Tag: D-vitamin

D-vitamin hindrer kræft

Niels Hertz

26. juni 2007

Et overset, men højst sensationelt, forsøg tyder på, at D-vitamin kunne hindre næsten 80% af al kræft. Vi skal bare have meget mere (1).

Hver tredje dansker dør af kræft, og en verden uden denne frygtede sygdom må forekomme de fleste utopisk. Men hvis et amerikansk forsøg taler sandt, kan vi nærme os det uopnåelige mål med et historisk spring. Vi skal bare have mere – meget mere – D-vitamin, og måske desuden mere kalk. Ifølge forsøget kan man med en kombination af kalk og D-vitamin formindske sin risiko for kræft med rundt regnet 60%. Ikke nok med det: Viser det sig, at man undgår kræft det første år, er risikoen de følgende år nedsat med næsten 80%! Det er svært at nå højere.

Det er ejendommeligt, at en så sensationel nyhed næsten ikke har været offentligt omtalt. Og dog udgår den fra højt respekterede forskere og stammer fra et dobbeltblindt lodtrækningsforsøg med meget høj troværdighed.

Deltagerne i forsøget var 1.180 kvinder med en gennemsnitsalder på 67 år. De er fra Nebraska, der ligger lige så sydligt som Syditalien og får masser af sol. Ikke underligt havde kvinderne på forhånd – gennemsnitligt – gode D-vitaminværdier i blodet.

I forsøget blev denne fordelagtige status hos 446 kvinder forstærket med et dagligt tilskud på ikke mindre end 1.100 enheder (27,5 mikrogram) D-vitamin. Det er godt fem gange så meget som i en almindelig vitaminpille og ca. tre gange det anbefalede til personer over 60. Yderligere fik de 1,5 gram kalk (som karbonat eller citrat), svarende til indholdet i halvanden liter mælk.

Andre 445 kvinder fik kun kalk, og de sidste 288 fik placebo (snydepiller). Hverken kvinder eller forskere vidste, hvem der fik hvad. Man måtte vente i fire år, mens man noterede, hvem og hvor mange der fik kræft.

Resultatet har vi nu. Den gruppe, som fik D-vitamin og kalk, blev i løbet af de fire år udsat for langt færre tilfælde af kræft i end den, der fik placebo. Forskellen var vel at mærke ingen tilfældighed! Den var statistisk uhyre sikker. Størst var den (77% mindre risiko) de sidste tre af de fire år, forsøget varede – ifølge forskerne antageligt fordi nogle af dem, der fik kræft i begyndelsen, allerede havde en uopdaget kræftsygdom ved forsøgets start.

Det kan godt passe
Også de kvinder, der kun fik kalk, havde færre kræfttilfælde (40%). Dette var dog ikke ganske sikkert, statistisk set. Risikoen hos disse kvinder blev heller ikke – som hos dem, der fik både D-vitamin og kalk – lavere efter første år. Det er derfor usikkert, om virkningen af kalk var reel eller skyldtes en tilfældighed.

Omvendt taler mindst to yderligere argumenter for, at D-vitamin faktisk virker. Det ene er, at de kvinder, der før forsøget havde lavest D-vitaminstatus, blev hjulpet mest – deres risiko aftog mest. Også D-vitaminstatus mens forsøget kørte, spillede en rolle. Jo lavere status – trods tilskud – jo større kræftrisiko. Det er det andet argument for, at det virkelig er D-vitamin, det drejer sig om: Hvor meget tilskuddet nytter afhænger af, hvor meget D-vitaminstatus forbedres.
Kan det virkelig passe, at noget så billigt som D-vitamin gavner så meget? Man ved, at vitaminet regulerer mindst 200 gener, af hvilke mange styrer cellernes vækst og grad af specialisering. Dyreforsøg har vist, at mangel på vitaminet fremmer kræftvækst. Man har i mere end 60 år vidst, at kræft er sjældnere i lande, hvor solen står højt på himlen og danner mere D-vitamin i huden. Det er oven i købet gang på gang påvist, at lav D-vitaminstatus og høj kræftrisiko hos mennesker går hånd i hånd (2,3).

Det eneste, man har savnet, er ordentlige forsøg med meningsfulde tilskud, så man kan se forskel på årsag og virkning. Sådan et forsøg har vi nu!

Kvinderne i Nebraska havde før forsøget en typisk D-vitaminstatus (25-hydroxy-vitamin D3 i serum) på 71 nanomol/liter. Det er en ganske fin værdi. Men tilskuddet hævede den til gennemsnitligt 96. Det er højt.

D-vitaminstatus måles på en blodprøve! Det er vigtigst om vinteren, hvor den er lavest. At dømme efter Nebraska-forsøget bør værdien næppe være under 100.
Niels Hertz


Referencer:

  1. Lappe J M et al. Vitamin D and calcium supplementation reduces cancer risk: Results of a randomized trial. Am J Clin Nutr 2007;85:1586-91.
  2. Feskanich D et al. Plasma vitamin D metabolites and risk of colorectal cancer in women. Cancer Epidemiol Biomarkers Prev 2004;13:1501-8
  3. Ahonen M H et al. Prostate cancer risk and prediagnostic serum 25-hydroxyvitamin D levels (Finland). Cancer Causes Control 2000;11:847-52

www.ajcn.org
cebp.aacrjournals.org
www.springerlink.com/content/0957-5243

Sommersol hindrer sklerose

Niels Hertz

10. april 2007

Stadig mere støtter teorien om, at D-vitamin kan hindre sklerose. Nyd solen, mens den er der.

Sklerose er en frygtet sygdom. Mange forestiller sig, at det at få sklerose er ensbetydende med et liv i kørestol, og mange har hørt om tragiske eksempler på, hvordan det kan gå. Det er værd at huske, at selv 20 år efter sygdomsdebut kan 75% gå uden støtte. Samtidig er dødeligheden blandt skleroseramte ikke meget større end i den øvrige befolkning.

På den anden side rammer sklerose særligt yngre mennesker og overvejende kvinder. Det vækker uro, at hyppigheden er taget til de sidste 50 år og fortsat tager til. 7.500 danskere har nu sklerose. Det er flere end i Japan, og næsten lige så mange som i Mexico, trods disse landes langt større befolkning.

Sklerose er en “autoimmun” sygdom, dvs. en sygdom, hvor legemets immunforsvar vender sig mod kroppen selv – i dette tilfælde de såkaldte myelinskeder, der omgiver og isolerer nerverne. Rundt regnet hver fjerde med sklerose har også en anden autoimmun-sygdom, f.eks. psoriasis, leddegigt eller stofskiftesygdom.

Kan man forhindre sklerose? Det er fristende at få den tanke, når man ser de enorme geografiske forskelle. I Danmark, Norge, Sverige, Finland, Island, England, Tyskland og Canada er hyppigheden omtrent ens. I Grækenland og Tyrkiet er den ca. halvt så stor, mens den i det lidt nordligere Spanien og Italien ligger midt imellem.

Disse og andre tal støtter en stadig mere udbredt formodning om, at sklerose har noget med mangel på sol at gøre. Eller rettere: Mangel på D-vitamin, som solen er den vigtigste kilde til. D-vitamin kan i forsøg hindre en eksperimentel form for sklerose (EAE, Experimental Autoimmune Encephalitis). I lande nord for den 42. breddegrad – det svarer til Korsika – står solen i den mørke årstid så lavt, at der praktisk taget ikke dannes D-vitamin i huden. Følgen er udbredt D-vitaminmangel.

