”D” já vu

27. november 2022

Ny forskning afslører forvirring hos myndighederne

Den trofaste læser af vort nyhedsbrev vil se træt mod himlen med mere om D-vitamin, og jeg beklager dybt.
Men den uvidenhed, som vort lands højeste sundhedsfaglige myndighed afslører, tvinger mig til at slå nogle ting fast, som de ikke har forstået endnu.

Det udspringer af et nyt studie, som Seruminstituttet (SSI) har lavet sammen med Harvard universitetet i USA, og som blev publiceret for nogle dage siden (17/11).
Der er tale om en observationsundersøgelse af 447 personer, som viste, at lavt D-vitamin indhold i blodet gav dobbelt så høj risiko for alvorligt forløb af covid-19.
Så vidt så godt. Det er jo ikke nyt, men beskrevet allerede i vort nyhedsbrev 6.maj 2020 og mange tidligere studier.
I øvrigt er det blot et observationsstudie, som jo ikke har verdens højeste evidens-score. Det kan måske undre, at det er så interessant, da der foreligger andre studier, som er mere valide.

Men det er heller ikke det, der er interessant.
Det interessante er, at det er Seruminstituttet, som står for denne publikation; -og deres forbehold, som er lige så interessante.
For eksempel lyder det i pressemeddelsen fra SSI, ”Det er vigtigt at understrege, at vores resultater ikke er en opfordring til at indtage høje doser af vitamin D eksempelvis igennem kosttilskud.”  -En pudsig formulering ”eksempelvis”. For nej. Det er ikke noget eksempel. Det er præcis det, udtalelsen sigter imod. Der er jo ikke andre muligheder for høje doser D-vitamin, når solen ikke står højt på himlen.

En anden interessant pudsighed er Sundhedsstyrelsens (SST) svar på Facebook for et par dage siden, hvor en debattør, grundet ovennævnte studie, opfordrer SST til at leve op til sit navn.
I svaret fra SST er der desværre flere eklatante forståelsesfejl:
”Du kan ikke spise dig til et stærkere immunforsvar, og dermed undgå at blive smittet med virus.”
Det er en meget vigtig misforståelse, som meget af covid-19 narrativet hviler på. Et nok så stærkt immunforsvar vil ikke hindre smitte, men derimod sygdom.
Smitte er ikke lig med sygdom. Når SST og SSI de sidste par år har talt om ”tilfælde”, er det ikke syge, men blot smittede. Tallet er blevet brugt til at skræmme os, som om antallet af ”tilfælde” betyder antallet af syge.
Men det er jo fuldstændig ligegyldigt, hvor mange smittede der er, hvis der ikke er nogen syge.
Længere ned i sit svar skriver Sundhedsstyrelsen:
”Langt størstedelen af befolkningen får dækket deres vitamin- og mineralbehov via den kost, som de spiser.”

Nej. Det er en gammel misforståelse.
Der er 4 grunde til, at vi ikke får dækket dette:

  1. Vi køber den forkerte mad: (Alt for meget junk-food og alt for få grøntsager.)
  2. Kosten indeholder ikke det, vi tror: (Fisk med n-6 fedtsyrer, og meget lidt D-vitamin. Drivhusgrøntsager uden sporstoffer.)
  3. Kosten indeholder ting, vi ikke tror: (Pesticidrester i grøntsager, tungmetaller og plasticider i fisk.)
  4. Vi tilbereder kosten forkert: (Vi steger i flerumættede fedtsyrer ved for høj varme, og vi koger grøntsagerne for længe og smider mineraler som magnesium ud med kogevandet.)

Som om dette ikke var nok, så er der meget store befolkningsgrupper, som har meget lavt indhold af D-vitamin.
Det drejer sig om:

  • Plejehjemsbeboere, som sjældent kommer ud i solen, som er småt spisende, og som har nedsat D-vitamin produktion.
  • Mørkhudede, som på grund af deres naturlige solfilter ikke danner ret meget D-vitamin i den lavtstående sol på vore breddegrader.
  • Mennesker som altid går tildækket eller undgår solen.
  • Mennesker som mangler magnesium, der er nødvendigt for dannelse af aktivt D-vitamin.
  • Overvægtige, som ophober deres D-vitamin i fedtvævet, hvor det ikke gør meget nytte.
  • Mennesker i behandling med kolesterolsænkende medicin. D-vitamin dannes af kolesterol.

Ovennævnte grupper er en ganske stor del af befolkningen, og det ville være interessant at se en sammenlignende undersøgelse af D-vitamin-niveauet i en gruppe mennesker, som er naturligt ude i solen om sommeren, og en gruppe af hver af de ovennævnte kategorier.

Det har i de sidste par år været særdeles vanskeligt for befolkningen at manøvrere i det narrativ af frygt og misinformation, som er kommet fra myndighederne, som vi jo ellers skulle stole på. Men myndighedernes information til befolkningen har været præget af en blanding af politisk armvridning, gammel overtro og mangel på viden.
Det er derfor meget relevant, at en Facebook-debattør anbefaler Sundhedsstyrelsen at leve op til sit navn, så tilliden til myndighederne kan genoprettes.

 

Pas på dig selv og andre

Claus Hancke
Speciallæge i almen medicin

Hvad gør vi ved Covid-19?

15. december 2021

Illustration af coronavirusForleden hørte jeg den glade røst af en morgenvært i DR4 fortælle, at Omicron-smitten stiger og stiger, mens Deltavarianten så småt er begyndt at falde.

Stor bekymring om den stigende smitte får radioværten til at sige: ”Og hvad kan vi så gøre? –Ja, vi kan jo for eksempel blive vaccineret.”

Jeg lyttede spændt på, om der kom andre eksempler, siden han sagde ”for eksempel”.

Men der kom ikke mere.

Det skurrer fælt i ørerne, at man ene og alene satser på vacciner, når man nu har vedholdende meldinger om, at den nuværende vaccine ikke virker særlig godt på Omicron-varianten, og at dens effekt selv på Delta-varianten er væk efter 7 måneder.

Vaccinens korte holdbarhed får mærkeligt nok ikke myndighederne til at søge andre, mere effektive løsninger, men bruges tvært imod som argument for hyppigere booster-vaccinationer. Det er som om man slet ikke kan tænke i andre baner, selv om man står ansigt til ansigt med vaccinens begrænsninger: Den forhindrer ikke, at man bliver smittet, den forhindrer ikke, at man smitter videre, og den holder kun 7 måneder.

Det er jo egentlig ganske imponerende, at alle, lige fra statsministeren til diverse eksperter ene og alene har talt om vacciner i snart to år. Lige fra marts 2020 talte Statsministeren om vaccine, som om hun allerede der kunne forudse, at en sådan ville blive udviklet på en uhørt rekordtid. –Godt set.

Ikke ét ord om forebyggelse eller behandling af sygdommen, som nævnt i Lancet og i vort nyhedsbrev af 25.november 2021.

Da det vælter ind med forskningsresultater om både forebyggelse og behandling af covid-19, så må nærværende ucensurerede nyhedsbrev naturligvis videregive disse resultater, når de andre medier ikke må.

Allerede 6. maj 2020 gennemgik Vitalrådets nyhedsbrev de første resultater af forebyggelse med D-vitamin. Dette er beskrevet og dokumenteret talrige gange siden, også med gode oversigtsartikler, og i februar 2021 skrev 200 forskere og læger et åbent brev til alle regeringer og sundhedsmyndigheder med appel om at være opmærksom på, at mangel på D-vitamin øger risikoen for svær covid-19 sygdom. I dette brev gør forskerne i detaljer rede for den nødvendige dosering for at opnå den ønskelige værdi i blodet, og som kuriosum nævner de også, hvor meget, de selv tager. Det er jo altid et godt tegn, når en læge tør tage sin egen kur.

Langt den overvejende del af lægerne tager 100µg (mikrogram) dagligt, og de tilstræber en tilrådet serum-koncentration på mindst 75 nmol/l. Dette ligger de fleste danskere langt under.

En anden vigtig information i deres brev er, at man lavede en faktor 10 regnefejl, den gang man beregnede RDA ( Recommended Dietary Allowance) i USA. Denne værdi på 1/10 af det ideelle, blev desværre adopteret af andre lande, og blev til ADT (Anbefalet Dagligt Tilskud) her i Danmark; – det som nu hedder RI (ReferenceIndtag ). For D-vitamin er Fødevarestyrelsens RI stadig 5µg dagligt. Sundhedsstyrelsen har så i 2020 øget denne anbefaling til 10 µg dagligt, hvilket er ca. 10% af det, vi reelt har behov for.

Hvad gør vi så? Vi får først og fremmest målt vores D-vitamin indhold i blodet. Hvis det ligger under 75 nmol/l, så tager vi D-vitamin i dobbelt dosis, som for en normalvægtig, voksen person er 200µg dagligt, indtil D-vitamin-niveauet er kommet over 75nmol/l, hvorefter man fortsætter med 100µg dagligt.

