Tag: hjertesygdom

Q10 og Selen beskytter hjertet

Claus Hancke

23. april 2023

Tilskud af Q10 og Selen over en 4 årig periode
kunne halvere hjerte-kar-dødeligheden.

For kort tid siden udkom en meget vigtig videnskabelig artikel.
Artiklen var en udløber af den opsigtsvækkende artikel af forskeren Dr. Urban Alehagen og kolleger fra 2015, som viste massiv hjerte-kar-beskyttelse med tilskud af Q10 i kombination med selen.
Alehagen og kolleger har herefter lavet en opfølgning af dette studie, men ikke blot det. De har også søgt at grave efter selve årsagen til denne positive virkning, som var en halvering af hjerte-kar-dødeligheden efter 4 års tilskud.

Logikken er lige til højrebenet. Langt de fleste hjerte-kar-sygdomme skyldes åreforkalkning, og denne forårsages af en kombination af inflammation altså en form for betændelse samt oxidation (her harskning). Uden disse to faktorer finder åreforkalkning ikke sted.

Kort fortalt er mekanismen, at oxidation harsker LDL3 kolesterol, som derved ”spises” af en type hvide blodlegemer kaldet monocytter via en struktur på celleoverfladen kaldet en ”scavenger-receptor” . Det betyder, at LDL kolesterol ledes uden om den sædvanlige LDL receptor, som ellers let kunne lukke for indtag. Men scavenger receptoren kan ikke stoppe sit indtag af LDL-kolesterol, hvis det er oxideret, fordi LDL i denne form agerer som et frit radikal. Og det er lige præcis hvad scavenger receptoren er designet til at lukke ind i monocytten. Da indtaget imidlertid ikke kan stoppe, selv om monocytten er nok så overfyldt, svulmer den op og ses under mikroskop som en stor hvid klat. Og når der er mange af disse monocytter samlet, så ligner det skum. Derfor kaldes disse ”forædte” monocytter for ”skumceller”.
Det kræver altså oxidation for at en monocyt bliver til en skumcelle.
Når monocytten cirkulerer rundt i blodbanen så vil den reagere, hvis den finder et område, f.eks. karvæggen, hvor der er inflammation f.eks. på grund af højt blodtryk. Monocytten vil søge mod det inflammerede område, trænge ind i karvæggen (ind i det subendotheliale lag), hvor den vil gå til grunde og efterlade et fedtstrøg af oxideret LDL3 kolesterol. Dette vil øge inflammationen og tiltrække endnu flere skumceller, som igen går til grunde og efterlader mere af det harske fedt, som efterhånden konsolideres af fibrin og til sidst stabiliseres af calcium, som er sidste trin i åreforkalkningen.

Hele den ovennævnte proces vil ikke finde sted, med mindre der er såvel øget inflammation som oxidation.
Og lige præcis selen og Q10 hæmmer både inflammation og oxidation. Derfor er det måske ikke så mærkeligt, at de forebygger hjerte-kar sygdom og nedsætter risikoen for at dø af den.

Q10
Kroppens celler producerer energi for at kunne fungere, og denne energi kræver Q10 i cellernes indre kraftværk, mitokondrierne.
Desværre er der et naturligt fald i kroppens produktion af Q10 efterhånden som vi bliver ældre, og det er derfor naturligt at supplere dette.
Q10 er et stof, som kroppen producerer på næsten samme måde, som den producerer kolesterol. Q10 og kolesterol er faktisk søstermolekyler, som ligner hinanden meget. Så når man tager kolesterolsænkende medicin, så sænker man også produktionen af Q10. Man skal derfor være opmærksom på, at man ofte mangler Q10, hvis man tager kolesterolsænkende medicin.