Mindre end halv risiko
Forskere fra bl.a. Harvard universitetet har set nærmere på problematikken. De har undersøgt 257 blodprøver på ansatte i militæret, som fik sklerose mellem 1992 og 2004. Blodprøverne blev taget og nedfrosset, før de pågældende blev syge. Spørgsmålet var, om de havde påfaldende lidt D-vitamin i blodet sammenlignet med andre, der ikke fik sklerose.

Det viste sig, at det havde de. Man målte 25-OH-D-vitamin – det bedste mål for D-vitamin-status – på både de syge og et større antal raske, som blev tilfældigt udvalgt af de i alt syv millioner ansatte. Man fandt, at “et højt cirkulerende niveau af D-vitamin hænger sammen med lavere risiko for sklerose”. Lavt D-vitamin-niveau var særligt risikabelt for unge under 20 år.

Hvor meget D-vitamin er nok? Når værdien for 25-OH-D var mindst 99 nanomol/liter serum, var risikoen for sklerose lavest og nede på ca. 40% af det gennemsnitlige. Forskellen var statistisk sikker. Til sammenligning anses værdier under 50 for udtryk for utilstrækkelige mængder D-vitamin, eller mangel. Den slags værdier finder man hos et flertal om vinteren.

Teorien om at D-vitamin hindrer sklerose er altså styrket. Man skal sørge for at bringe sig på sikker afstand af utilstrækkelige mængder eller mangel. Det kan lade sig gøre om sommeren, men fra oktober til april kræver det hos stort set alle – på vore breddegrader – tilskud.
Niels Hertz.


Referencer:

1. Munger L et al. Serum 25-Hydroxyvitamin D levels and risk of multiple sclerosis. JAMA 2006;296:2832-2838.
2. MS prevalence data for selected countries: http://www.mult-sclerosis.org/prev_tab.html
3. Vitalrådets nyhedsbrev 27. dec 2006

jama.ama-assn.org

Vi mangler D-vitamin

Claus Hancke

27. december 2006

Atter er der publiceret et nyt studie, der påviser D-vitaminets forebyggende virkning. Alligevel vil myndighederne ikke nævne, at det er ganske let for den enkelte at øge sin indtagelse af dette vitamin.

Inden for de sidste 2 år har Vitalrådet omtalt de positive forebyggende egenskaber ved D-vitamin i hele 8 af vore nyhedsbreve, og dette er så det niende.

Den forebyggende virkning går lige fra influenza og hjertesygdomme over knogleskørhed og til specielt kræftsygdomme, hvor sammenhængen er mere og mere tydelig.

Sidste skud på stammen kom så i sidste uge, hvor den amerikanske lægeforenings tidsskrift JAMA blandt andet offentliggjorde en videnskabelig artikel fra Harvard, som bekræftede tidligere studier, der har sandsynliggjort, at D-vitamin kan mindske risikoen for Dissemineret Sclerose.

Der er tale om en meget stor undersøgelse baseret på blodprøver fra amerikansk militærpersonel. Der forekom 257 tilfælde af dissemineret sclerose blandt 7 millioner soldater og andet militært personel.

Undersøgelsen afslørede en jævnt faldende risiko for dissemineret sclerose med stigende D-vitamin-indhold i blodet i form af 25-hydroxy vitamin-D.

De 20%, som lå højest i D-vitamin-indhold, havde 62% lavere risiko, end de der lå i de laveste 20%. Dette galdt hvide. Samme kunne ikke genfindes hos sorte eller spanske, hvor sygdommen forekom sjældnere.

Forfatterne påberåber sig naturligvis de sædvanlige forsigtighedsprincipper, og kræver yderligere undersøgelser, før man kan tilråde indtagelse af mere D-vitamin, men hvis disse resultater kan bekræftes, udtaler en af forfatterne Dr.Alberto Ascherio, at mange tilfælde af dissemineret sclerose kan forebygges i fremtiden, hvis man øger D-vitamin-indholdet i blodet.

Blot er det ikke helt enkelt at få D-vitamin nok gennem kosten, så den største bidragyder er solen. Men som bekendt har vi jo ikke meget sol her i Danmark. Specielt ikke på denne tid af året.

Så vi har et problem.

Omtrent samtidigt med denne nyhed, råber Fødevarestyrelsen endelig vagt i gevær over, at vi mangler D-vitamin her i landet, bl.a. fordi vi ikke får sol nok, og tilføjer, at dette øger risikoen for knogleskørhed, sukkersyge, kræft og meget andet. Men ikke blot det. Fødevarestyrelsen har også en genial løsning på problemet. Den vil gerne have, at D-vitamin tilsættes til fedtstof og brød.

Det er så dejligt enkelt. Hvis befolkningen mangler noget, så kan det blot tilsættes føden.

Eller måske vi burde skrive “foderet”.

Denne metode er nemlig velkendt i landbruget, som for eksempel længe har tilsat selen til svinefoderet, fordi selen er nødvendigt for svinenes reproduktionsevne.

Men befolkningen er ikke en svinebesætning.

Befolkningen består af levende individer med vidt forskellige kostvaner, og det bør vi vel bevare retten til.

I befolkningen er der tilmed en meget bred variation af behov for de forskellige næringsmidler, og sammenholdt med vore (stadigvæk) individuelle kostvaner, så har Fødevarestyrelsen ikke styr på noget som helst, når det gælder individets sikkerhed for af få tilstrækkeligt med de nødvendige næringsmidler som f.eks. D-vitamin.

Jamen der var jo succes med tilsætning af jod til køkkensalt, kan man hævde.

Javist. Man kan med simple statistikker se, at tilsætningen af jod til salt har betydet fald i visse stofskiftesygdomme i Danmark. Et fald i forekomsten i hele befolkningen. Men hvordan kan den enkelte forbruger vide, om han får tilstrækkeligt. -Eller for meget.

Og hvad med den forbruger, som vælger natursalt og fravælger køkkensalt, fordi det indeholder aluminium som antiklumpningsmiddel? Denne forbruger er ganske uvidende om, at naboen får nok jod med sit industrisalt, men han/hun, der bruger natursalt som middelhavssalt eller Læsøsalt måske? -måske ikke? -får nok jod i sin kost.

Myndighederne har villigt sekunderet det kor, som i årevis har forsøgt at bilde den danske befolkning ind, at der var en risiko ved at tage blot lidt mere end det strengt nødvendige. Man har endog antydet, at kosttilskud og vitaminer var farlige, til trods for at der i de sidste 30 år er flere der er døde af at spise hindbær end vitaminer og kosttilskud. Hvordan kan man så fremme en udvikling, der betyder, at nogen forbrugere får for meget og nogen får for lidt, når vi tager individuelle kostvaner i betragtning?

Fødevareindustrien slår sig forståeligt nok også i tøjret ved tanken om at skulle tilsætte et vitamin til deres produkter. Det er besværligt og dyrt, der et holdbarhedsproblem, og de fleste vitaminer smager ikke særligt godt.

Derfor er det pudsigt og bemærkelsesværdigt at se, hvordan Fødevarestyrelsen benytter alle mulige krumspring for at undgå at fortælle befolkningen, at man ganske enkelt og billigt kan få mere D-vitamin om vinteren, ved at tage en D-vitaminpille dagligt fra august til april.

