Glucosamin er flere ting

2. marts 2006

Pas på. Læs deklarationen nøje, når du køber Glucosamin for din slidgigt. Ifølge én ny undersøgelse hjalp glucosamin ikke mod slidgigt i knæene. Ifølge en anden var det så godt, at det bør være standard-behandling. Det er vigtigt at vide, at glucosaminet i de to undersøgelser ikke var det samme.

Skal man tro den netop offentliggjorte GAIT-undersøgelse er der ingen mening i at tage glucosamin, hvis man har slidgigt i knæene. Det virker ikke, hedder det.

GAIT-forsøget var ellers både stort og grundigt. Det omfattede 1.583 patienter med slidgigt og varede 24 uger. Deltagerne var gennemsnitligt 59 år, og ca. 2/3 var kvinder.

Disse mange gigtpatienter blev efter lodtrækning delt i seks grupper og fik følgende behandling:

  1. 1.500 mg Glucosamin daglig eller
  2. 1.200 mg kondroitinsulfat (der minder om glucosamin) eller
  3. En kombination af de to førstnævnte eller
  4. 200 mg af det receptpligtige gigtpræparat Celebra eller
  5. Placebo (snydepiller).

Ingen vidste, hvem der fik hvad, og alle besvarede detaljerede spørgsmål om smerter, stivhed, gangdistance m.m. både før og efter de 24 uger. Ud fra dette fik hver enkelt en samlet score (et tal) for hvor galt det stod til.

Målet var at finde ud af, hvor mange der fik det 20 % bedre i løbet af de 24 uger. Men resultatet var overraskende. Ikke mindre end 60 % af dem, der kun fik placebo, fik det mindst 20 % bedre. Resultatet var kun en smule bedre i de andre grupper: 64 % for glucosamin, 65 % for kondroitin, 67 % for kombinationen af de to og 70 % for gigtpillen. Kun for den sidste var forskellen fra placebo stor nok til at være statistisk sikker.

Det hører dog med, at kombinationsbehandlingen virkede på den undergruppe (354 i alt), der i stedet for milde smerter havde moderat-svære smerter. 80 % af dem fik det (mindst 20 %) bedre. Men glucosamin alene var altså ikke bedre end placebo.

Beskytter brusken
Tag nu det andet forsøg, som hedder GUIDE og blev fremlagt i november på det årlige møde for American College of Rheumatology. Det omfattede 318 patienter (88 % kvinder), der ligeledes havde gigt i knæene. De fik hver dag enten

  1. Placebo,
  2. Glucosamin (1.500 mg om dagen) eller
  3. Paracetamol (et gram, dvs. to tabletter, tre gange daglig).

Også dette forsøg varede et halvt år, men her var både glucosamin og paracetamol omkring 30 % bedre end placebo – vel at mærke statistisk sikkert og opgjort på samme måde som i GAIT. Oven i købet var der en tendens til, at glucosamin var bedre end den smertestillende medicin paracetamol.

Hvorfor denne kæmpeforskel på GAIT og GUIDE? Det kan en lederartikel i New England Journal of Medicine, som bragte GAIT-undersøgelsen måske forklare:

Forskellen kan være den, at i GAIT brugte man glucosamin-hydroklorid, mens man i det GUIDE brugte glucosamin-sulfat. Og sulfat (svovl) er helt afgørende for virkningen af glucosamin.

To lodtrækningsforsøg har f.eks. vist, at glucosamin-sulfat bremser udviklingen af slidgigt i knæene. Det kunne man bevise med røntgenbilleder. Glucosamin-sulfat modvirker nedbrydning af brusk!

New England Journal of Medicine: ”Gigtpatienter, der vil tage kosttilskud…. bør…..tage glucosamin-sulfat, ikke glucosamin-hydroklorid”, hedder det i leder-kommentaren til GAIT.

”1.500 mg glucosamin-sulfat én gang om dagen kan blive den foretrukne behandling for slidgigt i knæene”, sagde lederen af GUIDE-forsøget, Herrero-Beaumont.

Forsøgene endte forskelligt, men anbefalingerne er ens! Så læs nøje deklarationen. Der skal stå: ”500 mg Glucosamin-sulfat svarende til 400 mg Glucosamin”.
Vitalrådet.


Referencer:

1. Clegg DO et al. Glucosamine, chondroitin sulfate, and the two in combination for painful knee osteoarthritis. N Engl J Med. 2006 Feb 23;354(8):795-808.
2. American College of Rheumatology Annual Scientific Meeting in San Diego, California. Press release.