Tag: slidgigt

Glucosamin er flere ting

Claus Hancke

2. marts 2006

Pas på. Læs deklarationen nøje, når du køber Glucosamin for din slidgigt. Ifølge én ny undersøgelse hjalp glucosamin ikke mod slidgigt i knæene. Ifølge en anden var det så godt, at det bør være standard-behandling. Det er vigtigt at vide, at glucosaminet i de to undersøgelser ikke var det samme.

Skal man tro den netop offentliggjorte GAIT-undersøgelse er der ingen mening i at tage glucosamin, hvis man har slidgigt i knæene. Det virker ikke, hedder det.

GAIT-forsøget var ellers både stort og grundigt. Det omfattede 1.583 patienter med slidgigt og varede 24 uger. Deltagerne var gennemsnitligt 59 år, og ca. 2/3 var kvinder.

Disse mange gigtpatienter blev efter lodtrækning delt i seks grupper og fik følgende behandling:

  1. 1.500 mg Glucosamin daglig eller
  2. 1.200 mg kondroitinsulfat (der minder om glucosamin) eller
  3. En kombination af de to førstnævnte eller
  4. 200 mg af det receptpligtige gigtpræparat Celebra eller
  5. Placebo (snydepiller).

Ingen vidste, hvem der fik hvad, og alle besvarede detaljerede spørgsmål om smerter, stivhed, gangdistance m.m. både før og efter de 24 uger. Ud fra dette fik hver enkelt en samlet score (et tal) for hvor galt det stod til.

Målet var at finde ud af, hvor mange der fik det 20 % bedre i løbet af de 24 uger. Men resultatet var overraskende. Ikke mindre end 60 % af dem, der kun fik placebo, fik det mindst 20 % bedre. Resultatet var kun en smule bedre i de andre grupper: 64 % for glucosamin, 65 % for kondroitin, 67 % for kombinationen af de to og 70 % for gigtpillen. Kun for den sidste var forskellen fra placebo stor nok til at være statistisk sikker.

Det hører dog med, at kombinationsbehandlingen virkede på den undergruppe (354 i alt), der i stedet for milde smerter havde moderat-svære smerter. 80 % af dem fik det (mindst 20 %) bedre. Men glucosamin alene var altså ikke bedre end placebo.

Beskytter brusken
Tag nu det andet forsøg, som hedder GUIDE og blev fremlagt i november på det årlige møde for American College of Rheumatology. Det omfattede 318 patienter (88 % kvinder), der ligeledes havde gigt i knæene. De fik hver dag enten

  1. Placebo,
  2. Glucosamin (1.500 mg om dagen) eller
  3. Paracetamol (et gram, dvs. to tabletter, tre gange daglig).

Også dette forsøg varede et halvt år, men her var både glucosamin og paracetamol omkring 30 % bedre end placebo – vel at mærke statistisk sikkert og opgjort på samme måde som i GAIT. Oven i købet var der en tendens til, at glucosamin var bedre end den smertestillende medicin paracetamol.

Hvorfor denne kæmpeforskel på GAIT og GUIDE? Det kan en lederartikel i New England Journal of Medicine, som bragte GAIT-undersøgelsen måske forklare:

Forskellen kan være den, at i GAIT brugte man glucosamin-hydroklorid, mens man i det GUIDE brugte glucosamin-sulfat. Og sulfat (svovl) er helt afgørende for virkningen af glucosamin.

To lodtrækningsforsøg har f.eks. vist, at glucosamin-sulfat bremser udviklingen af slidgigt i knæene. Det kunne man bevise med røntgenbilleder. Glucosamin-sulfat modvirker nedbrydning af brusk!

New England Journal of Medicine: ”Gigtpatienter, der vil tage kosttilskud…. bør…..tage glucosamin-sulfat, ikke glucosamin-hydroklorid”, hedder det i leder-kommentaren til GAIT.

”1.500 mg glucosamin-sulfat én gang om dagen kan blive den foretrukne behandling for slidgigt i knæene”, sagde lederen af GUIDE-forsøget, Herrero-Beaumont.

