Tag: omega 3

Hvad gør vi ved den tiltagende forekomst af demens?

Helle Egebjerg

15. november 2024

Det korte svar er, at vi skal have meget mere fokus på forebyggelse.

Og så længe det offentlige først træder til, når sygdomme er indtruffet, er forebyggelse noget vi selv er ansvarlige for.

Sundhedsmyndigheder brugte i 2022 kun 7% af de 266 mia. der blev brugt til sundhedsudgifter på forebyggelse og sundhedsfremme, som fx udgifter til informationskampagner.

Og selv i den første version af En samlet dansk hjerneplan er der tilsyneladende mest fokus på behandling af sygdomme i hjernen, når de først er indtruffet.

Og dette på trods af, at det vurderes, at næsten halvdelen af demenstilfælde potentielt ville kunne forebygges. Og givetvis ligger tallet endnu højere, da det kun er 2-3 % af Alzheimer-tilfælde, der skyldes genetisk disponering.

Hvad er status i Danmark mht. antallet af mennesker med demens?

Der er i Danmark godt 96.000 mennesker på 65 år eller derover, som lever med demens.

Antallet forventes at vokse til mere end 134.000 mennesker i 2035.*

Blandt personer på 65 år og derover er der ca. 8.000 til 8.700 nye registrerede tilfælde af demens om året. Det svarer til ca. 22 til 24 nye tilfælde per dag året rundt.

Og der er godt 400.000 pårørende til demens-ramte.

Tænk en gang!

Det svarer til, at næsten alle i Roskilde og Herning tilsammen har demens i dag, og om 10 år så har alle dem fra Fredericia også fået demens.

Og hvert år ville alle i en by på størrelse med Sorø også få demens.

Og ikke nok med det, alle dem der bor i Århus og Ålborg er pårørende!

Demens er noget der vedkommer os alle.

Vores livsstil har stor indflydelse på risikoen for demens.

Der er bred enighed om, at vores livsstil har indflydelse på risikoen for at udvikle demens. Og det er hvad enten vi kigger på Videnscenter for Demens, den seneste Lancet-rapport eller på dygtige læger og forskere indenfor dette område. Specielt vil jeg nævne Dr. Dale Bredesens arbejde om forebyggelse og behandling af Alzheimer med en Orthomolekylær tilgang og Chris A. Knobbes forskning i forhold til vegetabilske oliers ansvar for vores livsstilsygdomme, inkl. demens*.

Det er positivt at se, at Videnscenter for Demens har fokus på, hvordan vi kan nedsætte risikoen for demens. De anbefaler følgende:

  1. Hold hjernen aktiv
  2. Vær social
  3. Bevæg dig
  4. Drop tobakken, nedsæt alkohol og spis sundt
  5. Kontroller blodsukker, kolesteroltal og blodtryk

I følge Lancet Kommissionens 2024-opdatering om demens fremhæves nye håbefulde beviser for forebyggelse af demens.

I denne rapport vurderes det, at der er potentiale for at forhindre næsten halvdelen af alle demenstilfælde ved at eliminere 14 identificerede risikofaktorer.

De 14 risikofaktorer er:

  1. Lav uddannelse og kognitiv inaktivitet
  2. Nedsat hørelse (ubehandlet)
  3. Højt LDL-kolesterol
  4. Depression
  5. Traumatisk hjerneskade (TBI)
  6. Fysisk inaktivitet
  7. Diabetes
  8. Rygning
  9. Forhøjet blodtryk
  10. Overvægt
  11. Overdreven alkohol
  12. Social isolation
  13. Luftforurening
  14. Nedsat syn

Hvis vi kigger mere specifikt på Alzheimer, har læge Dr. Dale Bredesen forsket i og udviklet et program til forebyggelse og behandling af Alzheimer.

Dale Bredesens program er opbygget i tre skridt, hvor vi skal fjerne de ting, der kan føre til kognitiv svækkelse, sikre optimal sundhed og sidst skal vi sikre genopbygning af hjernens neurale netværk.

Han pointerer vigtigheden af, at vi igennem livet holder øje med en række biomarkører, som har indflydelse på udviklingen af Alzheimer.

Ved optimering ville vi kunne nedsætte kronisk inflammation, sikre optimale næringsstofniveauer, hormoner og NGF (nerve vækstfaktor), undgå diabetes, slippe af med toksiner, undgå vaskulære sygdomme og sikre bedre opbygning af hjernen efter hjernetraumer.

