Tag: demens

Hvad gør vi ved den tiltagende forekomst af demens?

Helle Egebjerg

15. november 2024

Det korte svar er, at vi skal have meget mere fokus på forebyggelse.

Og så længe det offentlige først træder til, når sygdomme er indtruffet, er forebyggelse noget vi selv er ansvarlige for.

Sundhedsmyndigheder brugte i 2022 kun 7% af de 266 mia. der blev brugt til sundhedsudgifter på forebyggelse og sundhedsfremme, som fx udgifter til informationskampagner.

Og selv i den første version af En samlet dansk hjerneplan er der tilsyneladende mest fokus på behandling af sygdomme i hjernen, når de først er indtruffet.

Og dette på trods af, at det vurderes, at næsten halvdelen af demenstilfælde potentielt ville kunne forebygges. Og givetvis ligger tallet endnu højere, da det kun er 2-3 % af Alzheimer-tilfælde, der skyldes genetisk disponering.

Hvad er status i Danmark mht. antallet af mennesker med demens?

Der er i Danmark godt 96.000 mennesker på 65 år eller derover, som lever med demens.

Antallet forventes at vokse til mere end 134.000 mennesker i 2035.*

Blandt personer på 65 år og derover er der ca. 8.000 til 8.700 nye registrerede tilfælde af demens om året. Det svarer til ca. 22 til 24 nye tilfælde per dag året rundt.

Og der er godt 400.000 pårørende til demens-ramte.

Tænk en gang!

Det svarer til, at næsten alle i Roskilde og Herning tilsammen har demens i dag, og om 10 år så har alle dem fra Fredericia også fået demens.

Og hvert år ville alle i en by på størrelse med Sorø også få demens.

Og ikke nok med det, alle dem der bor i Århus og Ålborg er pårørende!

Demens er noget der vedkommer os alle.

Vores livsstil har stor indflydelse på risikoen for demens.

Der er bred enighed om, at vores livsstil har indflydelse på risikoen for at udvikle demens. Og det er hvad enten vi kigger på Videnscenter for Demens, den seneste Lancet-rapport eller på dygtige læger og forskere indenfor dette område. Specielt vil jeg nævne Dr. Dale Bredesens arbejde om forebyggelse og behandling af Alzheimer med en Orthomolekylær tilgang og Chris A. Knobbes forskning i forhold til vegetabilske oliers ansvar for vores livsstilsygdomme, inkl. demens*.

Det er positivt at se, at Videnscenter for Demens har fokus på, hvordan vi kan nedsætte risikoen for demens. De anbefaler følgende:

  1. Hold hjernen aktiv
  2. Vær social
  3. Bevæg dig
  4. Drop tobakken, nedsæt alkohol og spis sundt
  5. Kontroller blodsukker, kolesteroltal og blodtryk

I følge Lancet Kommissionens 2024-opdatering om demens fremhæves nye håbefulde beviser for forebyggelse af demens.

I denne rapport vurderes det, at der er potentiale for at forhindre næsten halvdelen af alle demenstilfælde ved at eliminere 14 identificerede risikofaktorer.

De 14 risikofaktorer er:

  1. Lav uddannelse og kognitiv inaktivitet
  2. Nedsat hørelse (ubehandlet)
  3. Højt LDL-kolesterol
  4. Depression
  5. Traumatisk hjerneskade (TBI)
  6. Fysisk inaktivitet
  7. Diabetes
  8. Rygning
  9. Forhøjet blodtryk
  10. Overvægt
  11. Overdreven alkohol
  12. Social isolation
  13. Luftforurening
  14. Nedsat syn

Hvis vi kigger mere specifikt på Alzheimer, har læge Dr. Dale Bredesen forsket i og udviklet et program til forebyggelse og behandling af Alzheimer.

Dale Bredesens program er opbygget i tre skridt, hvor vi skal fjerne de ting, der kan føre til kognitiv svækkelse, sikre optimal sundhed og sidst skal vi sikre genopbygning af hjernens neurale netværk.

