Tag: Covid-19

Der kommer en anden bølge af Corona-epidemi

Claus Hancke

Derfor skal vi være forberedt

20. maj 2020

Coronavirus kommer igen. Selvfølgelig gør den det.
Hvornår og hvor slemt ved vi ikke, men den kommer.
Pudsigt nok venter de fleste den anden bølge til efteråret – uden dog at fortælle os, at det er fordi befolkningens D-vitamin-niveau igen er lavt til den tid, som vi jo kalder ”influenza-sæsonen”.
En af Europas største kapaciteter inden for Covid-19, professor Christian Drosten fra Charité instituttet ved Berlins Universitet, mener endda, at anden bølge kan blive hårdere end den nuværende.

Men skal vi så sidde med hænderne i skødet og vente på en vaccine?
Nej, nej og atter nej.

Vi skal naturligvis gøre alt, hvad vi kan for at opruste hver enkelt danskers immunforsvar, så vi er væbnet til tænderne og kan forebygge en svær epidemi.
Jamen er det ikke netop en overreaktion fra immunforsvaret (cytokinstorm), der slår lungepatienterne ihjel? Jo. Hvis de er vitamin-depleterede, så vil det ske.
Men flere af de vitaminer og mineraler, jeg har nævnt, vil netop hæmme denne cytokinstorm, fra aktivering af NLRP3 inflammasomet, der giver frigivelse af de inflammatoriske cytokiner. Her er specielt D-vitamin og magnesium, selen og de antioxidante vitaminer af betydning, da de hæmmer denne cytokinstorm og den efterfølgende inflammatoriske mikrokoagulation, som ses i lungekarrene. Det er for en uge siden beskrevet grundigt i Lancet af prof. Dennis McGonagle og kolleger. De beskriver, hvorledes der faktisk er tale om en inflammatorisk koagulation i lungekarrene, snarere end en lungebetændelse. Dette giver naturligvis iltmangel, og en sådan koagulation kan ikke reddes med en respirator. McGonagle og kolleger kalder det en ”…diffus alveolær og pulmonær, interstitiel inflammation ved Covid-19, der medfører en makrofag-aktivering, som trigger en udbredt immunothrombose…” (oversat af CH)
Der er altså ifølge denne artikel tale om en inflammations-udløst immunrespons, som fører til mikrokoagulation i lungerne, og det er det, Covid-19 patienterne dør af. Det er jo interessant, for denne reaktion kan dæmpes af D-vitamin, selen, magnesium og C-vitamin.

Nogle af disse stoffer har desuden direkte antivirale egenskaber. Det ser vi i disse dage bekræftet i de få videnskabelige studier, som allerede nu kan publiceres, og som er nævnt i de tidligere nyhedsbreve. Jo højere niveau (inden for en sikker grænse), des lavere dødelighed. Derfor gælder det om at ligge tilstrækkelig højt i vitamin-/mineral-indhold til, at immunforvaret er så effektivt, at det slet ikke kommer til svær lungesygdom.
Jo mere effektivt, vi kan forebygge sygdom, desto mindre har vi brug for behandling.
De foregående tre nyhedsbreve har behandlet Vitamin-D, Selen og Zink. Nu kommer vi til en af hovedhjørnestene for den menneskelige overlevelse, nemlig Vitamin-C.
Det hedder også ”askorbinsyre” efter ”a-scorbut”, altså mod skørbug.
Tidligere troede man, ligesom med andre vitaminer, at disse kun beskytter mod mangel på det pågældende vitamin. Således troede man også, at C-vitamin blot beskyttede mod skørbug, altså C-vitamin mangel.
Men de sidste 60-70 års forskning har vist, at vitaminer (og visse mineraler) har helt andre og ganske potente terapeutiske egenskaber, når de doseres derefter.