De biomarkør-tests han anbefaler, vedrører toksiner og patogener, næringsstoffer som vitaminer, mineraler og fedtsyrer, langtidsblodsukker og andre faktorer, der kan afsløre manglende insulinfølsomhed. Men det er også tests, der afslører inflammation, samt optimalt niveau af CoQ10, glutathion, homocystein og hormoner med flere.

Derudover anbefaler han test for toksinerne kviksølv, bly, arsenik, cadmium, organiske toksiner, herbicider, mycotoksiner og antistoffer mod patogener som borrelia og herpes.

Mht. vitaminer er det specielt vigtigt, at vi IKKE er i underskud af Vitamin B6 og Vitamin B12, Vitamin C, Vitamin D og Vitamin E.

Mht. Mineraler er det specielt vigtigt, at vi ikke er i underskud magnesium, kobber, zink, selen og kalium.

Og mht. fedtsyrerne er det specielt vigtigt, at vi ikke er i underskud af Omega 3 fedtsyrerne DHA og EPA og at balancen imellem det proinflammatoriske Omega 6 og det antiinflammatoriske Omega 3 er optimalt.

Dale Bredesen har udviklet et program der hedder ReCode.

Det bygger på en livsstils- og kostpyramide, der understøtter en velfungerende hjerne.

I bunden er et fundament af kvalitetssøvn, KetoFLEX 12/3 og fysisk aktivitet.

KetoFLEX 12/3 er delvis faste. Anbefalingen er, at vi ikke skal spise de sidste 3 timer inden vi sover og at der skal gå mindst 12 timer inden vi spiser igen efter aftenens seneste måltid.

Delvis faste har mange sundhedsfordele, herunder øget insulinfølsomhed og kroppens evne til at kunne anvende både glukose og ketoner som energikilde, samt den antiinflammatoriske effekt, som alle er vigtige faktorer for hjernesundhed.

Derefter skal vi sørge for at spise en masse farverige grønsager med lavt kulhydratniveau og sunde fedtstoffer fra fx avocado, nødder og oliven. Undgå vegetabilske olier rige på Omega 6, som solsikkeolie, majsolie og vindruekerneolie. Og sørg for indtag af krydderier som gurkemeje og safran samt grøn te, da de har vigtige antiinflammatoriske egenskaber.

Næste lag i pyramiden er opgradering af vores tarmflora med prebiotika, fermenterede fødevarer og fødevarer med højt indhold af resistent stivelse.

Så kommer laget i pyramiden med proteiner og gode fedtstoffer. Specielt har hjernen brug for Omega 3 fra vildtfangede fede fisk, samt cholin og B-vitaminer fra æg. Og her hører også bær til. Spis gerne varierede bær og vilde økologiske blåbær som er det bedste valg.

Og på toppen er det, vi gerne må få lidt af som kakao-nips. Alkohol skal helst undgås, da det er et neurotoksin.

Vigtigheden af at nedsætte indtaget af vegetabilsk kerneolie, er yderligere dokumenteret af Jf. Chris A. Knobbes omfattende arbejde som understøtter hans hypotese om, at roden til nutidens livsstilssygdomme er, at vi begyndte at spise kerneolier som solsikkeolie og vindruekerneolie mv. Dette gælder også forekomsten af demens.

Så der er håb forude i forhold til at gøre noget ved forekomsten af demens, men det kræver daglige til- og fravalg for hver enkelt af os, da der i en hjernevenlig kost fx ikke indgår vegetabilske olier rige på linolsyre (LA) /Omega 6, især solsikkeolie, majsolie og vindruekerneolie bør undgås.

Så hvad kan du gøre allerede i dag?

Smid din vegetabilske kerneolie ud og køb det aldrig igen!

Altså ud med solsikkeolie, majsolie og vindruekerneolie. Ud med dem.

Nærlæs varedeklarationerne, da der er vegetabilsk kerneolie i mange færdigvarer lige fra pesto, tun i olie, hvor det er let at se indholdet og til overraskende forekomst i nogle havredrikke og som overfladebehandling af økologiske rosiner.

Det bedste alternativ er udelukkende at spise rene fødevarer, der ikke har ingrediensliste!