Han pointerer vigtigheden af, at vi igennem livet holder øje med en række biomarkører, som har indflydelse på udviklingen af Alzheimer.

Ved optimering ville vi kunne nedsætte kronisk inflammation, sikre optimale næringsstofniveauer, hormoner og NGF (nerve vækstfaktor), undgå diabetes, slippe af med toksiner, undgå vaskulære sygdomme og sikre bedre opbygning af hjernen efter hjernetraumer.

De biomarkør-tests han anbefaler, vedrører toksiner og patogener, næringsstoffer som vitaminer, mineraler og fedtsyrer, langtidsblodsukker og andre faktorer, der kan afsløre manglende insulinfølsomhed. Men det er også tests, der afslører inflammation, samt optimalt niveau af CoQ10, glutathion, homocystein og hormoner med flere.

Derudover anbefaler han test for toksinerne kviksølv, bly, arsenik, cadmium, organiske toksiner, herbicider, mycotoksiner og antistoffer mod patogener som borrelia og herpes.

Mht. vitaminer er det specielt vigtigt, at vi IKKE er i underskud af Vitamin B6 og Vitamin B12, Vitamin C, Vitamin D og Vitamin E.

Mht. Mineraler er det specielt vigtigt, at vi ikke er i underskud magnesium, kobber, zink, selen og kalium.

Og mht. fedtsyrerne er det specielt vigtigt, at vi ikke er i underskud af Omega 3 fedtsyrerne DHA og EPA og at balancen imellem det proinflammatoriske Omega 6 og det antiinflammatoriske Omega 3 er optimalt.

Dale Bredesen har udviklet et program der hedder ReCode.

Det bygger på en livsstils- og kostpyramide, der understøtter en velfungerende hjerne.

I bunden er et fundament af kvalitetssøvn, KetoFLEX 12/3 og fysisk aktivitet.

KetoFLEX 12/3 er delvis faste. Anbefalingen er, at vi ikke skal spise de sidste 3 timer inden vi sover og at der skal gå mindst 12 timer inden vi spiser igen efter aftenens seneste måltid.

Delvis faste har mange sundhedsfordele, herunder øget insulinfølsomhed og kroppens evne til at kunne anvende både glukose og ketoner som energikilde, samt den antiinflammatoriske effekt, som alle er vigtige faktorer for hjernesundhed.

Derefter skal vi sørge for at spise en masse farverige grønsager med lavt kulhydratniveau og sunde fedtstoffer fra fx avocado, nødder og oliven. Undgå vegetabilske olier rige på Omega 6, som solsikkeolie, majsolie og vindruekerneolie. Og sørg for indtag af krydderier som gurkemeje og safran samt grøn te, da de har vigtige antiinflammatoriske egenskaber.

Næste lag i pyramiden er opgradering af vores tarmflora med prebiotika, fermenterede fødevarer og fødevarer med højt indhold af resistent stivelse.

Så kommer laget i pyramiden med proteiner og gode fedtstoffer. Specielt har hjernen brug for Omega 3 fra vildtfangede fede fisk, samt cholin og B-vitaminer fra æg. Og her hører også bær til. Spis gerne varierede bær og vilde økologiske blåbær som er det bedste valg.

Og på toppen er det, vi gerne må få lidt af som kakao-nips. Alkohol skal helst undgås, da det er et neurotoksin.

Vigtigheden af at nedsætte indtaget af vegetabilsk kerneolie, er yderligere dokumenteret af Jf. Chris A. Knobbes omfattende arbejde som understøtter hans hypotese om, at roden til nutidens livsstilssygdomme er, at vi begyndte at spise kerneolier som solsikkeolie og vindruekerneolie mv. Dette gælder også forekomsten af demens.

