Forandringer i vor tid

29. november 2007

Her er nogle udpluk af de seneste måneders nyheder om sundhed og levevis i en overbefolket og forvirrende verden.

Udplukkene er løsrevne og tilfældige, men taler deres eget sprog om sundhedsvæsenets afmagt over for følger af civiliserede menneskers levevis. Alle maner til eftertanke.

Medicin bruges stadig oftere som modgift mod følgerne af unaturlig ernæring, afhængighed af nye stimulanser, mangel på motion m.m. Det er symptombehandling.

Udplukkene er til overvejelse efter behag. De er kun brudstykker af et mønster, men illustrerer både status og en udvikling, vi er midt i – samt et påtrængende behov for nytænkning.

10.355 offentligt ansatte englændere blev fulgt gennem 18 år, fra de var 35-55 år gamle. Hvordan gik det med helbredet? Som 70-årig var en mand i høj stilling lige så rask som en otte år yngre i bunden af pyramiden. Hvorfor? Tendensen kendes også i Danmark. (1)

WHO har på et møde i Danmark råbt vagt i gevær: Bakterier viser tiltagende resistens, og nye antibiotika kan ikke udvikles hurtigt nok. Årsagen er bl.a. overforbrug i landbruget. Som led i en ny, nødvendig strategi foreslås vigtige antibiotika forbeholdt mennesker – i hele verden! (2)

Vi er på vej væk fra det spiseforstyrrede skønhedsideal, som har hærget siden 1960-erne. Der er dog lang vej til idealet i 1950. Dette år vejede Miss Sverige, der målte 170 cm., 68 kilo – 16 kilo mere end en nutidig playboymodel af samme højde. 1978-98 var 70% af Playboy’s modeller undervægtige. (3)

Som bekendt bruger mange mænd Viagra. Måske skulle de fleste hellere bruge knibeøvelser som dem, kvinder udfører efter en fødsel. Intensive øvelser medførte allerede efter tre måneder forbedring af rejsningen hos 35% og fuld normalisering hos 40% af mændene. (4)

I 1994 fandt man i Danmark mindre end 50 infektioner med stafylokokker, der ikke kunne bekæmpes med gængse antibiotiske midler. I 2002 var tallet fordoblet. I 2005 var det 17-doblet. Disse resistente stafylokokker fandtes før kun på sygehuse. Nu møder man dem ude i samfundet.

Mange kvinder får brystkræft, men ernæringen påvirker risikoen. Risikoen stiger ca. 20% for hver genstand, kvinden drikker daglig. Men denne stigning elimineres tilsyneladende af B-vitaminet folinsyre. Den femtedel af svenske kvinder, der får mest folinsyre, har samlet halvt så stor risiko som dem, der får mindst. (5)

3,6 millioner amerikanere bruger ifølge “Time Magazine” narkotika, mens fire millioner har et tvangspræget forhold til mad. Mange er afhængige af TV og PC. Hele 15 millioner er afhængige af shopping. Er det især kvinder? Andre 15 millioner er afhængige af sex. To tredjedele af dem er mænd. (6)

Ernæring og indlæring følges ad, og alt for mange børn spiser underlødigt. På en skole i Vejle viste det sig, at op til 25% af eleverne i ottende-klasserne manglede D-vitamin og burde have tilskud. Manglen skyldes dels, at børnene får for lidt sol – de lever inde – dels at de får for lidt fed fisk.

En midaldrende kvinde, der får intensiv motion en halv time én gang om ugen – mange får mindre – halverer sin risiko for hjertedød. Yderligere motion forbedrer ikke resultatet. Hos mænd nedsættes risikoen med 40%. Begge dele ifølge observationer af 56.000 nordmænd gennem 16 år. (12)

40% af 25-44-årige kvinder har de sidste 14 dage været generende trætte. Det er mere end tre gange så mange som i 1987. Samme klage har hver fjerde jævnaldrende mand. Det er en firedobling siden 1987. Lidt færre folkepensionister – men dog omkring dobbelt så mange som i 1987 – er trætte. (9)

Kan brug af TV som babysitter ødelægge et barns fremtid? Mange børn ser TV to timer daglig! Det gør noget ved hjernen. En undersøgelse af godt 1.300 børn viste, at for hver time et treårigt barn dagligt ser TV, stiger risikoen 10% for, at barnet har unormalt nedsat koncentrationsevne som syvårig. (10)

November 2007 vedtog forskere fra en række store lande en opfordring til EU om snarest at forbyde amalgam i plomber. Der henvises til den stejlt voksende viden om amalgam-kviksølvs utvivlsomme skadevirkninger, herunder skade på hjerne, nerver, immunforsvar og hormonbalance. (11)

I forhold til indbyggertallet har Danmark ca. 50% flere læger end USA og England. Vi har også flere end Tyskland og Frankrig og uddanner årligt flere end næsten alle andre. Gennemsnitligt lever vi trods dette kortere end i de fleste EU-lande. Hvad kan vi gøre? Vi anskaffer flere læger ved import. (7)

Jorden bebos nu af 6,5 milliarder mennesker. Om godt 40 år er der 50% flere. Dette er ikke det mest alarmerende. I 2050 vil antallet af oldinge (80 år eller ældre) ifølge FN være knap to milliarder, rundt regnet lige så mange som hele Jordens befolkning i 1930. Næsten alle oldingene vil f.eks. have knogleskørhed. (8)
Niels Hertz.


Referencer.

1. Chandola et al. BMJ 2007;334:990 (12 May), doi:10.1136/bmj.39167.439792.55 (published 27 April 2007)
2. DTU’s fødevareinstitut. Mail 4.6.07
3. International Journal of Obesity (2001) 25, 590592
4. J Impotence oct 2007
5. Am J Cl Nutr 9.8.07
6. Time Magazine ca. 1.9.07
7. Tal fra OECD I Dagens Medicin 11.10.07 Nr 30 p 10
8. http://www.un.org/esa/population/publications/worldageing19502050/
9. Statens Institut for Folkesundhed 2005.
10. Pediatrics 2004 Apr;113(4):708-13.
11. Luxembourg Appeal 10.11.07
12. “A single weekly bout of exercise may reduce cardiovascular mortality: how little pain for cardiac gain? ‘The HUNT study, Norway’,” Wisloff U, Nilsen TI, et al, Eur J Cardiovasc Prev Rehabil., 2006; 13(5): 798-804.