Hvor svært kan det være.
Claus Hancke


Referencer:
• Kassandra L. et al. Serum 25-Hydroxyvitamin D Levels and Risk of Multiple Sclerosis JAMA. 2006;296:2832-2838.
• Fødevarestyrelsen i DR 20.december 2006.

jama.ama-assn.org
www.foedevarestyrelsen.dk

Kalktilskud med D-vitamin mod tarmkræft?

Claus Hancke

18. februar 2006

En kæmpemæssig undersøgelse ville vise, om kalk og D-vitamin hindrer tarmkræft. En højst besynderlig teori med lav dosis og kort varighed.

Der skal nok være dem, der mener, at den seneste undersøgelse om kalk og D-vitamin viser, at ingen af delene duer til noget. Men inden man går til den yderlighed, bør man tøve lidt. Man kan nemlig også mene, at undersøgelsen ikke egnede sig til formålet. Eller, som det hedder i en ledsagende lederartikel i New England Journal of Medicine: Konklusionen bør tolkes i lyset af, at studiet var indviklet og i lyset af sandsynligheden for, at dosis af kalk og D-vitamin var for lav.

Det er den lumske og udbredte kræft i tyktarm og endetarm, det drejer sig om. Halvdelen af i alt 36.282 amerikanske kvinder i alderen 50 til 79 år deltog i et syvårigt forsøg, hvor de dagligt fik tilskud af 1.000 milligram calcium (kalk) og 400 enheder D-vitamin – for at se, om det nedsætter risikoen. Tilskuddet svarer til to almindelige kalk + D-vitamintabletter, som mange tager for knoglerne. Efter syv år opgjorde man, hvor mange, der havde fået tarmkræft. Resultatet var nedslående: Hvad enten kvinderne fik tilskud eller snydepiller, var risikoen den samme.

Begravet i de mange tal var der dog et enkelt positivt forbehold. De kvinder, der før forsøget havde mindst D-vitamin i blodet, havde med statistisk sikkerhed størst sandsynlighed for at få tyktarmskræft. Det kunne tyde på, at D-vitamin nytter. Der var også en tendens – men kun en tendens – til, at de havde størst fordel af tilskuddene.

Ganske mange forhold gør dog, at konklusionen skal tages med et gran salt. Det hænger blandt andet sammen med, at forsøget var meget komplekst.

Den måske væsentligste indvending er, at det ”kun” varede i syv år. Man formoder, at tyktarmskræft er 10-20 år om at udvikle sig fra den spæde begyndelse til diagnosen stilles. Hvis tilskuddene hindrer ny kræft i at opstå, vil man med andre ord alene af den grund ikke opdage det så tidligt som efter syv år. Det har man taget konsekvensen af: Deltagerne vil blive kontrolleret i yderligere fem år fra nu.

Vægtige indvendinger
Skulle man have påvist en forskel inden for de syv år, måtte man i det mindste slutte af med at undersøge tarmen hos alle deltagere for at opdage tidlige kræftstadier, dvs. polypper. Det skete ikke. Der var hverken penge eller kræfter til over 35.000 tarmundersøgelser. Man kunne kun konstatere, at både antallet af privat iværksatte tarmundersøgelser og antallet af opdagede kræfttilfælde i de to grupper var ens. Men andet kunne man måske heller ikke vente.

En forstyrrende detalje er, at samtlige deltagere havde lov til at fortsætte med de tilskud, de fik i forvejen, ved siden af dem de fik som led i forsøget. De fik i forvejen i gennemsnit 1.100 mg calcium og godt 350 enheder D-vitamin – begge dele tæt på det anbefalede. Ret mange må derfor have fået meget store mængder calcium – over 2.000 mg om dagen. Tør man gætte på, at det er årsagen til en lille overhyppighed af selvrapporterede nyresten? 2,4 % af dem, der fik tilskud og 2,1 % af dem, der fik snydepiller, fik nyresten i løbet af de syv år.

Hertil kommer, at gennemsnitsalderen var forholdsvis lav (62 år), hvilket mindskede risikoen for kræft, men jo også svækkede forsøget. Det blev yderligere svækket af, at mere end hver fjerde deltager ikke fuldførte. Var det fordi kalkpiller kan give forstoppelse? Det oplyses ikke i artiklen.

Nok så vigtigt er, at dosis af D-vitamin, som nævnt i lederartiklen, kan have været for lav. For nylig er det blevet skønnet, at der skal omkring 1.000 enheder til om dagen for at de fleste kan opnå en – formodet – kræfthæmmende virkning. Så meget skal der til for at koncentrationen af D-vitamin (eller rettere 25 (OH) D-vitamin) kommer over 30 nanogram/liter serum (75 nanomol/mil-liliter). Men så meget har kun et mindretal af deltagerne i forsøget fået.

Hvad kan man konkludere af dette? Lederartiklen munder ud i flere forslag til nye undersøgelser. Meget tyder på, at D-vitamin, og måske kalk, forebygger kræft. Men der mangler også stadig megen viden.
Vitalrådet.


Referencer:
1. Wactawski-Wende J et al. Calcium plus vitamin D supplementation and the risk of colorectal cancer. N Engl J Med 2006;354:684-96.
2. Forman M C et al. Calcium plus vitamin D3 supplementation and colorectal cancer in women. N Engl J Med 2006;354:752-4.
3. Garland C F et al. The role of vitamin D in cancer prevention. Am J Publ Health 2006;96:9-18.

content.nejm.org
www.ajph.org
www.iom.dk

D-vitamin forhindrer kræft

Claus Hancke

30. december 2005

En ny og meget omtalt analyse har påvist, at man med D-vitamin kan undgå omtrent hvert andet tilfælde af kræft – vel at mærke hvis alle får nok. Det gør stort set ingen.

Det er nu bevist, at hyppigheden af kræft kan reduceres dramatisk ved at øge befolkningens indtag af D-vitamin.

Sådan siger den amerikanske forsker Cedric Garland, der er epidemiolog og professor ved University of California i San Diego. Han står bag den til dato største analyse af forskningen i D-vitamin og kræft. 63 studier fra perioden 1966-2004 er analyseret.

Samlet tyder de stærkt på, at hvis befolkningens indtag af D-vitamin blev sat i vejret til 1.000 enheder om dagen, ville bl.a. hyppigheden af kræft i tyktarmen blive halveret, mens brystkræft og kræft i æggestokkene ville blive en tredjedel sjældnere. De 1.000 enheder D-vitamin (25 mikrogram) ville med sikkerhed være uden bivirkninger. De svarer til fem gange det normalt anbefalede – som kun de færreste får.

Garland, der har forsket i D-vitamin i 25 år, er meget sikker. I udtalelser til bl.a. BBC og avisen The Independent erklærer han, at der nu er en sådan overvægt af indicier fra de bedste observationsstudier, at det er påkrævet med handling, dvs. en offentlig sundhedsindsats.

For en dansker er det værd at bemærke, at disse internationalt respekterede medier begge bringer meget udførlige referater, som i The Independent desuden følges op af en lederartikel. Selve undersøgelsen offentliggøres i februarnummeret af American Journal of Public Health, men resultaterne er på forhånd publiceret online samt i en omfattende redegørelse på universitetets (UCSD) officielle hjemmeside.