Så der er håb forude i forhold til at gøre noget ved forekomsten af demens, men det kræver daglige til- og fravalg for hver enkelt af os, da der i en hjernevenlig kost fx ikke indgår vegetabilske olier rige på linolsyre (LA) /Omega 6, især solsikkeolie, majsolie og vindruekerneolie bør undgås.

Så hvad kan du gøre allerede i dag?

Smid din vegetabilske kerneolie ud og køb det aldrig igen!

Altså ud med solsikkeolie, majsolie og vindruekerneolie. Ud med dem.

Nærlæs varedeklarationerne, da der er vegetabilsk kerneolie i mange færdigvarer lige fra pesto, tun i olie, hvor det er let at se indholdet og til overraskende forekomst i nogle havredrikke og som overfladebehandling af økologiske rosiner.

Det bedste alternativ er udelukkende at spise rene fødevarer, der ikke har ingrediensliste!

Top 10 hjernemad, som du altid skal have i køkkenet:

  • Fed fisk: sild, makrel, ansjoser, sardiner og vild laks
  • Avokado
  • Broccoli
  • Spinat
  • Æg
  • Oliven og god olivenolie
  • Vilde blåbær
  • Valnødder
  • Gurkemeje med peber
  • Mørk chokolade

Top 10 kosttilskud:

  • EPA og DHA fra algeolie eller fiskeolie
  • EVOO (Extra Virgin Olive Oil) olivenolie
  • Kokosolie eller MCT (medium chain triglycerides) Olie
  • Multivitaminer og evt. ekstra Vitamin B-komplex, Vitamin E, Vitamin C, Vitamin D
  • CoQ10
  • Glutation
  • Pre-, pro- og postbiotika
  • Ginkgo biloba
  • Gurkemeje med peber
  • Safran

Herfra er det bare med at komme i gang med at fylde huset op med en masse god hjernemad.

God appetit.

Pas godt på dig selv og dem omkring dig og husk at omfavne livet og specielt også de mennesker tæt på dig, som har fået huller i hukommelsen. Det fortjener de.

Helle Egebjerg Andersen
Cand.pharm. og foredragsholder

 

Kilder:

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2023/2023-10-11-sundhedsudgifter2022

En samlet dansk hjerneplan skal styrke indsatsen mod sygdomme i hjerne- og nervesystem

FAKTA-ARK OM DEMENSSYGDOMME Hvad er Alzheimers sygdom?

Dementia prevention, intervention, and care: 2024 report of the Lancet standing Commission

*Forekomst af demens i Danmark

Dr. Dale Bredesen; The End of Alzheimer’s

Christ A. Knobbe; The Ancestral Diet Revolution

Alzheimer: Den tredje sukkersyge

Claus Hancke

4. maj 2006

Ifølge en revolutionerende teori skyldes Alzheimer sukkersyge i hjernen. Teorien kaster lys over behovet for antioxidanter.

Det er nu hundrede år siden, sygdommen Alzheimer blev opdaget. Alzheimer er den alvorligste demenssygdom, som de fleste af os får, hvis vi bliver gamle nok. Den, der får Alzheimer, bliver uundgåeligt dybere og dybere dement for til sidst at forsvinde helt for verden. Samtidig skrumper hjernen, og mellem hjernecellerne udfældes en ejendommelig substans kaldet amyloid. Inde i cellerne danner der sig et fletværk af fibre, og de kemiske signaler mellem cellerne aftager i styrke.

Den medicinske behandling af Alzheimer er foreløbig intet at råbe hurra for. Den går ud på at styrke de kemiske signaler, men virkningen er bagatelagtig. Netop nu, i hundredeåret, åbner en overraskende teori imidlertid nye muligheder. Ifølge teorien er Alzheimer ikke andet end en form for sukkersyge! Teorien er så velunderbygget, at nogle allerede kalder Alzheimer for “type 3-diabetes”.

Diabetikere skal dog ikke være nervøse. Type 3-diabetes har ingen forbindelse med hverken den insulinkrævende type 1 eller den såkaldte gammelmandssukkersyge, type 2-diabetes. Type 3 optræder udelukkende i hjernen. Hvordan går det til?

