Tag: selen

Patent eller ej, det er spørgsmålet

Claus Hancke

16. november 2023

Skal det virkelig være nødvendigt med et patent og milliarder af kroner, før medierne interesserer sig for selv sensationelt gode resultater?

Forleden kunne man i Politiken læse en artikel (1) om Ozempic og Wegovy /Semaglutid, og herunder et interview med professor Jens Søndergaard, som udtalte, at et nyligt studie fra Cleveland Clinic havde vist en reduktion på 20% af alvorlige hjerte-kartilfælde efter 4 års behandling, hvilket er et så stort medicinsk gennembrud, at han aldrig havde set noget lignende, og sammenlignede det med penicillinets opdagelse. -Det er stort.

Semaglutid koster 2.400 kr. pr. måned og har bivirkninger i form af dårlig mave og kvalme.

Resultatet er ganske imponerende, selv om der er tale om relativ risikoreduktion. Men der er nu andre videnskabelige studier fra i år, som har vist langt mere imponerende resultater.

Hvad nu hvis der var en behandling, som efter 4 år viste en reduktion af hjerte-kar dødelighed på over 50% til en pris af 369 Kr. pr. måned og helt uden bivirkninger? … Hvad??

Ja, det er netop konklusionen på 10-års follow-up af 2013 studiet (2) af Selen og Q10 i kombination.

Studiet (3) er tidligere beskrevet i Vitalrådets nyhedsbrev af 23. april 2023, og det er da heller ikke det, jeg vil fokusere på her. Det er snarere selektionen af nyheder i medierne, jeg vil ind på.

Det undrer mig nemlig såre, at en risikoreduktion på 20% for hjertetilfælde trækker kæmpe overskrifter og næsegrus beundring, hvorimod et lige så validt studie, som endda viser en reduktion i hjerte-dødelighed på over 50% ikke en gang nævnes i de selv samme aviser. -Og der er vel at mærke ikke en finger at sætte på kvaliteten af dette studie.

Er det fordi, det er for godt til at være sandt, at man end ikke vil ulejlige sig med at læse den videnskabelige artikel, eller skal det absolut være en dyr receptmedicin med bivirkninger, før det er interessant?

Professor Urban Alehagen tvivlede faktisk også selv på sine egne resultater, hvorfor han analyserede dem igen og igen fra forskellige sider, men kom til samme resultat.

Og han er jo ikke den eneste, idet talrige tidligere studier har vist samstemmende øget overlevelse med selen og/eller Q10.

Overlæge Sven Aage Mortensen på Rigshospitalet publicerede flere fine studier (4) af Q10 mod hjertesvigt, men uden at de vandt nogen som helst genklang i den meget ortodokse lægestand.

Stoffer som Q10 kan jo ikke patenteres. Er det der, hunden ligger begravet? Et patent åbner jo muligheder for helt eksorbitant indtjening og deraf følgende markedsføring, presseomtale o.a., ligesom der er midler til yderligere forskning, publikationer, presse o.s.v. -Et selvforstærkende hjul, der bare kører hurtigere og hurtigere.

Stoffer, der ikke kan patenteres, drukner let i mediestrømmen, fordi der ikke er nogen større interesse, når der ikke er de store penge i det. Men netop derfor burde man da interessere sig endnu mere for den seriøse forskning, som finder sted inden for disse produkter, og Alehagens studier har med al tydelighed vist, at det er ikke nødvendigt med et dyrt, patenteret produkt for at halvere risikoen for at dø af hjerte-karsygdom.

Det er ganske enkelt utroligt, at det ikke har fundet plads på mediernes forsider.

Pas på dig selv og andre.

Claus Hancke
Speciallæge i almen medicin

Litt:

  1. Politiken 13/11-2023
  2. U Alehagen et al. Int J Cardiol 2013;167:1860-1866.
  3. U Alehagen et al. Antioxidants 2023, 12, 759
  4. https://iubmb.onlinelibrary.wiley.com/doi/abs/10.1002/biof.5520180210

Q10 og Selen beskytter hjertet

Claus Hancke

23. april 2023

Tilskud af Q10 og Selen over en 4 årig periode
kunne halvere hjerte-kar-dødeligheden.

For kort tid siden udkom en meget vigtig videnskabelig artikel.
Artiklen var en udløber af den opsigtsvækkende artikel af forskeren Dr. Urban Alehagen og kolleger fra 2015, som viste massiv hjerte-kar-beskyttelse med tilskud af Q10 i kombination med selen.
Alehagen og kolleger har herefter lavet en opfølgning af dette studie, men ikke blot det. De har også søgt at grave efter selve årsagen til denne positive virkning, som var en halvering af hjerte-kar-dødeligheden efter 4 års tilskud.

Logikken er lige til højrebenet. Langt de fleste hjerte-kar-sygdomme skyldes åreforkalkning, og denne forårsages af en kombination af inflammation altså en form for betændelse samt oxidation (her harskning). Uden disse to faktorer finder åreforkalkning ikke sted.

Kort fortalt er mekanismen, at oxidation harsker LDL3 kolesterol, som derved ”spises” af en type hvide blodlegemer kaldet monocytter via en struktur på celleoverfladen kaldet en ”scavenger-receptor” . Det betyder, at LDL kolesterol ledes uden om den sædvanlige LDL receptor, som ellers let kunne lukke for indtag. Men scavenger receptoren kan ikke stoppe sit indtag af LDL-kolesterol, hvis det er oxideret, fordi LDL i denne form agerer som et frit radikal. Og det er lige præcis hvad scavenger receptoren er designet til at lukke ind i monocytten. Da indtaget imidlertid ikke kan stoppe, selv om monocytten er nok så overfyldt, svulmer den op og ses under mikroskop som en stor hvid klat. Og når der er mange af disse monocytter samlet, så ligner det skum. Derfor kaldes disse ”forædte” monocytter for ”skumceller”.
Det kræver altså oxidation for at en monocyt bliver til en skumcelle.
Når monocytten cirkulerer rundt i blodbanen så vil den reagere, hvis den finder et område, f.eks. karvæggen, hvor der er inflammation f.eks. på grund af højt blodtryk. Monocytten vil søge mod det inflammerede område, trænge ind i karvæggen (ind i det subendotheliale lag), hvor den vil gå til grunde og efterlade et fedtstrøg af oxideret LDL3 kolesterol. Dette vil øge inflammationen og tiltrække endnu flere skumceller, som igen går til grunde og efterlader mere af det harske fedt, som efterhånden konsolideres af fibrin og til sidst stabiliseres af calcium, som er sidste trin i åreforkalkningen.

Hele den ovennævnte proces vil ikke finde sted, med mindre der er såvel øget inflammation som oxidation.
Og lige præcis selen og Q10 hæmmer både inflammation og oxidation. Derfor er det måske ikke så mærkeligt, at de forebygger hjerte-kar sygdom og nedsætter risikoen for at dø af den.

Q10
Kroppens celler producerer energi for at kunne fungere, og denne energi kræver Q10 i cellernes indre kraftværk, mitokondrierne.
Desværre er der et naturligt fald i kroppens produktion af Q10 efterhånden som vi bliver ældre, og det er derfor naturligt at supplere dette.
Q10 er et stof, som kroppen producerer på næsten samme måde, som den producerer kolesterol. Q10 og kolesterol er faktisk søstermolekyler, som ligner hinanden meget. Så når man tager kolesterolsænkende medicin, så sænker man også produktionen af Q10. Man skal derfor være opmærksom på, at man ofte mangler Q10, hvis man tager kolesterolsænkende medicin.