C-vitamin er helt nødvendigt for vort immunforsvar, hvilket er dokumenteret i over 1000 videnskabelige artikler. Det er ikke vanskeligt at finde evidens. Man skal snarere vide at begrænse sig, når man søger.
Enkelte af disse er opført i litteraturlisten. Et par gamle har jeg taget med af historiske grunde. Det er jo interessant, at Frederick Klenner med højdosis C-vitamin helbredte børn for aktiv polio, mens vi herhjemme lagde dem i jernlunge, (den tids respirator), mens man lod virus rase ud i kroppen. Klenner slog virus ihjel.
En anden klassiker er nobelpristageren Linus Paulings klassiker ”The common cold…”, som skabte en vældig debat for og imod.
Siden den tid er den videnskabelige dokumentation veletableret og viser enstemmigt, at C-vitamin er af afgørende betydning for et velfungerende immunforsvar.
Vitamin-C har mange ekstraordinære egenskaber, idet det ikke blot kan forebygge sygdom, men også anvendes i sygdomsbehandling.
Hvis vi skal koncentrere os om den nuværende Covid-19 pandemi, så er man verden over i gang med flere seriøse studier, hvor man anvender askorbinsyre intravenøst til behandling af svær Covid-19 sygdom.
Det står i nogen modsætning til det ofte hørte mantra, at ”vi har ingen behandling at tilbyde Covid-19-patienterne”.
Vel har vi så.

Det er da rigtigt, at der ikke findes gold-standard randomiserede, dobbeltblinde, placebokontrollerede studier publiceret i anerkendte, peer-reviewed, lægevidenskabelige tidsskrifter. Men come-on.
Der er tale om en fuldstændigt uskadelig behandling med et overordentligt billigt, naturligt vitamin til en potentielt dødelig sygdom.
Hvis de svært syge Covid-19 patienter skal vente på ovennævnte publikation, så er de døde. Hvorfor dog ikke prøve, når det aldrig kan skade dem? Hvis lægerne er nervøse ved det juridiske aspekt, så brug Helsinki-deklarationens artikel 37 om compassionate care. Her er det lægens dømmekraft, der gælder.
Det teoretiske grundlag for C-vitamins antivirale effekt er til stede, sammen med en safety-track-record, som er second to none. Der er tilmed over 70 års klinisk erfaring fra læger, der har anvendt askorbinsyre til en række sygdomme, herunder svære virusinfektioner. Dertil kommer en lang række videnskabelige studier, som mere end indicerer, at vitamin-C har en plads i behandling af virusinfektioner.
Det mindste man kunne gøre var, at lave et pilotstudie på 10 patienter indlagt med svær Covid-19 sygdom og sammenligne med 10, der ikke fik C-vitamin. Alle 20 får desuden den standardbehandling, der findes i dag.
Derefter kan man så sammenligne dødelighed, indlæggelsestid og rekonvalescenstid.
Det kan gennemføres på en måned inden for en almindelig medicinsk afdelings budget. Det kan næsten ikke være mere simpelt.
Men det er måske problemet.

De første 4 nyhedsbreve har omhandlet optimering af immunforsvaret med D-vitamin, Selen, Magnesium, Zink og C-vitamin.
Næste nyhedsbrev vil opsummere vores viden om Covid-19 pandemien og slutte med samlet oversigt over det, man kan tage, hvis man vil være stærkt rustet med et optimalt fungerende immunforsvar, når næste virustrussel nærmer sig.

Pas på dig selv og andre

Claus Hancke
Speciallæge i almen medicin

Litt:

  • Alberto Boretti, Bimal Krishna Banik (2020) Intravenous vitamin C for reduction of cytokines storm in acute respiratory distress syndrome PharmaNutrition. 2020 Jun;12:100190.  Published online 2020 Apr 21.
  • Cannell JJ, Zasloff M, Garland CF et al. (2008) On the epidemiology of influenza. Virol J. 2008;5:29.
  • Carr AC, Maggini S. Vitamin C and immune function. Nutrients 2017;9(11):1211.
  • Chambial S et al (2013) Vitamin C in Disease Prevention and Cure: An Overview. Indian J Clin Biochem. 2013 Oct; 28(4): 314–328.
  • Gerber, WF (1975) Effect of ascorbic acid, sodium salicylate and caffeine on the serum interferon level in response to viral infection. Pharmacology, 13: 228
  • Gonzalez MJ, Berdiel MJ, Duconge J (2018) High dose vitamin C and influenza: A case report.  J Orthomol Med. June, 2018, 33(3).
  • Gorton HC, Jarvis K (1999) The effectiveness of vitamin C in preventing and relieving the symptoms of virus-induced respiratory infections. J Manip Physiol Ther, 22:8, 530-533
  • Hemilä H (2003) Vitamin C and SARS coronavirus Journal of Antimicrobial Chemotherapy, Volume 52, Issue 6, December 2003, Pages 1049–1050
  • Hunt C et al. The clinical effects of Vitamin C supplementation in elderly hospitalised patients with acute respiratory infections. Int J Vitam Nutr Res 1994;64:212-19.
  • Kennes B, Dumont I, Brohee D, Hubert C, Neve P (1983) Effect of vitamin C supplements on cell-mediated immunity in old people. Gerontology. 29:305-310.
  • Klenner F 1949, Southern Medicine & Surgery, Volume 111, Number 7, July, 1949, pp. 209-214
  • Li W1, Maeda N, Beck MA. (2006) Vitamin C deficiency increases the lung pathology of influenza virus-infected gulo-/- mice, J Nutr. 2006 Oct;136(10):2611-6.
  • McGonagle D et al, 2020, Immune mechanisms of pulmonary intravascular coagulopathy in COVID-19 pneumonia. Lancet May 7, 2020:1-9
  • Pauling L (1971) Vitamin C and the common cold Can Med Assoc J. 1971 Sep 4; 105(5): 448, 450.
  • Wintergerst ES, Maggini S, Hornig DH (2006) Immune-enhancing role of vitamin C and zinc and effect on clinical conditions. Ann Nutr Metab. 50:85-94.
  • Yejin Kim, Hyemin Kim, Seyeon Bae et al. (2013) Vitamin C is an essential factor on the anti-viral immune responses through the production of interferon-α/β at the initial stage of influenza A virus (H3N2) infection. Immune Netw. 13:70-74.

Zink er vigtigt for immunforsvaret

Claus Hancke

– også ved Covid-19 sygdom

18. maj 2020

I forlængelse af de tidligere to nyhedsbreve om vitamin-D og Selen, følger nu lidt vigtig information om zink og dets betydning for immunforsvaret.

I denne corona-tid er der i særdeleshed behov for, at vi hver især optimerer vort immunforsvar, så vi er godt rustet til en eventuel ny bølge om et halvt års tid, når befolkningens D-vitamin-depoter igen er for nedadgående.

I den vestlige verden er det omkring 25% af befolkningen, der har zink-mangel i en eller anden grad, specielt småt-spisende ældre, folk som har et højt alkoholforbrug, folk med kroniske infektioner, eller som får visse typer medicin samt eliteidrætsudøvere, som brænder deres magnesium og zink af.
Zink indgår i mere end 200 forskellige enzymsystemer, og er en forudsætning for normal vækst og celledannelse og et velfungerende immunforsvar.

Der er solid dokumentation for, at zinkmangel medfører øget modtagelighed for infektion. Da man også har fundet, at zink reducerer varigheden af en forkølelse, har man forsøgt med forskellige zink-sugetabletter, og en Cochrane-undersøgelse af 18 undersøgelser fandt, at 75 mg zink om dagen kunne reducere varigheden af forkølelsessymptomer hos raske mennesker, forudsat, at zinktabletterne blev givet inden for det første døgn efter symptomdebut.

Effekten ligger blandt andet i hud og slimhinder, hvor zink er nødvendigt for den cellereplikation, kroppen sætter i gang, når en infektion skal bekæmpes. Det drejer sig specielt om vækst, modning og differentiering af cirkulerende lymfocytter, T-celler og de killerceller, NK-celler, som vi skal bekæmpe virus med.

I 2010 viste et in-vitro-forsøg, at zink hæmmer en anden coronavirus, nemlig SARS-CoV, som forårsagede en epidemi i 2002. Zink har en direkte antiviral effekt ved at hæmme SARS-CoV RNA polymerase, som er en forudsætning for virusreplikation.

Der foreligger endnu ikke en specifik undersøgelse af effekten af zink på den nuværende CoV-Sars-2, så man søger naturligt sammenhænge, og den aktuelle Covid-19 sygdom er for eksempel karakteriseret ved, at mange mister smags- og lugtesansen, hvilket også ses ved zink-mangel.
Men en ting er koincidens, noget andet er kausalitet.