Top 10 hjernemad, som du altid skal have i køkkenet:

  • Fed fisk: sild, makrel, ansjoser, sardiner og vild laks
  • Avokado
  • Broccoli
  • Spinat
  • Æg
  • Oliven og god olivenolie
  • Vilde blåbær
  • Valnødder
  • Gurkemeje med peber
  • Mørk chokolade

Top 10 kosttilskud:

  • EPA og DHA fra algeolie eller fiskeolie
  • EVOO (Extra Virgin Olive Oil) olivenolie
  • Kokosolie eller MCT (medium chain triglycerides) Olie
  • Multivitaminer og evt. ekstra Vitamin B-komplex, Vitamin E, Vitamin C, Vitamin D
  • CoQ10
  • Glutation
  • Pre-, pro- og postbiotika
  • Ginkgo biloba
  • Gurkemeje med peber
  • Safran

Herfra er det bare med at komme i gang med at fylde huset op med en masse god hjernemad.

God appetit.

Pas godt på dig selv og dem omkring dig og husk at omfavne livet og specielt også de mennesker tæt på dig, som har fået huller i hukommelsen. Det fortjener de.

Helle Egebjerg Andersen
Cand.pharm. og foredragsholder

 

Kilder:

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2023/2023-10-11-sundhedsudgifter2022

En samlet dansk hjerneplan skal styrke indsatsen mod sygdomme i hjerne- og nervesystem

FAKTA-ARK OM DEMENSSYGDOMME Hvad er Alzheimers sygdom?

Dementia prevention, intervention, and care: 2024 report of the Lancet standing Commission

*Forekomst af demens i Danmark

Dr. Dale Bredesen; The End of Alzheimer’s

Christ A. Knobbe; The Ancestral Diet Revolution

Fiskeolie reducerer aldersblindhed

Claus Hancke

14. oktober 2009

Nyt amerikansk studie viser, at indtagelse af fiskeolie kan reducere forekomsten af aldersblindhed med 30 %

Der synes ikke at være ende på fiskeoliens velsignelser.

Fiskeolierne er slutstadierne i udviklingen af omega-3 fedtsyrer, som fra alfalinolénsyre i en række processer omdannes til bl.a. eikosapentaénsyre (EPA) og dokosahexaénsyre (DHA), som så omdannes til prostaglandin E3 med en lang række sundhedsfremmende egenskaber.

Fiskeolierne EPA og DHA er nogen af de kraftigste anti-inflammatoriske næringsmidler, vi kan indtage. Det er formentlig en af grundende til, at de nedsætter risikoen for blodpropper, men de nedsætter også blodets triglycerid, dæmper inflammationen ved gigtsygdomme, øger børns indlæringsevne, nedsætter risikoen for svangerskabsforgiftning og for tidlig fødsel, samt giver kvikkere børn til gravide, der har spist dem og meget meget mere.

Det er faktisk vanskeligt at se enden på de sundhedsfremmende egenskaber, vi kan hente fra fiskeolierne, og der synes hele tiden at dukke nye videnskabelige resultater frem, som støtter brugen.

Således også i sidste uge, hvor forskere fra National Eye Institute i Bethesda, MD, USA, 7. oktober publicerede et studie i American Journal of Clinical Nutrition.

Forskerne har igennem 12 år undersøgt 1.837 personer med moderat til svær risiko for aldersrelateret central blindhed i form af central atrofi eller maculadegeneration.

For begge typer blindhed viste det sig, at forekomsten var 30% lavere i den gruppe, der indtog mest fiskeolie ( 0,11% af det totale kalorieindtag ) i forhold til den gruppe, der indtog mindst.

Selv om tidligere studier har været usikre i sine konklusioner, mener forfatterne, at tallene kan generaliseres, er der tale om en både billig og let tilgængelig interventionsmulighed over for risikofamilier med høj forekomst af disse sygdomme.

I tider, hvor den kollektive konsensus har tudet os ørerne fulde af, at vi skal spise mindre fedt, er det vigtigt at bruge sin sunde fornuft, læse forskningen ordentligt og stå fast.

Fedt er sundt, og fedt er livsvigtigt!

Man skal naturligvis ikke vælte sig i margarine, pommes fritter og chips, men sørge for at spise godt af det sunde fedt som olivenolie og i særdeleshed fiskeolie.

Det kan indtages flydende, som kapsler, eller nok så indbydende som mad.