Selen
Selen er et stof, vi meget nødigt må mangle, og talrige studier har igennem årene bekræftet, at selenmangel kan medføre bl.a. hjertesvigt, kræft, stofskiftelidelser, gigt, barnløshed, åreforkalkning, øget inflammation og en række immunologiske svigt, som var særligt aktuelle i corona-tiden.
Der er tusindvis af artikler, der cementerer tung forskning i selen, som f.eks. et studie af selenmangel relateret til hjerte-karlidelser og inflammatoriske tilstande . Da hjerte-karlidelser også igangsættes af inflammation, er det naturligt at undersøge dette samlet.
Tidligere studier har da også vist, at lavt selen i blodet, var årsag til øget inflammation, øget risiko for hjerte-kar-sygdom og tidlig død.

Ovennævnte aktuelle studie er da også primært rettet mod at finde den biokemiske mekanisme bag denne effekt.

Det bygger som oven nævnt på Alehagen og kollegers artikel fra 2015, og der er tale om evidens med en meget høj grad af pålidelighed, idet det var et dobbelt blindt, randomiseret, prospektivt studie. Deltagerne var raske ældre med en gennemsnitsalder på 76 år. 165 fik 200µg Selen + 200mg Q10 dagligt, og 161 fik placebo. Behandlingen varede 4 år, hvorefter man målte forskellige parametre.
Man var specielt interesseret i at måle ændringen i Sirtuin1, et enzymatisk protein (deacetylase), som er vigtigt for cellernes overlevelse, når de udsættes for oxidativt stress, fordi Sirtuin1 øger effekten af visse antioxidanter.
Men ikke nok med det. Sirtuin1 hæmmer også det såkaldte NFκB signal, som er et stof, der ellers giver et kraftigt inflammatorisk respons.
Så hvis man kan øge Sirtuin1, så vil man derved kunne hæmme inflammation og oxidation, -altså netop de to faktorer, som er hovedansvarlige for bl.a. hjerte-kar-sygdomme.
Efter 4 års interventionsperiode fandt man SIRT1 koncentrationen signifikant øget ( fra 252 til 469 ng/ml ) i den aktive gruppe og nedsat ( fra 269 til 190 ng/ml) i placebogruppen.
I en 10-års opfølgende periode døde 25 i den aktive gruppe og 52 i placebogruppen af hjerte-kar sygdom, og de 77 døde havde signifikant lavere SIRT1 koncentration, end resten.
En lille krølle på studiet er, at også det såkaldte mikroRNA bliver påvirket i en retning, der hæmmer ældningen af hjerte-kar systemet. Mikro-RNA medvirker i regulering af gen-aktiviteten. Dette har meget vide konsekvenser for epigenetikken, altså forskellige modifikationer af DNA, som kan tænde eller slukke for generne, og vil givetvis blive udforsket intensivt i fremtiden.

Alehagen og kolleger har i dette videnskabelige forsøg vist, at blot 4 års tilskud af Selen og Q10 hæmmer oxidation og inflammation, og halverer hjerte-kar-dødeligheden over en 10-års periode.

Når nu selen og Q10 er effektive til at hæmme oxidation og inflammation, så er det ikke mærkeligt, at de kan halvere risikoen for at dø at hjerte-kar-sygdom.
Det er mere mærkeligt, at dette ikke er standard rådgivning fra lægestanden, når dokumentationen er så solid.

Pas på dig selv og andre.

Claus Hancke
Speciallæge i almen medicin

Husk Selen

Claus Hancke

8. marts 2021

Ovennævnte kunne være skrevet af Rådet for sikker trafik, men prøv at lægge trykket på anden stavelse.

Så er vi ovre i de livsvigtige mineraler, og selén er et af de allervigtigste, fordi det er porten til 25 forskellige selenoproteiner, som styrer en lang række processer i kroppen.

Selen er et stof, vi meget nødigt må mangle, og talrige studier har igennem årene bekræftet, at selenmangel kan medføre bl.a. hjertesvigt, kræft, stofskiftelidelser, gigt, barnløshed, åreforkalkning, øget inflammation og en række immunologiske svigt, som er særligt aktuelle i denne corona-tid.

Vidste du for eksempel, at en vaccine ikke vil virke efter hensigten, hvis den vaccinerede person mangler selen og D-vitamin. Disse to næringsmidler er nemlig nødvendige for at aktivere T-cellerne, der skal kunne genkende infektionen næste gang, man møder den (1,2,3). Og de er også nødvendige for at moderere en eventuel vaccineudløst cytokinstorm.

Der er tusindvis af artikler, der cementerer tung forskning i selen, og senest er der for to måneder siden publiceret et interessant studie af selenmangel relateret til hjerte-karlidelser og inflammatoriske tilstande (4). Da hjerte-karlidelser også initieres af inflammation, er det naturligt at undersøge dette samlet.

Tidligere studier har da også vist, at lavt selen i blodet, var årsag til øget inflammation, øget risiko for hjerte-karsygdom og tidlig død (5,6).

Selen dæmper cytokinstorm

I studiet indgik 858 raske ældre og 606 hjerte-karsyge på samme alder.
Forskerne undersøgte graden af inflammation ved at måle forholdet mellem hvide blodlegemer (neutrofil/lymfocyt ratio), CRP og en lang række cytokiner, interleukiner og kemokiner.

De fandt en klar sammenhæng mellem mangel på selen og forekomsten af hjerte-karsygdom samt, ikke overraskende, øget kronisk, inflammatorisk belastning af kroppen, specielt hos de hjerte-karsyge.

Selenmangel var associeret med forhøjede værdier af cirkulerende inflammations-markører som bl.a. cytokiner, interleukiner og kemokiner, som netop er karakteristisk for vor tids svøbe, nemlig risikoen for cytokinstorm ved Covid-19.

Selen indgår som en moderator på lige fod med vitamin-D, så der dannes en kontrolleret mængde af cytokiner, men at man undgår den voldsomme produktion, der kaldes cytokinstorm, som udløser de skader, som gør Covid-19 farlig for enkelte, udsatte og svage personer.

Forskerne konkluderede, at personer med plasma selen under 60 µg/l havde næsten dobbelt så stor risiko for hjerte-karsygdom i forhold til dem, der havde normalt selenindhold i blodet.

Resultatet var overbevisende og statistisk sikkert og svarer meget godt til tidligere studier, der viser, at det selenafhængige glutationperoxidase opnår sin maksimale aktivitet i blodet, når koncentrationen af selen i plasma er mellem 70 og 90 µg/l (7).

I tidligere nyhedsbrev fra maj 2020 findes flere referencer relateret til infektioner aktualiseret af Covid-19, og tilbage i 2005 skrev vi nyhedsbreve om kræftrisiko ved selenmangel. Så selen har været på tavlen i mange år, bl.a. fordi der er så få, der er opmærksomme på, at det er noget vi ikke må mangle.

Dagligt indtag bør være omkring 100µg, og naturligt findes det i fisk, kød og visse nødder.
Så husk selen hver dag.