Vi er nødt til at indtage zink hele tiden, idet det ikke lagres specifikt. Det er ikke vanskeligt at få nok zink her i Danmark, blot man spiser rigtig mad og ikke industriel, syntestisk plastic-mad. Zink findes i kød, skaldyr, indmad, fisk, æg, bælgfrugter, korn, mælkeprodukter, grønne grøntsager, frugt og bær. Et indtag på 20-30 mg pr. dag er nok.

Hvis man indtager zink som tilskud, skal man huske, at det kan reducere kroppens kobberindhold, idet zink vil opregulere metallothioneinsyntesen, hvilket kan medføre tab af kobber. Dette har nok ikke den store betydning her i Danmark, hvor svineproduktionen har givet os alle et solidt kobbertilskud.

Under alle omstændigheder har vi brug for zink, for at optimere vort immunforsvar, så vi er klar til kamp mod en angribende virus.

Nu har du læst om vitamin-D, selen og zink i relation til immunforsvaret.
Det næste nyhedsbrev, der skal ruste dit immunforvar mod Covid-19, handler om vitamin-C.

Pas på dig selv og andre

Claus Hancke
Speciallæge i almen medicin

Litt:

  • Read Scott A, Obeid S et al. The role of Zinc in antiviral immunity.(2019) Adv Nutr 2019;10:696–710
  • Skalny et al: Zinc and respiratory tract infections: Perspectives for Covid-19. Int J Molecular Med. April 13, 2020
  • Mossad S, Macknin M, Mendendorp S, et al. Zinc Gluconate Lozenges for Treating the Common Cold: A Randomized, Double-Blind, Placebo-Controlled Study. Annals of Internal Medicine 15 July 1996
  • Velthuis AJW, van den Worm SHE, Sims AC, Baric RS, Snijder EJ, van Hemert MJ (2010). Zn2+ Inhibits Coronavirus and Arterivirus RNA Polymerase Activity In Vitro and Zinc Ionophores Block the Replication of These Viruses in Cell Culture. PLoS Pathog 6(11): e1001176.
  • Shankar AH, Prasad AS. Zinc and immune function: The biological basis of altered resistance to infection. Am J Clin Nutr. 1998 Aug;68 (2 Suppl): 447S-463S. doi: 10.1093/ajcn/68.2.447S.
  • Singh M, Das RR. Zinc for the common cold. Cochrane Database of Systematic Reviews 2013, Issue 6. Art. No.: CD001364. DOI: 10.1002/14651858.CD001364.pub4
  • Yoshimura A, Naka T, Kubo M.SOCS  proteins, cytokine signalling and immune regulation. Nat Rev Immunol 2007;7(6):454–65.

Selen dæmper Covid-19 sygdom

Claus Hancke

Men vi hører ikke om det

11. maj 2020

I denne tid vælter det frem med ny forskning, frisk fra trykken, og det er jo specielt om SARS-CoV-2, som har lukket hele verden ned med dens følge- sygdom Covid-19, som specielt afficerer lungerne, hvorfor lungesyge er i særlig risiko for alvorlig sygdom.

En af verdens mest ansete selenforskere, Margaret Rayman, har sammen med et hold forskere netop publiceret et vigtigt indlæg i American Journal for Clinical Nutrition, der viser en signifikant (P<0,0001) højere helbredelsesprocent hos Covid-19 patienter jo højere selen-niveau i kroppen.

Et interessant studie fra 2004 (Beck) viste, at hvis en virus som corona passerer et værtsdyr med selenmangel, vil virus-virulensen øges. Værtsdyret mangler selen til at producere glutationperoxidase til sin egen beskyttelse, hvorved virus frit kan mutere til en mere virulent form. Sådanne værtsdyr med selenmangel findes i store selenfattige områder i Kina, og kunne for eksempel være en flagermus, eller mere sandsynligt en Civet, som er et kinesisk kattedyr, der minder lidt om desmerdyret. Det er eminent til at tilpasse sig urbane omgivelser og kan være en plage i nærheden af menneskeboliger, hvor deres ekskrementer sviner og medbringer sygdomme – specielt hvis dyrene mangler selen.

Rayman nævner en række sygdomme, som bedres ved optimering af selentilskud via selens immunmodulerende effekt, herunder specielt selens evne til at dæmpe virus’ evne til at mutere i mere virulent retning.

