E-Vitaminer – the good and the bad
10. december 2024
E-vitamin er en stor familie af aktive stoffer, hvor alfa-tocopherol er det mest kendte og anvendte, men det har gode og dårlige slægtninge.
Åreforkalkning og hjerte-karsygdomme er nogle af de mest udbredte årsager til dødsfald verden over, og mindsker derudover livskvaliteten for millioner af mennesker. Forfatterne til en ny artikel har gennemgået den nyere videnskabelige dokumentation for hvilke effekter et øget indtag af de to hovedformer for E-vitamin, tocotrienoler og tocopheroler, har på patienter med åreforkalkning og de hjerte-kar-sygdomme, der følger med åreforkalkning (Rafique et al., 2024).
Artiklen har sat fokus på, at E-vitamin er meget mere end det almindeligt kendte alfa-tocopherol, og at nogle af de andre former for E-vitamin i kosten måske kan bidrage med en bedre beskyttelse af kroppens hjerte-kar-system.
Et forsøg på at illustrere E-vitamins opbygning kan ses nedenfor, hvor de fire tocotrienoler står til venstre med tre dobbeltbindinger i den lange kulstofkæde, og de fire tocopheroler står til højre.
Tocotrienoler Tocopheroler
Figur 1: De otte stoffer som naturligt hører til E-vitamin-gruppen i planter. Toco-trienolerne står til venstre, og toco-pherolerne til højre. Med rødt ses alfa-tocopherol. Pilene i figuren viser hvordan trienoler kan omdannes til alfa-tocopherol i vores krop. (Figur er modificeret efter Querchi et al. (2015)).
Den nye artikel er baseret på en gennemgang af 5 studier publiceret i de 8 år fra 2015-2022, hvor man har undersøgt effekten af tilskud med tocotrienol eller tocopherol på udvikling af åreforkalkning eller patienter med allerede opstået åreforkalkning og andre hjerte-kar-sygdomme.
En undersøgelse der fremhæves i den nyligt publicerede artikel viste, at toco-trienol ved en dosis på 250 mg per dag i 16 uger, havde en klar positiv effekt på at reducere kolesterol og reducere vigtige biomarkører for oxidativt stress og betændelse i kroppen (Querishi et al 2015):
- C-reaktivt protein (CRP): et fald på 40%
CRP produceres i leveren og er en ofte anvendt markør for betændelse i kroppen generelt og også for åreforkalkning, hvor et lavere niveau giver patienter lavere risiko for at få en blodprop.
- Malondialdehyd (MDA): et fald på 34%
Malondialdehyd produceres i kroppens væv og høje niveauer er tegn på oxidativt stress og et lavt antioxidantniveau.
- Gamma-glutamyl transferase (GGT): et fald på 22%
Højt GGT-niveau i blodet er tegn på belastning af lever-galde systemet og bugspytkirtlen.
Samtidig med ovenstående positive ændringer, blev den samlede antioxidant-status i blodet hævet med 22%, og cytokiner der fremmer betændelse, som f.eks. interleukiner (IL-1, IL-12) blev reduceret med 15-17%. Tocotrienol havde også en positiv virkning på flere typer mikro-RNA, som er vigtige i reguleringen af betændelse og fedtsyrestofskiftet.
Alt i alt viste artiklen at tocotrienol kan bidrage til at reducere de processer i kroppen der fører til åreforkalkning – i særlig grad hos patienter med allerede opståede symptomer på hjerte-kar problemer.
De positive undersøgelser af tocotrienoler, der er nævnt i den nye artikel, er imidlertid alle af kortere varighed – 3–6 måneder. I modsætning hertil er de undersøgelser, som artiklen sammenligner med alle udført med alfa-tocopherol, og af en varighed på helt op til 30 år.
Disse langvarige undersøgelser af alfa-tocopherol, har vist resultater med betydelig variation. Et finsk studie (Huang et al 2019), hvor man har fulgt 29.000 mandlige rygere i 30 år viste, at en bedre kost med et ca. 30% højere indhold af naturlig alfa-tocopherol, som udgangspunkt reducerede dødelighed med 22%, herunder åreforkalkning med 10-21%, hjerteanfald med 2-17% og hjerneblødning med 22-38%. Et tilskud af 50 mg/dag RL alfa-tocopherol i ca. 6 år indenfor den 30-årige periode påvirkede derimod ikke symptomer eller dødelighed på kort eller lang sigt.
Et andet længerevarende amerikansk studie fulgte 3.780 raske kvinder i 11 år, hvor man målte effekten af et alfa-tocopherol tilskud for at fordoble indholdet af alfa-tocopherol i blodet. Kvinder havde ved begyndelsen af studiet en alder på mellem 50 og 79 år. Undersøgelsen fandt en 8% reduceret forekomst af hjerneblødninger ved højere indhold af alfa-tocopherol i blodet, men en øget forekomst af andre hjerte-karlidelser således, at den samlede forekomst af hjertekar-problemer steg med 8%.