Hvis man er overvægtig, skal der væsentligt mere til, fordi D-vitaminet vil lagre sig i fedtlaget, hvor det ikke gør megen nytte.
Når man ligger over de ønskede 75 nmol/l, er der væsentligt mindre risiko for alvorlig, hospitalskrævende covid-19 sygdom.

Kære læser. Du er måske træt af at vi hele tiden vender tilbage til D-vitamin. Men når du ikke må få denne information fra de myndigheder, som burde passe på dig, så skal du ikke tro, at informationen ikke findes.

På samme måde findes der megen god forskning om vitaminerne A, -C og –K2 samt mineralerne Magnesium, Selen og Zink, som alle sammen bidrager til et velfungerende immunforsvar og forebygger svær Covid-19 sygdom.

Men måske er det hele blot en storm i et glas vand.
Mange informationer tyder nemlig på, at den meget smitsomme Omicron-B.1.1.529 -variant ikke er farligere end en mild influenza.

På grund af sin høje smitsomhed vil Omicron lige så stille overtage epidemien, og så er vi tilbage til en ganske almindelig vintersæson med en mild influenza.
Herefter kan samfundet åbne og begynde at fungere normalt igen.
En mild influenza ved vi jo godt, hvordan vi forebygger – og behandler.

Rigtig god jul og godt nytår.

Pas på dig selv og andre.

Claus Hancke
Speciallæge i almen medicin

En skammel med ét ben

21. februar 2021

Som tidligere citeret, skrev man i Lancet (1) i december-20, at man i fremtiden skulle sætte alt ind på at forebygge og vaccinere samt finde metoder til behandling af Covid-19, og Vitalrådet kan jo ikke være mere enig i, at denne skammel skal hvile på tre ben.
Men det har regeringen ikke været enig i. Den har siden marts 2020 satset på vacciner og kun vacciner. –En etbenet skammel.
Ikke blot har Regeringen og de statslige medier satset ensidigt på vacciner, men de har også aktivt bortcensureret information om såvel forebyggelse som behandling. Regerings-medierne har desuden haft lydigt følgeskab af mikrofonholdere fra de store sociale- og trykte medier. Det har ikke haft betydning for censuren, om disse informationer var nok så veldokumenterede.

Forebyggelse

I de foregående mange nyhedsbreve har Vitalrådet primært rådgivet om forebyggelse ved at holde immunforsvaret intakt.
I vor moderne livsførelse med nem og hurtig industrimad af ringe kvalitet, forkert tilberedning og overspisning af kulhydrater, er der stor risiko for, at vort immunforsvar kommer i mangel på essentielle næringsstoffer. Dette emne har jeg gennemgået igen og igen, og skal ikke trætte med det her.
Men jeg vil godt prøve at give en simpel model til forståelse af immunsystemets virkemåde. Det er nemlig det helt essentielle ved forebyggelse mod Covid-19 og alle mulige andre infektioner.
Immunforsvaret har et hav af forskellige celler at arbejde med, og det er temmelig indviklet, men vi prøver en Pixi-model; -en musefælde:
Der er to hovedsystemer, et såkaldt ”innat” (uspecifikt) immunsystem, som arbejder hele tiden, og et ”adaptivt” (specialiceret) immunsystem, som justeres ved infektion. Det innate system angriber alt og alle, når der trænger f.eks. virus ind i kroppen, men det adaptive skal lige lære den nye virus at kende, justere og aktivere de såkaldte T-celler til angreb, og lære hukommelsescellerne at huske til en anden gang, hvordan virus angribes bedst (antistoffer).
Tilbage til musefælden.
På loftet med alle musene (virus i omgivelserne) sætter vi en kasse (kroppen), med et lille hul i siden (det innate immunforsvar), og inde i kassen sætter vi et par musefælder (det adaptive immunforsvar).
Hvis vi mangler ordentlig næring, D-vitamin, selen, C-vitamin og magnesium, så er hullet i kassen meget stort (det innate immunforsvar svigter). Så kan der komme mange mus ind i kassen på én gang, og fælderne (det adaptive immunforsvar) har slet ikke kapacitet til at snuppe så mange mus. –Specielt ikke hvis der mangler D-vitamin, som er nødvendigt for at aktivere T-cellerne (2).
Hvis vi derimod får nok af ovennævnte næringsmidler, så har vi blot et lille hul i kassen (et godt innat immunforsvar), og så kommer der kun få mus ind i kassen (kroppen) ad gangen, og det adaptive immunforsvar (fælderne) kan snuppe dem en efter en.
Husk Sundhedsministerens grønne og røde kurve i sin tid.
Hvis der kommer for mange for hurtigt, så ville sygehusvæsenet bryde sammen.
På samme måde med vort immunforsvar.
Hvis det er intakt, så vil det innate immunforsvar sørge for at moderere belastningen, så det adaptive forsvar kan få tid til at lære fjenden af kende og indstille sine kanoner efter det. Herved undgår vi den overbelastning, der resulterer i den såkaldte cytokinstorm, som er starten på alle ulykkerne.
Derfor er det så vigtigt at sørge for ordentlig næring og supplere med D-vitamin, C-vitamin, selen og magnesium.
Og husk i den mørke vinter: D-vitamin i blodet skal op på 75-125 nmol/l (30-50 ng/ml).
Hvis du ikke kan få taget blodprøven lokalt, så er der flere udmærkede muligheder for hjemmetest (3,4).

Behandling

Ofte ser man pseudo-videnskab, hvor man bruger vitaminer og mineraler som behandling efter sygdomsudbrud, og endda ofte i relativt små doser. Det er meningsløst og kun egnet til at vise, at det ikke virker. Disse næringsstoffer er til forebyggelse.
En undtagelse er dog Vitamin-C i høje doser givet intravenøst i lægeligt regi.
Der er kun sparsom dokumentation her ved Covid-19 pandemien (5), men tidligere er der righoldig dokumentation for effekt på virusinfektioner, som nævnt i nyhedsbrevet 20.maj-2020.
Der har været talrige forsøg med hydroxyklorokin, som imidlertid har givet stærkt varierende resultater, og forskningen i det er desværre stort set indstillet.
Ivermectin er et middel mod fnat og visse parasitter, og har angiveligt også effekt på Covid-19(6). De indiske sundhedsmyndigheder har sagt god for en behandling med Ivermectin, Doxycyklin og zink.
Ivermectin koster ca.100 gange så meget som hydroxyklorokin, så det bliver nok aldrig den store succes.
Israelske forskere har for en uge siden publiceret (7) et foreløbigt resultat af behandling med inhalation af CD24-exosomer til 30 indlagte moderat til svært syge Covid-19 patienter. De 29 blev raske på 3-5 dage, den sidste blev også rask, men efter mere end de 5 dage. Det skulle være en billig metode uden bivirkninger, så det lyder jo lovende. CD24 exosomer er proteiner, der ligesom D-vitamin kontrollerer T-celle aktivering og kan dæmpe cytokinstormen.
Vi afventer spændt nyt fra de israelske forskere.

Hvad så nu?

Sundhedsmyndigheder og regering er jo på glatis lige nu, med mindre de når at blive reddet af de globalt faldende smittetal, og dødstal.
Man vaccinerer og vaccinerer, men lige meget hjælper det på nedlukningen af samfundet. Vaccinens funktion er primært at mildne sygdommen i den vaccinerede person.
Selv om vi er blevet vaccineret, kan vi stadig blive smittet og smitte videre til andre, for virussen er der stadig. Derfor skal også vaccinerede fortsætte med mundbind, trods den ringe dokumentation for effekten af de forhadte mundbind.
Oven i dette kommer der så stadig nye mutationer. For tiden den engelske med øget smitte af børn, som vi ser i Kolding i disse dage, men i horisonten lurer den sydafrikanske og to forskellige brasilianske varianter, som tilmed er mindre følsomme for de antistoffer vi har fået fra tidligere smitte og fra vaccination.
Jamen så må vaccinen blot justeres, og så skal befolkningen lige vaccineres igen.
Okay. –Hvor mange gange? Indtil nu har vi på 2 måneder kun vaccineret 3% af befolkningen. Så god arbejdslyst, hvis det hele skal begynde forfra.
Det virker som et Sisyfosarbejde, hvis Regeringen fortsat kun vil satse på den et-benede skammel.
Som løsning på dette kaos foreslår Regeringen nu en vild teststrategi, hvor vi skal testes to gange om ugen i det næste år. Dette vil koste lige så meget som det samlede sundhedsvæsen, og man behøver ikke at være atomfysiker for at regne ud, at dette vil gå massivt ud over alle andre diagnoser i sundhedsvæsenet.
Og det forsvinder virus jo heller ikke af.
Det svarer lidt til at opsætte fotofælder, der skal registrere en hær af soldater, der er ved at invadere landet. Intet forsvar, bare registrering medens invasionen buldrer frem mod den forsvarsløse befolkning.
Når håbløsheden i denne strategi engang med tiden går op for Regeringen, er der håb om, at man vil give den etbenede skammel to ben til, nemlig forebyggelse og behandling.
Så kan hvert enkelt menneske blive informeret om muligheden for at forsvare sig selv mod Covid-19.
Først da vil sygdommen blive så mild, at den ligner en almindelig influenza, hvorved vi kan droppe de forhadte mundbind og nedlukning af samfundet.
Må vi bede om den tre-strengede strategi hurtigst muligt tak.