Sammen med ovennævnte zoologiske observation, fik dette Rayman og kolleger til at antage, at selenstatus og Covid-19 sygdom havde en relation, og denne ville de finde.
I en retrospektiv befolkningsbaseret analyse indsamlede de daglige rapporteringer (fra en troværdig, ikke-statslig kilde) fra hver provins, kommune og by om bekræftede tilfælde, helbredte og døde Covid-19 patienter.

Man havde fra tidligere undersøgelser data for selenniveauet i de enkelte små distrikter angivet som selenkoncentrationen i hår. Denne analyse har vist stærk korrelation med selenindtagelsen i de forskellige kinesiske distrikter.

Med udtrykket ”helbredt” menes mere end tre dage feberfri, lungefunktion og lungesymptomer klart bedre, lunge- røntgen eller scanning normal samt negativ immunologisk test for det pågældende lungepatogen i to følgende test med mindst en dags mellemrum.

Helbredelsen var markant lavere i Hubei-provinsen (13,2%) sammenlignet med alle andre provinser (40,6%), og dødeligheden i Hubei-provinsen højere (3% – af de syge) end i alle andre provinser (0,6%). Begge forskelle er højsignifikante (P<0,0001).

En af byerne i Hubei-provinsen viste dog bemærkelsesværdig højere helbredelsesfrekvens end resten af byerne i Hubei, og det var Enshi (36,4%), som er kendt for højt selenindtag og høj selenstatus.

Når Kina er så gennemundersøgt for selen, så er det fordi der i Kina findes såvel områder med verdens laveste – som verdens højeste forekomster af selen.
Et område med meget lav selenstatus er Keshan i den nordøstlige Heilongjiang-provins. Vi kender Keshan disease, som er en cardiomyopati/hjertesvigt, der skyldes selenmangel. I Keshan var dødeligheden 2,4% i forhold til de andre provinsbyers 0,5%.

Studiet har betydelige svagheder i confounding faktorer og gamle selen-data, og er da også publiceret som et ”letter”, for at nyheden kunne komme ud så hurtigt som muligt i en tid, hvor ethvert whistleblow er velkommen, og hver en sten skal vendes.

Vitalrådet har specielt lagt vægt på, at det kommer fra en så seriøs forsker som Margaret Rayman.
Når vi desuden kan koble hendes nye data sammen med en lang række tunge, videnskabelige studier, som alle peger på selen som et nøglestof i vort immunforsvar, så vil Vitalrådet tillade sig at konkludere, at selen er nødvendigt for at optimere vort immunforsvar, så vi ikke bliver så syge af Covid-19.

Pas på dig selv og andre

Claus Hancke
Speciallæge i almen medicin

Litt:

  • Rayman Margaret et al, 2020, Association between regional selenium status and reported outcome of COVID-19 cases in China Am J Clin Nutr 2020;00:1–3
  • Beck MA, Handy J, Levander OA. Host nutritional status: The neglected virulence factor. Trends Microbiol 2004;12:417–23.
  • Rayman Margaret. Selenium and human health. Lancet 2012;379: 1256–68.
  • Harthill M. 2011, Micronutrient selenium deficiency influences evolution of some viral infectious diseases. Biol Trace Elem Res. 2011 Dec;143(3):1325-36.
  • Huang Z, Rose AH, Hoffmann PR. The role of selenium in inflammation and immunity: from molecular mechanisms to therapeutic opportunities.
    Antiox Redox Signal. 2012 Apr 1; 16(7): 705-43.
  • Beck MA, Nelson HK, Shi Q, Van Dael P, Schiffrin EJ, Blum S, Barclay D, Levander OA. Selenium deficiency increases the pathology of an influenza virus infection. FASEB J. 2001 Jun;15(8):1481-3.
  • Steinbrenner H et al. 2015, Dietary Selenium in Adjuvant Therapy of Viral and Bacterial Infections. Adv Nutr 2015;6:73–82.

Svær Covid-19 sygdom kan forebygges

Claus Hancke

Men vi hører ikke om det

6. maj 2020

”Immunitet! Jamen det kommer da af sig selv.”
Gør det?

Nu er vi efterhånden så langt inde i coronakrisen, at de første seriøse, videnskabelige resultater begynder at vise sig, og da ikke andre gør det, så vil Vitalrådet søge at udbrede kendskabet til disse.