Fisk er ikke blot sundt, men smager jo også dejligt. Mange mennesker er dog urolige ved den stigende forekomst af tungmetaller i fisk, men hvis man undgår de store rovfisk som sværdfisk og tun, så er der væsentligt mindre i f.eks. laks og ørred, specielt hvis de er fanget i rene elve og søer.

Der er derimod problemer med de farmede fisk, som ofte indeholder temmelig meget omega-6 fedt, på grund af fiskefoderets sammensætning. Og det skal vi ikke have. Vi får i forvejen alt for meget omega-6, specielt linolsyre, som findes i de billige madolier med majs- og solsikkeolie, så for at undgå en yderligere skævvridning, må vi udvælge de fede fisk, som er fanget og ikke farmet.

Vi skal minde om, at vi i et tidligere nyhedsbrev har beskrevet to studier, som viste, at også æg indeholder stoffer, som forebygge den centrale aldersblindhed, så det kan være, vi snart ser et forbud mod et stykke med æg og sild. –Det forebygger jo en sygdom.

Velbekomme.
Claus Hancke


Referencer:

  • Sangiovanni JP, Agron E, et al. Omega-3 Long-chain polyunsaturated fatty acid intake and 12-y incidence of neovascular age-related macular degeneration and central geographic atrophy: a prospective cohort study from the Age-Related Eye Disease Study, Am J Clin Nutr, 2009 Oct 7 (E-pub. Ahead of print)
  • Mares JA, Larowe TL, et al. Predictors of optical density of lutein and zeaxanthin in retinas of older women in the Carotenoids in Age-Related Eye Disease Study, an ancillary study of the Women’s Health Initiative. Am J Clin Nutr., 2006, 84(5): 1107-1122.
  • Wenzel AJ, Gerweck C, et al. A 12-wk egg intervention increases serum zeaxanthin and macular pigment optical density in women. J Nutr., 2006; 136(10): 2568-2573.

Fiskeolie gavner hjerne og hjerte

Claus Hancke

21. august 2006

Der er ikke tvivl om, at fiskeolie er godt for hjertet. Det viser en ny ”formidabel oversigt” over emnet. Men ingen ved, hvor meget, der er ideelt.

Den videnskabelige interesse for fiskeolie er enorm. Alene siden september sidste år er der offentliggjort næsten 800 artikler om fiskeolie i videnskabeligt anerkendte tidsskrifter.

Det er med god grund. Der er i fiskeolie især to fedtsyrer, som tilskrives gunstig virkning mod stadig flere alvorlige kroniske sygdomme. Er der bare lidt om alt dette, må det regnes for højst uforsigtigt ikke at få fiskeolie hver dag. Øverst på listen står hjerte-karsygdomme, men der er også grund til at tro på en virkning mod f.eks. depression, demens, gigt og sukkersyge, selv om intet er endeligt afklaret på disse områder endnu.

De to fedtsyrer hedder hhv. EPA (eicosapentaensyre) og DHA (docosahexaensyre). Til- sammen udgør de en tredjedel af almindelig fiskeolie og 2/3 af de koncentrerede produkter, som fås i kapsler.

Megen opmærksomhed samler sig især om DHA, som modsat EPA findes i store mængder i hjernen (14% af hjernebarkens fedtindhold) og i endnu større mængder i øjets nethinde (22%). Brystbørn har meget mere DHA i hjernen end flaskebørn. Hverken de eller andre kan danne det selv. Det er svært at tro, at det ikke har konsekvenser at få for lidt.

Utroligt mange voksne tager af hensyn til hjertet troligt et tilskud hver dag.

Men virker det?

For et halvt år siden hævdede engelske forskere, at det gør det ikke. De havde gennemgået alle relevante undersøgelser og regnet et gennemsnit ud. Resultatet var efter deres mening, at fiskeolie hverken beskytter hjertet eller forlænger livet. Lige modsat hvad alle havde ment.

Denne såkaldte metaanalyse blev stærkt kritiseret, men ikke i pressen/TV herhjemme, hvor den blev refereret som den højeste viden. Men som omtalt på Vitalrådets hjemmeside (Fiskeolien er – stadig – uundværlig): www.vitalraadet.dk/index.php var der så alvorlige indvendinger, at artiklen savnede troværdighed.