Garlands interesse for D-vitamin blev vakt, da han i 1980 erfarede, at risikoen for tyktarms- og brystkræft var dobbelt så stor i USA’s nordøstlige stater som i de solrige sydveststater. Han og andre iværksatte en 12-årig undersøgelse, som førte til den hypotese, at hemmeligheden var sollysets evne til at danne D-vitamin i huden. Denne teori er siden efterprøvet på talrige måder. Den passer med den store kræfthyppighed i byer, hvor luftforurening med svovldioxid blokerer de D-vitamin-dannende korte ultraviolette solstråler.

Den passer også med kost- og kræftundersøgelser blandt arbejdere i Chicago og med den lave hyppighed af brystkræft i det ikke så solrige, men meget fiskespisende, Japan. Fed fisk er omtrent den eneste regulære kilde til D-vitamin uden for sommermånederne både i Japan og her. Yderligere passer den med, at de mange mennesker, der af genetiske grunde udnytter D-vitamin dårligt, er stærkt overrepræsenterede blandt dem, der får kræft i tyktarm, bryst, prostata m.m.

Flere og flere indicier
Vore trofaste abonnenter på dette nyhedsbrev husker måske også vore referater fra undersøgelser det seneste år, som viste, at kvinder med lav D-vitaminstatus har langt mere knudrede bryster end andre. Det er et forhold, der passer med højere risiko for kræft.

Måske husker I også, at en amerikansk (og samtidigt en meget stor norsk) undersøgelse vist, at udsigterne til helbredelse for flere kræftformer er bedst, når kræften opdages om sommeren, hvor D-vitaminstatus er bedst – og allerbedst når D-vitaminstatus er ekstra høj.

Det tyder på, at vitaminet ikke bare hindrer opståen af kræft, men hæmmer væksten, når den er en realitet. I overensstemmelse med Garlands påstand, har afroamerikanere ringere udsigt til helbredelse for f.eks. brystkræft end hvide, på grund af den ringere D-vitaminstatus, der hænger sammen med den mørke hudfarve.

Disse resultater og andre stemmer med dyreforsøg og laboratorieforsøg, hvor man navnlig har påvist, at D-vitamin fremmer unormale cellers død ved den proces, der kaldes apoptose, foruden at vitaminet har en generelt dæmpende indflydelse på cellers vækst. Det er det samme, man udnytter i en psoriasissalve, der virker ved et D-vitaminlignende stof og hæmmer den overdrevne vækst og manglende cellemodning, der er karakteristisk ved denne hudsygdom.

Den optimale daglige D-vitamindosis, i hvert fald i hele den mørke tid fra oktober til maj, er ifølge Garland som nævnt omkring 1.000 enheder ( eller 25 mikrogram ) om dagen. Resultatet fremgår af en undersøgelse fra oktober i år. De 1.000 enheder medfører en koncentration af D-vitaminforstadiet 25-OH-vitamin-D på godt 80 nmol/l (nanomol pr. liter), som Garland har fundet stemmer overens med laveste risiko for tyktarmskræft. Målingen foretages også på danske laboratorier.

Meget tyder altså på, at Garland har ret i, at D-vitamintilskud kan redde tusinder af liv. Hvis det er tilfældet, kan man omvendt sige, at de utallige avisartikler m.m. her i landet, der nedladende taler om ”overflødige ekstra vitaminer” (overskrift i Jyllandsposten 29.12.05) – råt og brutalt har liv på samvittigheden.

Det er tankevækkende, at næppe nogen af de nævnte resultater har været offentliggjort andre steder på dansk end her på denne hjemmeside. De, der kun har avisen som oplysningskilde, er meget ilde stedt. Og ofte direkte misinformeret.

Bedre rustet er det stadigt stigende antal abonnenter på denne hjemmeside. Det er fortsat Vitalrådets mission at oplyse om vitaminers, mineralers og andre næringsstoffers og naturlægemidlers undertiden livsvigtige betydning for sundheden. – Når nu andre ikke gør det. Alt tyder på, at behovet ikke forsvinder i 2006.

Og med dette årets sidste nyhedsbrev, vil vi gerne ønske alle vore abonnenter et rigtig

Godt Nytår!
Vitalrådet.


Referencer:
1. Garland CF et al. The Role of Vitamin D in Cancer Prevention. Am J Public Health. 2006;96(2):9-18. 2005 Dec 27; [Epub ahead of print].
2. Gorham ED et al. Vitamin D and prevention of colorectal cancer. J Steroid Biochem Mol Biol. 2005 Oct;97(1-2):179-94. Epub 2005 Oct 19.
3. Garland CF et al. Serum 25-hydroxyvitamin D and colon cancer: eight-year prospective study. Lancet. 1989 Nov 18;2(8673):1176-8.
4. Jeremy Laurance, Health Editor. Revealed: the pill that prevents cancer The Independent 28.12.05.

Mangel på D-vitamin medvirker muligvis til åreforkalkning

Admin

6. december 2005

Oversat særtillæg:

Åreforkalkning skyldes muligvis D-vitaminmangel
Den teori fremsættes i nedenstående nyhedsbrev om paradokser og paradigmer fra det amerikanske Vitamin D Council.
Nyhedsbrevet er så spændende og veldokumenteret, at vi valgte at oversætte det og udsende det som en service for vore abonnenter.

Citat i oversættelse:

“D-vitamin-nyhedsbrevet
December 2005

Paradigmer og paradokser

Dette er et periodisk nyhedsbrev fra D-vitaminrådet
(www.cholecalciferol-council.com), en non-profitorganisation som forsøger at gøre en ende på epidemien af D-vitaminmangel.

Dette nyhedsbrev er ikke beskyttet af copyright. Det må gerne reproduceres og videresendes via internettet.

Klik på Vitamin D Newsletter sign-up page
(www.cholecalciferol-council.com/cgi-bin/dada/mail.cgi?flavor=subscribe&email=email+address),
hvis du ønsker at abonnere på nyhedsbrevet.

Sidste måned publicerede Dr. Armin Zittermann, Ruhr Universitetet i Tyskland, månedens bedste D-vitaminartikel. Han gennemgik de stadig stærkere indicier for, at D-vitaminmangel er en hovedgrund til hjertesygdom.
Br J Nutr. 2005 Oct;94(4):483-92.

Lad os, før vi begynder, snakke om paradigmer og paradokser. Et paradigme er et sæt af formodninger, begreber og handlemåder, som udgør en måde at anskue virkeligheden på. Det aktuelle paradigme er, at hjertesygdom skyldes en kombination af arvelige forhold, forhøjet blodtryk, diabetes, kolesterol, rygning, fedme, inaktivitet og kost. Et paradoks er et faktum, der modsiger et paradigme.

Framingham risiko-formlen er et forsøg på at bruge de mest pålidelige risikofaktorer i paradigmet til at forudsige, hvem der vil få hjertesygdom. Da man anvendte den på engelske mænd gennem ti år, fandt man, at 84 % af alle tilfælde af hjertesygdom optrådte hos mænd, der ifølge klassifikationen havde lav risiko. Ydermere var 75 % af de mænd, der var klassificerede som værende i høj risiko, stadig uden hjertesygdom ti år senere. Det ser ud til, at ligningen mangler et par variable.
BMJ. 2003 Nov 29;327(7426):1267.

Der er adskillige interessante hjertesygdomsparadokser. Hvor godt kender du dem? Lad os lave en lille quiz.

1. Det franske paradoks er den observation, at hjerte-kar-sygdom forekommer relativt sjældent i Frankrig trods et højt indtag af mættet fedt.