”Bare smid folk i vandet. De svømmer af sig selv”.
En tåbelig påstand. Man ved jo godt, at chancerne for at overleve en tur i vandet øges, hvis man har lært at svømme.
Men det er i realiteten det, som myndighederne siger, nu da de er ved at åbne landet, hvor der stadig er coronavirus i omløb.
Man smider folk ud i øget viruseksponering, for så mener man, at vi helt automatisk får opbygget immunitet.
Jamen det er da også rigtigt, hvis man ved, at folk kan forsvare sig, altså har et velfungerende immunforsvar.
Uden det, er man chanceløs.

Myndighederne ved godt, at der er store grupper i befolkningen, som har et nedsat immunforsvar. Og alligevel skal vi alle sammen blot sidde med hænderne i skødet uden at gøre noget, mens vi venter på en vaccine, der står som den frelsende engel i horisonten.
En vaccine kan være udmærket, men for det første går der mindst et år, før vi har den, og for det andet kan en vaccine aldrig følge med en virus i de mange mutationer, som gør dens immunprofil så varieret, at en vaccine hurtigt forældes, som vi ser det med influenzavaccine.
Det eneste, der kan følge med en virus’ mutationer med et adækvat immunrespons, er et velfungerende immunforsvar i det enkelte menneske.
Trods viden om, at mange mennesker har et nedsat immunforsvar, har vi i de måneder, som coronakrisen har varet, ikke én eneste gang hørt myndighederne give befolkningen råd om, hvordan man kan optimere sit immunforsvar.
Hvis befolkningen har et grundlæggende stærkt immunforsvar, så vil en virus gøre mindre skade, da de enkelte sygdomsforløb vil blive mildere.
Man bliver stadig smittet og måske også syg, men man behøver ikke dø af den.

Lad os starte med det helt simple, Vitamin D3.

Det er helt tydeligt, at Covid-19 sygdommen er massivt overrepræsenteret på den nordlige halvkugle. Præcist som den årlige influenza-epidemi, som hærger på den nordlige halvkugle i netop december til marts, hvorimod den hærger på den sydlige halvkugle fra august til oktober – og hvorfor nu det?
Det takker vi Solen for. Den står højt på himlen om sommeren og oplader vore D-vitamin-depoter, så vi står med et stærkt immunforsvar fra juni til november og naturligvis omvendt på den sydlige halvkugle. Vi får aldrig influenza i juli-august.

Et andet indicium er, at ældre er i særlig risiko. Ældre mennesker har oftere et meget lavt niveau af D-vitamin i blodet, da de ikke kommer så meget ud i solen.

Et tredje indicium er, at overvægtige er i særlig risiko. D-vitamin ophobes i fedtvævet, hvor det ikke gør nytte for immunforsvaret. Overvægtige skal derfor have betydeligt større dosis D-vitamin for at opnå samme blod-koncentration som slanke.

Et fjerde indicium er, at sygdommen er overrepræsenteret hos indvandrere, som ofte har svær D-vitaminmangel. Dels har de fleste indvandrere mørk hud, som tillader mindre passage af sollys, og dels er mange indvandrerkvinder tildækkede, også om sommeren, hvor man skal hente sin årlige D-vitamin-dosis.

Et femte indicium er, at diabetikere også er en særlig risikogruppe. Dels har diabetikere ofte et nedsat immunforsvar, og dels får mange diabetikere kolesterolsænkende medicin. Hvis man mangler kolesterol, kan man ikke danne D-vitamin, selv om solen skinner nok så meget.

Et sjette indicium nærmer sig evidens, idet der er tale om en nyligt publiceret observations-undersøgelse, hvor man relaterede middelniveauer af D-vitamin i 20 europæiske lande med forekomst og dødelighed forårsaget af Covid-19. Der var signifikant negativ korrelation mellem D-vitamin-niveau og såvel forekomst som dødelighed. Det var interessant at se, at såvel morbiditet som mortalitet (sygelighed og dødelighed) nærmede sig 0 i de populationer, hvor niveauet af vitamin-D var over 75 nmol/l.
D-vitaminniveauer er alvorligt lave i den aldrende befolkning, især i Spanien, Italien og Schweiz. Dette er også den mest sårbare gruppe af befolkningen i forhold til Covid-19.