Tvivl om dosis
Det støttes nu både på lederplads og i en oversigt i det – ret fornemme – American Journal of Clinical Nutrition. I en ”formidabel oversigt” har en gruppe forskere taget et ”stort skridt fremad” mht. at sprede lys i mørket. Det mener de to lederskribenter. Der er ikke længere rimelig tvivl om, at fiskeolie både formindsker den samlede risiko for at dø og risikoen for død af blodprop i hjertet eller (muligvis) hjerneblødning.

At udarbejde oversigten har været noget af et hestearbejde. Først læste man 8.039 resumeer af videnskabelige artikler. Af disse udvalgte man 842 artikler, der blev læst i deres helhed. Af disse igen valgtes efter skrappe kriterier 46 arbejder med tilstrækkelig kvalitet. Bl.a. stillede man krav til forsøgenes varighed (mindst et år), dosis af fiskeolie, dokumentation for størrelsen af fiskeolie-indtag m.m.

Hvor stor er så fordelen, og hvor meget fiskeolie skal man tage? Det kan man faktisk ikke sige med sikkerhed! Dertil er forsøgene alt for forskellige mht. dosis, hvem der deltog, varighed osv. Det er simpelt hen useriøst at lave et gennemsnit, som englænderne gjorde. Men skal man alligevel skønne, kan man forsigtigt gætte, at den samlede dødsrisiko og risikoen for hjertedød kan mindskes med 15-20% eller mere.

Størst sikkerhed er der for, at fiskeolie gavner dem, der har haft en blodprop i hjertet og vil undgå en ny. Men dosis? Hvor meget skal de tage?

Indtil videre må man holde sig til den amerikanske hjerteforenings anbefaling, som bygger på skøn: Hjertepatienter bør have 1 gram EPA + DHA om dagen. Det svarer til knap to store kapsler à 1 gram koncentreret fiskeolie. Alle andre bør mindst have det halve. Det kan opnås ved at spise fed fisk til middag 1-2 gange om ugen.

Der ligger megen viden og venter, ikke bare om fiskeolie og hjertet. Flere resultater på hjerteområdet kommer de nærmeste år. Men mens vi venter, ved vi i hvert fald, at det er livsvigtigt at få nok.
Vitalrådet.

 

Referencer:
1. Wang C et al. n-3 fatty acids from fish or fish-oil supplements, but not α-linolenic acid, benefit cardiovascular disease outcome in primary- and secondary-prevention studies: A systematic review. Am J Clin Nutr 2006;84:5-17.
2. Deckelbaum R et al. n-3 fatty acids and cardiovascular disease: navigating toward recommendations. Am J Clin Nutr 2006;84:1-2.
3. Distribution, interconversion, and dose response of n-3 fatty acids in humans. Am J Clin Nutr 2006;83(suppl):1467S-76S.

www.ajcn.org

Børn bliver klogere af fiskeolie

Claus Hancke

24. oktober 2005

Omega-3-fedtsyren DHA i fiskeolie er en vigtig byggesten i hjernen. DHA-mangel de første leveår går måske ud over hjernens normale udvikling.

Bliver børn klogere af fisk? Nye undersøgelser tyder på, at fedtsyrerne i fiskeolie kan hjælpe visse børn med DAMP eller ordblindhed. Men hvad med spædbørn?

Fra sidste tredjedel af fosterlivet til slutningen af andet leveår vokser børns hjerne så stærkt, at man taler om en hjerne-vækstspurt. I denne periode vil mangel på en række livsvigtige næringsstoffer, som fiskeolie, gå ud over hjernens funktion. Tidsskriftet American Journal of Clinical Nutrition bragte for nylig en omfattende oversigt over, hvad man ved om fisk og små børns hjerner.

Som udgangspunkt ved man, at den flerumættede n-3-fedtsyre DHA (dokosa-hexaensyre) er stærkt koncentreret i nervecellernes cellevægge. DHA er den ene af de to vigtige n-3-fedtsyrer i fiskeolie. Den anden er EPA (eicosa-pentaensyre). EPA kan omdannes til DHA, og i et vist omfang kan de begge dannes ud fra n-3-fedtsyren alfa-linolensyre i f.eks. hørfrøolie.

Men dannes der nok hos et barn, der ikke ammes eller får fed fisk? Spørgsmålet er relevant. Man ved, at brystbørn har op til 40 % mere DHA i hjernens grå substans end flaskebørn. Desuden ved man, at dyreunger og sandsynligvis også spædbørn, selv om de hverken er nærsynede eller langsynede, kommer til at se lidt mindre skarpt, hvis de mangler n-3-fedtsyrer. Betydningen af dette diskuteres.