Pas på dig selv og andre

Claus Hancke
Speciallæge i almen medicin

Litt:

  1. Avery, J.C.; Hoffmann, P.R. Selenium, Selenoproteins, and Immunity. Nutrients 2018, 10, 1203. MailScanner has detected a possible fraud attempt from “www.vitalraadet.dk” claiming to be https://doi.org/10.3390/nu10091203
  2. Geisler C, Ødum N et al. 2010, Vitamin D controls T cell antigen receptor signaling and activation of human T cells. Nature Immunology 2010;11:344-349. MailScanner has detected a possible fraud attempt from “www.vitalraadet.dk” claiming to be https://www.nature.com/articles/ni.1851
  3. Steinbrenner H et al, 2015, Dietary Selenium in Adjuvant Therapy of Viral and Bacterial Infections, Adv. Nutr. 6: 73–82, 2015; doi:10.3945/an.114.007575.
  4. Giacconi R et al, 2020, Reduced levels of plasma selenium are associated with increased inflammation and cardiovascular disease in an Italian elderly population, Experimental Gerontology 145 (2021), 111219.
  5. Alehagen U et al, 2013, Cardiovascular mortality and N-terminal-proBNP reduced after combined selenium and coenzyme Q10 supplementation: A 5-year prospective randomized double-blind placebo-controlled trial among elderly Swedish citizens, International Journal of Cardiology 167 (2013) 1860–1866.
  6. Giovannini S et al, 2018, Selenium Concentrations and Mortality Among Community-Dwelling Older Adults: Results from ilSIRENTE Study, The journal of nutrition, health & aging, 2018, 22, 608–612.
  7. Fairweather-Tait Susan et al, 2011, Selenium in human health and disease, Antioxid. Redox Signalling, 2011, 14, 7, 1337–1383.

Opdatering i Corona-tider

Claus Hancke

26. august 2020

Siden sidste nyhedsbrev d. 28.maj, er det gået pænt her i Danmark.
Derimod er virus voldsomt spredt i specielt de lande, der ikke har taget smittespredningen alvorligt.
Der er dog i den seneste måned opstået lokaliserede smitteklynger forskellige steder også her i Landet, specielt i indvandrermiljøer.
Årsagerne til dette er nævnt i de tidligere nyhedsbreve, hvis råd stadig er gældende, så det skal jeg ikke gentage her, men derimod fokusere på, hvad der er sket i de sidste 3 måneder.

Studier
Fra norske, russiske og svenske offentlige sundhedsinstitutter har seks forskere i et litteraturstudie(1) konkluderet, at tidlig intervention med Zink, Selen og Vitamin-D kan mildne sygdomsforløbet, og nærmest forhindre cytokinstormen, som er den proces, der er ansvarlig for ødelæggelse af væv, mikrotromboser, inflammation o.s.v. -hele den kaskade, som kan tage livet af den covid-19 syge.

Et næsten samtidigt studie(2) fra Tyskland analyserede S-Selen og S-Selenoprotein P, og begge værdier var signifikant lavere hos de, der ikke overlevede Covid-19.
(Selen: 53.3 ± 16.2 vs. 40.8 ± 8.1 μg/l, Selenoprotein-P: 3.3 ± 1.3 vs. 2.1 ± 0.9 mg/L p<0,001 ). Det må siges at være højaktuelt i vort land, hvor vi indtager så lidt selen. Dette studie falder pænt i tråd med det førstnævnte.

3. august publiceredes i Lancet(3) en artikel, som kraftigt opfordrer til øget indtag af D-vitamin baseret på solide litteraturstudier.
Også dette falder i tråd med ref.1

Og sidst en metaanalyse(4) af vitamin-D’s rolle i udviklingen af akut respiratorisk infektion. Den omfatter 30.000 mennesker i kontrollerede undersøgelser (RCT’s), og har vist signifikant nedsat risiko for akut respiratorisk infektion allerede ved 10-25 µg D-vitamin dgl.
Dette bekræfter en tidligere metaanalyse(5), hvor man også fandt signifikant omvendt korrelation mellem risiko for akut luftvejsinfektion og vitamin-D indholdet i blodet.
Alle ovennævnte studier ligger pænt i tråd med de råd, der er nævnt i de fem nyhedsbreve fra maj.

Myndigheder uddeler vitaminer
Aserbajdsjan har registreret 35.000 covid-19 tilfælde i en befolkning på 10 millioner. Heraf er 1.800 indlagt og 508 døde.
Her har Sundhedsministeriet forsynet mere end 3.500 covid-19 patienter med en gratis ”medicinpakke”, der indeholder: Vitamin-C, Vitamin-D, Magnesium, Selen, Zink og Paracetamol.
Meningen er så, at patienterne bliver hjemme og behandler sig selv der.
Hver dag bliver de så kontaktet af den lokale hospitalsklinik og skal svare på en række spørgsmål, ligesom lægen tjekker, at de tager deres piller.
Indtil videre har man iagttaget en signifikant reduktion i antallet af hospitalsindlæggelser i denne gruppe(6).

Man kan kun råbe højt hurra, når man ser myndigheder, som kan tænke ud af boksen og tør sætte gang i et sådant projekt. Mit gæt er, at tendensen fortsætter, og at hjemmebehandlingen fortsat vil reducere hospitalsindlæggelserne i Aserbajdsjan.

Ideen er jo ikke dårlig, fordi man iværksætter en fuldstændigt ufarlig behandling af en, for nogen mennesker, -farlig sygdom.
Men hvorfor vente til de bliver syge.

Ved rettidig omhu kan man forbedre hele befolkningens immunforsvar, hvis man ganske enkelt sørger for information om disse tilskud og deres betydning.
Det man kunne gøre her i Danmark var, at give tilskud til de udsatte grupper, specielt beboere på landets plejehjem, som er fuldstændigt afhængige af den offentlige opfattelse af vitaminer og mineraler. Hvis deres egen læge ikke ordinerer et vitamintilskud, så bliver beboerne ofte nægtet hjælp til at få det, trods deres eget ønske. De er fuldstændig underlagt lægens viden eller mangel på samme. Jeg tror myndigheder og lægestand vil blive chokeret, hvis man målte niveauet af vitamin-D hos landets plejehjemsbeboere.
Hvis man ikke vil bruge offentlige midler til at forære disse tilskud til beboerne, så kan man i det mindste sørge for, at såvel beboere som deres pårørende bliver informeret.

Disse nyhedsbreve om covid-19 er desværre nødvendige, da denne viden og den videnskabelige back-up bliver negligeret i den offentlige rådgivning af befolkningen.

Pas på dig selv og andre

Claus Hancke
Speciallæge i almen medicin

Litt:

  1. Alexander J, Alehagen U et al. (2020) Early Nutritional Interventions with Zinc, Selenium and Vitamin D for Raising Anti-Viral Resistance Against Progressive COVID-19. Nutrients 2020, 12, 2358.
  2. Moghaddam A, Heller R et al. (2020) Selenium Deficiency Is Associated with Mortality Risk from COVID-19. Nutrients 2020, 12, 2098.
  3. Martineau A, Forouhi N (2020) Vitamin-D for Covid-19: a case to answer. Lancet 2020;8:735-6.
  4. Joliffe D, Martineau A, Damsgaard Camilla et al. (2020) Vitamin D supplementation to prevent acute respiratory infections: Systematic review and meta-analysis of aggregate data from randomised controlled trials. medRxiv BMJ (endnu ikke peer reviewed) 17.juli 2020.
  5. Martineau A et al. (2017) Vitamin D supplementation to prevent acute respiratory tract infections: Systematic review and meta-analysis of individual participant data.
    BMJ 2017;356:i6585.
  6. lmahamad A, (2020) 3.500 covid-19 patients provided with free medication. Azernews 18.august 2020. https://www.azernews.az/healthcare/168099.html

Vær forberedt til den næste Corona-epidemi

Claus Hancke

Det er befolkningen nemlig ikke

29. maj 2020

Corona-epidemien er pænt aftagende, og her i Danmark er Covid-19 efterhånden en ret sjælden sygdom, som vi har vænnet os til at passe på.
Der har været god effekt af den afstand og hygiejne, som vi alle er blevet godt instrueret i.
Til stor undren for Statens Seruminstitut er det imidlertid mindre end 2% af den danske befolkning, som har haft sygdommen, og kun disse få kan have opnået immunitet over for SARS-CoV-2, som virus hedder.
Det betyder jo så, at over 98% ikke har været smittet og er helt uden immunitet. Så glem alt om flokimmunitet.
Den danske befolkning er lige så sårbar, som vi var i marts, da det hele startede.