En lødig kost med grønne grøntsager er også vigtig, idet disse indeholder magnesium, som er en forudsætning for at aktivere vitamin-D.
Magnesium indgår 4 steder i såvel syntese som aktivering og deaktivering af vitamin D, så uden magnesium er vitamin D ineffektiv.

Hvis man kombinerer disse indicier med solid dokumentation for, at vitamin D3 er afgørende for et velfungerende immunforsvar, er der ikke langt til at foreslå en solid dosis vitamin D3 for at optimere et nødlidende immunforsvar hos specielt indvandrere, diabetikere, ældre og overvægtige.

Tidligere var man nervøs for at overdosere D-vitamin, men det har vist sig grundløst. Der skal ekstremt høje doser til igennem længere tid, før der er nogen risiko. Tidligere troede man også, at det var tilstrækkeligt med et D-vitamin-niveau på 50nmol/l i blodet, men det er for lavt.
Hvis man vil være sikker på, at D-vitamin-niveauet er tilstrækkeligt til et optimalt immunforsvar, så skal det ligge på 75 – 150 nmol/l.

Dette nyhedsbrev er det første om nogle af de faktorer i vort miljø, natur, omgivelser og kost, som kan optimere vort immunforsvar og dermed reducere risikoen for alvorlig Covid-19 sygdom.
Det næste omhandler den nyeste forskning om selen og Covid-19 sygdom.

Pas på dig selv og andre!

Claus Hancke
Speciallæge i almen medicin

Litt:

  • Hewison M. Vitamin D and innate and adaptive immunity. Vitam Horm, 2011; vol 86:23-62.
  • Gombart AF, Pierre A, Maggini S. A Review of Micronutrients and the Immune System-Working in Harmony to Reduce the Risk of Infection. Nutrients. 2020 Jan 16;12(1).
  • Schwalfenberg GK. A review of the critical role of vitamin D in the functioning of the immune system and the clinical implications of vitamin D deficiency. Mol Nutr Food Res. 2011 Jan;55(1):96-108.
  • Dancer RC, Parekh D, Lax S, D’Souza V, Zheng S1, Bassford CR, et al. Vitamin D deficiency contributes directly to the acute respiratory distress syndrome (ARDS). Thorax. 2015 Jul;70(7):617-24.
  • Urashima M, Segawa T, Okazaki M, et al. Randomized trial of vitamin D supplementation to prevent seasonal influenza A in schoolchildren. Am J Clin Nutr. 2010 May;91(5):1255-60.
  • Sabetta JR, DePetrillo P, Cipriani RJ, Smardin J, Burns LA, Landry ML. Serum 25-hydroxyvitamin d and the incidence of acute viral respiratory tract infections in healthy adults. PLoS One. 2010 Jun 14;5(6):e11088.
  • Uwitonze AM, Razzaque MS. Role of Magnesium in Vitamin D Activation and Function. J Am Osteopath Assoc. 2018 Mar 1;118(3):181-189.
  • Valint S. Vitamin D and Obesity. Nutrients. 2013 Mar; 5(3): 949–956.
  • McCartney DM, Byrne DG. Optimisation of Vitamin D Status for Enhanced Immuno-protection Against Covid-19. Ir Med J. 2020 Apr 3;113(4):58.
  • Grant WB, Lahore H, McDonnell SL, Baggerly CA, French CB, Aliano JL, Bhattoa HP. Evidence that Vitamin D Supplementation Could Reduce Risk of Influenza and COVID-19 Infections and Deaths. Nutrients. 2020 Apr 2;12(4). pii: E988.
  • Aldridge RA, Lewer D, Beale S, et al. Seasonality and immunity to laboratory-confirmed seasonal coronaviruses (HCoV-NL63, HCoV-0C43, and HCoV-229E): results from the Flu Watch cohort study 30 March 2020.
  • McCullough PJ, Lehrer DS, Amend J. Daily oral dosing of vitamin D3 using 5000 TO 50,000 international units a day in long-term hospitalized patients: Insights from a seven year experience. J Steroid Biochem Mol Biol. 2019 May;189:228-239.
  • Ilie PC, Stefanescu S, Smith L. The role of Vitamin D in the prevention of coronavirus disease 2019, infection and mortality. Aging Clinical and Experimental research (https://doi.org/10.1007/s40520-020-01570-8) Springer Switzerland. 2020 May 6.