En skammel med et ben er dømt til at vælte.
En skammel med tre ben vælter ikke.
Ligegyldigt hvor ujævnt underlaget er, vil den ikke engang vippe.

Pas på dig selv og andre

Claus Hancke
Speciallæge i almen medicin

Litt:

  1. Comparison of the characteristics, morbidity, and mortality of COVID-19 and seasonal influenza: a nationwide, population-based retrospective cohort study. Piroth L et al, Dec.2020, Lancet. https://www.sciencedirect.com/science/article/pii/S2213260020305270
  2. Geisler C, Ødum N et al. 2010, Vitamin D controls T cell antigen receptor signaling and activation of human T cells. Nature Immunology 2010;11:344-349.
    https://www.nature.com/articles/ni.1851
  3. https://www.webapoteket.dk/saar-og-sygepleje/selvtest/quicktest-d-vitamin-p-222465
  4. https://www.cerascreen.dk/products/test-for-d-vitamin
  5. Alberto Boretti, Bimal Krishna Banik (2020) Intravenous vitamin C for reduction of cytokines storm in acute respiratory distress syndrome PharmaNutrition. 2020 Jun;12:100190.  Published online 2020 Apr 21. https://www.sciencedirect.com/science/article/abs/pii/S2213434420300153
  6. Caly L et al, 2020, Antiviral Research, 178, june 2020, 104787.
    https://www.sciencedirect.com/science/article/pii/S0166354220302011?via%3Dihub
  7. https://clinicaltrials.gov/ct2/show/NCT04747574

Vaccine, behandling, forebyggelse og censur

4. februar 2021

Siden årsskiftet er det store mantra fra regeringens side blevet vacciner, og meget af nyhedsstrømmen har drejet sig om godkendelse, sikkerhed, forsyninger og grupper, der skulle vaccineres. Desuden er man nu ved at indføre vaccinepas, som bliver nødvendigt, hvis man vil i biffen, til Mallorca, koncert eller festival.
–Altså tvang.

Immunologisk invaliditet

I tillæg hertil opdager man så den ene mutation efter den anden, og for tiden er det den brasilianske P1 udgave, der lurer i horisonten. Der findes flere hundrede tusinde virustyper, og i tillæg til det, mutationer af disse.
Specielt RNA virus er slemme til at mutere, og jo mere mutationen ændrer proteinstrukturerne i virus, des mindre immunitet fra tidligere infektioner eller vacciner. Jamen så må man lave en ny vaccine eller justere den gamle, hører vi i medierne…. –Og så skal vi vaccineres igen.
Hvor mange immuniseringer skal vi have?
Hvis menneskehedens overlevelse gøres afhængig af, at der hele tiden skal laves nye vacciner, hver gang en virus muterer tilstrækkeligt, vil vi så kunne risikere, at der efter 2-3 generationer opstår stigende immunologisk invaliditet?
Dette er naturligvis en hypotese, men også et rædselsscenarie, hvor simple epidemier vil kunne kræve mange dødsofre.
Dette kapløb mellem virus og vacciner er meningsløst og vil aldrig lykkes.
Virus vil altid ligge forrest i feltet, og de vil aldrig kunne udryddes.
Det eneste, der evner lynhurtig omstilling og kan følge med, er et velfungerende immunforsvar.
Spørgsmålet er, om vi nogen sinde slipper af med SARS-Cov-2 virus, eller om den blot vil lægge sig i rækken af andre corona-, rhino- og mange andre virustyper, som findes iblandt os, og som dukker op med mellemrum i form af forkølelse eller influenza.

Behandling

I årevis har man inden for den ortodokse medicin forsket i muligheder for at behandle netop forkølelse og influenza uden det store held. Der er fundet enkelte stoffer som oseltamivir (Tamiflu), som man for 20 år siden mente virkede mod influenza, men hvor resultaterne er yderst tvivlsomme. Og med et sådant produkt med mange bivirkninger, er det et mysterium, at det stadig er registreret til behandling af influenza her i Danmark. Det er forbudt i Japan.
Et andet eksempel er Remdesevir, som man i stor stil har brugt mod Covid-19, indtil WHO nu har frarådet det.(1)
Hos indlagte patienter bruger man for tiden steroider til at dæmpe det immunologiske respons (cytokinstormen) ved covid-19 sygdom. Det er der god fornuft i. På danske sygehuse kombinerer man det dog stadig med Remdesevir, selv om WHO har frarådet brugen.(1)
Langt bedre resultater er set i den orthomolekylære medicin, hvor man bruger kropskendte stoffer med minimale bivirkninger.
Forleden blev der for eksempel publiceret et RCT (randomiseret kontrol studie) fra Indien med brugen af ozon-terapi sammen med standard behandling op imod standard behandling alene.(2) Det er et lille studie med 60 patienter, men forskellen er massiv, og forfatterne konkluderer da også, at ozonterapi er en sikker og effektiv behandling af indlagte covid-19 patienter med mild og moderat sygdom.
I Science for et par måneder siden, kunne man læse en interessant artikel om et særdeles solidt forskningsprojekt af Berger gruppen ved Max Planck Bristol Center på University of Bristol.(3)
De har ved ”cryo-elektronmikroskopi kortlagt de spikes, som udgør coronaen på virus.
Spike-proteinet er en såkaldt trimér (udgøres af tre proteiner), og forfatterne har opdaget en non-protein tæthed i SARS-CoV-2 S receptorbindings-positionen, som ikke er set før.
I spike-proteinernes bindings-lomme fandtes et molekyle, som man undersøgte ved massespektroskopi på Max Planck instituttet i Heidelberg og fandt noget så enkelt som linolsyre, som vi kender fra den billige majsolie eller solsikkeolie, men også i tidselolie.
Linolsyre er en essentiel fedtsyre. Vi kan ikke selv syntetisere den, og vi skal have den. -Bare ikke for meget, fordi det er en n-6 fedtsyre, som i sin syntesevej danner arachidonsyre og dermed prostaglandin 2, der er pro-inflammatorisk. Og det er jo ikke hensigtsmæssigt. –Slet ikke når vi taler Covid-19, hvor vi netop gerne vil hæmme inflammationen.
Derfor virker det selvmodsigende, at linolsyre alligevel ikke er så tosset, hvis man står med en Covid-19 sygdom. Men forskerne viste faktisk, at linolsyren kan hæmme virusreplikationen ved at blokere ACE-2 receptorerne, så spike proteinerne sammenbindes af linolsyre til en lukket form, der gør, at virus ikke er infektiøs.
Det ligger fint i tråd med den opdagelse, at samtlige svært Covid-19 syge havde lavt indhold af linolsyre i blodet.
Forskergruppen er ret opgivende over for antiviral vaccine og nævner som eksempel, at man efter 30 års forskning i at udvikle en HIV vaccine, er endt uden vaccine, men med en cocktail af antivirale små-molekyler, som kan holde virus stangen.
Gruppen sigter derfor nu på at udvikle et lille linolsyrelignende molekyle, som kan bruges i behandlingen af Covid-19 sygdom. Igen et eksempel på orthomolekylær behandling.

Forebyggelse og censur

I eksemplerne med ozon og linolsyre fik vi et par eksempler på orthomolekylær behandling, som en mulighed ved covid-19.
Men de orthomolekylære metoder er først og fremmest suveræne, når vi taler forebyggelse.
I de seneste mange nyhedsbreve og flere interviews i radio og TV, samt breve til myndighederne har jeg igen og igen påpeget vigtigheden i at sørge for, at immunforsvaret har de næringsstoffer, der skal til, for at det kan fungere optimalt, og de mange videnskabelige referencer til dette kan man finde i de foregående nyhedsbreve.
Især er det vigtigt, at vi får blodets indhold af D-vitamin op over 75nmol/l, og gerne op på det dobbelte. Groft anslået, er det højst 10% af den danske befolkning, der ligger der.
Når det kun er anslået og ikke faktuelle data, så er det fordi regionerne modsætter sig udbredt testning af D-vitamin, fordi det koster penge at teste.
I Københavns Universitets nyhedsbrev 7/3 2010 skriver professor Carsten Geisler: ”D-vitamin er helt afgørende for immunforsvaret”.
Og videre lyder det, har forskergruppen opdaget som noget ”helt nyt, at vitamin-D er afgørende for aktivering af de T-celler, som spiller en central rolle ved bekæmpelse af særligt farlige infektioner”.
Jamen hallo. Er det ikke lige den viden, vi har brug for, når vi har så udbredt mangel på D-vitamin.
Denne meget vigtige opdagelse er publiceret i Nature(4), hvor forskergruppen gør rede for D-vitaminets aktivering af helt centrale T-celler i immunforsvaret. –Faktisk netop de celler, som kan bekæmpe de nye virusmutationer.
Dette kom jeg til at nævne i et interview på en mindre TV-station, som lagde interviewet ud på Youtube. Herfra blev det fjernet nogle dage senere med stemplet ”medicinsk vildledning”. Næsten samme dag gik Sundhedsstyrelsen i medierne med råd til befolkningen om af spise mere D-vitamin.
I Grundlovens §77 står der: ”Censur og andre forebyggende forholdsregler kan ingen sinde på ny indføres.”
Der henføres selvfølgelig til statslig censur. Men Youtube, Google og Facebook har så massiv en udbredelse, at det nærmer sig monopollignende tilstande, og det er tankevækkende, at vi her i Danmark har en tidligere statsminister til at sidde og administrere en sådan censur.
Når disse tech-giganter finder sammen i det medicinsk-politiske kompleks, så koster det liv.
Dette er bedst beskrevet i en leder i British Medical Journal fra sidste år:(5)
”Politisering af videnskaben blev begejstret indført af nogle af historiens værste autokrater og diktatorer, men det er desværre blevet almindeligt i demokratier. Det medicinsk-politiske kompleks har tendens til at undertrykke videnskab for at besmykke og berige magthavere.
Og når de magtfulde bliver mere succesrige, rigere og yderligere beruset af magt, så undertrykkes videnskabens ubekvemme sandheder.
Når god videnskab undertrykkes, dør folk.”