Kemisk fremstillet ”E-vitamin”
Da E-vitamin er en stærk antioxidant, der er kendt for at mindske den uønskede oxidation af LDL kolesterol og andre fedtstoffer i cellernes vægge, og derved modvirke åreforkalkning mv. (Belcher et al 1993) er det relevant at spørge, hvorfor store og langvarige undersøgelser ikke entydigt viser, at et tilskud af E-vitamin er super godt.
En forklaring kunne være, at vi på en eller anden måde har brug for frie radikaler, og at E-vitamin med sin antioxidant virkning, derfor fjerner noget ”godt”. En i mit perspektiv mere troværdig forklaring er at man i store forsøg ofte har anvendt en billig og dårlig form for kemisk fremstillet E-vitamin.
Når man taler om, at der findes 8 former for E-vitamin, er det ofte med tanke på de 8 forskellige molekyler, som er vist ovenfor (figur 1). Men alfa-tocopherol er et komplekst molekyle, og tre steder i molekylet er et kulstofatom knyttet til fire andre atomer/molekyler. På figuren nedenfor er placeringen af de tre kulstof-atomer markeret med røde stjerner (figur 2).
Figur 2: Tegning af alfa-tocopherols molekylestruktur, hvor stjernerne markerer de tre steder, hvor et kulstof har fire forskellige bindinger. (Figur modificeret efter Kohlmeier (2015)).
Når man ser tegningen, kan man let forestille sig, at de forskellige molekyler kan dreje frit rundt, men i virkeligheden sidder de meget stabilt. Hvis brint (H) og methyl-molekylet (CH3) blot et af stederne sidder modsat af det, der er vist på tegningen – ja – så har man biologisk set et andet molekyle.
Desværre er det netop det, der sker, når man fremstiller E-vitamin på gammeldags kemisk vis. Altså at atomer og molekyler vender sig tilfældigt, hvilket betyder, at de på tre forskellige steder har to mulige placeringer.
Derfor produceres der kemisk 2 forskellige x 2 forskellige x 2 forskellige = i alt 8 forskellige former af molekylet – se figur 3 nedenfor. Heraf er kun én form den naturlige form for E-vitamin, som findes i planter og derfor i vores kost, mens de øvrige syv versioner af molekylet er ukendte for planter og dyr.
Særligt de fire former der er vist til højre i figuren nedenfor, nedbrydes forholdsvis hurtigt i leveren som andre fremmede stoffer. Men, hvilken giftvirkning de har inden de nedbrydes, og hvilke langsigtet giftvirkninger, der opstår på grund af de mere eller mindre nedbrudte stoffer ved vi meget lidt om.
Figur 3: Grafisk illustration af de otte former for E-vitamin der skabes, når man forsøger at producere E-vitamin med simple kemiske metoder. Det naturlige alfa-tocopherol er markeret med rødt. (Figuren er modificeret efter Kohlmeier (2015)).
Når man ønsker at producere billige kosttilskud som f.eks. billige multivitaminpiller, anvender man ofte kemisk fremstillet E-vitamin. I disse billige produkter kaldes blandingen af de otte former for E-vitamin for rac alfa-tocopherol eller DL alfa-tocopherol. Det naturlige alfa-tocopherol har man givet fornavne som D alfa-tocopherol eller RRR alfa-tocopherol.
For at øge holdbarheden af forskellige fødevarer anvender man ofte E-vitamin som antioxidant under produktionen. Da man ret målrettet søger E-vitamins antioxidant virkning og ikke dets virkning som vitamin, foretrækker mange producenter at anvende den billigste form for E-vitamin, som altså er den kemisk fremstillede, der indeholder alle 8 former i lige mængder.
Nedenstående figur 4 viser grafisk, hvordan de otte naturlige former for E-vitamin skal forstås, sammenholdt med de syv ekstra former der opstår, når man producerer alfa-tocopherol kemisk.
Det ses at variationen i de naturlige E-vitamin skyldes variation i ringen som er vist til venstre, mens variationen i de kemisk producerede alfa-tocopheroler skyldes ændringer i den lange kæde som strækker sig ud fra ringene.
Figur 4: Øverst de otte former for E-vitamin, der findes i planter, og som derfor naturligt findes i vores kost, og derefter de otte former for alfa-tocopherol – den ene naturlig og de øvrige syv former der fremkommer ved den kemiske fremstilling af alfa-tocopherol, som derfor også findes i vores kost når ”E-vitamin” anvendes som antioxidant og i billige kosttilskud. (Figuren er modificeret efter Kohlmeier (2015) og Querchi et al. (2015)).
Konklusion
Det er efterhånden godt dokumenteret, at de forskellige former af E-vitamin, ud over deres fælles virkning som antioxidanter, har ret forskellige virkemekanismer i kroppen. De forskellige naturlige former for E-vitamin bidrager med forskellige mekanismer til at beskytte kroppens hjertekar-system, centralnervesystemet og giver også en vis beskyttende effekt mod visse former for cancer.
