“Amatøragtig” udtalelse fra Anti Doping Danmark
27. oktober 2003
I flere landsdækkende dagblade kunne man midt i oktober 2003 læse ret skarpe advarsler mod kombinationen af kosttilskud og sport. Bag de dømmende udtalelser stod læge Rasmus Damsgaard fra Anti Doping Danmark.
Damsgaard er citeret for flere bastante udmeldinger – bl.a.: “Kosttilskudsprodukter virker ikke – basta”. Og han kalder det ligefrem amatøragtigt, når respekterede trænere som Ulrik Wilbæk, anvender kosttilskud til sine spillere.
Men hvad er fakta? Ja hvis man læner sig op ad videnskaben, som det må formodes at Damsgaard også gør, er der faktisk evidens for, at flere kosttilskud har gavnlig effekt i forbindelse med sport.
Det omfatter for eksempel præparater, som kan forebygge nogle af de mange skader, som eliteidrætten er hæmmet af, men også præparater der giver øget udholdenhed.
Som eksempel kan nævnes et par velgennemførte videnskabelige interventionsforsøg med placebokontrol:
Spanske basketballspillere, som dyrkede ekstrem træning over 35 dage fik efter lodtrækning tilskud af E-vitamin, C-vitamin og betakaroten eller placebo.
I vitamin-gruppen var der et fald på næsten 30 % i den skadelige fri radikal aktivitet i forhold til placebogruppen. (Eur J Nutr. 2001 Aug;40(4):178-84)
Den hyppige immunsvækkelse efter ekstrem udholdenhedssport er undersøgt hos ultramarathon-løbere (>42 Km).
Tilskud med Vitamin-C gav signifikant færre luftvejsinfektioner efter løbet, nemlig 33 % i C-vitamingruppen mod 68 % i placebogruppen. (Am J Clin Nutr. 1993 Feb;57(2):170-4)
Præstationsfremmende effekt er der såmænd også fin dokumentation for. Finske elite langrendsløbere fik efter lodtrækning Q10, 30 mg x 3, og dette tilskud gav en signifikant forbedret præstationsevne, iltoptagelse og “recovery time” i Q10-gruppen. (Mol Aspects Med. 1997;18 Suppl:S283-90)
Desværre er Rasmus Damsgaard ikke den eneste med et meget unuanceret syn på kosttilskud. Både Team Danmark og Danmarks Idræts-Forbund generaliserer og tager afstand til kategorien kosttilskud.
Vitalrådet er enig i, at man skal være forsigtig med at købe kosttilskud via nettet, simpelthen fordi reglerne er anderledes i andre lande, og det kan være vanskeligt at kontrollere indholdet i det enkelte produkt.
Men kosttilskud købt i almindelig handel i Danmark, er underlagt dansk lov, og det omfatter bl.a. et krav om tydelig indholdsdeklaration.
Elitesportsudøvere er udsat for ekstrem belastning, og derfor bør de spise en optimal kost – bl.a. for at undgå skader.
Den anbefaling støtter Vitalrådet 100 %. Men elitesportsudøvere er ikke anderledes end mange andre danskere, og det kniber ofte med at følge de officielle kostråd. Maden er sjældent så sund og varieret, som den burde være. Derfor vælger også idrætsudøvere at supplere med udvalgte kosttilskud. For eksempel har Viborgs anfører Karen Brødsgaard og Slagelses træner Anja Andersen begge udtalt sig positivt omkring brugen af udvalgte kosttilskud.
Indtil videre er der kun publiceret en beskeden mængde undersøgelser i relation til kosttilskud og sport – men både med positive og negative resultater. Damsgaard bør derfor afholde sig fra at generalisere og advare mod alle kosttilskud.
Det er muligvis en nem og populær holdning, men det demonstrerer en udpræget mangel på viden om de seriøse og veldokumenterede produkter som findes.
Og ikke mindst viser det en manglende respekt for de mange professionelle idrætsudøvere som vælger et eller flere former for tilskud – med godt resultat.
Vitalrådet.
www.iom.dk