Forklaringen er simpel, når man bare kender nogle få facts om sukkersyge og insulin: Ved sukkersyge mangler man som bekendt insulin, der dannes i bugspytkirtlen. Det uheldige ved dette er, at insulin er nødvendigt, når blodsukkeret skal føres ind i cellerne, så de kan forbrænde det og skaffe energi til deres opgaver. Hjernen er særligt afhængig af insulin, eftersom den normalt kun kan forbrænde blodsukker (druesukker, glukose), ikke fedt.

Hjernen behøver altså insulin. Men hvorfra får den det? Den nye teori baserer sig på den ligeledes nye viden, at den danner det selv! Det sker navnlig i pandelapperne og i de dybtliggende dele af hjernen kaldet hippocampus og hypothalamus. Insulin dannet i hjernen påvirker kun blodsukkeret der og kan ikke trænge uden for hjernen. Tilsvarende kan insulin dannet i bugspytkirtlen ikke trænge ind i hjernen. Man kan altså have sukkersyge i hjernen uden at have det i resten af kroppen. Og omvendt.

Q10 beskytter hjernen
Mangfoldige data har vist, at allerede i de tidlige stadier af Alzheimer er der tegn på defekt sukkerforbrænding i hjernen. Skyldes det type 3-sukkersyge, altså mangel på insulin og dermed på sukker inde i cellerne? Et solidt argument for den teori er et nyligt dyreforsøg, hvor man kemisk eliminerede insulin-virkningen ved at sprøjte en speciel insulingift (streptozotocin) ind i dyrenes hjerne. Ikke alene blev de demente af denne hjerne-sukkersyge. De dannede også færre signalstoffer, fik aflejringer af amyloid og dannede fibre i nervecellerne, nøjagtigt som ved Alzheimer.

Alzheimer kan altså skyldes, at hjernen mangler energi til at opfylde sine funktioner. Ifølge en yderst central forsker på området, Suzanne de la Monte fra det amerikanske Brown universitet, vil manglen i første omgang føre til dannelse af flere frie iltradikaler (det kalder man oxidativt stress), fordi de svækkede celler ikke orker at neutralisere dem, f.eks. ved at danne dertil egnede enzymer. De ophobede frie radikaler er derpå skyld i amyloid-aflejringerne, fibrene osv. De vil også slå hjerneceller ihjel.

Men hvis frie radikaler er centrale grunde til nerveskaderne, burde antioxidanter mildne dem. Er det tilfældet? Ja, i et nyt dyreforsøg med samme insulingift gav man efterfølgende dyrene (rotter) store doser Q10 i tre uger. De behandlede dyr klarede sig klart bedre på alle målte områder. Deres hjerneceller dannede mere energi, de kunne bedre finde rundt i labyrinter og dannede flere signalstoffer i hjernen.

Det er ikke urimeligt her at erindre flere undersøgelser, der har vist, at f.eks. langtidsbrugere af E- og C-vitamin har væsentligt nedsat risiko for at få Alzheimer. Eller at der er statistisk sammenhæng mellem lavt indhold af selen i blodet og hurtig udvikling af demens. E- og C-vitamin er lige som selen og Q10 antioxidanter.

Er sammenhængen holdbar? Det kan man overveje, mens den møjsommelige forskning på mennesker tager form i de kommende år.
Vitalrådet.


Referencer:
1. Ishrat T et al. Coenzyme Q10 modulates cognitive impairment against intracerebroventricular injection of streptozotocin in rats. Behav. Brain Res. 2006; Apr 16;(Epub ahead of print)
2. Lester-Coll N et al. Intracerebral streptozotocin model of type 3 diabetes: Relevance to sporadic Alzheimer disease. J Alzheimers Dis. 2006;9:13-33.

www.j-alz.com/v
authors.elsevier.com/JournalDetail.html