Derfor finder Vitalrådet det nødvendigt at udbrede kendskabet til den videnskab, befolkningen ikke må se.

Pas på dig selv og andre

Claus Hancke
Speciallæge i almen medicin

Litt:

  1. https://www.who.int/news-room/feature-stories/detail/who-recommends-against-the-use-of-remdesivir-in-covid-19-patients
  2. Shah M et al, 2021 Int Immunopharmacol. 2021 Feb;91:107301.
    https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC7758022/
  3. Toelzer Christine, Gupta K et al. 2020, Free fatty acid binding pocket in the locked structure of SARS-CoV-2 spike protein. Science 06 nov 2020;370(6517):725-30.
    https://science.sciencemag.org/content/370/6517/725
  4. Geisler C, Ødum N et al. 2010, Vitamin D controls T cell antigen receptor signaling and activation of human T cells. Nature Immunology 2010;11:344-349.
    https://www.nature.com/articles/ni.1851
  5. BMJ 2020;371:m4425
    https://www.bmj.com/content/371/bmj.m4425

Mink-panik

                                                                                                                                                                                                                                                                              5. november 2020

Som skrevet i det første covid-19 nyhedsbrev d.6.maj (1):

”En vaccine kan være udmærket, men for det første går der et år, før vi har den, og for det andet kan en vaccine aldrig følge med en virus i de mange mutationer, som gør dens immunprofil så varieret, at en vaccine hurtigt forældes, som vi ser det med influenzavaccine.
Det eneste, der kan følge med en virus’ mutationer med et adækvat immunrespons, er et velfungerende immunforsvar i det enkelte menneske.”

Og nu er der sket præcis det forventelige, nemlig en mutation, som spreder en del panik, koster 17 millioner mink livet, 1.100 minkfarmere deres levebrød og måske livsværk, 6.000 arbejdspladser og Danmark 10 milliarder kroner i eksportindtægt.

Mange spørger, om dette nu også er nødvendigt, og internationale forskere undrer sig over den danske reaktion, da de ikke kan se, at denne mutation er farligere end så mange andre mutationer.

Til myndighedernes forsvar kan man så sige, at 17 millioner mink udgør en ganske alvorlig smittepulje inden for Landets grænser, og her kan virus køre rundt i årevis og måske mutere til farlige varianter.

Den nuværende ”cluster-5-variant”, som er fundet i mink, er ifølge myndighederne ikke mere farlig, end den ”originale Wuhan-variant”, men betragtes alligevel som farlig af Seruminstituttet.
–Ikke mere farlig for mennesker, men farlig for vaccinen.

Man frygter, at denne variant vil svække effekten af en kommende corona-vaccine.
Men der vil jo komme flere mutationer. Det vil blive ved. Om ikke fra husdyr- mink, så fra skovmår, lækat, odder og ilder. Eller hvad med en variant af den frygtede fugleinfluenza, som bliver smitbar til mennesker? Det er en langt farligere situation.

Hvis man bliver ved med denne evindelige fokusering på vacciner og kun vacciner, så kan vi køre i ring i årtier, og må hele tiden springe fra den ene tue til den anden for at slippe for nye mutationsvarianter.

Imidlertid er der på EU niveau et ihærdigt arbejde i gang på at gøre menneskers overlevelse afhængige af vacciner (2), så individets immunforsvar kun kan potenseres ad denne vej og ikke ved naturlig smitte.

Dette er en farlig vej at gå, og det kan resultere i en påført immunologisk invaliditet, som svækker menneskehedens evne til at imødegå netop de mange mutationer, som mikroorganismer undergår i deres egen evolution.

Man kan forestille sig den situation, at vi en dag udsættes for en livsfarlig pandemi som i 1918, som slår millioner af mennesker ihjel i det år der går, før vi kan få en vaccine. (Den nuværende pandemi har ikke øget totaldødeligheden).

Vi er derfor nødt til at sørge for at befolkningens grundlæggende immunforsvar er optimalt.
Det kan godt lade sig gøre, men det kræver åbenhed over for nytænkning.

Selv når vi udelukkende fokuserer på covid-19 epidemien, nærmest vælter det ind med studier, der cementerer D-vitaminmangel som en signifikant risikofaktor ved infektion.
Senest er der for 3 dage siden ( 2.november ) publiceret et nyt studie (3) af Covid-19 overlevelse hos ældre som funktion af deres D-vitamin-indtagelse.
Der var tale om 77 Covid-19 patienter i alderen 78 – 100 år, ligeligt kønsfordelt. Alle var indlagt på en geriatrisk akutafdeling på Angers universitetshospital i Frankrig fra marts til maj.
Man ville se forskellen på 3 grupper: Gruppe 1 (29) havde taget D-vitamin kontinuerligt igennem mindst et år, gruppe 2 (16) havde intet taget, men fik en bolus-dosis D-vitamin ved indlæggelsen og gruppe 3 (32) havde ikke fået D-vitamin.

Der var korelleret for en lang række confounding faktorer, så grupperne var sammenlignelige. Gennemsnitsalderen var 88år.
Man målte på 14-dages dødeligheden og fandt, at 93% overlevede i gruppe 1, 81% i gruppe 2 og 68% i gruppe 3.
Med gruppe 3 som reference (Hazard Ratio: 1), havde gruppe 1 således en HR:0,07 og gruppe 2 HR:0,37.
Gruppe 1 med fast D-vitamin tilskud havde således signifikant bedre overlevelse end gruppe 3 uden dette tilskud.
Gruppe 2, som fik en bolus på 80.000 IE D-vitamin ved indlæggelsen havde bedre overlevelse, men det var ikke statistisk signifikant.

Konklusionen på dette studie var således, at regelmæssigt tilskud af D-vitamin
var forbundet med mindre alvorlig COVID-19 sygdom og bedre overlevelse hos skrøbelige ældre. De detaljerede tal kan ses i nedenstående reference.

Studie på studie har kunnet lægges i kurven igennem det sidste halve år, og de er alle enslydende. Hvor mange skal der til ?
Når disse studier lægges sammen med hundredevis af tidligere studier om immunsvækkelse ved mangel på D-vitamin og endda specifikke studier og en metaanalyse på lungeinfektioner som SARS; -alle enslydende, så må man igen spørge: Hvor mange skal der til, før myndighederne vil tilråde udsatte grupper at tage D-vitamin, -eller som minimum at få målt sit D-vitamin i blodet ?
Alle studierne 4-19 viser, at man sikkert og effektivt kan optimere befolkningens modstandskraft og overlevelse af Covid-19, blot ved at tage tilstrækkeligt D-vitamin, så man kommer op på en blodkoncentration på mindst 75nmol/l.
Det kan oftest opnås med en daglig dosis på 80 – 100 mikrogram.

Hvis man også supplerer med de andre, veldokumenterede tilskud, som er nævnt i de tidligere nyhedsbreve, så kan vi ligefrem nå dertil, at befolkningens almene modstandskraft er øget. -Også imod de kommende mutationer af Covid-19 og også imod andre epidemier, som måske endda er farlige.

Men husk nu alligevel af vaske hænder og holde afstand.