A. Sandt
B. Falsk

Sandt. Dette paradoks er måske det bedst kendte af hjerte-kar-sygdoms-paradokserne. Den mest almindelige forklaring er, at franskmændene elsker rødvin og de antioxidanter, den indeholder. Paradokset blev først beskrevet i 1987, før hudlægerne skræmte franskmændene ud af bikinierne. Hyppigheden af hjerte-kar-dødsfald i Frankrig er meget mindre i syd og vest end i nord.
En af verdens bedste D-vitaminforskere, Dr. Marie Chapuy, fandt, at D-vitaminniveauet i blodet hos raske voksne i Frankrig følger samme mønster, med en gennemsnitlig værdi på 38 nanogram/milliliter (ng/ml) i det mere solrige og tørre syd og vest, men mindre end halvt så meget (17 ng/ml) i det koldere, regnfulde og mere forurenede nord.
Arch Mal Coeur Vaiss. 1987 Apr;80 Spec No:17-21.
Hypertension. 2005 Oct;46(4):645-6. Epub 2005 Sep 12.
Hypertension. 2005 Oct;46(4):645-6. Epub 2005 Sep 12.
Osteoporos Int. 1997;7(5):439-43.

2. Det israelske paradoks er den observation, at hjerte-karsygdom forekommer hyppigt I Israel trods højt indtag af flerumættede n-6-fedtsyrer.

A. Sandt
B. Falsk

Sandt. Ifølge det gældende paradigme formodes flerumættede fedtsyrer fra plantefrøolier at sænke risikoen for hjertesygdom. Et højt forbrug af disse olier synes imidlertid ikke at hindre israelerne i at dø af hjerteanfald. Israelerne har, trods deres solrige vejr, høj hyppighed af D-vitaminmangel. Det gennemsnitlige D-vitamin-niveau hos raske voksne i Libanon, lige ved siden af, er kun 9,7 ng/ml – farligt lavt. Raske jødiske mødre, specielt de ortodokse, har lav D-vitaminstatus.

(Hvis du undrer dig over, hvordan de proinflammatoriske n-6-olier skulle kunne hjælpe mod hjertesygdom, så er én mulighed den, at de løsner D-vitaminet fra dets bindingsprotein og derved skaber mere frit tilgængeligt D-vitamin. Tilsyneladende har israelerne ikke nok D-vitamin at frigøre i deres blod).
Isr J Med Sci. 1996 Nov;32(11):1134-43.
Isr Med Assoc J. 2004 Feb;6(2):82-7.
J Bone Miner Res. 2000 Sep;15(9):1856-62.
Isr Med Assoc J. 2001 Jun;3(6):419-21.
J Steroid Biochem Mol Biol. 1992 Sep;42(8):855-61.

3. Det italienske paradoks er den observation, at en befolkning af storrygere har lav hyppighed af hjerte-kar-sygdom.

A. Sandt
B. Falsk

Sandt. Den samlede dødelighed af hjerte-kar-sygdom i Italien, et land af storrygere, er forholdsvis lav. Før du siger, det er på grund af olivenolien og vinen, så spørg dig selv, hvor oliventræer og vinstokke gror – i solen. Mindst to gode studier viser imidlertid, at D-vitamin-status i Europa er et paradoks. Jo nærmere en europæer lever ækvator, jo ringere D-vitamin-status.
Et italiensk studie viste ikke desto mindre, at raske romerske bloddonorer havde robuste D-vitamin-niveauer på 48 ng/ml om sommeren. Selv gennemsnitlige postmenopausale italienske kvinder nåede op på 36 ng/ml om sommeren. Enhver der har rejst i Italien ved, at de fleste italienere elsker solen. Som det gamle italienske ordsprog siger: Hvor solen ikke kommer, kommer doktoren.
QJM. 2000 Jun;93(6):375-83.
Br J Nutr. 1999 Feb;81(2):133-7.

4. Det nordirske paradoks er den observation, at i en befolkning med meget høj hyppighed af kransåreforkalkning er hyppigheden af de forventede risikofaktorer ikke særligt høj.

A. Sandt
B. Falsk

Sandt. Faktisk var den alderskorrigerede dødelighed af forkalkning i hjertets kransårer mere end fire gange højere i Belfast end i Toulouse i Frankrig, trods næsten identiske risikofaktorer. Der skete 761 dødsfald pr. 100.000 i Belfast sammenlignet med 175 i Toulouse. Dette er svært at forklare ud fra det gældende paradigme.
Det er interessant, at Belfast ligger på 54 grader nordlig bredde, ved havniveau, og har 257 regnvejrsdage om året. Toulouse ligger 11 grader nærmere ækvator, dets højde er 500 fod nærmere solen, og Toulouse har kun 74 regnvejrsdage om året. Meget mere D-vitamin i Toulouse!
QJM. 1995 Jul;88(7):469-77.
QJM. 1998 Oct;91(10):667-76.
Weatherbase, Belfast.
Weatherbase, Toulouse.

5. Det indiske paradoks er den observation, at byboere i Indien har høj hyppighed af kransåresygdom trods lavt indtag af mættet fedt.

A. Sandt
B. Falsk

Sandt. Forskere fandt, at en kost med lavt indhold af mættet fedt ikke hindrede hjertesygdom hos byboere i den af messingindustri forurenede by Moradabad i Nordindien. Forfatterne nævnte ikke, at luftforurening dramatisk forringer D-vitaminstatus.
J Am Coll Nutr. 1998 Aug;17(4):342-50.
Arch Dis Child. 2002 Aug;87(2):111-3.

6. Det svenske paradoks er den observation, at den stærke sammenhæng mellem koldt vejr og hjertesygdom i Sverige ikke kan forklares ved de sædvanlige risikofaktorer.

A. Sandt
B. Falsk

Sandt. Forskere forsøgte at forklare, hvorfor hjertedødeligheden er højere blandt svenskere, når de bor i det nordlige, koldere Sverige. Hvor meget de end forsøgte, kunne de ikke støtte det gældende paradigme for hjertesygdomme. De nævnte ikke, at koldt vejr er en markør for lav D-vitamin-status, eftersom udendørs aktivitet i kulde både er begrænset og kræver mere tøj.
Scott Med J. 1991 Dec;36(6):165-8.

Pointen ved disse seks paradokser er simpel. Vort gældende paradigme for forståelse af hjertesygdom er ukomplet. En eller flere hovedgrunde til hjertesygdom er stadig ukendte. Én teori – teorien om at D-vitaminmangel er en væsentlig grund til hjertesygdom – kan måske forklare disse paradokser.

7. Robert Scragg, assisterende professor i epidemiologi ved University of Auckland, foreslog som den første, at D-vitaminmangel spiller en rolle ved hjerte-kar-sygdom.

A. Sandt
B. Falsk

Sandt. I de sidste 25 år har Dr. Scragg forsøgt at overbevise alle, der vil lytte, om at D-vitaminmangel forklarer mange af observationerne om hjertesygdom. De omfatter det faktum, at hjertesygdom er mere udbredt i lande mod nord, hos afroamerikanere, hos ældre, inaktive og fede. Husk, at D-vitamin-status er ringere i lande på nordlige breddegrader, om vinteren, hos afroamerikanere, hos ældre, hos inaktive og fede. Højden over havet er den mindst kendte af disse sammenhænge. Den alderskorrigerede dødelighed af hjertesygdom i USA viste i 1979 en slående omvendt sammenhæng med højden over havet. Det var før solforskrækkelsen satte ind. De amerikanske indbyggere, der bor i de største højder, har kun halvt så stor hjertedødelighed som dem, der lever ved havets overflade. For 35 år siden observerede Leaf, at de fleste længe-levende befolkninger i verden lever i stor højde.
Int J Epidemiol. 1981 Dec;10(4):337-41.
J Chronic Dis. 1979;32(1-2):157-62.
Sci Am. 1973 Sep;229(3):44-52.