Selen
Selen er et stof, vi meget nødigt må mangle, og talrige studier har igennem årene bekræftet, at selenmangel kan medføre bl.a. hjertesvigt, kræft, stofskiftelidelser, gigt, barnløshed, åreforkalkning, øget inflammation og en række immunologiske svigt, som var særligt aktuelle i corona-tiden.
Der er tusindvis af artikler, der cementerer tung forskning i selen, som f.eks. et studie af selenmangel relateret til hjerte-karlidelser og inflammatoriske tilstande . Da hjerte-karlidelser også igangsættes af inflammation, er det naturligt at undersøge dette samlet.
Tidligere studier har da også vist, at lavt selen i blodet, var årsag til øget inflammation, øget risiko for hjerte-kar-sygdom og tidlig død.

Ovennævnte aktuelle studie er da også primært rettet mod at finde den biokemiske mekanisme bag denne effekt.

Det bygger som oven nævnt på Alehagen og kollegers artikel fra 2015, og der er tale om evidens med en meget høj grad af pålidelighed, idet det var et dobbelt blindt, randomiseret, prospektivt studie. Deltagerne var raske ældre med en gennemsnitsalder på 76 år. 165 fik 200µg Selen + 200mg Q10 dagligt, og 161 fik placebo. Behandlingen varede 4 år, hvorefter man målte forskellige parametre.
Man var specielt interesseret i at måle ændringen i Sirtuin1, et enzymatisk protein (deacetylase), som er vigtigt for cellernes overlevelse, når de udsættes for oxidativt stress, fordi Sirtuin1 øger effekten af visse antioxidanter.
Men ikke nok med det. Sirtuin1 hæmmer også det såkaldte NFκB signal, som er et stof, der ellers giver et kraftigt inflammatorisk respons.
Så hvis man kan øge Sirtuin1, så vil man derved kunne hæmme inflammation og oxidation, -altså netop de to faktorer, som er hovedansvarlige for bl.a. hjerte-kar-sygdomme.
Efter 4 års interventionsperiode fandt man SIRT1 koncentrationen signifikant øget ( fra 252 til 469 ng/ml ) i den aktive gruppe og nedsat ( fra 269 til 190 ng/ml) i placebogruppen.
I en 10-års opfølgende periode døde 25 i den aktive gruppe og 52 i placebogruppen af hjerte-kar sygdom, og de 77 døde havde signifikant lavere SIRT1 koncentration, end resten.
En lille krølle på studiet er, at også det såkaldte mikroRNA bliver påvirket i en retning, der hæmmer ældningen af hjerte-kar systemet. Mikro-RNA medvirker i regulering af gen-aktiviteten. Dette har meget vide konsekvenser for epigenetikken, altså forskellige modifikationer af DNA, som kan tænde eller slukke for generne, og vil givetvis blive udforsket intensivt i fremtiden.

Alehagen og kolleger har i dette videnskabelige forsøg vist, at blot 4 års tilskud af Selen og Q10 hæmmer oxidation og inflammation, og halverer hjerte-kar-dødeligheden over en 10-års periode.

Når nu selen og Q10 er effektive til at hæmme oxidation og inflammation, så er det ikke mærkeligt, at de kan halvere risikoen for at dø at hjerte-kar-sygdom.
Det er mere mærkeligt, at dette ikke er standard rådgivning fra lægestanden, når dokumentationen er så solid.

Pas på dig selv og andre.

Claus Hancke
Speciallæge i almen medicin

Fiskeolien er – stadig – uundværlig

Claus Hancke

7. april 2006

En engelsk undersøgelse hævder, at fiskeolie ikke beskytter hjertet. Formelt bygger den på summen af alle tidligere forsøg. I virkeligheden støtter den sig kun på ét, hvis deltagere sandsynligvis snød.

Som tiden går, hober undersøgelser af alt muligt sig op. Til sidst kan ingen overskue dem. Selv folk med god hukommelse husker kun forsøg, de kunne lide. Så er der brug for en såkaldt metaanalyse, dvs. en beregning af en slags gennemsnit af, hvad alle pålidelige forsøg har vist.