Pas på dig selv og andre

Claus Hancke
Speciallæge i almen medicin

Ref.:

  1. https://www.vitalraadet.dk/da/svaer-covid-19-sygdom-kan-forebygges/
  2. https://ec.europa.eu/health/sites/health/files/vaccination/docs/2019-2022_roadmap_en.pdf
  3. Annweiler G et al. Vitamin D Supplementation Associated to Better Survival in Hospitalized Frail Elderly COVID-19 Patients: The GERIA-COVID Quasi-Experimental Study. Nutrients. 2020 Nov;12: 3377 1-12.
  4. Hewison M. Vitamin D and innate and adaptive immunity. Vitam Horm, 2011; vol 86:23-62.
  5. Gombart AF, Pierre A, Maggini S. A Review of Micronutrients and the Immune System-Working in Harmony to Reduce the Risk of Infection. Nutrients. 2020 Jan 16;12(1).
  6. Schwalfenberg GK. A review of the critical role of vitamin D in the functioning of the immune system and the clinical implications of vitamin D deficiency. Mol Nutr Food Res. 2011 Jan;55(1):96-108.
  7. Dancer RC, Parekh D, Lax S, D’Souza V, Zheng S1, Bassford CR, et al. Vitamin D deficiency contributes directly to the acute respiratory distress syndrome (ARDS). Thorax. 2015 Jul;70(7):617-24.
  8. Urashima M, Segawa T, Okazaki M, et al. Randomized trial of vitamin D supplementation to prevent seasonal influenza A in schoolchildren. Am J Clin Nutr. 2010 May;91(5):1255-60.
  9. Sabetta JR, DePetrillo P, Cipriani RJ, Smardin J, Burns LA, Landry ML. Serum 25-hydroxyvitamin d and the incidence of acute viral respiratory tract infections in healthy adults. PLoS One. 2010 Jun 14;5(6):e11088.
  10. Uwitonze AM, Razzaque MS. Role of Magnesium in Vitamin D Activation and Function. J Am Osteopath Assoc. 2018 Mar 1;118(3):181-189.
  11. Valint S. Vitamin D and Obesity. Nutrients. 2013 Mar; 5(3): 949–956.
  12. McCartney DM, Byrne DG. Optimisation of Vitamin D Status for Enhanced Immuno-protection Against Covid-19. Ir Med J. 2020 Apr 3;113(4):58.
  13. Grant WB, Lahore H, McDonnell SL, Baggerly CA, French CB, Aliano JL, Bhattoa HP. Evidence that Vitamin D Supplementation Could Reduce Risk of Influenza and COVID-19 Infections and Deaths. Nutrients. 2020 Apr 2;12(4). pii: E988.
  14. Aldridge RA, Lewer D, Beale S, et al. Seasonality and immunity to laboratory-confirmed seasonal coronaviruses (HCoV-NL63, HCoV-0C43, and HCoV-229E): results from the Flu Watch cohort study 30 March 2020.
  15. McCullough PJ, Lehrer DS, Amend J. Daily oral dosing of vitamin D3 using 5000 TO 50,000 international units a day in long-term hospitalized patients: Insights from a seven year experience. J Steroid Biochem Mol Biol. 2019 May;189:228-239.
  16. Ilie PC, Stefanescu S, Smith L. The role of Vitamin D in the prevention of coronavirus disease 2019, infection and mortality. Aging Clinical and Experimental research (https://doi.org/10.1007/s40520-020-01570-8) Springer Switzerland. 2020 May 6.
  17. Martineau A, Forouhi N (2020) Vitamin-D for Covid-19: a case to answer. Lancet 2020;8:735-6.
  18. Joliffe D, Martineau A, Damsgaard Camilla et al. (2020) Vitamin D supplementation to prevent acute respiratory infections: Systematic review and meta-analysis of aggregate data from randomised controlled trials. medRxiv BMJ 17.juli 2020.
  19. Martineau A et al. (2017) Vitamin D supplementation to prevent acute respiratory tract infections: Systematic review and meta-analysis of individual participant data.
    BMJ 2017;356:i6585.

Opdatering i Corona-tider

26. august 2020

Siden sidste nyhedsbrev d. 28.maj, er det gået pænt her i Danmark.
Derimod er virus voldsomt spredt i specielt de lande, der ikke har taget smittespredningen alvorligt.
Der er dog i den seneste måned opstået lokaliserede smitteklynger forskellige steder også her i Landet, specielt i indvandrermiljøer.
Årsagerne til dette er nævnt i de tidligere nyhedsbreve, hvis råd stadig er gældende, så det skal jeg ikke gentage her, men derimod fokusere på, hvad der er sket i de sidste 3 måneder.

Studier
Fra norske, russiske og svenske offentlige sundhedsinstitutter har seks forskere i et litteraturstudie(1) konkluderet, at tidlig intervention med Zink, Selen og Vitamin-D kan mildne sygdomsforløbet, og nærmest forhindre cytokinstormen, som er den proces, der er ansvarlig for ødelæggelse af væv, mikrotromboser, inflammation o.s.v. -hele den kaskade, som kan tage livet af den covid-19 syge.

Et næsten samtidigt studie(2) fra Tyskland analyserede S-Selen og S-Selenoprotein P, og begge værdier var signifikant lavere hos de, der ikke overlevede Covid-19.
(Selen: 53.3 ± 16.2 vs. 40.8 ± 8.1 μg/l, Selenoprotein-P: 3.3 ± 1.3 vs. 2.1 ± 0.9 mg/L p<0,001 ). Det må siges at være højaktuelt i vort land, hvor vi indtager så lidt selen. Dette studie falder pænt i tråd med det førstnævnte.

3. august publiceredes i Lancet(3) en artikel, som kraftigt opfordrer til øget indtag af D-vitamin baseret på solide litteraturstudier.
Også dette falder i tråd med ref.1

Og sidst en metaanalyse(4) af vitamin-D’s rolle i udviklingen af akut respiratorisk infektion. Den omfatter 30.000 mennesker i kontrollerede undersøgelser (RCT’s), og har vist signifikant nedsat risiko for akut respiratorisk infektion allerede ved 10-25 µg D-vitamin dgl.
Dette bekræfter en tidligere metaanalyse(5), hvor man også fandt signifikant omvendt korrelation mellem risiko for akut luftvejsinfektion og vitamin-D indholdet i blodet.
Alle ovennævnte studier ligger pænt i tråd med de råd, der er nævnt i de fem nyhedsbreve fra maj.

Myndigheder uddeler vitaminer
Aserbajdsjan har registreret 35.000 covid-19 tilfælde i en befolkning på 10 millioner. Heraf er 1.800 indlagt og 508 døde.
Her har Sundhedsministeriet forsynet mere end 3.500 covid-19 patienter med en gratis ”medicinpakke”, der indeholder: Vitamin-C, Vitamin-D, Magnesium, Selen, Zink og Paracetamol.
Meningen er så, at patienterne bliver hjemme og behandler sig selv der.
Hver dag bliver de så kontaktet af den lokale hospitalsklinik og skal svare på en række spørgsmål, ligesom lægen tjekker, at de tager deres piller.
Indtil videre har man iagttaget en signifikant reduktion i antallet af hospitalsindlæggelser i denne gruppe(6).

Man kan kun råbe højt hurra, når man ser myndigheder, som kan tænke ud af boksen og tør sætte gang i et sådant projekt. Mit gæt er, at tendensen fortsætter, og at hjemmebehandlingen fortsat vil reducere hospitalsindlæggelserne i Aserbajdsjan.

Ideen er jo ikke dårlig, fordi man iværksætter en fuldstændigt ufarlig behandling af en, for nogen mennesker, -farlig sygdom.
Men hvorfor vente til de bliver syge.

Ved rettidig omhu kan man forbedre hele befolkningens immunforsvar, hvis man ganske enkelt sørger for information om disse tilskud og deres betydning.
Det man kunne gøre her i Danmark var, at give tilskud til de udsatte grupper, specielt beboere på landets plejehjem, som er fuldstændigt afhængige af den offentlige opfattelse af vitaminer og mineraler. Hvis deres egen læge ikke ordinerer et vitamintilskud, så bliver beboerne ofte nægtet hjælp til at få det, trods deres eget ønske. De er fuldstændig underlagt lægens viden eller mangel på samme. Jeg tror myndigheder og lægestand vil blive chokeret, hvis man målte niveauet af vitamin-D hos landets plejehjemsbeboere.
Hvis man ikke vil bruge offentlige midler til at forære disse tilskud til beboerne, så kan man i det mindste sørge for, at såvel beboere som deres pårørende bliver informeret.

Disse nyhedsbreve om covid-19 er desværre nødvendige, da denne viden og den videnskabelige back-up bliver negligeret i den offentlige rådgivning af befolkningen.