Lad os prøve at opsummere, hvad vi ved og hvad vi kan gøre ved det.

Hvad ved vi nu
SARS-CoV-2, som er den virus, der er ansvarlig for den nuværende Covid-19 pandemi, er karakteriseret ved, at den –ligesom influenzavirus- udløser en reaktion med frigivelse af en række signalmolekyler som interleukiner, interferoner og lymfokiner.
Når denne frigivelse er kraftig, kaldes det en ”cytokinstorm”, og ved Covid-19 er den så kraftig, at immunceller begynder at beskadige det væv, hvor processen foregår, og her er det primært lungevævet, der beskadiges.
Ved cytokinstormen skabes et voldsomt inflammatorisk respons og øget frigivelse af frie iltradikaler, som yderligere skader lungevævet på grund af den efterfølgende inflammatoriske mikrokoagulation, som ses i lungekarrene. Tilførsel af for meget ilt i dette stadie vil kun forværre situationen, hvilket flere anæstesiologer har erfaret, når Covid-19 patienter får forværret deres sygdom, når de bliver lagt i respirator.

Hvad kan vi gøre ved det
Det drejer sig således primært om at dæmpe den livsfarlige cytokinstorm.
Her er specielt D-vitamin, Magnesium, Selen og C-vitamin af stor betydning, da de netop hæmmer denne cytokinstorm og den efterfølgende inflammatoriske mikrokoagulation i lungekarrene.
Hvis niveauet i kroppen er højt nok af disse essentielle stoffer, så vil man få en afdæmpet cytokinstorm og dermed afdæmpede symptomer, som man ser det under en influenza. Frisk ekstrakt af rød solhat (Echinacea) er også i flere videnskabelige studier dokumenteret effektivt hæmmende på denne cytokinstorm.
Det burde være oplagt, at fremme sådanne ufarlige og billige muligheder for at vi alle kan beskytte os bedre, men i den medicinske og farmaceutiske verden har man desværre en tendens til at stirre sig blind på de dyreste løsninger.
Man var først fascineret af det antivirale medikament Remdesivir, som kunne forkorte sygdomsperioden af Covid-19 fra 15 til 11 dage. Denne fascination er nu erstattet af en ny, for et andet medikament, nemlig en eksperimentel kræftmedicin, Bemcentinib, som måske kan forhindre virus i at trænge ind i celler. Der er et fase II forsøg i gang på 120 personer, og vi vil forhåbentlig kunne få resultatet i løbet af nogle måneder.
Jamen det er da glimrende, at man forsøger at finde en medicin, der kan hjælpe i denne situation, men behøver man absolut at finde en ny, dyr medicin med bivirkninger, når der er andre langt billigere muligheder uden bivirkninger?

Den længe ventede vaccine
Imens alt dette står på, arbejder industrien for fuld kraft på en vaccine. En vaccine mod en RNA-virus er meget vanskelig at lave, og specielt er det problematisk, fordi virus hele tiden muterer og derved ofte ændrer immunrespons.
Ingen vaccine er nogen sinde sikkerhedsundersøgt, sådan som medicin bliver det, og det er lidt problematisk, fordi industrien i de senere år er begyndt at tilsætte stoffer, hvis hensigt er at stimulere immunforsvaret til effektiv antistofdannelse. Og det er også godt nok, men disse stoffers sikkerhed er aldrig blevet undersøgt. Man har her i Danmark stoppet brugen af kviksølv (thimerosal eller thiomersal) i børnevaccinerne fra 1992 og i influenzavaccinerne fra 2004, med undtagelse af vaccinen i 2009, som var en pinlig undtagelse. Det giftige kviksølv bør aldrig nogen sinde mere anvendes til humant brug. –Ej heller i tænderne.
Men i de senere år har man tilsat aluminium i form af nanopartikler samt squalen-emulsioner. Disse adjuvanser er ikke sikkerhedstestet. Man (WHO) har blot noteret sig, at antallet af bivirkninger ikke er større, end man normalt ser det ved vaccination. Aluminium er et neurotoxin, men har været anvendt i vacciner som forskellige aluminiumsalte siden 1930, så i den form er det formentlig ikke særligt skadeligt. Problemet er, at man nu bruger nanopartikler, som ikke lader sig stoppe af en cellemembran. De kan trænge igennem alt væv.
Det kan ikke udelukkes, at det er sikkert at bruge disse tilsætningsstoffer. Det er bare aldrig undersøgt.
Det burde være en simpel opgave at lave et studie med hvert af disse indholdsstoffer op mod en ægte placebo som f.eks. saltvand.
Vi har mange glimrende vacciner, så lad os ikke være vaccinefornægtere, men ønske en SARS-CoV-2 – vaccine velkommen, når den kommer, og så blot håbe, at den er ordentligt sikkerhedstestet. Dette håb bliver naturligvis til et krav, hvis vi skal tvangsvaccineres.

For selvfølgelig kommer Coronavirus igen
Hvornår og hvor slemt ved vi ikke, men den kommer.
Som nævnt i nyhedsbrevet om C-vitamin, udtalte en af Europas største kapaciteter inden for Covid-19, professor Christian Drosten fra Berlins Universitet, at anden bølge kan blive hårdere end den nuværende.
Og da over 98% af den danske befolkning er uden immunitet imod den, skal vi ikke sidde med hænderne i skødet og vente på en vaccine.
Vi skal være proaktive.
Vi skal sørge for, at vi har nok af de næringsstoffer, som kan nedsætte risikoen for at vi bliver syge, og specielt de ting, der kan dæmpe cytokinstormen, så vi får et mildt sygdomsforløb, hvis vi alligevel bliver syge.
Specielt gamle og småt spisende, som måske også er svækket af kronisk sygdom, gør klogt i at supplere kosten, for at være stærkt rustet med et optimalt fungerende immunforsvar, når næste virustrussel nærmer sig.

En passende daglig dosis for en normalvægtig voksen vil typisk være:

  • Vitamin-A: 1-2 mg
  • Vitamin-B6: 4-5 mg
  • Vitamin-C: 2-3.000 mg
  • Vitamin-D3: 75-100 µg
  • Selen: 100-200 µg
  • Zink: 20-30 mg
  • Magnesium: 200-300 mg

Bemærk: Den lave dosis er til dem, der vejer under 70 kg.

Hvis man starter nu, er man godt rustet til efteråret. En oplagt strategi for landets plejehjem.

Dette er det femte og sidste nyhedsbrev om Covid-19.
De fem nyhedsbreve er desværre nødvendige, da denne viden og den videnskabelige back-up bliver negligeret i den offentlige rådgivning af befolkningen.