Det er nu sket i en engelsk undersøgelse af fiskeolie. Beskytter fiskeolie hjertet? Forlænger den livet? Ja, det ved vi jo, den gør.

Tror vi da! Ifølge den nye metaanalyse har fiskeolie overhovedet ”ingen klar virkning på hverken dødelighed, risikoen for hjertetilfælde eller hyppigheden af kræft”. Lad bare være med at spise fisk.

Hvad kræft angår forbavses man ikke, men hvad med hjertet? Lige siden de to danske læger, Bang og Dyerberg’s undersøgelser på Grønland for 35 år siden, har alle vidst, at fiskeolie beskytter hjertet. Det er bekræftet i talrige undersøgelser. Hvordan kan alle disse positive resultater blive til et rundt nul, når man lægger dem sammen?

Det kan de selvfølgelig heller ikke. En metaanalyse kan være lige så subjektiv som alt andet. Dvs. at andre med samme udgangspunkt kan komme til et modsat resultat. Det er i denne forbindelse tilfældet i en ny – langt mere omfattende (250 sider) – officiel amerikansk rapport. Der er ingen tvivl om fiskeolies gavnlige virkning på hjertet, hedder det her, ja man burde undersøge alle for, om de får nok!

De to vigtige fedtsyrer i fiskeolie, DHA og EPA, har ”klare hjertebeskyttende virkninger”. Alle bør derfor få mindst 1,5 gram fiskeolie om dagen, ved hjertesygdom det dobbelte. Dette vil nedsætte risikoen for at dø af hjertesygdom med 25 %.

Så vidt amerikanerne. De gennemgik minutiøst både den omfattende biokemiske viden, dyreforsøg og undersøgelser på mennesker. Af dette dannede de en helhed. Hvad gjorde englænderne?

Forsøgspersonerne snød
De så helt bort fra al basisviden og koncentrerede sig om opgørelser af hjertesygdom og død hos mennesker. Men var de neutrale?

De gennemgik i alt 48 lodtrækningsforsøg, men gjorde noget mærkeligt: Kun 15 af forsøgene kom med i beregningerne af dødelighed. Hvorfor de øvrige 33 ikke er med, fremgår ikke. Måske er nogle siet fra p.gr. af mistanke om ”bias” (partiskhed). Men på den anden side var der i ni af de 15 udvalgte forsøg ”middel eller høj” risiko for bias – f.eks. fordi deltagerne vidste, om de fik fiskeolie, eller på grund af lodtrækningen fik noget uvirksomt.

Dertil kommer, at et uoplyst antal af de 48 forsøg slet ikke var med fiskeolie, men med alfa-linolénsyre – som findes i hørfrøolie og lidt i rapsolie, men som i organismen kan omdannes til ”fiskeolie”.

I øvrigt mangler det mest berømte af alle linolénsyreforsøg. Det er det såkaldte Lyon-forsøg, hvor rapsolie (og Middelhavskost med olivenolie) sænkede hjertedødeligheden med 73 % hos patienter, der havde overstået en blodprop i hjertet.

Når alt er kogt ned, er der tilbage 12 lodtrækningsforsøg med fiskeolie. Men af disse er de ni ganske små og betydningsløse. Så er der tre tilbage. Langt det største af dem (GISSI) viste en massiv reduktion i dødeligheden på 20% hos personer med overstået blodprop i hjertet. I tabellen står der dog kun 14%, tilsyneladende på grund af en misforståelse.

Kun ét større forsøg (Burr et al 2003) havde negativt resultat. I dette steg dødeligheden med 15 % hos mænd med forkalkede kransårer i hjertet, når de fik fiskeolie.

Men dette forsøg er mildt sagt omstridt, bl.a. fordi deltagerne vidste, om de fik fiskeolie eller ej. Da de jo havde en risikabel hjertesygdom, har mange været fristet til at tage tilskud på egen hånd. Det kunne man have afsløret ved hjælp af blodprøver, men man foretog kun en meget lille stikprøve efter seks måneder. Herefter fortsatte forsøget i 3-9 år.