Pas på dig selv og andre

Claus Hancke
Speciallæge i almen medicin

Litt:

  1. Alexander J, Alehagen U et al. (2020) Early Nutritional Interventions with Zinc, Selenium and Vitamin D for Raising Anti-Viral Resistance Against Progressive COVID-19. Nutrients 2020, 12, 2358.
  2. Moghaddam A, Heller R et al. (2020) Selenium Deficiency Is Associated with Mortality Risk from COVID-19. Nutrients 2020, 12, 2098.
  3. Martineau A, Forouhi N (2020) Vitamin-D for Covid-19: a case to answer. Lancet 2020;8:735-6.
  4. Joliffe D, Martineau A, Damsgaard Camilla et al. (2020) Vitamin D supplementation to prevent acute respiratory infections: Systematic review and meta-analysis of aggregate data from randomised controlled trials. medRxiv BMJ (endnu ikke peer reviewed) 17.juli 2020.
  5. Martineau A et al. (2017) Vitamin D supplementation to prevent acute respiratory tract infections: Systematic review and meta-analysis of individual participant data.
    BMJ 2017;356:i6585.
  6. lmahamad A, (2020) 3.500 covid-19 patients provided with free medication. Azernews 18.august 2020. https://www.azernews.az/healthcare/168099.html

Vær forberedt til den næste Corona-epidemi

Det er befolkningen nemlig ikke

29. maj 2020

Corona-epidemien er pænt aftagende, og her i Danmark er Covid-19 efterhånden en ret sjælden sygdom, som vi har vænnet os til at passe på.
Der har været god effekt af den afstand og hygiejne, som vi alle er blevet godt instrueret i.
Til stor undren for Statens Seruminstitut er det imidlertid mindre end 2% af den danske befolkning, som har haft sygdommen, og kun disse få kan have opnået immunitet over for SARS-CoV-2, som virus hedder.
Det betyder jo så, at over 98% ikke har været smittet og er helt uden immunitet. Så glem alt om flokimmunitet.
Den danske befolkning er lige så sårbar, som vi var i marts, da det hele startede.

Lad os prøve at opsummere, hvad vi ved og hvad vi kan gøre ved det.

Hvad ved vi nu
SARS-CoV-2, som er den virus, der er ansvarlig for den nuværende Covid-19 pandemi, er karakteriseret ved, at den –ligesom influenzavirus- udløser en reaktion med frigivelse af en række signalmolekyler som interleukiner, interferoner og lymfokiner.
Når denne frigivelse er kraftig, kaldes det en ”cytokinstorm”, og ved Covid-19 er den så kraftig, at immunceller begynder at beskadige det væv, hvor processen foregår, og her er det primært lungevævet, der beskadiges.
Ved cytokinstormen skabes et voldsomt inflammatorisk respons og øget frigivelse af frie iltradikaler, som yderligere skader lungevævet på grund af den efterfølgende inflammatoriske mikrokoagulation, som ses i lungekarrene. Tilførsel af for meget ilt i dette stadie vil kun forværre situationen, hvilket flere anæstesiologer har erfaret, når Covid-19 patienter får forværret deres sygdom, når de bliver lagt i respirator.

Hvad kan vi gøre ved det
Det drejer sig således primært om at dæmpe den livsfarlige cytokinstorm.
Her er specielt D-vitamin, Magnesium, Selen og C-vitamin af stor betydning, da de netop hæmmer denne cytokinstorm og den efterfølgende inflammatoriske mikrokoagulation i lungekarrene.
Hvis niveauet i kroppen er højt nok af disse essentielle stoffer, så vil man få en afdæmpet cytokinstorm og dermed afdæmpede symptomer, som man ser det under en influenza. Frisk ekstrakt af rød solhat (Echinacea) er også i flere videnskabelige studier dokumenteret effektivt hæmmende på denne cytokinstorm.
Det burde være oplagt, at fremme sådanne ufarlige og billige muligheder for at vi alle kan beskytte os bedre, men i den medicinske og farmaceutiske verden har man desværre en tendens til at stirre sig blind på de dyreste løsninger.
Man var først fascineret af det antivirale medikament Remdesivir, som kunne forkorte sygdomsperioden af Covid-19 fra 15 til 11 dage. Denne fascination er nu erstattet af en ny, for et andet medikament, nemlig en eksperimentel kræftmedicin, Bemcentinib, som måske kan forhindre virus i at trænge ind i celler. Der er et fase II forsøg i gang på 120 personer, og vi vil forhåbentlig kunne få resultatet i løbet af nogle måneder.
Jamen det er da glimrende, at man forsøger at finde en medicin, der kan hjælpe i denne situation, men behøver man absolut at finde en ny, dyr medicin med bivirkninger, når der er andre langt billigere muligheder uden bivirkninger?

Den længe ventede vaccine
Imens alt dette står på, arbejder industrien for fuld kraft på en vaccine. En vaccine mod en RNA-virus er meget vanskelig at lave, og specielt er det problematisk, fordi virus hele tiden muterer og derved ofte ændrer immunrespons.
Ingen vaccine er nogen sinde sikkerhedsundersøgt, sådan som medicin bliver det, og det er lidt problematisk, fordi industrien i de senere år er begyndt at tilsætte stoffer, hvis hensigt er at stimulere immunforsvaret til effektiv antistofdannelse. Og det er også godt nok, men disse stoffers sikkerhed er aldrig blevet undersøgt. Man har her i Danmark stoppet brugen af kviksølv (thimerosal eller thiomersal) i børnevaccinerne fra 1992 og i influenzavaccinerne fra 2004, med undtagelse af vaccinen i 2009, som var en pinlig undtagelse. Det giftige kviksølv bør aldrig nogen sinde mere anvendes til humant brug. –Ej heller i tænderne.
Men i de senere år har man tilsat aluminium i form af nanopartikler samt squalen-emulsioner. Disse adjuvanser er ikke sikkerhedstestet. Man (WHO) har blot noteret sig, at antallet af bivirkninger ikke er større, end man normalt ser det ved vaccination. Aluminium er et neurotoxin, men har været anvendt i vacciner som forskellige aluminiumsalte siden 1930, så i den form er det formentlig ikke særligt skadeligt. Problemet er, at man nu bruger nanopartikler, som ikke lader sig stoppe af en cellemembran. De kan trænge igennem alt væv.
Det kan ikke udelukkes, at det er sikkert at bruge disse tilsætningsstoffer. Det er bare aldrig undersøgt.
Det burde være en simpel opgave at lave et studie med hvert af disse indholdsstoffer op mod en ægte placebo som f.eks. saltvand.
Vi har mange glimrende vacciner, så lad os ikke være vaccinefornægtere, men ønske en SARS-CoV-2 – vaccine velkommen, når den kommer, og så blot håbe, at den er ordentligt sikkerhedstestet. Dette håb bliver naturligvis til et krav, hvis vi skal tvangsvaccineres.

For selvfølgelig kommer Coronavirus igen
Hvornår og hvor slemt ved vi ikke, men den kommer.
Som nævnt i nyhedsbrevet om C-vitamin, udtalte en af Europas største kapaciteter inden for Covid-19, professor Christian Drosten fra Berlins Universitet, at anden bølge kan blive hårdere end den nuværende.
Og da over 98% af den danske befolkning er uden immunitet imod den, skal vi ikke sidde med hænderne i skødet og vente på en vaccine.
Vi skal være proaktive.
Vi skal sørge for, at vi har nok af de næringsstoffer, som kan nedsætte risikoen for at vi bliver syge, og specielt de ting, der kan dæmpe cytokinstormen, så vi får et mildt sygdomsforløb, hvis vi alligevel bliver syge.
Specielt gamle og småt spisende, som måske også er svækket af kronisk sygdom, gør klogt i at supplere kosten, for at være stærkt rustet med et optimalt fungerende immunforsvar, når næste virustrussel nærmer sig.

En passende daglig dosis for en normalvægtig voksen vil typisk være:

  • Vitamin-A: 1-2 mg
  • Vitamin-B6: 4-5 mg
  • Vitamin-C: 2-3.000 mg
  • Vitamin-D3: 75-100 µg
  • Selen: 100-200 µg
  • Zink: 20-30 mg
  • Magnesium: 200-300 mg

Bemærk: Den lave dosis er til dem, der vejer under 70 kg.

Hvis man starter nu, er man godt rustet til efteråret. En oplagt strategi for landets plejehjem.

Dette er det femte og sidste nyhedsbrev om Covid-19.
De fem nyhedsbreve er desværre nødvendige, da denne viden og den videnskabelige back-up bliver negligeret i den offentlige rådgivning af befolkningen.

Pas på dig selv og andre

Claus Hancke
Speciallæge i almen medicin

Litt:

  • McGonagle D et al. (2020) Immune mechanisms of pulmonary intravascular coagulopathy in COVID-19 pneumonia. Lancet May 7, 2020:1-9
  • Zhang Y, Leung D, Richers B, et al. (2012) Vitamin D Inhibits Monocyte/Macrophage Proinflammatory Cytokine Production by Targeting MAPK Phosphatase-1. Journal of Immunology. 2012;188(5):2127-2135.
  • Alberto Boretti, Bimal Krishna Banik (2020) Intravenous vitamin C for reduction of cytokines storm in acute respiratory distress syndrome PharmaNutrition.
    2020 Jun;12:100190. Published online 2020 Apr 21.
  • Sharma M, Anderson A et al.(2009) Induction of multiple pro-inflammatory cytokines by respiratory viruses and reversal by standardized Echinacea, a potent antiviral herbal extract. Antiviral Research, 2009;83(2):165-170.
  • Cannell JJ, Zasloff M, Garland CF et al. (2008) On the epidemiology of influenza.
    Virol J. 2008;5:29.
  • Gorton HC, Jarvis K (1999) The effectiveness of vitamin C in preventing and relieving the symptoms of virus-induced respiratory infections. J Manip Physiol Ther, 22:8, 530-533
  • Hemilä H (2003) Vitamin C and SARS coronavirus Journal of Antimicrobial Chemotherapy, Volume 52, Issue 6, December 2003, Pages 1049–1050
  • WHO Global advisory committee on vaccine safety 2020 (ikke ændret siden 2006). https://www.who.int/vaccine_safety/committee/topics/adjuvants/squalene/Jun_2006/en/

Svær Covid-19 sygdom kan forebygges

Men vi hører ikke om det

6. maj 2020

”Immunitet! Jamen det kommer da af sig selv.”
Gør det?