Man har undersøgt DHA’s betydning ved bl.a. at sammenligne flaskebørn med brystbørn, der får DHA fra modermælken. Man har også sammenlignet flaskebørn med andre flaskebørn, der har fået n-3-beriget modermælkserstatning. Børnene er blevet testet for intellektuel og motorisk udvikling, opmærksomhed m.m.

Større opmærksomhed
Ved den slags forsøg har det vist sig, at brystbørn gennemsnitligt klarer sig lidt bedre end flaskebørn. Men skyldes forskellen DHA? Ammende mødre fungerer måske lidt bedre end ikke-ammende, og har måske bedre sociale forhold osv. Når man korrigerer for dette, svinder forskellene ind. Desuden er der mange andre forskelle på mælkeerstatning og modermælk end DHA-indholdet.

Noget klarere bliver det, når man sammenligner flaskebørn, hvor kun halvdelen får ekstra n-3-tilskud. Her har resultaterne været blandede, men på ét punkt har man ret konsekvent set en forskel: Spædbørn, der får n-3-tilskud, har større evne til visuel opmærksomhed, dvs. til at følge med i de ting, de ser. Dette vigtige resultat har man også fået i forsøg med aber.

I dyreforsøg med gnavere har man fundet de tydeligste forskelle. Det skyldes bl.a., at man her kan opstille forsøgene, så forskellen i hjerne-DHA bliver særligt stor. Dyr, der sultes for n-3-fedtstof, bliver mindre behændige, har sværere ved at hitte rundt i en labyrint etc. Selv om der kun er mindre forskelle i hjerne-DHA svækkes de dyr, som ikke får fiskeolier. I grove træk er dette, hvad man ved.

Hvad kan man så konkludere? Forfatterne hævder ikke, at børn bevisligt bør have n-3-tilskud under hjernespurten. Men de hævder, efter at have gennempløjet 258 videnskabelige artikler, at behovet ikke kan udelukkes.

– Små forskelle i hjerne-DHA, som højst sandsynligt forekommer mellem flaskebørn med og uden n-3-tilskud, kan måske have virkninger, som det for tiden er svært at afsløre, men som kunne være vigtige, hedder det. Eller sagt simplere: Husk at give spædbørn og småbørn fed fisk eller fiskeolie! Det ser ud til, at de bliver klogere af det.
Vitalrådet.


Reference:
Mc Cann J C, Ames, Bruce N. Is docosahexaenoic acid, an n-3 long chain polyunsaturated fatty acid, required for development of normal brain function? An overview of evidence from cognitive and behavioural tests in humans and animals. Am J Clin Nutr 2005;82:281-95.

www.ajcn.org
www.iom.dk

Fiskeolie effektiv mod hjertestop

Claus HanckeSkriv en kommentar til Fiskeolie effektiv mod hjertestop

7. juli 2004

Læger fra Münchens Universitetshospital har i en interessant undersøgelse vist, at fiskeolie antageligt i meget høj grad kan forebygge tilfælde af hjertestop.

Hvis åreforkalkning i hjertet er dødsårsagen, indtræder døden i hvert andet tilfælde som et uvarslet hjertestop. Den ramte falder ganske enkelt om. I ca. hvert andet af disse tilfælde er hjertestoppet både det første og sidste tegn på sygdommen, og ofte har en blodprop været den udløsende faktor.

Læger fra München’s Universitetshospital har i en interessant undersøgelse vist, at fiskeolie antageligt i meget høj grad kan forebygge disse tilfælde af hjertestop. Det skete i et eksperiment med ti hjertepatienter, der alle havde høj risiko for hjertedød og derfor havde fået indopereret en defibrillator, der kan sætte hjertet i gang igen.

Eksperimentet skulle undersøge, om fiskeolie beskytter mod de rytme-forstyrrelser, der kan føre til hjertedød. Alle ti patienter havde tendens til anfald, hvor hjertet slår med op mod 200 slag i minuttet. Dette er meget tit en forløber for såkaldt ventrikelflimmer, der er årsag til næsten alle såkaldte hjertestop. Ved ventrikelflimmer er hjertets aktion forvandlet til en meget hurtig og svag dirren.