Den kemiske fremstilling af alfa-tocopherol kaster derimod en skygge over de resultater, der opnås med mangeårigt tilskud af alfa-tocopherol således, at det ikke er muligt at afgøre, om et dagligt tilskud af dette E-vitamin bidrager til et sundt og langt liv eller måske har negative effekter.
Tocotrienolerne udvindes altid fra naturlige kilder, og de eksisterende studier viser, at de har en sikker virkning også ved forholdsvis høje daglige indtag. Det er derfor en fordel at vælge et E-vitamin med et højt indhold af tocotrienoler.
Klaus K. Sall
Biolog, Cand. Scient.
Sall&Sall Rådgivning
Noter
EFSA: Den Europæiske Fødevare Sikkerheds-Autoritet EFSA vurderer at et dagligt tilstrækkeligt indtag af E-vitamin målt som alfa tocopherol er 13 mg/dag for mænd og 11 mg/dag for kvinder (EFSA 2015). I 2024 har EFSA vurderet at den højeste daglige indtag for voksne er 300 mg D alfa-tocopherol (EFSA 2024). I en tidligere konkret sag har EFSA vurderet at et daglig indtag af 1000 mg blandede tocotrienoler og tocopheroler ikke medfører risici (EFSA 2008).
Kiral: De otte former for alfa-tocopherol der dannes ved den kemiske fremstilling – er del af et fænomen der kaldes kirale molekyler. Jeg har lavet en hjemmeside der beskriver dette fænomens betydning for alt liv: www.kiral.dk.
Mix: Undersøgelser har vist at alfa-tocopherol undertrykker kroppens anvendelse af tocotrienoler. I kosttilskud der både indeholder alfa-tocopherol og tocotrienoler vil man derfor primært udnytte tocopherolerne (Querishi et al 2015).
12: Der er i alt fundet 12 naturlige molekyler som har E-vitamin virkning. De fire forekommer sjældent i mad til mennesker og er ikke kendt i kosttilskud.
Økologi: I økologiske fødevarer er det ikke tilladt at anvende de u-naturlige former for alfa-tocopherol.
Referencer og til videre læsning
Belcher, J.D. et al. (1993) ‘Vitamin E, LDL, and endothelium. Brief oral vitamin supplementation prevents oxidized LDL-mediated vascular injury in vitro.’, Arteriosclerosis and Thrombosis: A Journal of Vascular Biology, 13(12), pp. 1779–1789. Available at: LINK.
EFSA (2008) ‘Opinion on mixed tocopherols, tocotrienol tocopherol and tocotrienols as sources for vitamin E added as a nutritional substance in food supplements, EFSA Journal, 6(3), p. 640. Available at: https://doi.org/10.2903/j.efsa.2008.640.
EFSA (2015) ‘Scientific Opinion on Dietary Reference Values for vitamin E as α-tocopherol’, EFSA Journal, 13(7), p. 4149. Available at: https://doi.org/10.2903/j.efsa.2015.4149.
EFSA (2024) ‘Scientific opinion on the tolerable upper intake level for vitamin E’, EFSA Journal, 22(8), p. e8953. Available at: https://doi.org/10.2903/j.efsa.2024.8953.
Huang, J. et al. (2019) ‘Relationship Between Serum Alpha-Tocopherol and Overall and Cause-Specific Mortality’, Circulation Research, 125(1), pp. 29–40. Available at: LINK.
Kohlmeier, M. (2015) Fat-Soluble Vitamins and Nonnutrients: Vitamin E, in: Nutrient Metabolism: Structures, Functions, and Genes, pp. 514–525. Elsevier. Available at: LINK.
Qureshi et al. (2015) ‘Pharmacokinetics and Bioavailability of Annatto δ-tocotrienol in Healthy Fed Subjects’, Journal of Clinical & Experimental Cardiology, 6(11). Available at: LINK.
Rafique, S. et al. (2024) ‘Comparative efficacy of tocotrienol and tocopherol (vitamin E) on atherosclerotic cardiovascular diseases in humans’, Journal of the Pakistan Medical Association, 74(6), pp. 1124–1129. Available at: https://doi.org/10.47391/JPMA.9227.
Sen, C. et al. (2000) ‘Molecular basis of Vitamin E action – Tocotrienol potently inhibits glutamate-induced pp60(c-Src) kinase activation and death of HT4 neuronal cells’, The Journal of biological chemistry, 275, pp. 13049–55. Available at: https://doi.org/10.1074/jbc.275.17.13049.
Sen, C.K. et al. (2007) ‘Tocotrienols: The Emerging Face of Natural Vitamin E’, Vitamins and hormones, 76, p. 203. Available at: https://doi.org/10.1016/S0083-6729(07)76008-9.