Nu er vi efterhånden så langt inde i coronakrisen, at de første seriøse, videnskabelige resultater begynder at vise sig, og da ikke andre gør det, så vil Vitalrådet søge at udbrede kendskabet til disse.

”Bare smid folk i vandet. De svømmer af sig selv”.
En tåbelig påstand. Man ved jo godt, at chancerne for at overleve en tur i vandet øges, hvis man har lært at svømme.
Men det er i realiteten det, som myndighederne siger, nu da de er ved at åbne landet, hvor der stadig er coronavirus i omløb.
Man smider folk ud i øget viruseksponering, for så mener man, at vi helt automatisk får opbygget immunitet.
Jamen det er da også rigtigt, hvis man ved, at folk kan forsvare sig, altså har et velfungerende immunforsvar.
Uden det, er man chanceløs.

Myndighederne ved godt, at der er store grupper i befolkningen, som har et nedsat immunforsvar. Og alligevel skal vi alle sammen blot sidde med hænderne i skødet uden at gøre noget, mens vi venter på en vaccine, der står som den frelsende engel i horisonten.
En vaccine kan være udmærket, men for det første går der mindst et år, før vi har den, og for det andet kan en vaccine aldrig følge med en virus i de mange mutationer, som gør dens immunprofil så varieret, at en vaccine hurtigt forældes, som vi ser det med influenzavaccine.
Det eneste, der kan følge med en virus’ mutationer med et adækvat immunrespons, er et velfungerende immunforsvar i det enkelte menneske.
Trods viden om, at mange mennesker har et nedsat immunforsvar, har vi i de måneder, som coronakrisen har varet, ikke én eneste gang hørt myndighederne give befolkningen råd om, hvordan man kan optimere sit immunforsvar.
Hvis befolkningen har et grundlæggende stærkt immunforsvar, så vil en virus gøre mindre skade, da de enkelte sygdomsforløb vil blive mildere.
Man bliver stadig smittet og måske også syg, men man behøver ikke dø af den.

Lad os starte med det helt simple, Vitamin D3.

Det er helt tydeligt, at Covid-19 sygdommen er massivt overrepræsenteret på den nordlige halvkugle. Præcist som den årlige influenza-epidemi, som hærger på den nordlige halvkugle i netop december til marts, hvorimod den hærger på den sydlige halvkugle fra august til oktober – og hvorfor nu det?
Det takker vi Solen for. Den står højt på himlen om sommeren og oplader vore D-vitamin-depoter, så vi står med et stærkt immunforsvar fra juni til november og naturligvis omvendt på den sydlige halvkugle. Vi får aldrig influenza i juli-august.

Et andet indicium er, at ældre er i særlig risiko. Ældre mennesker har oftere et meget lavt niveau af D-vitamin i blodet, da de ikke kommer så meget ud i solen.

Et tredje indicium er, at overvægtige er i særlig risiko. D-vitamin ophobes i fedtvævet, hvor det ikke gør nytte for immunforsvaret. Overvægtige skal derfor have betydeligt større dosis D-vitamin for at opnå samme blod-koncentration som slanke.

Et fjerde indicium er, at sygdommen er overrepræsenteret hos indvandrere, som ofte har svær D-vitaminmangel. Dels har de fleste indvandrere mørk hud, som tillader mindre passage af sollys, og dels er mange indvandrerkvinder tildækkede, også om sommeren, hvor man skal hente sin årlige D-vitamin-dosis.

Et femte indicium er, at diabetikere også er en særlig risikogruppe. Dels har diabetikere ofte et nedsat immunforsvar, og dels får mange diabetikere kolesterolsænkende medicin. Hvis man mangler kolesterol, kan man ikke danne D-vitamin, selv om solen skinner nok så meget.

Et sjette indicium nærmer sig evidens, idet der er tale om en nyligt publiceret observations-undersøgelse, hvor man relaterede middelniveauer af D-vitamin i 20 europæiske lande med forekomst og dødelighed forårsaget af Covid-19. Der var signifikant negativ korrelation mellem D-vitamin-niveau og såvel forekomst som dødelighed. Det var interessant at se, at såvel morbiditet som mortalitet (sygelighed og dødelighed) nærmede sig 0 i de populationer, hvor niveauet af vitamin-D var over 75 nmol/l.
D-vitaminniveauer er alvorligt lave i den aldrende befolkning, især i Spanien, Italien og Schweiz. Dette er også den mest sårbare gruppe af befolkningen i forhold til Covid-19.

En lødig kost med grønne grøntsager er også vigtig, idet disse indeholder magnesium, som er en forudsætning for at aktivere vitamin-D.
Magnesium indgår 4 steder i såvel syntese som aktivering og deaktivering af vitamin D, så uden magnesium er vitamin D ineffektiv.

Hvis man kombinerer disse indicier med solid dokumentation for, at vitamin D3 er afgørende for et velfungerende immunforsvar, er der ikke langt til at foreslå en solid dosis vitamin D3 for at optimere et nødlidende immunforsvar hos specielt indvandrere, diabetikere, ældre og overvægtige.

Tidligere var man nervøs for at overdosere D-vitamin, men det har vist sig grundløst. Der skal ekstremt høje doser til igennem længere tid, før der er nogen risiko. Tidligere troede man også, at det var tilstrækkeligt med et D-vitamin-niveau på 50nmol/l i blodet, men det er for lavt.
Hvis man vil være sikker på, at D-vitamin-niveauet er tilstrækkeligt til et optimalt immunforsvar, så skal det ligge på 75 – 150 nmol/l.

Dette nyhedsbrev er det første om nogle af de faktorer i vort miljø, natur, omgivelser og kost, som kan optimere vort immunforsvar og dermed reducere risikoen for alvorlig Covid-19 sygdom.
Det næste omhandler den nyeste forskning om selen og Covid-19 sygdom.

Pas på dig selv og andre!

Claus Hancke
Speciallæge i almen medicin

Litt:

  • Hewison M. Vitamin D and innate and adaptive immunity. Vitam Horm, 2011; vol 86:23-62.
  • Gombart AF, Pierre A, Maggini S. A Review of Micronutrients and the Immune System-Working in Harmony to Reduce the Risk of Infection. Nutrients. 2020 Jan 16;12(1).
  • Schwalfenberg GK. A review of the critical role of vitamin D in the functioning of the immune system and the clinical implications of vitamin D deficiency. Mol Nutr Food Res. 2011 Jan;55(1):96-108.
  • Dancer RC, Parekh D, Lax S, D’Souza V, Zheng S1, Bassford CR, et al. Vitamin D deficiency contributes directly to the acute respiratory distress syndrome (ARDS). Thorax. 2015 Jul;70(7):617-24.
  • Urashima M, Segawa T, Okazaki M, et al. Randomized trial of vitamin D supplementation to prevent seasonal influenza A in schoolchildren. Am J Clin Nutr. 2010 May;91(5):1255-60.
  • Sabetta JR, DePetrillo P, Cipriani RJ, Smardin J, Burns LA, Landry ML. Serum 25-hydroxyvitamin d and the incidence of acute viral respiratory tract infections in healthy adults. PLoS One. 2010 Jun 14;5(6):e11088.
  • Uwitonze AM, Razzaque MS. Role of Magnesium in Vitamin D Activation and Function. J Am Osteopath Assoc. 2018 Mar 1;118(3):181-189.
  • Valint S. Vitamin D and Obesity. Nutrients. 2013 Mar; 5(3): 949–956.
  • McCartney DM, Byrne DG. Optimisation of Vitamin D Status for Enhanced Immuno-protection Against Covid-19. Ir Med J. 2020 Apr 3;113(4):58.
  • Grant WB, Lahore H, McDonnell SL, Baggerly CA, French CB, Aliano JL, Bhattoa HP. Evidence that Vitamin D Supplementation Could Reduce Risk of Influenza and COVID-19 Infections and Deaths. Nutrients. 2020 Apr 2;12(4). pii: E988.
  • Aldridge RA, Lewer D, Beale S, et al. Seasonality and immunity to laboratory-confirmed seasonal coronaviruses (HCoV-NL63, HCoV-0C43, and HCoV-229E): results from the Flu Watch cohort study 30 March 2020.
  • McCullough PJ, Lehrer DS, Amend J. Daily oral dosing of vitamin D3 using 5000 TO 50,000 international units a day in long-term hospitalized patients: Insights from a seven year experience. J Steroid Biochem Mol Biol. 2019 May;189:228-239.
  • Ilie PC, Stefanescu S, Smith L. The role of Vitamin D in the prevention of coronavirus disease 2019, infection and mortality. Aging Clinical and Experimental research (https://doi.org/10.1007/s40520-020-01570-8) Springer Switzerland. 2020 May 6.

