Tidligt gammel uden vitaminer og mineraler
15. januar 2007
Får man for få vitaminer og mineraler, bliver man tidligt gammel. Det er fordi, organismen ignorerer fremtiden, når ressourcerne er knappe. Hvis den skal vælge, gør den, hvad der behøves netop nu.
Hold øje med Bruce Ames, den amerikanske biokemiker og professor ved Berkeley universitetet. Han er manden bag den verdenskendte Ames’ test, en lynmetode til afgørelse af, om stoffer i mad og miljø er kræftfarlige, dvs. udløser mutationer. Han er også forfatter til utallige videnskabelige artikler og har fremsat meget vigtige hypoteser på ernæringsområdet. I 1999 overrakte præsident Clinton ham “den amerikanske Nobelpris”, National Medal of Science, for denne indsats. Men i en alder af 78 år er Ames stadig yderst aktiv.
Ames hører til dem, der fremhæver, at der på utallige områder er sammenhæng mellem på den ene side underskud af vitaminer og mineraler, på den anden side kræft, mutationer og ældning. Men tydeligere end andre har han også søgt at forklare disse sammenhænge biokemisk. Det er højst væsentligt, for biokemiske mekanismer kan efterprøves, uden at man må ty til mangeårige forsøg med tusinder af mennesker. Da Ames fandt frem til sin mutationstest, forenklede han med ét slag påvisningen af kræftfarlige stoffer. Langvarige dyreforsøg blev overflødige. Nu vil han gøre langvarige forsøg med mennesker overflødige, når det gælder mangeltilstande.
At mangel og kræft hænger sammen, har han senest dokumenteret ved omfattende henvisninger i Procedings of the National Academy of Science fra november sidste år. F.eks. ser man mutationer, kræft og tidlig ældning ved mangel på magnesium. D-vitaminmangel anslås at være årsag til 29% af al kræft hos mænd. Der er sammenhæng mellem underskud af n-3-fedtsyrer fra fiskeolie og modermærkekræft – og mellem selenmangel og kræft samt kaliummangel og hjertesygdom. Mangel på B-vitaminerne folinsyre, B12-vitamin, thiamin og niacin hænger også sammen med mutationer og kræft. Selv jernmangel giver mutationer.
Hvis alt dette, og mere til, er udtryk for årsag og virkning, må mangel naturligvis bekæmpes. Mangel er, som alle ved, enormt udbredt. Vi får masser af kulhydrater og fedt, men få vitaminer og mineraler. Hver anden amerikaner får mindre magnesium end anbefalet, 90% får for lidt E-vitamin, 30% for lidt C osv. osv.
Mutationerne må vente
Hvis de forskellige mangeltilstande virkelig er årsagen til kræft, ældning og mutationer, hvad er så forklaringen? Ifølge Ames er det den, at celler og organer prioriterer, når de forbigående eller permanent mangler noget. En celle, der som følge af en mangel ikke kan udføre alle sine opgaver, vælger f.eks. at prioritere dannelse af energi frem for reparation af de mutationer, der ustandseligt sker – i løbet af et menneskes levetid undergår hvert eneste gen 100 milliarder mutationer. Tilsvarende vil knappe ressourcer få organismen til at satse på røde blodlegemer frem for hvide, dvs. frem for immunsystemet. I princippet er det det samme, som når blodstrømmen efter et blodtab dirigeres til hjerte og lunger frem for andre organer. Organismen må overleve her og nu, selv om prisen bliver en svækkelse på længere sigt.
Prioritering er dog kun én årsag til mutationer og ældning. En mere direkte er de mangeltilstande, der går ud over cellernes kraftfabrikker, mitokondrierne. De svækkes bl.a. ved mangel på B-vitaminerne biotin, pantotensyre, riboflavin og B6. Uden dem kan mitokondrierne ikke danne de enzymer, de skal bruge for at danne energi. Og uden energi fungerer intet i en celle – heller ikke forsvaret mod mutationer!
Ames og andre søger nu at bestemme, hvor meget af de forskellige mikronærings-stoffer vi behøver for at holde antallet af mutationer nede og mitokondrierne intakte. Det er ikke nemt, men det lader sig undersøge, og det er langt nemmere end at gøre kostbare og på flere måder usikre forsøg gennem årtier for at se, hvordan det går med dødelighed osv. blandt tusindvis af mennesker. Desuden: Hvem vil finansiere disse kostbare forsøg?
De senere år har vi set en række forsøg med tilskud af bl.a. E- og C-vitamin, selen, betakaroten og A-vitamin. Mange var dårligt udført, flere er blevet mistolket, også bevidst. Få er blevet klogere. Er dette vejen frem? Eller har Ames igen anvist en bedre genvej?
Mens vi venter på bedre viden, bør vi ifølge Ames tage rimelige tilskud af vitaminer og mineraler. Alt tyder på, at det er klogt. Og der er ingen risiko.
Niels Hertz
Reference:
Ames B. Low micronutrient intake may accelerate the degenerative diseases of aging through allocation of scarce micronutrients by triage. PNAS 2006; 103:17589-94.
www.pnas.org