I den tyske undersøgelse søgte man med elektrisk stimulation at fremkalde den risikable rytmeforstyrrelse, som patienterne var disponerede for at få. Som ventet var det let at fremprovokere anfald. Hos tre af de syv lykkedes det dog ikke, men det viste sig, at de i modsætning til de øvrige var vant til at spise fisk 2-3 gange om ugen. De syv resterende fik udløst anfald, som blev afbrudt med defibrillatoren.

Det opsigtsvækkende var, at efter at de derpå havde fået fiskeolie som infusion i en åre, var det hos fem af disse syv umuligt at fremkalde anfald! Tilbage var kun to, som tilsyneladende ikke blev beskyttet af fiskeolie. Den ene af disse havde trods infusionen (af hvad der svarer til ca. 12 gram almindelig fiskeolie) af uforklarlige grunde meget lavt indhold af fiskeolie i blodet.

Alt i alt var otte af de ti patienter så effektivt beskyttede af fed fisk eller fiskeolie, at det var umuligt at fremkalde de livsfarlige anfald hos dem. Men det tyske forsøg er kun et pilotforsøg. Det skal efterfølges af større og grundigere, før virkningen kan anses for sikker.

Resultatet stemmer dog med andre fund fra meget store undersøgelser. Den berømteste af disse er det italienske GISSI-studie fra 1999, der var et lodtrækningsforsøg med 11.000 mænd, der havde overlevet en nylig blodprop i hjertet. Det viste med stor sikkerhed, at tilskud af fiskeolie medførte et samlet fald i dødelighed på ca. 20 % og et fald i risikoen for pludselig hjertedød på mere end 50 %.

Den tyske undersøgelse, der er offentliggjort i The Lancet, kan ifølge tidsskriftets redaktionelle kommentar vise vejen til brug af fiskeolie som et ufarligt og mere appetitligt alternativ til traditionel hjertemedicin. Fiskeolie kan først og fremmest gøre det langt mindre farligt at få en blodprop i hjertet!
Vitalrådet.


Referencer:
1. Albert C. Fish oil – an appetising alternative to anti-arrhytmic drugs? Lancet 2004;363:1412-3.
2. Schrepf R et al. Immediate effects of n-3 fatty acid infusion on the induction of sustained ventricular tachycardia. Lancet 2004;363:1441-2.

www.thelancet.com
www.iom.dk

Fiskeolie – en hjertesag

Claus HanckeSkriv en kommentar til Fiskeolie – en hjertesag

7. marts 2003

Fedtsyrerne i fiskeolie kan forebygge hjertesygdomme hos ældre mennesker. Det har en del forbrugere og læger gode erfaringer med, men det er nu også bekræftet i en undersøgelse, som netop er offentliggjort i American Journal of Clinical Nutrition.

Forsøget omfattede 360 personer på 65 år, og forskerne nåede frem til, at en høj koncentration af fedtsyrerne DHA og EPA er forbundet med en lavere risiko for at dø af blodpropper i hjertet.

– Her er igen et godt eksempel på, at det kan betale sig at forebygge med naturlige midler som fiskeolie, siger formanden for Vitalrådet, læge Claus Hancke.

– Fiskeolie nedsætter risikoen for både blodpropper og åreforkalkning, så der er sund fornuft i at tage fiskeolie, specielt hvis man ikke spiser så meget fisk.

– Forskningsresultater af denne type får desværre alt for lidt opmærksomhed i Danmark, tværtimod har vi ofte fået at vide, at kosttilskud slet ikke nytter. Som forbruger kan det derfor være svært at vide, hvad man skal tro.

– Derfor mener jeg, at en sober information om kosttilskud som fx fiskeolie bør være én af de oplagte opgaver for et kommende bredt råd for motion og ernæring, siger Hancke, der er speciallæge i almen medicin og daglig leder af Institut for Orthomolekylær Medicin i Lyngby.

Videnskaben ved i dag meget lidt om sammenhængen mellem hjertesygdomme hos ældre og kroppens indhold af disse fedtsyrer, og derfor hilses undersøgelser som denne velkommen af de læger, der til daglig arbejder med orthomolekylær medicin, populært sagt: Biologisk medicin.

Vitalrådet.

 

Reference:
American Journal of Clinical Nutrition, Vol. 77, No. 2, 319-325, February 2003