8. Dr. Scragg viste, at højere D-vitamin-niveauer hænger sammen med lavere risiko for hjertesygdom.

A. Sandt
B. Falsk

Sandt. I 1979 fandt Tromsø Heart Study, at korrigerede D-vitaminniveauer viste det samme.
Int J Epidemiol. 1990 Sep;19(3):559-63.
Br Med J. 1979 Jul 21;2(6183):176.

9. Dr. Scragg er en så god videnskabsmand, at han derpå publicerede et studie, der syntes at modbevise hans teori.

A. Sandt
B. Falsk

Sandt. Han observerede, at en enkelt oral dosis af 100.000 enheder D-vitamin ikke havde nogen indvirkning på risikofaktorer (kolesterol og blodtryk) fem uger senere. Dette syntes at modbevise hans teori, men han publicerede data alligevel, et godt kendetegn på en god videnskabsmand. Vi ved nu, at 100.000 enheder er en lille dosis, og at en sådan ”stødterapi” ikke er fysiologisk. Den lille enkelt-dosis vil hæve D-vitaminniveauet en måned eller to, men derpå falder det hurtigt og har ringe fysiologisk virkning allerede efter fem uger.
Eur J Clin Nutr. 1995 Sep;49(9):640-6.

10. Zittermann fremhæver, at D-vitamin reducerer proliferationen (væksten) af glatte muskler, reducerer forkalkning i blodkar, mindsker parathyreoideahormon-niveauer, mindsker C reaktivt protein (CRP) og andre markører for inflammation samt mindsker renin, hvilket alt sammen burde forhindre eller bedre hjertesygdom.

A. Sandt
B. Falsk

Sandt. Han diskuterer de fleste af de eksisterende indicier for, at hjertesygdom kan forbindes med D-vitaminmangel. D-vitaminteorien om hjertesygdom forklarer den ekstra hjertedødelighed under nordlige breddegrader, ved havets overflade og om vinteren. Ydermere forklarer teorien den større hyppighed hos afroamerikanere, ældre, inaktive og fede, eftersom disse grupper har signifikant mindre D-vitamin i blodet.
Br J Nutr. 2005 Oct;94(4):483-92.

11. I 2003 opdagede Zittermann, at patienter med hjertesvigt (congestive heart failure, CHF) har meget lidt D-vitamin i blodet.

A. Sandt
B. Falsk

Sandt. Han fandt desuden, at et protein (NT-proANP), som udtrykker sværhedsgraden af CHF, var omvendt forbundet med D-vitamin-niveauet.
J Am Coll Cardiol. 2003 Jan 1;41(1):105-12.

12. Blodets indhold af kolesterol er højere på nordlige breddegrader, ved lav højde og om vinteren.

A. Sandt
B. Falsk

Sandt. Breddegradens indflydelse på kolesterol i det førstnævnte studie er ganske bemærkelsesværdig. I det græske studie var total-kolesterol for både mænd og kvinder signifikant lavere ved stor højde over havet, til trods for at kosten var den samme. Årstidsvariationerne i kolesterol er velkendte og kan ikke forklares ved årstidsvariationer i kosten.
QJM. 1996 Aug;89(8):579-89.
J Epidemiol Community Health. 2005 Apr;59(4):274-8.
J Clin Epidemiol. 1988;41(7):679-89.
Chronobiol Int. 2001 May;18(3):541-57.

13. Blodtrykket er højere på nordlige breddegrader, ved lavere højde, om vinteren, hos afroamerikanere, hos ældre og hos fede.

A. Sandt
B. Falsk

Sandt. Højt blodtryk er et af de stærkeste varsler om hjertesygdom. Her kan seks facts om forhøjet blodtryk forklares med én teori: D-vitamin.
Hypertension. 1997 Aug;30(2 Pt 1):150-6.
Ann Hum Biol. 2000 Jan-Feb;27(1):19-28.
Harv Health Lett. 2005 Sep;30(11):8.

14. Diabetes er mere almindelig på nordlige breddegrader, ved lavere højde, hos afroamerikanere, blandt de ældre og de fede. Både blodsukker og HbA1c er højere om vinteren.

A. Sandt
B. Falsk

Sandt. Seks yderligere facts kan forklares med én teori: D-vitamin.
Eur J Epidemiol. 1991 Jan;7(1):55-63.
Nutrition. 2001 Apr;17(4):305-9.
Diabetes Res Clin Pract. 2005 Aug;69(2):169-74. Epub 2005 Jan 12.
Diabetologia. 1982 Apr;22(4):250-3.
Am J Epidemiol. 2005 Mar 15;161(6):565-74.

15. To studier viser, at D-vitamin signifikant sænker C-reaktivt protein (CRP), som måske er bedre til at forudsige hjertesygdom end LDL-kolesterol.

A. Sandt
B. Falsk

Sandt. Det belgiske studie fandt en signifikant virkning på CRP selv om deres høj-dosis D-vitamingruppe kun fik 500 enheder om dagen.
QJM. 2002 Dec;95(12):787-96.
J Clin Endocrinol Metab. 2003 Oct;88(10):4623-32.

16. Den samlede dødelighed er signifikant lavere hos personer med høje D-vitamin-niveauer.

A. Sandt
B. Falsk

Sandt. Studiet er imidlertid finsk og ikke oversat til engelsk (meddelelse fra forfatteren).
Seppanen R, Marniemi J, Alanen E, Impivaara O, Jarvislo J, Ronnemaa T, et al. Ravinnon ja seerumin vitamiinit ja kivennaisaineet vanhusten kuolleisuuden ennustajina. Suom Laakaril 2000;42:4255-60 [Finnish]. Reported in Nutr Metab Cardiovasc Dis. 2005 Jun;15(3):188-97.

17. Det er nu et videnskabeligt bevist faktum, at D-vitamin både forebygger og hjælper mod hjertesygdom.

A. Sandt
B. Falsk

Falsk. Som på så mange områder af D-vitaminforskningen mangler vi det definitive interventionsforsøg, der kan afgøre sagen. Det ville være simpelt for sundhedsmyndighederne at støtte et forsøg, der gik ud på at give hjertepatienter en reel fysiologisk dosis (5.000 enheder/dag) af D-vitamin i et år og se, om CRP, proinsulin, blodtryk, kolesterol, legemsvægt, hjerteanfald eller dødsrate aftog.
Vi må vente nogle år, til videnskaben finder ud af, om D-vitamin forebygger og/eller afhjælper hjertesygdom. Mens du venter, har du et valg. Du kan vente i D-vitaminunderskud (blodniveauer mindre end 40 ng/ml) eller du kan vente som en person, der får D-vitamin nok (omkring 40-60 ng/ml). Valget er dit – et nyt Pascal’s væddemål (Pascal’s Wager) – denne gang er det dit hjerte, du vædder om.

