disse, er der primært vægtet de behandlinger, som havde en teoretisk evidens, og lagt særlig vægt på de, som gik igen i de mange behandlingsforslag.

Da spikeproteinet er hovedansvarlig for såvel primær sygdom som bivirkninger efter vaccine, er der store overlap mellem behandling af covid-19 sygdom og behandling af bivirkninger efter vaccinen.

Med udgangspunkt i de behandlinger, som er rettet mod spikeproteinet i den primære sygdom, han man foreslået: Ivermectin, Hydroxyklorokin, Zink, Vitamin-D3, Vitamin-K2, Vitamin-C, Quercetin, PQQ (Pyrroloquinolinquinon), Curcumin, LDN (lavdoseret Naltrexon), Melatonin, NAC (N acetyl-cystein) og endda Zeolit, som man mener kan få spikeproteinet til at gå i stykker.

Men behandlingen må nødvendigvis også rettes mod den inflammation og cytokinstorm, som spikeproteinet forårsager, og mange af de foreslåede tiltag er derfor udelukkende antiinflammatoriske som f.eks. EPA.

Desuden en række forslag til antiinflammatorisk kost, intermitterende faste, god søvn og endda sauna, som øger heatchok proteiner og eliminering af celler med spikeprotein og fejlfoldede proteiner (autofagi).

Behandling
Enhver behandling er altid en balance mellem effekt, dokumentation, bivirkninger og pris. Bedst er det, hvis de to første er høje og de to sidste er lave.
Desuden er der en individuel afvejning, for ikke alle orker et omfattende regime og ikke alle har mulighed for at tage hele paletten.
Det kan derfor være hensigtsmæssigt, at man først og fremmest definerer målene med behandlingen. Hvad ønsker vi at opnå:

• Hvis man kunne, så skulle man jo standse ulykken ved at standse den fortsatte produktion af spikeprotein. Men hvis først cellernes DNA er påvirket, så kan man ikke stoppe processen. Dette må nok afvente en ny, specifik genterapi.
• Næstbedst skal spikeproteinet så vidt muligt forhindres i at binde sig til ACE2 receptoren og skade cellevæggen
• Så skal man modvirke den inflammation og cytokinstorm, som spikeproteinet fremmer.
• Og endelig modvirke det oxidative stress, som følger af inflammationen.

Midler

Ivermectin er receptmedicin primært beregnet til fnat og parasitter, men har også potente antivirale egenskaber. Det menes at binde sig til spikeproteinet, så dette neutraliseres uden at binde sig til ACE2 receptoren i cellemembranen.
Tages gerne i 0,3mg/kg dgl. i 1-2 måneder. Har været kendt i årtier og har en meget høj grad af sikkerhed. Tages ikke sammen med Quercetin, da de modvirker hinanden. Ivermectin er desværre ekstremt dyrt.

Hydroxyklorkinin er et middel til forebyggelse af malaria, men viser også at kunne blokere spikeproteinets binding til ACE2 receptoren. Doseres ofte 200 mg 2 x dgl. i en uge og derefter 200 mg dgl. i 3 uger. En gammel, velkendt og billig medicin med høj sikkerhed, og som i Danmark fås på recept.

Quercetin er et bioflavenoid fra frugt og grøntsager med kraftige antioxidante egenskaber, ligesom det også blokerer spikeproteinets binding. Desuden letter det optagelse af zink i cellerne, hvorved enzymer til virusreplikation hæmmes.
Quercetin og Ivermectin konkurrerer om samme receptorer, hvorfor samtidig behandling med disse to vil svække effekten. Quercetin tages ofte med 100 mg dgl.

Vitamin C er kraftigt antiviralt og antioxidant, tåles i meget store doser og kan gives såvel intravenøst som i tabletform. Alt efter tilstanden kan man tage det som pulver, tabletter, liposomalt eller intravenøst hos en læge. Hvis man selv tager det, starter man med 2-3 gram 2 x dgl., og hvis der er behov, så går man stille og roligt op i dosis med et par gram om dagen indtil afføringen begynder at blive løs. Så kan man ikke opnå bedre effekt ad den vej.
Hvis der er tale om en alvorlig tilstand, hvor større doser er nødvendige, så må det gives intravenøst.

EPA/DHA er potent antiinflammatorisk og tages som regel som fiskeolie-kapsler.
Der findes også algebaserede produkter, som er udmærkede. Tages 2 gram morgen og aften – typisk svarende til 4 kapsler.

De øvrige anbefalinger skal som standard lyde således:

Vitamin D3 80-100 µg dgl. er immunstimulerende og dæmper en eventuel cytokinstorm.

Zink 50 mg dgl. hæmmer virusreplikation.

Magnesium 300-500 mg dgl. (alt efter om det er Mg–citrat eller Mg–carbonat) kan evt. tages som olie. Nødvendigt for effekt af D-vitamin.

Vitamin K2 100 µg dgl. er bl.a. antiinflammatorisk.

Selen 200 µg dgl. er antiviralt og antioxidativt. Selengær optages bedst.

N-acetylcystein 600 mg dgl. Er en antioxidant.

Melatonin 3 mg til natten er antiinflammatorisk og antioxidant.

Evt. lavdosis Hydrokortison 5 mg dgl. for at dæmpe inflammationen.

Evt. LDN (lavdosis Naltrexon) 4,5 mg dgl., som menes at være immunstimulerende.

I svære tilfælde, skal der behandles ved en læge, og her kan der være god effekt af Intravenøs vitamin-C og Hyperbar oxygenbehandling.

Efterskrift
Når man har bivirkninger efter en medicinsk behandling, som f.eks. vaccination, så skal det altid anmeldes som bivirkning til Lægemiddel-styrelsen.

Denne indberetningspligt er yderligere skærpet ved Covid-19 vaccine, fordi den er eksperimentel og kun betinget godkendt (EMA: ”Conditional marketing authorisation”), og ligesom al anden medicin kræver vaccinen altid informeret samtykke, før den gives, som nævnt i den forgående artikel af Max Schmeling. (Det betyder, at man inden vaccination skal informeres om mulig virkning og risiko for bivirkning, hvorefter man på informeret basis kan afgive sit samtykke).

Alle ovennævnte dosisforslag bør derfor drøftes med en læge eller anden behandler, der er fortrolig med orthomolekylære terapier, ligesom nogle af behandlingerne kræver lægelig medvirken.

Vitalrådet håber hermed at have dækket den længe savnede information om mulige behandlinger af bivirkninger efter covid-19 vaccine.

Pas på dig selv og andre.

Claus Hancke
Speciallæge i almen medicin