Stikprøven viste, at forskellen mellem de to grupper var påfaldende lille. Desuden oplyste deltagerne, at selv om de ikke hørte til fiskeolie-gruppen, spiste de så meget fed fisk (14 gram/dag) at alene dette omtrent har givet dem, hvad den nævnte amerikanske rapport anbefaler hjertepatienter. Begge grupper fik altså ”nok”, og værdien af forsøget må stærkt betvivles.

Alligevel har det stået i avisen. Men tro hellere den amerikanske rapport.

Fisk er godt. – Naturligvis.
Vitalrådet.


Referencer:
1. Hooper et al. Risks and benefits of omega 3 fats for mortality, cardiovascular disease, and cancer: Systematic review. BMJ online 24.3.06: BMJ, doi:10.1136/bmj.38755.366331.2F.
2. Wang C et al. Agency for Health Care Research and Quality. US Department of Health Care Rsearch and Human Services. www.abrq.gov. Evidence report/technology assessment Number 94. Effects of omega -3 fatty acids on cardiovascular disease. March 2004.
3. Burr ML, Ashfield-Watt PA, Dustan FD, . , et al.: Lack of benefit of dietary advice to men with angina: results of a controlled trial. Eur J Clin Nutr 2003, 57: 193-200.

bmj.bmjjournals.com
www.ahrq.gov
www.nature.com/ejcn/index.html

E-vitamin er måske diabetikerens redning

Claus Hancke

20. december 2005

Omkring hver anden diabetiker har femdobbelt risiko for at dø af hjertesygdom. Denne risiko kan halveres med E-vitamin. Dette er en velbegrundet teori, der nu afprøves i et stort israelsk forsøg.

Det er en kendt sag, at diabetikere let bliver forkalkede i hjertets kransårer og ofte dør af blodprop i hjertet. Derfor anstrenger sundhedsvæsenet sig overmåde for at bekæmpe årefor-kalkning hos diabetikere. Diabetikere opmuntres f.eks. til at tage kolesterolsænkende medicin, selv når kolesterol-tallet er meget lavt. Diabetikeres blodtryk bør af samme grund ligeledes være ekstra lavt.

Men skal man tro den israelske forsker Andrew Levy kan endnu flere diabetikere redde livet med 400 enheder E-vitamin om dagen. Levy’s teori bliver nu afprøvet i Israel i et stort lodtrækningsforsøg med 5.000 midaldrende diabetikere. Halvdelen skal have E-vitamin de kommende fire år. Går det, som man håber, vil resultatet få kæmpemæssig betydning for den offentlige sundhed, hedder det.

Der hører optimisme til at iværksætte et så kostbart forsøg med E-vitamin. Som enhver TV-seer ved, hjælper E-vitamin jo overhovedet ikke mod noget som helst. Hvorfor går Levy og medarbejdere fra det israelske Technion teknologiske institut, hvis medarbejdere tæller flere nobelprismodtagere, så mod strømmen?

Forklaringen har at gøre med en antioxidant, som få ikke-fagfolk kender til. Den hedder haptoglobin og er et protein, som dannes i organismen. Haptoglobin binder blodets farvestof, det jernholdige hæmoglobin, hvis det undslipper de røde blodlegemer. Dermed sikrer organismen sig mod jernforgiftning og dermed overbelastning med frie radikaler under en lang række forhold, hvor røde blodlegemer går til grunde.

Overset virkning af E-vitamin
Levy og medarbejdere har gentagne gange vist, at haptoglobin ganske rigtigt virker som en antioxidant. Men hvad mere er: De har fremhævet, at haptoglobin findes i to hovedformer, som langt fra er lige gode antioxidanter. Type 1 virker meget bedre end type 2. Det stemmer med, at har man type 2 (det har 40 % af de israelske diabetikere) er risikoen for hjertedød femdoblet! En meget stor del af diabetikeres overdødelighed af hjertesygdom kan med andre ord skyldes, at ca. hver anden har et utilstrækkeligt antioxidativt forsvar – på grund af et ineffektivt haptoglobin.