Pas på dig selv og andre

Claus Hancke
Speciallæge i almen medicin

Litt:

  • McGonagle D et al. (2020) Immune mechanisms of pulmonary intravascular coagulopathy in COVID-19 pneumonia. Lancet May 7, 2020:1-9
  • Zhang Y, Leung D, Richers B, et al. (2012) Vitamin D Inhibits Monocyte/Macrophage Proinflammatory Cytokine Production by Targeting MAPK Phosphatase-1. Journal of Immunology. 2012;188(5):2127-2135.
  • Alberto Boretti, Bimal Krishna Banik (2020) Intravenous vitamin C for reduction of cytokines storm in acute respiratory distress syndrome PharmaNutrition.
    2020 Jun;12:100190. Published online 2020 Apr 21.
  • Sharma M, Anderson A et al.(2009) Induction of multiple pro-inflammatory cytokines by respiratory viruses and reversal by standardized Echinacea, a potent antiviral herbal extract. Antiviral Research, 2009;83(2):165-170.
  • Cannell JJ, Zasloff M, Garland CF et al. (2008) On the epidemiology of influenza.
    Virol J. 2008;5:29.
  • Gorton HC, Jarvis K (1999) The effectiveness of vitamin C in preventing and relieving the symptoms of virus-induced respiratory infections. J Manip Physiol Ther, 22:8, 530-533
  • Hemilä H (2003) Vitamin C and SARS coronavirus Journal of Antimicrobial Chemotherapy, Volume 52, Issue 6, December 2003, Pages 1049–1050
  • WHO Global advisory committee on vaccine safety 2020 (ikke ændret siden 2006). https://www.who.int/vaccine_safety/committee/topics/adjuvants/squalene/Jun_2006/en/

Selen dæmper Covid-19 sygdom

Claus Hancke

Men vi hører ikke om det

11. maj 2020

I denne tid vælter det frem med ny forskning, frisk fra trykken, og det er jo specielt om SARS-CoV-2, som har lukket hele verden ned med dens følge- sygdom Covid-19, som specielt afficerer lungerne, hvorfor lungesyge er i særlig risiko for alvorlig sygdom.

En af verdens mest ansete selenforskere, Margaret Rayman, har sammen med et hold forskere netop publiceret et vigtigt indlæg i American Journal for Clinical Nutrition, der viser en signifikant (P<0,0001) højere helbredelsesprocent hos Covid-19 patienter jo højere selen-niveau i kroppen.

Et interessant studie fra 2004 (Beck) viste, at hvis en virus som corona passerer et værtsdyr med selenmangel, vil virus-virulensen øges. Værtsdyret mangler selen til at producere glutationperoxidase til sin egen beskyttelse, hvorved virus frit kan mutere til en mere virulent form. Sådanne værtsdyr med selenmangel findes i store selenfattige områder i Kina, og kunne for eksempel være en flagermus, eller mere sandsynligt en Civet, som er et kinesisk kattedyr, der minder lidt om desmerdyret. Det er eminent til at tilpasse sig urbane omgivelser og kan være en plage i nærheden af menneskeboliger, hvor deres ekskrementer sviner og medbringer sygdomme – specielt hvis dyrene mangler selen.

Rayman nævner en række sygdomme, som bedres ved optimering af selentilskud via selens immunmodulerende effekt, herunder specielt selens evne til at dæmpe virus’ evne til at mutere i mere virulent retning.

Sammen med ovennævnte zoologiske observation, fik dette Rayman og kolleger til at antage, at selenstatus og Covid-19 sygdom havde en relation, og denne ville de finde.
I en retrospektiv befolkningsbaseret analyse indsamlede de daglige rapporteringer (fra en troværdig, ikke-statslig kilde) fra hver provins, kommune og by om bekræftede tilfælde, helbredte og døde Covid-19 patienter.

Man havde fra tidligere undersøgelser data for selenniveauet i de enkelte små distrikter angivet som selenkoncentrationen i hår. Denne analyse har vist stærk korrelation med selenindtagelsen i de forskellige kinesiske distrikter.

Med udtrykket ”helbredt” menes mere end tre dage feberfri, lungefunktion og lungesymptomer klart bedre, lunge- røntgen eller scanning normal samt negativ immunologisk test for det pågældende lungepatogen i to følgende test med mindst en dags mellemrum.

Helbredelsen var markant lavere i Hubei-provinsen (13,2%) sammenlignet med alle andre provinser (40,6%), og dødeligheden i Hubei-provinsen højere (3% – af de syge) end i alle andre provinser (0,6%). Begge forskelle er højsignifikante (P<0,0001).

En af byerne i Hubei-provinsen viste dog bemærkelsesværdig højere helbredelsesfrekvens end resten af byerne i Hubei, og det var Enshi (36,4%), som er kendt for højt selenindtag og høj selenstatus.

Når Kina er så gennemundersøgt for selen, så er det fordi der i Kina findes såvel områder med verdens laveste – som verdens højeste forekomster af selen.
Et område med meget lav selenstatus er Keshan i den nordøstlige Heilongjiang-provins. Vi kender Keshan disease, som er en cardiomyopati/hjertesvigt, der skyldes selenmangel. I Keshan var dødeligheden 2,4% i forhold til de andre provinsbyers 0,5%.

Studiet har betydelige svagheder i confounding faktorer og gamle selen-data, og er da også publiceret som et ”letter”, for at nyheden kunne komme ud så hurtigt som muligt i en tid, hvor ethvert whistleblow er velkommen, og hver en sten skal vendes.

Vitalrådet har specielt lagt vægt på, at det kommer fra en så seriøs forsker som Margaret Rayman.
Når vi desuden kan koble hendes nye data sammen med en lang række tunge, videnskabelige studier, som alle peger på selen som et nøglestof i vort immunforsvar, så vil Vitalrådet tillade sig at konkludere, at selen er nødvendigt for at optimere vort immunforsvar, så vi ikke bliver så syge af Covid-19.

Pas på dig selv og andre

Claus Hancke
Speciallæge i almen medicin

Litt:

  • Rayman Margaret et al, 2020, Association between regional selenium status and reported outcome of COVID-19 cases in China Am J Clin Nutr 2020;00:1–3
  • Beck MA, Handy J, Levander OA. Host nutritional status: The neglected virulence factor. Trends Microbiol 2004;12:417–23.
  • Rayman Margaret. Selenium and human health. Lancet 2012;379: 1256–68.
  • Harthill M. 2011, Micronutrient selenium deficiency influences evolution of some viral infectious diseases. Biol Trace Elem Res. 2011 Dec;143(3):1325-36.
  • Huang Z, Rose AH, Hoffmann PR. The role of selenium in inflammation and immunity: from molecular mechanisms to therapeutic opportunities.
    Antiox Redox Signal. 2012 Apr 1; 16(7): 705-43.
  • Beck MA, Nelson HK, Shi Q, Van Dael P, Schiffrin EJ, Blum S, Barclay D, Levander OA. Selenium deficiency increases the pathology of an influenza virus infection. FASEB J. 2001 Jun;15(8):1481-3.
  • Steinbrenner H et al. 2015, Dietary Selenium in Adjuvant Therapy of Viral and Bacterial Infections. Adv Nutr 2015;6:73–82.

Selvmodsigelser om vitaminer

Niels Hertz

26. april 2012

Man kan undre sig over avisernes ringe interesse for den seneste rapport om vitaminer. Dels spår rapporten jo død over dem, der tager vitaminpiller, dels sælges der trods alt for halvanden milliard kroner vitaminer om året. Emnet må interessere mange.

Her skal selve rapporten ikke diskuteres. Den er allerede kommenteret. Derimod skal der gøres opmærksom på et meget alvorligt problem ved markedsføringen af rapporten: De selvmodsigende udsagn, som en fremtrædende forsker har benyttet rapporten til at fremsætte.