Forsøgene endte forskelligt, men anbefalingerne er ens! Så læs nøje deklarationen. Der skal stå: ”500 mg Glucosamin-sulfat svarende til 400 mg Glucosamin”.
Vitalrådet.


Referencer:
1. Clegg DO et al. Glucosamine, chondroitin sulfate, and the two in combination for painful knee osteoarthritis. N Engl J Med. 2006 Feb 23;354(8):795-808.
2. American College of Rheumatology Annual Scientific Meeting in San Diego, California. Press release.

Selen kan måske hindre slidgigt

Claus Hancke

24. november 2005

For første gang har forskere studeret sammenhængen mellem mangel på selen og slidgigt. Den er overraskende stærk og tyder på, at tilskud af selen kan hindre den vestlige verdens mest almindelige grund til gangbesvær.

Selen er et mineral, som der er enighed om, at vesteuropæere får mindre og mindre af i kosten. Moderne landbrugsmetoder og forsuring af jorden har medført faldende indhold i afgrøderne af denne livsvigtige antioxidant, og dermed mindre selen i kroppen hos os. Manglen er stor nok til, at den allerede i 1980-erne førte til meget alvorlige og udbredte hjerteproblemer hos danske slagtesvin, som efter en del tovtrækkeri med myndighederne omsider fik tilskud i foderet. Men betyder manglen noget for mennesker?

Indtil videre må man sige: Sandsynligvis. Store befolknings-undersøgelser i bl.a. Finland har vist, at hører man til dem, der får mindst selen i kosten, har man størst risiko for at få kræft.

Og nok så vigtigt: I et amerikansk lodtrækningsforsøg med 1.300 deltagere opdagede man for ni år siden, at tilskud af selen halverede hyppigheden af nye kræfttilfælde. Jo mindre selen man på forhånd havde i blodet, jo større var fordelen ved tilskud. Resultatet var så sikkert, at forsøget af etiske grunde måtte standses før tid og nu gentages i endnu større målestok. Hvis selen kan forebygge kræft så effektivt, må vi absolut vide det meget sikkert.

I ventetiden har forskere fra North Carolina’s universitet i samarbejde med den amerikanske sundhedsstyrelse (CDC) opdaget en anden sammenhæng: Mangel på selen betyder forhøjet risiko for slidgigt i knæene. Hver gang en person indeholder 10 mikrogram mindre selen (pr. kilo kropsvægt), er vedkommendes risiko for at få slidgigt i knæene 15-20 % højere.
Til sammenligning er der i blodet hos danskere omkring 80 mikrogram/liter, hos en amerikaner f.eks. 110.

Blandt de godt 900 personer, man fulgte gennem femten år, var risikoen alt i alt 40 % mindre hos den tredjedel, der fik mest selen. Hvis de alligevel fik slidgigt, var der en tendens til, at det var i en mildere udgave.

Dette er foreløbig kun statistiske sammenhænge. De er endnu ikke offentliggjort i trykte medier, men fremlagt ved en kongres (15.11.05) i San Diego for amerikanske gigtlæger og kan læses i en officiel pressemeddelelse fra North Carolina’s universitet.

Alligevel erklærer undersøgelsens leder, professor Joanne Jordan, at gruppen er meget begejstret (excited) over fundet. Måske anviser det en mulighed for at forebygge slidgigt i knæled og evt. andre led, dvs. forebyggelse af de hyppigste grunde til aktivitetsindskrænkning i den vestlige verden. Fra Kina ved man, at svær selenmangel undertiden medfører alvorlige bruskskader i led allerede hos børn. Er det et fingerpeg i samme retning?

Måske, men det vides ikke. Næste skridt er ifølge Jordan at undersøge selens virkning på brusk i laboratoriet. Den nærliggende hypotese er, at en virkning kan skyldes selens funktion som antioxidant. Derpå følger kliniske undersøgelser, dvs. lodtrækningsforsøg, hvor man vil finde ud af, om selen som tilskud påvirker smerter og funktionsevne hos personer med slidgigt.