Den logiske konsekvens af denne enorme forskel er ifølge Levy, at de dårligt beskyttede diabetikere med type 2 haptoglobin behøver tilskud af antioxidanter. Det er her, E-vitaminforsøget kommer ind. E-vitamin bør kunne hjælpe. Men på den anden side: Hvis det hjælper, hvorfor har forsøg med E-vitamin så ikke vist det?

Antageligt fordi man ikke har set ordentligt efter, mener Levy. Han undersøgte serum fra et stort udpluk af de ca. 10.000 deltagere i det canadiske HOPE-forsøg, hvis åreforkalkede deltagere fik 400 enheder E-vitamin om dagen. Alt i alt fandt folkene bag HOPE ingen effekt af E-vitamin. Men hvad med de godt 1.000 diabetikere i forsøget? Levy påviste for et år siden, at når de havde type 2 haptoglobin, halverede E-vitamintilskud faktisk deres hjerterisiko.

Dette overraskende resultat lå altså gemt i HOPE-forsøget, som tilsyneladende intet viste. Det er ganske lærerigt. Hvis de mest truede diabetikeres meget store hjerterisiko kan halveres med en billig, uskadelig E-vitaminpille, er betydningen sandelig meget stor.
Frem til 2010 har vi kun disse resultater. Der er ikke andet at forholde sig til. Man kan ikke en gang få målt, om man har den ene eller den anden type haptoglobin. Vil man forebygge, må man gøre det i blinde. Det er til gengæld risikofrit.
Vitalrådet.


Referencer:
1. Andrew P. Levy et al. The Effect of Vitamin E Supplementation on Cardiovascular Risk in Diabetic Individuals With Different Haptoglobin Phenotypes. Diabetes Care 27:2767, 2004.
2. Levy AP et al. Strong Heart Study. Haptoglobin phenotype is an independent risk factor for cardiovascular disease in individuals with diabetes: The Strong Heart Study. J Am Coll Cardiol. 2002 Dec 4;40(11):1984-90.
3. Suleiman M, et al. Haptoglobin polymorphism predicts 30-day mortality and heart failure in patients with diabetes and acute myocardial infarction. Diabetes. 2005 Sep;54(9):2802-6.
4. En oversigt over forsøget kan findes på Clinical Trials.gov: www.clinicaltrials.gov/ct/gui/show/NCT00220831.

care.diabetesjournals.org
www.cardiosource.com/jacc/index.asp
www.clinicaltrials.gov/ct/gui/show/NCT00220831
www.iom.dk

Antioxidanter halverer skaden ved hjerneblødning

Claus Hancke

6. oktober 2005

Talrige dyreforsøg har vist, at hjerneskaden efter en hjerneblødning kan reduceres drastisk med antioxidanter. Flere kliniske forsøg med mennesker er i gang.
Næst efter hjertesygdom og kræft er hjerneblødning den hyppigste dødsårsag i de vestlige lande. Blandt dem, der overlever, går mange en krank skæbne i møde med kroniske hjerneskader og lammelser. Men flere og flere vil få hjerneblødning, fordi der bliver flere og flere ældre.

Kan dette dystre perspektiv mildnes? Utallige forsøg har vist, at antioxidanter både kan forebygge hjerneblødning og mindske den efterfølgende hjerneskade, hvis ulykken alligevel sker. Dette fascinerende emne er netop blevet belyst i en lødig oversigt af forskere fra det farmakologiske laboratorium ved Rene Descartes-universitetet i Paris.

Modsat hvad man skulle tro, er en hjerneblødning sjældent en blødning. Den er langt oftere en blodprop, som enten dannes på indersiden af en af hjernens store pulsårer – på samme måde som en blodprop i hjertet – eller tilføres med blodet. Uanset sprogforvirringen er følgen den samme: Dele af hjernen i den tilstoppede side får ingen ilt og går til grunde, mens ofret får større eller mindre lammelser i den modsatte side.