Udsagnene står overlæge Christian Gluud fra Rigshospitalet for. Han har tidligere sagt ejendommelige ting. Det er svært at glemme, hvordan han i TV erklærede antioxidanter (som E- og C-vitamin) for kræftfremkaldende, også når de forekommer i frugt og grønt. Dog var der, mente han, i frugt og grønt ”en lang række andre stoffer, som kunne tænkes enten at udbedre de skader, som antioxidanterne potentielt kunne give, eller helt neutralisere dem”.

Denne morsomhed kan man jo overveje, næste gang man spiser broccoli. Det er altså modgift mod vitaminer, man spiser!

Aktuelt har Gluud sagt i TV, at hans seneste undersøgelse, der gik ud på at kombinere resultaterne af forskellige forsøg, hviler på forsøg med almindeligt anbefalede vitamindoser. Og dog er der i omtrent samtlige forsøg brugt fra fem til 20 gange det anbefalede eller mere.

Gluud har yderligere sagt (Deadline 2.4.2012), at hans gruppe har afsløret, at f.eks. antioxidanterne C-vitamin og selen er direkte livstruende, idet de forhøjer dødeligheden med 4%. Og dog frikender hans rapport begge de to antioxidanter for denne anklage.

I TV2-nyhederne (22.3.2012) sagde Gluud, at ”det er helt almindelige vitaminpiller i helt almindelige doser, der giver den forhøjede dødelighed”. Men i et interview med Medwatch.dk sagde han det modsatte: Han kunne ikke udtale sig om det emne – altså om at multivitaminer øger dødeligheden – for det var der ingen, der havde undersøgt!

Spørger man overlæge Gluud, kan man åbenbart få det svar, som hans aktuelle sindstilstand tilsiger. Snart er almindelige vitaminpiller farlige gifte, snart ved man det ikke, og snart er selen og C-vitamin giftige, men på et andet tidspunkt og over for et andet publikum – dem der læser rapporten – er de uskadelige.

Selvmodsigelserne hindrer ikke Gluud i at håbe, at rapporten får ”en praktisk og branchemæssig konsekvens”, som han siger. Hvad det betyder er let at vide. Gluud er/har været formand for en lobbygruppe, der har søgt at påvirke EU-kommissionen til at hindre det frie salg af vitaminer. De skal gøres til lægemidler, hvilket i praksis vil presse mindre vitaminfirmaer ud af det lukrative marked, som alene i Europa er på over 20 milliarder dollars om året.

Når en forsker politiserer, kaster han uvilkårligt et tvivlsomt skær over sin forskning, retfærdigt eller ej. Værre er det dog, når forskeren over for offentligheden, om et emne af stor betydning, udtaler sig mod bedre vidende.

Derved gør han sig selv inhabil.
Niels Hertz

Sidste nyt om selen

Niels Hertz

12.  januar 2010

Der forskes på livet løs i udnyttelse af selen mod kræft.
Offentligheden hører ikke meget til det, men her er et udpluk af seneste nyt.

Manglen på TV- og avisinformation kan give det indtryk, at der er stille om antioxidanters rolle i sygdomsbekæmpelse. Det er der ikke. Manglen skyldes alt overvejende den censur, man har indført. Alene om selen, en af de vigtigste antioxidanter, blev der i 2009 offentliggjort mere end 900 videnskabelige artikler. Her skal omtales et udpluk af den senere tids artikler om selen i kampen mod kræft.

Et berømt forsøg på at vise, om antioxidanter beskytter mod kræft blev i årene 1985-91 udført i den kinesiske Linxian-provins. Knap 30.000 deltog i forsøget, der viste stærkt fald i kræftrisiko hos dem, der fik tilskud af selen (50 mikrogram) samt E-vitamin og betakaroten (hhv. 30 og 15 mg). Nu har man opgjort, hvordan det var gået deltagerne 10 år senere (2001). Selv så længe efter var der forholdsvis flere overlevende i denne gruppe end blandt dem, der fik andre tilskud (f.eks. A-vitamin + zink, som ikke gavnede). Især havde gruppen nedsat forekomst af kræft i mavesækken, men det var deltagere under 55 år, der havde størst gevinst – man skal undgå mangel fra ungdommen af.

Tilsyneladende modsiges dette resultat af et andet berømt forsøg, SELECT-forsøget, der er udført i USA. Her viste det sig, at man ikke kunne forebygge kræft i prostata ved hjælp af selen, E-vitamin eller en kombination af begge dele. Forsøget var stort anlagt, og resultatet en kæmpe skuffelse.

En af verdens førende selen-specialister, Margaret Rayman, gjorde imidlertid for et par måneder siden opmærksom på, hvad der egentlig er indlysende: Tilskud af selen nytter ikke, hvis man får nok i forvejen! Det får man som hovedregel i USA, hvor man typisk får 3-4 gange så meget selen i kosten som i Danmark. Tilstrækkeligt med selen er en forudsætning for, at kroppen kan danne nok af de enzymer, som man formoder beskytter mod kræft. Rayman henviser bl.a. til et andet amerikansk kræftforsøg, hvor man netop så en massiv virkning hos dem, der fik mindst selen, men ingen virkning hos dem, der fik mest.

Tungmetaller neutraliseres
En af veteranerne i selen-forskningen er Gerhard Schrauzer fra San Diego universitetet i Californien. Han har været med i mere end 20 år. Nu gør han opmærksom på, at selen er i stand til at afgifte en lang række giftige metaller, som man under vore civiliserede forhold får i kroppen. Det gælder bly, kviksølv, kobber, cadmium, arsen m.m. Selen inaktiverer disse metaller ved at danne uopløselige forbindelser med dem. Men, siger Schrauzer, man må huske, at samtidig forbruges selenet, så vi af den grund bliver mindre beskyttede mod cancer. I forvejen får vi i Europa for lidt selen, men tungmetaller m.m. forhøjer behovet.

Taylor og medarbejdere har skrevet en artikel om nye fremskridt i selenforskningen. De skriver, at den fornyede interesse for selen hænger sammen med, at anti-kræft-virkningen efterhånden er meget veldokumenteret i dyreforsøg. Det kan man jo notere sig.

Netop på dyr har en forskergruppe fra San Diego universitetet påvist, at virkningen af kemoterapi (cisplatin) mod kræft i tyktarmen forstærkes betydeligt af store tilskud af antioxidanter (A- og E-vitamin samt selen) kombineret med fiskeolie. Gruppen mener, deres resultat berettiger, at der gøres forsøg med mennesker. Resultatet er meget spændende, for kræftlæger her i landet fraråder ofte i stærke vendinger patienterne at forene antioxidanter med kemoterapi. Begrundelsen for denne advarsel har hidtil været uklar.

Selen og kemoterapi
Forskere fra Karolinska sygehuset i Stockholm fastslår også uden videre, at det er veldokumenteret, at selen forebygger kræft. De beskriver adskillige forsøg, der har vist, at selen har stærke anti-cancer-virkninger – specielt over for kræft, som ikke mere reagerer på kemoterapi. Normale celler tager ikke skade af de selen-doser, der skal til!

Italienske forskere gør dog opmærksom på, at man også kan få for meget selen (men i Danmark skal man tage ca. to selentabletter om dagen for alt i alt at få det samme som en typisk amerikaner). De anfører, at høje doser kan øge risikoen for sukkersyge, en påstand, der dog er omstridt.