Husk desuden, at mens du venter på flere studier, at D-vitamin bør indtages dagligt, ikke månedligt eller ugentligt. Det bør opnås fysiologisk, ikke på den alt-derpå-intet-måde som ville ske, hvis du tog 100.000 enheder en dag om måneden og intet de øvrige 29 dage. Det er sandsynligt, at høje blodniveauer efterfulgt af lave niveauer skader. Grunden er, at faldende blodniveauer nulstiller de enzymer, der opretholder normale mængder D-vitamin inde i cellerne, hvilket resulterer i lavt indhold i cellerne.
Int J Cancer. 2004 Sep 1;111(3):468; author reply 469.

D-vitamin burde indtages på den måde det menneskelige genom indtog det under dets udvikling i det subækvatorielle Afrika, dvs. Som en konstant mængde hver dag. Hvis du bor mod syd kan du gå ud i solen nogle få minutter hver dag. Lever du mod nord, kan du solbade i de varmere måneder og bruge en sol (sunlamp) eller tage naturligt D-vitamin (cholecalciferol) om vinteren.

Voksne nordboere kunne tage 5.000 enheder (125 mikrogram) om dagen sidst på efteråret, om vinteren og i det tidlige forår, noget mindre i det sene forår og det tidlige efterår, og intet i sommermånederne – afhængigt af solvaner. Børn over 22 kilo behøver 2.000-enheder (50 mkg) hver dag, mens børn, der vejer mindre, behøver omkring 1.000 enheder (25 mkg) dagligt i de koldere måneder. Kun få behøver tilskud om sommeren, hvis man ser bort fra folk med solskræk. Få D-vitamin nok til at sikre stabile D-vitaminniveauer (omkring 50 ng/ml 25-hydroxy-vitamin D) i blodet året rundt.

Sidste spørgsmål: Bør patienter, der dør af hjertesvigt, have lov til at dø med D-vitaminmangel? Ifølge det gældende paradigme er svaret ja. I det mindste besværer ingen af de hjertelæger, jeg kender, sig med at kontrollere D-vitamin i blodet. I betragtning af den videnskabelige litteratur er dette en smule paradoksalt.”

John Cannell, MD
www.cholecalciferol-council.com
9100 San Gregorio Road
Atascadero, CA 93422
USA
_____________________________

www.cholecalciferol-council.com
www.iom.dk

D-vitamin som universalmiddel

Claus Hancke

13. september 2005

D-vitamin, som de fleste mangler om vinteren og mange om sommeren, får stadig flere roller. Mangel på D-vitamin øger risikoen for sklerose, flere slags kræft, hudsygdomme og tilmed forhøjet blodtryk.

D-vitamin spiller en ringe rolle i den offentlige bevidsthed, men en meget større rolle i bevidstheden hos dem, der udtænker ny medicin. Stoffer nært beslægtede med D-vitamin spås en central plads i behandlingen af flere alvorlige sygdomme. Det fremgår af en omfattende og meget veldokumenteret oversigt fra den amerikanske medicinal-gigant Eli-Lilly.

I oversigten gennemgås status og muligheder for behandling af bl.a. kræft i prostata, forstørret prostata, brystkræft, leddegigt, psoriasis, leukæmi (blodkræft), dissemineret sklerose, type 1-sukkersyge, hudkræft og forhøjet blodtryk – foruden naturligvis knogleskørhed.

Her er nogle eksempler:
Dissemineret sclerose (MS) er en såkaldt autoimmun sygdom, dvs. en sygdom, hvor kroppens immunapparat vender sig mod dele af kroppen selv, i dette tilfælde nervevævet. I dyremodeller af sygdommen kan man ved hjælp af calcitriol hindre den i at bryde ud. Calcitriol er den aktive udgave af vitaminet, som dannes efter behov i kroppen, forudsat at depoterne af D-vitamin er tilstrækkelige. MS er mest udbredt i tempererede lande, hvor solen står forholdsvis lavt, og D-vitaminmangel er almindelig.

Leddegigt er også en autoimmun sygdom, men her er det leddene, immunforsvaret angriber. Mennesker med små D-vitamindepoter får oftere leddegigt, og risikoen er større i tempererede lande end i subtropiske. Hos dyr kan man hindre en forværring, hvis dyrene får calcitriol på et tidligt tidspunkt.

Psoriasis behandles allerede med salver, der indeholder det D-vitaminlignende stof calcipotriol (Daivonex), som hjælper mindst 70 %. Sollys gavner også. Lige som selve D-vitaminet, har calcipotriol en evne til at lade celler modne og specialisere sig i stedet for at vokse ukontrolleret.

Dødeligheden af kræft i prostata er mindst i solrige lande, og risikoen for at få sygdommen er størst hos mænd med små D-vitamindepoter. I et forsøg hæmmede man væksten af prostatakræft hos seks ud af syv patienter ved hjælp af calcitriol-tabletter (0,5-2,5 mikrogram om dagen). Igen forklares dette med vitaminets modnende virkning på celler. Da normale prostataceller også bremses, ser forskere desuden en mulighed for behandling af forstørret prostata.

Brystkræft og kræft i tyktarmen er hyppigere hos personer, der ikke får megen sol. Både vækst og spredning af brystkræft kan i dyreforsøg modvirkes af calcitriol. Med hensyn til tyktarmskræft har man set stærkt forøget vækst hos dyr, som man kunstigt gav D-vitaminmangel. Denne kræfthæmmende virkning spås en vigtig rolle i fremtidens behandling.

Endelig skal nævnes forhøjet blodtryk. Mangel på sollys og D-vitamin i blodet synes at hænge sammen med højere blodtryk, og højt blodtryk kan fremkaldes kunstigt (hos mus) ved at lade dem mangle vitaminet.

Alle sygdommene har det til fælles, at de kan fremprovokeres af mangel på sol, den vigtigste kilde til D-vitamin. Samtidig modvirkes de af D-vitamin eller D-vitaminlignende stoffer.

Man kunne ønske, at man uden videre kunne behandle og forebygge med den aktive udgave af vitaminet, calcitriol. Men det er en risikabel metode, der kan medføre forhøjet kalkindhold i blodet og nyresten. Derfor må vi nøjes med at få D-vitamin ad naturlig vej – dvs. fra sollys eller ved at spise fed fisk – og lade organismen om at danne calcitriol efter behov.

Desværre er det på vore breddegrader kun i de fire sommermåneder maj til august, at der er sol nok til, at vi danner D-vitamin i huden, og de som ikke kommer ud i solen eller er klædt tildækket, danner slet ikke nok. Her må man så indtage D-Vitamin i pilleform.

Opgaven er altså at få D-vitamin nok. Det lykkes ikke i den mørke årstid uden tilskud af vitaminet eller en masse fed fisk. Mangel lader til at være et større problem, end mange tror.
Vitalrådet.


Reference:
Nagpal S et al. Noncalcemic actions of vitamin D receptor ligands. Endocrine Reviews, 2005;26:662-87.

edrv.endojournals.org
www.iom.dk

Brystkræft kan skyldes D-vitaminmangel

Claus Hancke

19. oktober 2004

Kvinder, der udnytter D-vitamin dårligt, får oftere brystkræft, og knudrede bryster hænger sammen med mangel på kalk og D-vitamin.

Meget tyder på, at D-vitamin forebygger brystkræft. Hvis det er tilfældet, kan sollys, der er den totalt dominerende kilde til D-vitamin, i væsentlig grad forebygge brystkræft.

Teorien støttes nu af en ny engelsk undersøgelse, der har vist, at kvinder, der udnytter D-vitamin dårligt, har fordoblet risiko for at få brystkræft.