Det er her, antioxidanterne kommer ind. De bekæmper de frie iltradikaler, som er skyld i størstedelen af hjerneskaden. De frie radikaler dannes under iltmangel, men paradoksalt nok er det ikke en ubetinget fordel, når organismen selv nedbryder blodproppen – eller når den nedbrydes medicinsk, hvilket mere eller mindre kan lade sig gøre op til tre timer efter de første symptomer. Den fornyede blodtilførsel – man kalder det reperfusion – medfører ulykkeligvis en massiv produktion af frie radikaler – og dermed yderligere hjerneskade.
Uanset om blodforsyningen genoptages eller ej, kan det altså gå galt.

Hvorfor opstår disse frie radikaler i væv, der ikke får blod, eller som bare forbigående har manglet blod? Artiklen gennemgår mulighederne. Visse enzymer, som normalt inaktiverer frie radikaler, ophører f.eks. med at fungere. Desuden spiller bl.a. svækkelsen af mitokondrierne – cellernes energifabrikker – en rolle. Det er mitokondrierne, der forarbejder ilten, og når de svækkes, lækker de frie (ilt)-radikaler. Det er bevist, at hjerneskaden bliver værre, jo flere frie radikaler der dannes.

Det er derfor logisk at tro, at antioxidanter kan begrænse skaderne. Det stemmer da også med en lang række forsøg på dyr. Her har man reduceret skaderne med mere end 50 % ved at forbehandle dyrene med antioxidanter som NAC (n-acetyl-cystein), resveratrol (farvestoffet i rødvin), liponsyre (et gavnligt og uskadeligt kosttilskud, der er forbudt i Danmark) eller melatonin (ligeledes gavnligt, uskadeligt og forbudt for danskere).

Også med E-vitamin har man kunnet halvere skaderne – eller mere. Bedst har det naturligvis virket, når behandlingen var påbegyndt hurtigt. Hurtig hjælp er dobbelt hjælp.

Der foregår nu flere kliniske forsøg på mennesker, men vanskeligheden er jo, at man ikke kan forudsige, hvornår, eller om en person får hjerneblødning. I forsøgene sættes behandlingen først ind, når hjerneblødningen er sket. Sikre resultater har man endnu ikke, og de antioxidanter, man afprøver, er desværre syntetiske stoffer, som evt. kan patenteres (og senere sælges som dyr medicin): Tirilazad, Ebselen, Edavaron og NXY-059. Edavaron er anerkendt som behandling i Japan.

Hvad kan almindelige mennesker stille op? Oversigten konkluderer, at antioxidanter ”med sikkerhed er nogle af de mest lovende midler mod hjerneblødning”, og at de er af ”stor interesse” i kombination med den medicinske nedbrydning af blodpropper, der bruges i dag.
Man må selv vælge. Men det er værd at mærke sig, at et solidt indtag af antioxidanter efter det foreliggende synes at kunne forebygge – måske tragiske – følger af en hjerneblødning.
Vitalrådet.


Reference:
Isabelle Margaill et al. Antioxidant strategies in the treatment of stroke. Free Radical Biology and Medicine 2005;39:429-43.
www.sciencedirect.com
www.iom.dk

Nyt forsøg viser at multivitaminer måske kan nedsætte risiko for hjerteanfald

Per LarsenSkriv en kommentar til Nyt forsøg viser at multivitaminer måske kan nedsætte risiko for hjerteanfald
  1. august 2003

Personer der tager lavdosis multivitaminpiller kan formentlig nedsætte risikoen for at få hjerteanfald, siger svenske forskere.

Der har været meget debat om, hvorvidt antioxidanter som C- og E-vitamin kan beskytte hjertet imod hjerte-karsygdom, da flere forsøg ikke har kunnet støtte denne teori.