De nye fund er med andre ord ikke endelige. Men det er første gang, nogen har udforsket sammenhængen mellem slidgigt og selen, og det er en stor overraskelse, at den er så tydelig.
Vitalrådet.

Referencer:
1. Rayman M. The importance of selenium to human health. The Lancet 2000:;356:233-41.
2. News Release. Study links low selenium levels with higher risk of osteoarthritis. The University of North Carolina at Chapel Hill: www.unc.edu/news/archives/nov05/jordan111005.htm
3. Clark LC. et al. Effect of selenium supplementation for cancer prevention in patients with carcinoma of the skin. A randomized controlled trial. JAMA 1996;276:1957-63.

www.thelancet.com
www.unc.edu/news/archives/nov05/jordan111005.htm
jama.ama-assn.org
www.iom.dk

Alternativ behandling af slidgigt

Claus HanckeSkriv en kommentar til Alternativ behandling af slidgigt

16. september 2003

Gigtforeningen må få proportionerne på plads. Gigtforeningen har netop offentliggjort en spørgeskemaundersøgelse, som viser, at 86 % af slidgigtpatienter bruger alternativ medicin, selv om flere af præparaterne tilsyneladende ikke har dokumenteret effekt på slidgigt.

Som eksempel nævnes fiskeolie, som hele 65 % af de adspurgte slidgigtpatienter oplyser at de benytter, og af dem er 62 % tilfredse med effekten. Det finder Gigtforeningen meget overraskende “paradoksalt.”

“Det er korrekt, at der endnu ikke findes velgennemførte kliniske undersøgelser på fiskeolie og slidgigt, men der findes data fra befolkningsundersøgelser og andre undersøgelser, som antyder at der kan være en effekt,” siger formanden for Vitalrådet – speciallæge Claus Hancke.

“Bl.a. har overlæge Pekka Helin og praktiserende læge Vibeke Bunch foretaget en række undersøgelser i Grønland i 1996 og 1997. De undersøgte primært patienter med ledegigt, men også en del slidgigtpatienter. Forskerne konkluderede efterfølgende, at patienterne med slidgigt kun havde få smerter og langt de fleste havde hårdt fysisk arbejde som fx fangere eller fabriksarbejdere. Man kan derfor ikke udelukke at fiskeolie har en effekt på slidgigt, selv om det endnu ikke er dokumenteret gennem store kliniske undersøgelser,” forklarer Claus Hancke.

Det meget omtalte Glucosaminsulfat startede også sin karriere som et såkaldt “alternativ”, men er i dag godkendt som et naturlægemiddel mod slidgigt, og har en god dokumentation bag sig. En dokumentation af effekt uden bivirkninger.

“Vi vil meget gerne støtte Gigtforeningens initiativ om mere forskning indenfor kosttilskud og naturlægemidler, og vi vil gerne bidrage til formidling af mere viden til patienterne så de benytter de bedste præparater i korrekt dosis. Men vi må også vise respekt for de patienter som hidtil har følt sig godt hjulpet af fx fiskeolie og ingefær. Og man bør ikke fortænke patienterne i at bruge kosttilskud som et alternativ til stærkt smertestillende gigtmedicin, hvor det er kendt at bivirkningerne er alvorlige,” slutter Claus Hancke.
At beklage dette er proportionsforvridning.
Vitalrådet.

 

www.gigtforeningen.dk
www.iom.dk

C-vitamin lindrer smerter ved slidgigt på 14 dage

Niels HertzSkriv en kommentar til C-vitamin lindrer smerter ved slidgigt på 14 dage

6. juli 2003

C-vitamin lindrer smerter ved slidgigt på 14 dage. Det er konklusionen af en dansk videnskabelig undersøgelse, som for nyligt blev offentliggjort i Ugeskrift for Læger.