Forskere fra St. Georges Hospital i London sammenlignede væv fra ca. 400 kvinder med brystkræft med væv fra lige så mange raske kvinder. Herved opdagede de, at kvinder med afvigende receptorer for D-vitamin forekom dobbelt så ofte i statistikken over brystkræft som andre.

Det er kendt, at D-vitamin udøver en normaliserende virkning på cellerne i bl.a. brystvæv. Når vitaminet aktiverer en receptor, udløses der en regulerende og vækstdæmpende virkning inde i cellen. Forsøg har yderligere vist, at brystvæv kan aktivere D-vitaminet, så det kemisk passer til receptorerne. Tidligere har man troet, dette kun skete i nyrerne.

Sammenhængen mellem D-vitamin og brystkræft støttes af en ny canadisk undersøgelse af godt 500 40-60-årige kvinder. Ved mammografi påviste man, at kvinder med lav D-vitaminstatus har fire gange så mange småknuder i brysterne som de, der er bedre forsynede med vitaminet.

Både et stort indtag af D-vitamin og rigeligt med kalk i kosten hang statistisk meget sikkert sammen med tendens til knuder. I forvejen ved man, at knudrede bryster er en udtalt risikofaktor for brystkræft.

Den videnskabelige interesse for D-vitamin som middel mod kræft tager hastigt til. Til november afholdes således i Maryland en tredages konference, støttet af den amerikanske sundhedsstyrelse (NIH), med talrige indlæg fra USA, Canada, Frankrig, England, Tyskland, Belgien, Østrig m.fl. om alene dette emne.

Interessen stimuleredes oprindeligt af, at hyppigheden af bl.a. kræft i tyktarm, prostata og bryst er væsentligt mindre i solrige lande end i f.eks. Danmark, hvor solen fra oktober til maj står så lavt, at huden ikke danner D-vitamin.

Blandt forskere har stærke røster i flere år talt for, at indtaget af D-vitamin sættes i vejret fra de 10 mikrogram om dagen, som anbefales til ældre (yngre anbefales det halve), til 25 mikrogram om dagen eller endnu mere. De 25 mikrogram svarer til indholdet i 10 ml torskelevertran. Almindelig dansk kost indeholder kun få mikrogram.
Vitalrådet.


Referencer:
1. Guy M, Lowe LC, Bretherton-Watt D et al. Vitamin D receptor gene polymorphisms and breast cancer risk. Clin Cancer Res. 2004 Aug 15;10(16):5472-81.
2. Bérubé S et al. Vitamin D, calcium, and mammographic breast densities. Cancer Epidemiology, Biomarkers & Prevention. 2004;13(9):1466-72.

clincancerres.aacrjournals.org
www.cbcrp.org/research/PagePeriodical.asp
www.iom.dk

D-vitamin forskningsreferencer

Admin

Januar 1999

1. Anonymous. Vitamin D supplementation in the elderly Lancet 1: 306-307, 1987.
2. Chapuy MC, Chapuy P, Mennier PJ. Calcium and vitamin D supplements. Effects on calcium metabolism in elderly people. Am J Clin Nutr 46: 324-328, 1987.
3. Chapuy MC, Arlot ME, Duboeuf F et al. Vitamin D3 and calcium to prevent hip fractures in elderly women. N Engl J Med 327: 1637-1642, 1992.
4. Crombie IK. Distribution of malignant melanoma on the body surface. Br J Cancer 43: 842-849, 1981.
5. Gaby SK, Singh VN. Vitamin intake and health: A scientific review. New York: Marcel Dekker. p 59-70, 1990.
6. Garland CF, Garland FC. Do sunlight and vitamin D reduce the likelihood of colon cancer? Int J Epidemiol 9: 227-231, 1980.
7. Garland C, Shekelle RB, Barrett-Connor E et al. Dietary vitamin D and calcium and risk of colorectal cancer. Lancet 1: 307-309, 1985.
8. Garland CF, Comstock GW, Garland FC et al. Serum 25-hydroxy vitamin D and colon cancer. Lancet 2: 1176-1178, 1989.
9. Garland FC, Garland CF, Gorham ED et al. Geographic variation in breast cancer mortality in the United States. A hypothesis involving exposure to sular radiation. Arch Environ Health 45: 261-267, 1990.
10. Garland CF, Gorham ED, Young JF. Geographic variation in breast cancer mortality in the United States: A hypothesis involving exposure to solar radiation. Prevent Med 19: 614-622, 1990.
11. Haug S, Muller F, Aukrust P, et al. Subnormal serum concentrations of 1,25-vitamin D in human immunodeficiency virus infection: Correlation with degree of immune deficiency and survival. J Infect Dis 169:889-92, 1994.
12. Koh HK, Kligler BE, Lew RA. Sunlight and cutaneous malignant melanoma. Evidence for and against causation. Photochem Photobiol.19: 614-622, 1990.
13. Kroger H, Penttila I, Alhava E. Low serum vitamin D metabolites in women with rheumatoid arthritis. Scand J Rheumatol 22: 172-7, 1993.
14. Lips P, van Ginkel FC, Jongen MJ et al. Determinants of Vitamin D status in pahents with hip fracture and in elderly control subject. Am J Clin Nutr 46: 1005-1010, 1987.
15. MacLaughlin J, Holick MF. Aging decreases the capacity of human skill to produce vitamin D3. J Clin Invest; 76: 1536-1538, 1985.
16. McAlindon T, Felson D, Zhang Y, et al. Relation of dietary intake and serum levels of vitamin D to progression of osteoarthritis of the knee among participants in the Framingham study. Ann Intern Med 125; 5: 353-9, 1996.
17. Norman AW. Vitamin D. In: Present knowledge in nutrition.7th edn.Washington DC: International Life Sciences Press. p 120-129, 1996.
18. Omdahl JL, Garry PJ, Hunsaker LA et al. Nutritional status in a healthy elderly population: Vitamin D Nutritional status in a healthy elderly population: Vitamin D. Am J Clin Nutr 36: 1225-1233, 1982.
19. Parfitt AM, Gallagher JC, Heaney RP et al. Vitamin D and bone health in the elderly. Am J Clin Nutr 36: 1014-1031, 1982.
20. Reed A et al. 25-hydroxy vitamin D therapy in children with active juvenile rheumatoid arthritis: Short-term effects on serum osteocalcin levels and bone mineral density. J Pediatr 119; (4): 657-60, 1991.
21. Sowers MR, Wallace RB, Lemke JH. The association of intakes of vitamin D and calcium with blood pressure among women. Am J Clin Nutr 42: 135-142, 1985.
22. Sowers MF, Wallace RB, Hollis BW et al. Relationship between 1,25-dihydroxy vitamin D and blood pressure in our geographically defined population. Am J Clin Nutr 48: 1053-1056, 1988.
23. Vagero R, Ringback G, Kiveranta H. Vagero Melanoma and other tumors of the skin among office, other outdoor/indoor workers in Sweden. Br J Cancer 53: 507-512, 1986.
24. Webb AR, Holick MF. Influence of season and latitude on cutaneous synthesis of vitamin D3. Ann Rev Nutr 8: 375-399, 1988.
25. Wiedmann KH, Brattig NW, Diao GD et al. Serum inhibiting factors (SIF) are of prognostic value in acute viral hepatitis. Lancet i: 307-309, 1985.

 

Kilder
Joseph E. Pizzorno Jr., Michael T. Murrey & Melvyn R. Werbach.