I Holland har man, lige som i Kina, interesseret sig for selen og kræft i spiserøret. Mere end 120.000 personer, der i 1968 var 55-69 år gamle, afleverede den gang en portion negleklip fra storetæerne. 16 år senere konstaterede man så, hvem og hvor mange der i mellemtiden havde fået kræft i spiserør eller mavesæk. Derpå målte man indholdet af selen i de pågældendes negle og sammenlignede med indholdet hos raske. Man fandt, at risikoen for de to kræftformer var betydeligt større hos dem, der kun havde små mængder selen i neglene, og dermed i kroppen.

Et pudsigt forsøg er udført i Japan. Her dyrkede forskere broccoli-spirer i et selenrigt miljø, så spirerne fik et ekstra indhold af selen. I et laboratorieforsøg undersøgte man så spirernes virkning på kræftvæv fra prostata. De berigede spirer hæmmede kræftvæksten klart bedre end normale spirer. Nu foreslår japanerne, at mænd spiser den slags spirer for at undgå kræft i prostata.

Endelig nævner andre japanere, at det er velkendt, at selen kan slå kræftceller fra mennesker ihjel, men nøjagtigt hvordan det sker, er endnu uklart. De er nået frem til, at i hvert fald en del af virkningen skyldes, at selen sætter kræftcellerne i gang med at dø ved hjælp af samme mekanisme (apoptose) som når normale celler skal udskiftes og dø. Sådan en mekanisme er jo nødvendig, eftersom næsten alle normale celler deler sig hele tiden. Der ville hurtigt blive dobbelt så mange, og vi ville vokse i det uendelige, hvis udslidte celler ikke blev sat i afgang.

Som det ses, er forskningen rigtigt levende. Meget af vor viden om selen er opnået inden for de aller seneste år. Mere følger utvivlsomt.
Niels Hertz.


Referencer

  1. Qiao YL et al. Total and cancer mortality after supplementation with vitamins and minerals: follow-up of the Linxian General Population Nutrition Intervention Trial. J Natl Cancer Inst. 2009 Apr 1;101(7):507-18. Epub 2009 Mar 24.
  2. Lippman SM et al. Effect of selenium and vitamin E on risk of prostate cancer and other cancers: the Selenium and Vitamin E Cancer Prevention Trial (SELECT). JAMA. 2009 Jan 7;301(1):39-51. Epub 2008 Dec 9.
  3. Rayman MP. Selenoproteins and human health: insights from epidemiological data. Biochim Biophys Acta. 2009 Nov;1790(11):1533-40. Epub 2009 Mar 25.
  4. Schrauzer GN Selenium and selenium-antagonistic elements in nutritional cancer prevention. Crit Rev Biotechnol. 2009;29(1):10-7.
  5. Taylor D. Recent developments in selenium research. Br J Biomed Sci. 2009;66(2):107-16; quiz 129.
  6. Ma H. Bi Efficacy of dietary antioxidants combined with a chemotherapeutic agent on human colon cancer progression in a fluorescent orthotopic mouse model. Anticancer Res. 2009 Jul;29(7):2421-6.
  7. Selenius M. Selenium and selenoproteins in the treatment and diagnostics of cancer. Antioxid Redox Signal. 2009 Sep 21. [Epub ahead of print]
  8. Vinceti M. Risk of chronic low-dose selenium overexposure in humans: insights from epidemiology and biochemistry Rev Environ Health. 2009 Jul-Sep;24(3):231-48.
  9. Steevens J. Selenium status and the risk of esophageal and gastric cancer subtypes: the Netherlands cohort study. Gastroenterology.. [Epub ahead of print]
  10. Abdulah R. Selenium enrichment of broccoli sprout extract increases chemosensitivity and apoptosis of LNCaP prostate cancer cells. BMC Cancer. 2009 Nov 30;9:414.

www.cancer.gov
jama.ama-assn.org
ar.iiarjournals.org
www.bjbs-online.org
www.liebertpub.com/products/product.aspx
www.ehjournal.net
www.gastrojournal.org
www.biomedcentral.com/bmccancer/

Selen hjælper stadig mod kræft

Claus Hancke

26. januar 2009

Et kæmpemæssigt amerikansk forsøg viste, at tilskud af selen ikke hindrer kræft i prostata. Men resultatet gælder kun, hvis man får masser af selen i forvejen.

Det vakte håb og optimisme for 12 år siden, da amerikaneren Larry Clark kunne fortælle, at mineralet selen forebygger kræft, navnlig kræft i prostata, den næst hyppigste årsag til død af kræft hos mænd. Han måtte standse sit forsøg før tid, da han erfarede, at langt færre selenbehandlede end placebobehandlede (placebo: Snydepiller) fik kræft.

Nu har man standset et andet, langt større, selenforsøg, før tid. Også det var med selen. Også her var man interesseret i virkningen mod prostatakræft. Også dette forsøg foregik i USA. Men SELECT, som det hed, viste desværre, at selen var uden virkning. Man kunne endda ikke udelukke en, ganske vist meget lille, skadevirkning. Derfor standsede man det.

I mellemtiden har man også set nærmere på Clark’s forsøg. Var det nu så overbevisende, som man først troede? Med sine 1312 deltagere var det ikke nær så stort som SELECT, hvor 35.000 deltog. Nok så vigtigt var, at den afsluttende rapport, som kom i 2003, viste, at fordelen var mindre end først troet. En del tilfælde af prostatakræft blandt de selenbehandlede var af forskellige grunde blevet overset.

Tilbage stod en statistisk sikker fordel blandt dem, der ved forsøgets begyndelse havde mindst selen i blodet og samtidig med størst sikkerhed ikke havde begyndende kræft i prostata. Det sidste kunne man slutte af, at de havde meget lave værdier af PSA (Prostata-Specifikt-Antigen) i blodet. I denne gruppe var hyppigheden af kræft i prostata, mens forsøget stod på, tre gange mindre end i placebogruppen.

Mere selen i USA
Spørgsmålet er nu, om det langt større SELECT-forsøg annullerer Clark’s forsøg. Det er tilsyneladende den almindelige mening, som den f.eks. kommer til udtryk i lederen i samme nummer af det amerikanske lægetidsskrift, JAMA, hvor SELECT blev publiceret. Indtil videre bør læger ikke anbefale selen som forebyggelse mod prostatakræft, hedder det.

Og dog kan man med god ret nå til den diametralt modsatte konklusion: Der er al mulig grund til at tro, at selen forebygger kræft i prostata, og antageligt også anden kræft.

Sagen er, at amerikanere, men ikke alle amerikanere, får langt mere selen i kosten end vi andre. I Clark’s forsøg var deltagerne udvalgt på baggrund af, at de gennemgående fik forholdsvis lidt selen i kosten, efter amerikanske forhold. To tredjedele havde mindre end 122 mikrogram selen pr. liter serum. I SELECT havde kun hver femte så lave værdier. Det er med andre ord tænkeligt, at de fleste SELECT-deltagere på forhånd fik så rigeligt med selen, at yderligere tilskud ikke gavnede dem. I Danmark får stort set alle mindre selen end deltagerne i både det ene og det andet forsøg. Vores værdier ligger typisk på 80 mikrogram/liter.

Dette stemmer fortrinligt med, at helt utroligt få deltagere døde af prostatakræft under forsøget. Statistisk ville man have ventet 75-100 dødsfald af denne grund i løbet af de 5,6 år forsøget varede. Men der døde kun én (!).