133 patienter med slidgigt i hofteled og knæled blev behandlet med et gram C-vitamin eller snydepiller to gange dagligt i 14 dage. Hos de der fik C-vitamin var der klart bedre smertelindring, end i den anden gruppe.

Man lavede undersøgelsen, fordi mange mennesker af sig selv har fortalt, at C-vitamin har hjulpet på deres slidgigt.

“Vores forsøg, der er udført efter den højeste videnskabelige standard, har vist, at C-vitamin allerede i løbet af 14 dage dæmper smerterne ved slidgigt i hofte- eller knæled”, udtaler speciallæge i almen medicin Niels Hertz.

“Denne virkning var statistisk usædvanligt sikker og medførte meget klare forbedringer i de gigtramtes funktionsevne. Størrelsen af virkningen svarer til halvdelen af, hvad man normalt finder med gigtpiller (NSAID), men til forskel fra disse er behandlingen med C-vitamin fri for bivirkninger og kan tåles i det uendelige.

Fundet er ekstra interessant, fordi andre undersøgelser har vist, at gigtramte, der får meget C-vitamin, ikke forværres så meget med tiden som dem, der får almindelige danske gennemsnitsmængder. Det fandt man for nogle år siden i den berømte amerikanske Framingham-undersøgelse, et resultat der på daværende tidspunkt vakte opsigt.

Man kan med andre ord forestille sig, at C-vitamin ikke alene dæmper smerterne ved slidgigt, men også modvirker forværring af gigten!

Der er mange eksempler på, at det kan gå sådan. En pensioneret sygeplejerske, jeg kender, mente for ca. 10 år siden, at hun ikke længere kunne slippe for en hofteoperation. Hun havde så mange smerter. Så begyndte hun at tage C-vitamin, og i dag er hun stadig ikke opereret. Jeg ser hende jævnligt på gaden, uden stok og i fint humør.

Hver tyvende dansker får mindre end 30 mg C-vitamin om dagen, og meget få kommer i nærheden af de amerikanske middeltal fra Framingham. Dette er højst uheldigt for folkesundheden.

Flere af verdens førende eksperter i C-vitamin mener, at den anbefalede daglige dosis (ADT) bør sættes betydeligt i vejret.

C-vitamin er efter min mening et fantastisk spændende vitamin, som højst tænkeligt har flere andre positive overraskelser i sig. Vi er langt fra færdige med at udforske det,” slutter Niels Hertz.
Vitalrådet.


Reference:
Jensen, Niels H.P. Hertz Ugeskr Læger 2003;165:2563-6.

www.dadlnet.dk/ufl/seneste.htm
www.iom.dk

C-vitamin giver færre smerter ved slidgigt i hofte- eller knæled

Per LarsenSkriv en kommentar til C-vitamin giver færre smerter ved slidgigt i hofte- eller knæled

16. juni 2003

Det konkluderer et dobbeltblindt, randomiseret, placebokontrolleret overkrydsnings-multipraksisforsøg på 133 deltagere med røntgenverificeret symptomatisk slidgigt i hofte- og/eller knæled. I alt blev 94 knæled og 39 hofteled evalueret.

Deltagerne blev behandlet med et gram calciumascorbat eller placebo to gange dagligt i 14 dage. Hos de der fik calciumascorbat-behandling fandtes der en signifikant bedre smertelindring ved slidgigt i hofte eller knæled end hos de der fik placebo.

Undersøgelsen skyldes, at mange brugere af C-vitamin uopfordret har berettet, at calciumascorbat har hjulpet på deres slidgigt.

Slidgigt er en af de hyppigste grunde til invaliditet i hofter og knæ. Ca. 6 % af over 65-årige danskere har slidgigt i et eller to hofteled, hvilket medfører mere end 4.000 operationer årligt.

Den smertedæmpende virkning af C-vitamin ved slidgigt forklares med mindsket oxidativt stress som følge af C-vitaminets antioxidantfunktion.
Per Tork Larsen

 

Reference:
Jensen, Niels H.P. Hertz Ugeskr Læger 2003;165:2563-6.