D-vitamin beskytter mod tyktarmskræft

26. januar 2010

Et kæmpestort europæisk studie bekræfter nu, at D-vitamin kan sænke risikoen for tyktarmskræft med 40%.

Vitalrådet har i flere tidligere nyhedsbreve refereret videnskabelige undersøgelser, som viser at D-vitamin kan sænke risikoen for kræft, og vi er endda af journalister blevet kraftigt opfordret til at trække disse udsagn tilbage. Det har vi heldigvis ikke gjort.

British Medical Journal offentliggjorde for et par dage siden verdens største undersøgelse nogen sinde af sammenhængen mellem kost og helbred, det såkaldte EPIC-studie, og dette er kun ét af mange resultater, vi vil få at se i den nærmeste fremtid fra dette enorme studium.

Mere end en halv million primært raske mennesker fra ti europæiske lande har været nøje undersøgt og fulgt igennem 10 år af forskere fra hele Europa.

Deltagerne har udfyldt detaljerede kostskemaer, og de er blevet kontrolleret med blodprøver for at kortlægge deres ernæringstilstand.

På analysetidspunktet var der forekommet 1.250 tilfælde af tyktarmskræft og efter sammenligning med raske fandt forskerne, at de som lå lavest i D-vitamin i blodet havde væsentligt højere risiko for at få denne kræftform.

I modsætning til mange andre studier udmærker dette sig ved at være prospektivt. Altså fremadskuende fra starttidspunktet, hvor man tager udgangspunkt i en gruppe raske mennesker. Det udmærker sig også ved at være fra så mange forskellige lande, kulturer og – ikke mindst – madkulturer.

D-vitamin får vi jo først og fremmest fra Solen, og en lille smule fra kosten. Danskere er ikke de flinkeste fiskespisere, og meget af den fisk, vi spiser er farmede og indeholder derfor ikke de fedtsyrer og andre stoffer, vi tror, de indeholder.

Så vi er tilbage ved Solen som den vigtigste naturlige kilde til D-vitamin.

Imidlertid har nogen af vore forfædre af uransagelige grunde fundet på at bosætte sig nord for Alperne, og det medfører, at middagssolen kun i 3-4 måneder om året står højt nok på himlen til at danne tilstrækkeligt D-vitamin i huden (hvis vi da har kolesterol nok).

Så vi må altså dyrke Solbad, når den står højest, altså midt på dagen, uden solcreme, og derfor også kun en halv time, så vi ikke risikerer forbrænding.

Hvis det bliver for indviklet, så kan man jo også bare snuppe en D-vitamin kapsel som tilskud. Det er måske lidt nemmere, og det kan man gøre hele året.

Dosis er noget omdiskuteret og bør ideelt set måles i en blodprøve, men de fleste seriøse forskere ligger mellem 2.000 og 4.000 IE svarende til 50-100 mikrogram dagligt.

Det varer længe før vi igen vil se et så grundigt, multinationalt studie af så mange mennesker over så lang tid.

Derfor er det ikke et hvilket som helst studie. Det har stor validitet og bør rykke ved de kritisable ADT-grænser, vi har i dag.
Vitalrådet.


Litt:

Jenab, M. et al (2010). Association between pre-diagnostic circulating vitamin D concentration and risk of colorectal cancer in European populations: A nested case-control study BMJ, 340 (jan21 3)
Kan hentes direkte på: www.bmj.com/cgi/content/abstract/340/jan21_3/b5500
www.bmj.com

D-vitamin mod åreforkalkning

28. januar 2008

D-vitamin modvirker åreforkalkning og beskytter mod fatale følger af højt blodtryk – men D-mangel er enormt udbredt.

Vi er ikke færdige med D-vitamin. Det strømmer ind med data om dette forbavsende stof, der som bekendt slet ikke er et vitamin, men et hormon, der dannes i solbestrålet hud.

Nu er turen kommet til hjerte og kredsløb. Det ser ud til, at risikoen for blodprop i hjertet eller hjernen er langt mindre hos dem, der får D-vitamin nok, dvs. mere end de fleste. I særdeleshed mindsker vitaminet risikoen ved at have forhøjet blodtryk.

Det fremgår af den seneste rapport fra Framingham, den lille by i Massachusetts, hvor man siden 1948 har registreret flere tusinde indbyggeres (og deres efterkommeres) helbred og levevaner for at påvise livsstils-årsager til hjertesygdom. Framingham-studiet er ubestridt det mest berømte af sin art. Når vi i dag tager for givet, at motion, sund kost og Hjertemagnyl forebygger hjertedød, er det Framingham-projektet, vi skal takke for beviserne.

Den aktuelle rapport handler om 1.739 50-70-årige personer, som før undersøgelsen var fri for hjerte- eller kredsløbssygdom. De fik 1996-2000 målt deres D-vitamin-status på blodprøver og blev derpå fulgt i gennemsnitligt 5,4 år (op til 7,6 år). Hvem fik blodprop?

Det gjorde de med mindst D-vitamin i blodet! Efter syv år var der registreret blodprop i hjertet eller hjernen (slagtilfælde) hos hver tiende med blodværdier over 37 nmol/l, men hos ikke mindre end hver fjerde med værdier under 37. Efter korrektion for forskelle i de to grupper mht. alder, køn, kolesterol, rygning, sukkersyge m.m. havde gruppen med højest D-status stadig en hjerte-kar-risiko på kun godt 60% af, hvad man fandt i gruppen med lavest. Holder disse tal, er der betydeligt mere at vinde ved at tage D-vitamin end Hjertemagnyl eller medicin mod kolesterol.

Endnu større gavn af D-vitamin har man tilsyneladende ved forhøjet blodtryk, den vigtigste grund til hjerte-karsygdom. Blandt deltagere med forhøjet blodtryk var risikoen kun halvt så stor for dem, der lå over 37 som for dem, der lå under.

Dette stemmer med andre undersøgelser, hvor lav D-status og højt blodtryk samt forkalkede kransårer i hjertet følges ad. Framingham-rapporten siger det dog stærkere: Den viser, at man kan spå om fremtiden. Mangler du D-vitamin, risikerer du et hjertetilfælde om nogle år!

Vil det sige, at D-vitamin forebygger åreforkalkning? Ja, sådan ser det ud. Det passer også godt med andre forhold: D-vitamin modvirker f.eks. et vigtigt hormon (renin), der sætter blodtrykket i vejret. Cellerne i pulsårer og hjertet forbruger D-vitamin, og hindrer man (ved manipulation med generne) D-vitaminet i at virke på en mus, stiger dens blodtryk stærkt.

Uden fed fisk får man overhovedet ikke D-vitamin fra oktober til maj. Mangel er derfor enormt udbredt. I en europæisk undersøgelse af teenagepiger – også danske – havde mere end hver tredje svær mangel (blodværdier under 25 nmol/l). Og mere end 90% ville, hvis de havde boet i Framingham, være havnet i gruppen med stærk åreforkalkning.

Hvor meget er det klogt at tage? Det er der ingen tommelfingerregel for, men man kan forholde sig til, at der typisk er 200 enheder i en vitaminpille, mens hver anden voksen amerikaner behøver 1.000 enheder for at hæve sin D-status, så den lige akkurat er “acceptabel” (dvs. til 75 nmol/l – amerikanske forskere anbefaler 75-150 nmol/l). Endelig ved man, at det er absolut ufarligt at tage op til 2.000 enheder om dagen.

Luz Tavera-Mendoza og John White, to molekylærbiologer fra det amerikanske Mc Gill Universitet, har som de første opdaget, at D-vitamin får hud og immunforsvar til at danne antibiotika (cathelicidin m.m.), der slår flere bakterier ihjel, herunder TB-bakterier. Det er nok forklaringen på det held, man tidligere havde med at kurere tuberkulose med sollys. De to har i fællesskab forfattet en læseværdig oversigt over den nye forskning og afslører samtidig, hvad de hver især tager af tilskud i de mørke måneder.
Luz, der er en yngre kvinde, tager 1.000 enheder (25 mikrogram).
John, der er en yngre mand, tager 4.000 enheder (100 mikrogram).
Niels Hertz


Referencer:

1. Wang TJ et al. Vitamin D deficiency and risk of cardiovascular disease. Circulation 2008;117:000-000.
2. Tavera-Mendoza L, White J. Celle defences and the sunshine vitamin. Scientific American 2007 (11):36-44.

circ.ahajournals.org
www.sciam.com