En medvirkende grund kan have været, at langt hovedparten af deltagerne i SELECT på egen hånd fik foretaget PSA-måling en gang om året. Eventuel prostatakræft blev derfor opdaget og behandlet tidligt. På den anden side har andre undersøgelser vist, at årlig PSA-måling ikke nedsætter dødeligheden. Derfor anbefales det ikke i Danmark.

Trods standsningen af SELECT bør man som dansker stadig huske på, at den forskning der vedrører os – som modsat amerikanerne får meget lidt selen i kosten – taler for, at tilskud af 1-2 selentabletter om dagen nedsætter risikoen for prostatakræft til en tredjedel.
Niels Hertz.


Referencer:
1. Lippman SM et al. Effect of selenium and vitamin E on risk of prostate cancer and other cancers. JAMA online December 9, 2008: E1-E13
2. Gann PH. Randomized trials of antioxidant supplementation for cancer prevention. JAMA online December 9, 2008: E1-E2.
3. Selenium supplementation, baseline plasma selenium status and incidence of prostate cancer: An analysis of the complete treatment of the Nutritional Prevention of Cancer Trial. BJU Int. 2003;91:608-12.

jama.ama-assn.org
www.bjui.org

Selen, diabetes og kræft

Claus Hancke

25. oktober 2007

Helses oktobernummer rummer en artikel, hvor det i både overskrift og tekst står, at selen øger risikoen for diabetes. Sådan, lige ud ad landevejen; uden nogen tøven eller plads til videnskabelig tvivl.

Artiklen var usigneret og rummede en del fejl, så trods vor respekt for Helses faglighed, forbigik vi først artiklen med et skuldertræk.

Imidlertid har flere af Vitalrådets trofaste abonnenter kontaktet os og spurgt til denne “nye” amerikanske undersøgelse, som refereres i Helse, og vi har derfor lovet at komme med et lidt mere detaljeret billede af de givne data.

Lad os først gøre vore læsere klart, at der ikke er tale om noget “nyt lodtrækningsstudie fra USA”, som det står i Helse. Det er faktisk ti år gammelt.

Saverio Stranges et al. har blot været så tilfredse med forsøget, at de har gravet de gamle tal frem og underkastet dem nye analyser i håb om at finde andre brugbare data, end de primære “endpoints”, som forsøget var designet til at belyse.

Der er tale om et lodtrækningsstudie publiceret i JAMA i 1996 af Larry Clark et al.

Forsøget var designet til at undersøge selen’s evne til at forebygge cancer, og data er indsamlet fra 1983 til 1996.

Dette forsøg var et veludført, dobbelt blindt studie på patienter, som havde haft et basocellulært carcinom, hvilket er en ret godartet hudkræft, som udgør over 90% af alle hudkræfttilfælde. Man ønskede at undersøge, om et tilskud af 200 µg selen dagligt ville nedsætte risikoen for at denne hudkræft kom tilbage.

Forsøget viste ingen signifikant (statistisk sikker) nedsættelse af denne risiko. Der kom endda lidt flere tilfælde, men det var ikke signifikant. Det kunne være tilfældigt.

Derimod var det signifikant, at dødeligheden (og forekomsten) af alvorlige kræfttilfælde faldt med 50% i gennemsnit.

Dødeligheden for lungekræft faldt med ca. 40%, tyktarmskræft med ca.60% og prostatakræft med over 60%.

Særligt interessant for os danskere var, at prostatacancer faldt med ca. 90% i den tredjedel af forsøgspersonerne, som inden forsøget lå lavest i selenindhold i blodet. Det er interessant for os, fordi denne gruppe havde samme selenindhold i blodet, som vi har her i Danmark.

Ud fra disse primære endpoints kan vi således ikke forvente, at selen nedsætter recidivfrekvensen af godartet hudkræft, men vi kan til gengæld forvente nedsat forekomst af alvorlige kræftsygdomme med 50% her i Danmark, og hvad prostatakræft angår, kan denne sygdom næsten udryddes. Dette vil i Danmark kunne spare 15.000 kræftdødsfald hvert år, hvis Larry Clarks undersøgelse står til troende og kan reproduceres.

Se dette var de primære resultater af dette studie, som blev publiceret i JAMA i 1996.

Dette må man ikke glemme, når man ti år senere vrider forsøgsresultaterne for yderligere oplysninger.

I Stranges nye artikel har man, baseret på de gamle tal, konstateret, at der var en lille overvægt i forekomsten af diabetes-2 i selengruppen. Den statistiske vægt er ikke høj.

Hvis der havde været blot 3 flere tilfælde af diabetes i placebogruppen, så var der ikke signifikans.

I øvrigt er dette resultat af mindre betydning for os her i Danmark, idet det ikke gjaldt den gruppe, som havde selenniveau på linie med vort. Den let øgede forekomst af diabetes var kun at finde i den tredjedel af forsøgspersonerne, der lå højest i selenindhold i blodet. Altså mere af interesse for f.eks. japanere, som spiser omkring 400µg selen dagligt i deres kost. Japanere er i øvrigt verdens længst levende befolkning.

I forsøgets gennemsnitlige 7,7 års observationstid forekom i alt 97 tilfælde af type-2 diabetes, hvilket er det samme som i normalbefolkningen. Men de var fordelt med 58 i selengruppen og 39 i placebogruppen.

Dette resultat var ikke signifikant med hensyn til risiko, men forfatterne nedbrød derefter i percentiler, hvor de fandt svag signifikans (P=0,038) for øget risiko i den undergruppe, der lå højest i selen, men ikke i de andre grupper.

Da gennemsnitsrisikoen for de to grupper var som i normalbefolkningen, og forfatterne i deres konklusion anså selen som en risikofaktor, så må man jo logisk set slutte, at placebo nedsætter risikoen for diabetes.

Da dette selvfølgelig er noget sludder, er der også den mulighed, at statistikken er så svag, at man må tvivle på sikkerheden i denne tendens, og afvente den store SELECT- eller PRECISE-undersøgelse på 40.000 mennesker med flerstrenget dosering, før man kan slutte noget som helst om selen og diabetes.

Der er imidlertid også svagheder i dette efterstudie af Larry Clarks forsøg, hvilket forfatterne også selv indrømmer. Diabetes-diagnosen er oplyst af patienten selv og ikke klinisk verificeret, og der er nogen mystik omkring BMI, idet der ikke var nogen forskel i risiko hos folk med et BMI over 27. Dette giver forfatterne ingen forklaring på, men de skriver da også ærligt, at “a few more cases of diabetes in the placebo group would attenuate the main effect of selenium treatment and produce null findings”.

Imidlertid er den værste fejl ved en sådan efterrationalisering af et gammelt studie, at det oprindelige forsøg slet ikke var designet til at afdække disse ting. Herved har man ikke fået meget vigtige “confounding data” med. -Altså data som skal sikre, at der ikke er forskel på grupperne med hensyn til f.eks. familiær forekomst af diabetes, fedtfordeling og fysisk aktivitet.

Man bør være meget forsigtig, når man senere laver statistik på sekundære endpoints, som er indført efter et forsøgs afslutning.

Og specielt bør man være forsigtig med alt for skråsikre konklusioner, som i Helse.
Claus Hancke


Referencer:

  1. Stranges S et al. Effects of Long-Term Selenium Supplementation on the Incidence of Type 2 Diabetes. Ann Intern Med.2007;147:217-223.
  2. Clark L et al. Effects of Selenium Supplementation for Cancer Prevention in patients with carcinoma of the skin. JAMA 1996;276:1957-63.

www.annals.org
jama.ama-assn.org