Men resultater fra Stockholm Hjerte Epidemiologiske Program (SHEEP) har vist, at både svenske mænd og kvinder, som indtog multivitaminer havde en signifikant lavere risiko for at få blodprop i hjertet end de, der ikke tog kosttilskud, uanset hvilken kost de indtog.

Holdet fra Karolinska Instituttet i Stockholm undersøgte en befolkningsgruppe af 45-70 årige bosat i Sverige, hvor indtaget af frugt og grøntsager er relativ lav, og hvor fødevarer ikke bliver beriget med folinsyre.

Næsten 1300 personer (910 mænd og 386 kvinder), som havde oplevet et tidligere hjerteanfald blev sammenlignet (for køn, alder og hospitals-lokal-område) med en kontrolgruppe på 1685 personer (1143 mænd og 542 kvinder).

Ifølge forskere i denne måneds udgave af Journal of Nutrition, benyttede 57 % af kvinderne og 35 % af mændene i kontrolgruppen kosttilskud; de korresponderende tilfælde med hjerteanfald var henholdsvis 42 % og 27 %. Omkring 80 % af disse kosttilskud var multivitaminpiller.

Efter en justering for risikofaktorer for hjerte-karsygdomme, var risikoen for hjerteanfald 21 % lavere for de mænd, der tog kosttilskud, i forhold til de, der ikke gjorde, og for kvinderne var risikoen nedsat med hele 33 %.

“Dette forhold blev ikke ændret af livsstilsvaner som indtagelse af frugt og grøntsager, indtag af kostfibre, rygevaner eller niveauet af fysisk aktivitet, selvom ikke-rygning så ud til at have tilsvarende effekt hos kvinder,” sagde forskerne.

Denne observation ser ud til at udelukke teorien om at vitaminer fundet i frugt og grøntsager er mere effektive end indtagelsen af kosttilskud.
Per Tork Larsen

 

Reference:
Journal of Nutrition 133:2650-2654, august 2003.

Fiskeolie – en hjertesag

Claus HanckeSkriv en kommentar til Fiskeolie – en hjertesag

7. marts 2003

Fedtsyrerne i fiskeolie kan forebygge hjertesygdomme hos ældre mennesker. Det har en del forbrugere og læger gode erfaringer med, men det er nu også bekræftet i en undersøgelse, som netop er offentliggjort i American Journal of Clinical Nutrition.

Forsøget omfattede 360 personer på 65 år, og forskerne nåede frem til, at en høj koncentration af fedtsyrerne DHA og EPA er forbundet med en lavere risiko for at dø af blodpropper i hjertet.

– Her er igen et godt eksempel på, at det kan betale sig at forebygge med naturlige midler som fiskeolie, siger formanden for Vitalrådet, læge Claus Hancke.

– Fiskeolie nedsætter risikoen for både blodpropper og åreforkalkning, så der er sund fornuft i at tage fiskeolie, specielt hvis man ikke spiser så meget fisk.

– Forskningsresultater af denne type får desværre alt for lidt opmærksomhed i Danmark, tværtimod har vi ofte fået at vide, at kosttilskud slet ikke nytter. Som forbruger kan det derfor være svært at vide, hvad man skal tro.

– Derfor mener jeg, at en sober information om kosttilskud som fx fiskeolie bør være én af de oplagte opgaver for et kommende bredt råd for motion og ernæring, siger Hancke, der er speciallæge i almen medicin og daglig leder af Institut for Orthomolekylær Medicin i Lyngby.

Videnskaben ved i dag meget lidt om sammenhængen mellem hjertesygdomme hos ældre og kroppens indhold af disse fedtsyrer, og derfor hilses undersøgelser som denne velkommen af de læger, der til daglig arbejder med orthomolekylær medicin, populært sagt: Biologisk medicin.

Vitalrådet.

 

Reference:
American Journal of Clinical Nutrition, Vol. 77, No. 2, 319-325, February 2003